nyhedsbrev september 2016 - Miljøpunkt Indre By

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2016
Halvmaraton/Bilfri søndag
På søndag den 18. september afholdes der Copenhagen Half
Marathon samt Bilfri søndag og der vil i den forbindelse være
spærret af for trafikken i flere af gaderne i Indre By. Miljøpunktet
vil lave målinger af ultra fine partikler i det bilfrie område for
at skabe opmærksomhed om udfordringer med luftforureningen i
København. Vi har allerede lavet en række målinger på hverdage
i myldretiden og på en almindelig søndag med trafik. Det bliver
spændende at se resultatet af målingerne når byen er delvis lukket
af for trafik.
Aktivt støjnetværk
Miljøpunkt Indre By - Christianshavn holder den 22. september
kl. 16-17.30 møde for støjnetværket, også kaldet Københavns
BeboerNetværk. Netværket har repræsentanter fra flere boligforeninger i Indre By, på Christianshavn og fra flere andre af
Københavns bydele. Alle har det til fælles, at de oplever niveauet af støj er kraftigt stigende og der ses en sammenhæng til
blandt andet det stigende antal beværtninger og arrangementer i
de indre bydele.
Christianshavnerdag
Lørdag d. 10. september blev den årlige Christianshavnerdag
afholdt i dejligt solskinsvejr. Miljøpunktet deltog igen i år med
vores mostpresse, som i dagens anledning var gjort mobil på en
af vores ladcykler. Børn og voksne hjalp til med at moste med
smagsprøver som belønning. Vi foretog også partikelmålinger,
nu hvor Dronningensgade, Sofiegade og Overgaden Oven Vandet
var lukket for trafik. Resultaterne bliver behandlet senere. Igen i
år var det en hyggelig dag med musik, debat og fællesspisning.
Intensiveret cykeloprydning september 2016 til april 2017
Københavns Kommune ønsker, som en del af et to-årigt udviklingsprojektet om cykelhåndtering, at intensivere cykeloprydningen ved S-togs og Metrostationer samt udvalgte områder i Indre By. Den øgede oprydning af cykler skal gerne frigive op til
15% af cykelpladserne i stativerne. På Miljøpunktets hjemmeside
http://a21.dk/henstillede-cykler/, kan du læse mere om hvor og
hvornår opmærkning samt afhentning af cykler vil finde sted i dit
lokalområde.
Miljøpunkt Indre By - Christianshavn • Regnbuepladsen 7 st. tv. 1550 København V. • [email protected] • 33932121
www.a21.dk
VEND
Lån Miljøpunktets mostpresse
Så bugner træerne igen af dejlige modne æbler. Har du et æbletræ
i haven eller måske været på æblerov på Amagerfælled, så kom
forbi Miljøpunktet og lån vores mosteri, som består af kværn og
presse. At moste er en herlig aktivitet her i efteråret og hele familien kan være med. Når I har mostet kan pulpen, æblerest efter
presning, f.eks. bruges til bagning. Herved går intet af æblerne til
spilde. Kontakt Miljøpunktet på [email protected] for reservation.
Partnerskabstræer
Det er stadig muligt som privat borger, virksomhed eller forening at ansøge Københavns Kommune om at modtage et eller flere
træer til plantning på privat grund. Ansøgerne skal selv plante og
pleje træerne.. Det eneste krav er, at træet skal kunne ses af alle.
Det vil typisk være træer på 2-3 m højde og med en stammeomkreds på 10-12 cm, som leveres. Hvis dette kunne være noget
for dig eller nogen du kender så læs mere på Københavns Kommunes hjemmeside. Det er også herfra ansøgninger om partnerskabstræer indsendes https://www.kk.dk/partnerskabstrae
Borgerinddragelse i klimatilpasprojekter
Miljøpunktet holdt den 24. august en workshop for indbudte aktører, som arbejder med at lave klimatilpasning og grønne baggårde. Workshoppen havde til formål at få delt erfaringer om de
hidtidige projekter, som involverer mange aktører (kommune,
private konsulenter, borgere m.fl.) og hvordan vi kan vi bruge
disse erfaringer til at skabe bedre og flere vellykkede grønne og
klimatilpassede baggårde i Indre By og på Christianshavn.
Virksomhedspraktikant
Vi har den glæde at kunne præsentere og byde velkommen til
Spela, som fra primo september til primo december skal være i
praktik hos Miljøpunktet. Hun arbejder blandt andet med planlægning og afholdelse af et borgermøde om klimatilpasning og
grønne baggårde, samt et formidlings- og motivationsprojekt om
samme emner. Spela er udannet indenfor antropologi og film- og
medievidenskab og har erfaring med koncept- og idéudvikling
indenfor arbejdet med mennesker.
Der vil løbende blive skrevet om events og nyheder på vores Facebookside. Så følg os her:
https://www.facebook.com/MiljopunktIndreByChristianshavn/?fref=ts
Miljøpunkt Indre By - Christianshavn • Regnbuepladsen 7 st. tv. 1550 København V. • [email protected] • 33932121
www.a21.dk