Cool Climate Wines
September 2016
How winemakers do
 Trichoderma T-22
 Cover Crops
 When to harvest
When is the best time
to harvest your grapes ?
1
Indholdsfortegnelse
LÆS PÅ DIN iPAD
Denne publikation er skabt til
at blive læs på en iPad.
JORDDÆKKE MED PLANTER
3
TRICHODERMA......
6
SOS-METODEN ......
8
BAGEPULVER MOD MELDUG
9
VÉRAISON ..............
10
Formatet er lavet så det
passer til iPad, men du er
naturligvis velkommen til at
læse ’Cool Climate Wines’ på
andre former for skærm som
tablet, din smart phone eller
computer. Nogle artikler har
du måske set før, men her er
de opdateret med den nyeste
viden, som vi har kendt til.
vitavini er en verden af vin.
På www.vitavini.com kan du
læse om, hvordan du dyrker
og laver vin I Danmark. Her
kommer med mellemrum en
Link til YouTube-videoer:
række nyhedsbreve, der fx
handler om vinkemi og
sygdomme i vinplanterne.
www.youtube.com/vitavinivideo
Copyright © 2016
2
Konventionel vinmark, med
urter mellem rækkerne. Her
bruges mekanisk rensning i
selve rækken
vitavini er en verden af vin.
På www.vitavini.com kan du
læse om, hvordan du dyrker
og laver vin I Danmark. Her
kommer med mellemrum en
række nyhedsbreve, der fx
handler om vinkemi og
sygdomme i vinplanterne.
Jorddække med planter
Siden antikken har man dyrket planter mellem rækkerne i vinmarken
og træerne i frugthaven. Et bunddække i vinmarken kan have flere
funktioner. Nogle steder har man brug for at holde på jorden på grund
af stærk vind eller regn. En dækket jord vil også temperere klimaet
omkring vinplanterne.
Bar jord kan øge temperaturen om natten, når jordbunden afgiver den
varme, der er bundet i løbet af dagen. Dette kan være gavnligt på
steder, hvor der er risiko for nattefrost tideligt på sommeren.
Jord, der er dækket med planter vil typisk holde bedre på vandet selv
om planterne mellem rækkerne også bruger af den reserve, der findes i
jorden. Nogle planter, som for eksempel bælgplanter kan optage
nærings fra luften og gemme den i jorden. Knoldbakterier, der vokser
på bælgplanternes rødder er et eksempel herpå. Dækplanterne optager
kulstof (carbon, C) gennem den CO2 de optager fra luften. De bruger
kulstof til at danne sukkerstoffer og til at opbygge planten.
Copyright © 2016
3
Symbiose
Vi har brugt blodkløver på den østlige side af vinrækken til at holde jorden fri for ukrudt og tilføre
en ret leret jord en del biomasse – mens den vestlige side blev kultiveret og holdt ren for at optage
solens stråler. Når kløveren skulle til at blomstre,
var den også blevet lidt for høj, derfor blev den
kortet ned til ca. 20 cm med le og lagt under vinplanterne med en græsslåmaskine, der havde sideudkast. Herefter blev resterne hakket ned i jorden
med et roejern og kultivator, efterhånden - når man
holdt rent i rækken. Men et jorddække sparer en
for meget arbejde.
Der findes en række svampe, der også kan samle
næring, som de giver videre til planterne mod de
får nogle sukkerstoffer af plante som tak for
arbejdet. Dette kaldes symbiose. Disse gavnlige
svampe har ofte brug for organisk materiale
(humus) for at få kulstof til at vokse af.
Rødderne fra en dækafgrøde vil desuden forbedre
jordens struktur, der vil komme et mere alsidigt
mikroliv i jorden og ikke mindst vil rødderne
stabilisere pløjelaget, så man mindsker problemer
med traktose. På nogle almindelige marker har
man efterhånden fået en pløjesål, fordi der gennem
flere år er kørt med store maskiner, og det øverste
lag er løsnet ved hjælp af pløjning – mens den
jord, der ligger lige under er blevet mere og mere
komprimeret. Her kan man forsøge at anvende
planter for at løsne jorden i dybden.
Kan man bruge andet end kløver?
Vi har også brugt olieræddike, som danner meget
dybe rødder til at løsne fast lerjord og til at forbedre en meget sandet jord. Når vinplanterne er
etablerede kan dækafgrøden bruges til at moderere
væksten for vinplanterne, så de får en mere
harmonisk udvikling.
Overfladekompost
Ræddike, raps, sennep og kål er i korsblomstfamilien og de svovlagtige dufte man kender fra
hvidløg, indeholder nogle af de samme kemiske
bestanddele – og anvendt på den rigtige måde kan
man bruge dem til det man kalder Biofumigation,
hvor indholdet at isothiocyanat (-N=C=S) frigives
og bekæmper nematoer. Isothiocyanat indgår også
i visse kemiske bekæmpelsesmidler, her udnytte
man blot den enzymatiske nedbrydning af glucosinolater, der forekommer naturligt i disse planter.
Dækafgrøden høstes ikke i gængs forstand, men
den kan eventuelt slås og lægges ind under vinplanterne, hvor de efterhånden nedbrydes og
afgiver de opsamlede næringsstoffer. Særligt på
lerede og sandede jorde er det vigtig at øge humusindholdet. Kløver har symbiose med Rhizobium
bakterier, der er kvælstoffikserende. En ulempe,
der måske kan blive en fordel er, at hvidkløver
måske ikke er den bedst egnede på sandede jorden.
Den skal gensås efter 3-4 år. Her kunne man vælge
at have bar jord en sæson, hvor vinplanterne får
glæde at den nærig, som kløveren opfanget.
Man behøver ikke så dækafgrøde på alle gange
mellem rækkerne. Det kan skiftevis være græs med
en mikrokløver, en bar gang til at fange solen, og
en med planter, der bryder en tung jord. Det
følgende forår pløjes/fræses den ned. Det kunne
for eksempel være kornsorter som havre (Avena
sativa) og rug (Secale cereale).
De første år efter anlæggelsen af en ny vinmark er
det vigtigt at holde jorden fri i selve rækken, for at
undgå at ukrudt eller dækafgrøde tager al næring
og vand fra de unge vinplanter. Nogle sprøjter med
herbicider, hvilket meget nemt kan forvolde skade
på vinplanterne og forstyrre mikrolivet i jorden.
Det kan anbefales, at holde jorden ren mekanisk.
Et-årige planter kan sås om efteråret og man lader
dem fryse ned om vinteren.
4
Omdrift
Det er almindelig god skik at
skifte mellem sine afgrøder.
For eksempel skal man ikke
dyrke korsblomstrede planter
det sammen sted år efter år, da
risikoen for kålbrok øges.
Kålbrok betyder at planten
ikke trives og dør løbet at en
måneds tid. Et skifte efter
korsblomstrede planter kan
være bælgplanter fx kløver,
der følges af etårig korn.
På en mindre vinmark kan der
bredsås med håndkraft. Meget
små frø kan eventuelt blandes
med sand.
Den økologiske
tankegang
Steder som Alsace bruger man
dækafgrøde helt naturligt og
det er nemt at kende de biodynamiske vinmarker på
afstand.
Normalt er en vinmark en
kæmpe monokultur og derfor
anbefales det at blande andre
planter ind af hensyn til
mikro-, dyre- og planteliv.
Desuden forbedres jordens struktur og evnen til at holde på vand øges,
da rodnettet skaber makroporer når planten visner ned. Disse hulrum
skaber også en bedre luftcirkulation i jorden. Rodslim giver et rigere
mikroliv og holder sammen på de fine jordpartikler.
En øget biologisk aktivitet kan reducere rodskader fra skadevoldere.
Der gives også bedre muligheder for en alliance med gavnlige insekter,
der kan være med til at holde uønskede insekter i ave.
Bakterier og svampe
Bakterier .. svampe .. det lyder måske umiddelbart ikke så rart, mere
som noget skidt. Men der findes en række svampe og bakterier, der er
gavnlige for dine planter, når de nedbryder planterester (humus).
Den måde du dyrker på, har faktisk stor betydning for, hvilke
mikroorganismer. der trives. En detalje som, hvornår du slår din
dækafgrøde betyder noget for, hvor meget kvælstof, der er bundet.
Planter, der er ved at sætte frø, opsamler et lager af kvælstof til at
samle i frøene, så de har en lille madpakke med hjemmefra.
Vejret, fugtighed og temperaturen, betyder noget for, hvor hurtigt
resterne nedbrydes og dermed frigiver de næringsstoffer, som de har
optaget.
Under de rette forhold begynder frigivelsen af kvælstof efter 3 uger og
i løbet af 7-8 uger kan halvdelen være frigivet.
Regnorme er generelt et godt tegn på en sund balance i jorden. Nogle
kemikalier, som Benomyl / Benlate, der blev forbudt i Danmark i 2003,
efter man så den skadelige virkning på regnorme. Midlerne virker
systemisk og bruges stadig i nogle lande mod meldug og gråskimmel
(Botrytis) og mod Eutypa Dieback, hvor det males på lige efter
beskæring. I Danmark er der forbud mod brug og opbevaring.
Faktisk bruger nogle vinbønder kompost og rester fra
produktionen i rækken under
vinplanterne. Dels for at
undgå ukrudt og dels for at
gøde vinplanterne naturligt.
De nedbrudte planterester øger
jordens indhold af positive
ladede kationer, som holder
næringsstoffer tilbage, så de
ikke udvaskes.
5
Egentligt troede man, at Trichoderma-svampen
kun havde en undertrykkende effekt på rodsygdomme og ved at inaktivere giftige stoffer i
rodzonen, men den seneste forskning har vist, den
også har gavn-lige og vækstfremmende
egenskaber.
Den øger optagelsen af en række næringsstoffer.
Kvælstof (Nitrogen, N), med op til 66% øget
optag, blandt andet ved at forbedre rodviklingen
hos værtsplanten. Fosfat (P) kan være bundet (i
basisk miljø) og dermed utilgængeligt for planten.
Her kan Trichoderma hjælpe og forøge optaget
med op til 50%.
Trichoderma harzianum T-22
Trichoderma-slægten har mange “medlemmer”
(stammer), hvor nogle er særlig effektive på nogle
værtsplanter eller over for bestemte sygdomme.
Nogle ’stammer’ har effekt i hele planten
(systemisk virkning) selvom de blot sidder på
roden. T. harzianum er den mest kommercialiserede og undersøgte stamme. Den bosætter sig i
rodens yderste cellelag, hvor den ‘trigger’ plantens
immunforsvar så den danner ‘fytoalexin’.
Fytoalexin er en del af plantens eget naturlige
forsvar mod sygdomsangreb, hvilket øger forsvaret
mod en række plantesygdomme, herunder gråskimmel (Botrytis), som også ses på jordbær.
Trichoderma
Trichoderma er en naturligt forekommende slægt
af jordsvampe. Mange planter har stor gavn af
både bakterier og svampe. En af de mest undersøgte jordsvampe er Trichoderma, som har været
kendt for sine styrkende egenskaber mod en række
plantesygdomme siden 1920’erne.
Der er udviklet en række tilgængelige produkter til
industrien og for professionelle frugt- og grøntavlere med denne effektive mikroorganisme.
Trichoderma har desuden vækstfremmende egenskaber. I Asien ses mange-doblede udbytter af
grøntsager.
Biopesticid, der virker fra start
Trichoderma bruges til en lang række frugt og
grønt, som bananer, æbler, mango og tomater.
Udover sine vækstfremmende og sygdomsbeskyttende egenskaber er Trichoderma udvalgt,
fordi man relativt nemt kan fremstille et holdbart
produkt, som efter aktivering hurtigt koloniserer
sig i vækstmediet. Trichoderma er en stærk
medspiller i rodzonen og har generelt gode chancer
for at etablere sig blandt andre fordelagtige
svampe. Den er desuden modstandsdygtig overfor
en del kemiske sprøjtemidler (fungicider). Den
bruges best præventivt (profylaktisk) og helst så
tideligt i plantens liv som muligt. Nogle “poder”
(inokulerer) deres udsæd med Trichoderma så den
er klar til at hjælpe den spæde plante.
Symbiose
Trichoderma fungerer i symbiose* ved at etablere
sig omkring rødderne på værtsplanten. Her virker
den først og fremmest som et panser, der beskytter
planten mod sygdomsfremkaldende (patogene)
svampe. Den udkonkurerer andre mikroorganismer
ved at tage deres næringsstoffer og ved at sno sig
rundt om patogenerne og nedbryde cellevæggen
med dens enzymer.
6
Hvordan klarer den sig på friland i Danmark?
Siden sommeren 2013 har vi lavet forsøg på
danske vinmarker. Vi bruger Trichoderma
harzianum T-22 når vi planter nye vinplanter ud på
marken, når vi planter om, når der lægges kartofler
etc., til kompost og når der lægges kompost ud.
I ren sandjord vil den ikke kunne udleve alle sine
gavnlige egenskaber. Den kombination vi har i
hestemøg med ekstra carbon-kilde har en optimal
sammensætning af N-P-K – set fra vinplanten.
På de nye planter, der er sat siden, er der ikke
observeret nogle tegn på vinsygdomme.
Den kompost vi anvender er en blanding af
hestemøg og spåner/træflis. Da Trichoderma er
verdensmester i at nedbryde cellulosefibre, er det
vigtigt, at den har noget at ”tygge på”.
*Fytoalexin: Et antimikrobielt og ofte antioxidativt stof dannet fra grunden af planter, der
vokser i et område med øget infektionsrisi. De er
bredspekt-rede hæmmere og kemisk forskellige
afhængigt af den enkelte planteart. Fytoalexiner
inkluderer terpenoider glycosteroider og alkaloider. Nogle forskere mener definitionen bør
gælde alle fytokemikalier, som er en del af
plantens forsvarssystem.
*Symbiose: Udveksling af sukker med vand og
mineraler. Begge parter nyder fordele af samlivet.
I dette tilfælde modtager planten mineralsk næring,
mens svampen modtager kulhydrater. Trichoderma
vil sandsynligvis ikke egne sig planter som fx
blåbær, da de kræver en noget lavere pH (4 - 5) i
forhold til det optimale niveau for Trichoderma
(pH 6,5). Blåbær, tranebær, rhododendron har
desuden symbiose med andre mycorrhiza-svampe.
7
SOS-metoden
Kulturkontrol
Hvilke tiltag kan man benytte sig af for at minske
risikoen for svampesygdomme?
Sol. Helst direkte sol. Sørg for optimal lysgennemtrængning ved at fjerne 1-2 basalblade i frugtzonen, da lav lysintensitet øger risikoen for
meldug. Evt. senere ved også at fjerne sideskud (2.
orden) i meget tætte løvvægge.
Opbindingssystem, skal forbedre ventileringen på
vinmarken. Eventuelt ved at plante rækkerne så
man udnytter den fremherskende vindretning til at
øge luftskiftet.
Sorten. Vælg sorter, der er mindre modtagelige
overfor vinsygdomme.
8
Bagepulver mod meldug
Det er et gammelt huskeråd at anvende bagepulver
mod meldug i roser. Squash er også slem til at få
meldug, og bagepulver kan også bruges i drivhuset
til tomatplanter. Der finde flere slags ”hævemidler”, som benyttes til bagning. Natron er nok
den ingrediens, hvor man får mest NatriumHydrogenCarbonat for pengene. Men KaliumHydrogenCarbonat har en bedre virkning. Begge
stoffer er almindeligt brugt i levnedsmidler på
grund af den surhedsregulerende effekt.
Det svarer til, at man anvender 5 gram / Liter vand.
Midlet har ingen ”langtids-effekt, da det ret nemt
regner af. Men det har en evne til at slå et angreb
af skimmel ned.
I Tyskland viser forsøg, at en 0,5% opløsning af
midlet Armicarb 85, der består af KHCO3 har en
virkning på 98% som antifungal agrokemikalie,
overfor meldug i vindruer.
9
Véraison
Se på kernerne, hvis de ikke længere er grønne,
hvordan smager de så?
Farveskiftet kendetegner begyndelsen af den
periode, hvor vindruerne går fra at være små, hårde
og grønne - til at blive mere gule, violette eller blå,
afhængig af sorten. De bliver mindre sure og
sukkerindholdet stiger med rasende fart den sidste
månedstid inden høsten begynder i efteråret.
Hvis de er meget bitre, skal du ikke lade dem ligge
længe ved under masserationen. Har du derimod
haft er super godt år kan det være, at din rødvin
godt kan trække lidt mere tanin ud af skaller, stikle
og kerner.
Selvom druerne har skiftet farve og virker søde, er
det ikke sikkert at aromastofferne har udviklet sig
tilstrækkeligt til at vindruerne er klar til høst. I den
sidste del at den ”ønologiske modning” skifter
også kernerne farve, de bliver mere brune eller
rødlige, som en hestekastanje.
Rondo har en tendens til at indeholde ret mange
Methoxypyrasiner i en normal dansk sommer. Det
kan tolkes som et tegn på at druerne ikke er hel
modne. De vil have en afsmag af grøn peberfrugt,
eller som en umoden Cabernet Sauvignon. Så
udover at måle sukkerindholdet med refraktometer
og syre ved hjælp af Acidometer-metoden, er det
en rigtig god idé at smage kritisk på vindruerne.
Stænglerne skifter også farve. Det et tegn på, at
taninerne i vindruen er ved at modnes. Høster man
druer med grønne stængler skal man endelig ikke
lade dem blive liggende når vinen gærer.
10