Cool Climate Wines
Cool Climate Wines September 2016 How winemakers do Trichoderma T-22 Cover Crops When to harvest When is the best time to harvest your grapes ? 1 Indholdsfortegnelse LÆS PÅ DIN iPAD Denne publikation er skabt til at blive læs på en iPad. JORDDÆKKE MED PLANTER 3 TRICHODERMA...... 6 SOS-METODEN ...... 8 BAGEPULVER MOD MELDUG 9 VÉRAISON .............. 10 Formatet er lavet så det passer til iPad, men du er naturligvis velkommen til at læse ’Cool Climate Wines’ på andre former for skærm som tablet, din smart phone eller computer. Nogle artikler har du måske set før, men her er de opdateret med den nyeste viden, som vi har kendt til. vitavini er en verden af vin. På www.vitavini.com kan du læse om, hvordan du dyrker og laver vin I Danmark. Her kommer med mellemrum en Link til YouTube-videoer: række nyhedsbreve, der fx handler om vinkemi og sygdomme i vinplanterne. www.youtube.com/vitavinivideo Copyright © 2016 2 Konventionel vinmark, med urter mellem rækkerne. Her bruges mekanisk rensning i selve rækken vitavini er en verden af vin. På www.vitavini.com kan du læse om, hvordan du dyrker og laver vin I Danmark. Her kommer med mellemrum en række nyhedsbreve, der fx handler om vinkemi og sygdomme i vinplanterne. Jorddække med planter Siden antikken har man dyrket planter mellem rækkerne i vinmarken og træerne i frugthaven. Et bunddække i vinmarken kan have flere funktioner. Nogle steder har man brug for at holde på jorden på grund af stærk vind eller regn. En dækket jord vil også temperere klimaet omkring vinplanterne. Bar jord kan øge temperaturen om natten, når jordbunden afgiver den varme, der er bundet i løbet af dagen. Dette kan være gavnligt på steder, hvor der er risiko for nattefrost tideligt på sommeren. Jord, der er dækket med planter vil typisk holde bedre på vandet selv om planterne mellem rækkerne også bruger af den reserve, der findes i jorden. Nogle planter, som for eksempel bælgplanter kan optage nærings fra luften og gemme den i jorden. Knoldbakterier, der vokser på bælgplanternes rødder er et eksempel herpå. Dækplanterne optager kulstof (carbon, C) gennem den CO2 de optager fra luften. De bruger kulstof til at danne sukkerstoffer og til at opbygge planten. Copyright © 2016 3 Symbiose Vi har brugt blodkløver på den østlige side af vinrækken til at holde jorden fri for ukrudt og tilføre en ret leret jord en del biomasse – mens den vestlige side blev kultiveret og holdt ren for at optage solens stråler. Når kløveren skulle til at blomstre, var den også blevet lidt for høj, derfor blev den kortet ned til ca. 20 cm med le og lagt under vinplanterne med en græsslåmaskine, der havde sideudkast. Herefter blev resterne hakket ned i jorden med et roejern og kultivator, efterhånden - når man holdt rent i rækken. Men et jorddække sparer en for meget arbejde. Der findes en række svampe, der også kan samle næring, som de giver videre til planterne mod de får nogle sukkerstoffer af plante som tak for arbejdet. Dette kaldes symbiose. Disse gavnlige svampe har ofte brug for organisk materiale (humus) for at få kulstof til at vokse af. Rødderne fra en dækafgrøde vil desuden forbedre jordens struktur, der vil komme et mere alsidigt mikroliv i jorden og ikke mindst vil rødderne stabilisere pløjelaget, så man mindsker problemer med traktose. På nogle almindelige marker har man efterhånden fået en pløjesål, fordi der gennem flere år er kørt med store maskiner, og det øverste lag er løsnet ved hjælp af pløjning – mens den jord, der ligger lige under er blevet mere og mere komprimeret. Her kan man forsøge at anvende planter for at løsne jorden i dybden. Kan man bruge andet end kløver? Vi har også brugt olieræddike, som danner meget dybe rødder til at løsne fast lerjord og til at forbedre en meget sandet jord. Når vinplanterne er etablerede kan dækafgrøden bruges til at moderere væksten for vinplanterne, så de får en mere harmonisk udvikling. Overfladekompost Ræddike, raps, sennep og kål er i korsblomstfamilien og de svovlagtige dufte man kender fra hvidløg, indeholder nogle af de samme kemiske bestanddele – og anvendt på den rigtige måde kan man bruge dem til det man kalder Biofumigation, hvor indholdet at isothiocyanat (-N=C=S) frigives og bekæmper nematoer. Isothiocyanat indgår også i visse kemiske bekæmpelsesmidler, her udnytte man blot den enzymatiske nedbrydning af glucosinolater, der forekommer naturligt i disse planter. Dækafgrøden høstes ikke i gængs forstand, men den kan eventuelt slås og lægges ind under vinplanterne, hvor de efterhånden nedbrydes og afgiver de opsamlede næringsstoffer. Særligt på lerede og sandede jorde er det vigtig at øge humusindholdet. Kløver har symbiose med Rhizobium bakterier, der er kvælstoffikserende. En ulempe, der måske kan blive en fordel er, at hvidkløver måske ikke er den bedst egnede på sandede jorden. Den skal gensås efter 3-4 år. Her kunne man vælge at have bar jord en sæson, hvor vinplanterne får glæde at den nærig, som kløveren opfanget. Man behøver ikke så dækafgrøde på alle gange mellem rækkerne. Det kan skiftevis være græs med en mikrokløver, en bar gang til at fange solen, og en med planter, der bryder en tung jord. Det følgende forår pløjes/fræses den ned. Det kunne for eksempel være kornsorter som havre (Avena sativa) og rug (Secale cereale). De første år efter anlæggelsen af en ny vinmark er det vigtigt at holde jorden fri i selve rækken, for at undgå at ukrudt eller dækafgrøde tager al næring og vand fra de unge vinplanter. Nogle sprøjter med herbicider, hvilket meget nemt kan forvolde skade på vinplanterne og forstyrre mikrolivet i jorden. Det kan anbefales, at holde jorden ren mekanisk. Et-årige planter kan sås om efteråret og man lader dem fryse ned om vinteren. 4 Omdrift Det er almindelig god skik at skifte mellem sine afgrøder. For eksempel skal man ikke dyrke korsblomstrede planter det sammen sted år efter år, da risikoen for kålbrok øges. Kålbrok betyder at planten ikke trives og dør løbet at en måneds tid. Et skifte efter korsblomstrede planter kan være bælgplanter fx kløver, der følges af etårig korn. På en mindre vinmark kan der bredsås med håndkraft. Meget små frø kan eventuelt blandes med sand. Den økologiske tankegang Steder som Alsace bruger man dækafgrøde helt naturligt og det er nemt at kende de biodynamiske vinmarker på afstand. Normalt er en vinmark en kæmpe monokultur og derfor anbefales det at blande andre planter ind af hensyn til mikro-, dyre- og planteliv. Desuden forbedres jordens struktur og evnen til at holde på vand øges, da rodnettet skaber makroporer når planten visner ned. Disse hulrum skaber også en bedre luftcirkulation i jorden. Rodslim giver et rigere mikroliv og holder sammen på de fine jordpartikler. En øget biologisk aktivitet kan reducere rodskader fra skadevoldere. Der gives også bedre muligheder for en alliance med gavnlige insekter, der kan være med til at holde uønskede insekter i ave. Bakterier og svampe Bakterier .. svampe .. det lyder måske umiddelbart ikke så rart, mere som noget skidt. Men der findes en række svampe og bakterier, der er gavnlige for dine planter, når de nedbryder planterester (humus). Den måde du dyrker på, har faktisk stor betydning for, hvilke mikroorganismer. der trives. En detalje som, hvornår du slår din dækafgrøde betyder noget for, hvor meget kvælstof, der er bundet. Planter, der er ved at sætte frø, opsamler et lager af kvælstof til at samle i frøene, så de har en lille madpakke med hjemmefra. Vejret, fugtighed og temperaturen, betyder noget for, hvor hurtigt resterne nedbrydes og dermed frigiver de næringsstoffer, som de har optaget. Under de rette forhold begynder frigivelsen af kvælstof efter 3 uger og i løbet af 7-8 uger kan halvdelen være frigivet. Regnorme er generelt et godt tegn på en sund balance i jorden. Nogle kemikalier, som Benomyl / Benlate, der blev forbudt i Danmark i 2003, efter man så den skadelige virkning på regnorme. Midlerne virker systemisk og bruges stadig i nogle lande mod meldug og gråskimmel (Botrytis) og mod Eutypa Dieback, hvor det males på lige efter beskæring. I Danmark er der forbud mod brug og opbevaring. Faktisk bruger nogle vinbønder kompost og rester fra produktionen i rækken under vinplanterne. Dels for at undgå ukrudt og dels for at gøde vinplanterne naturligt. De nedbrudte planterester øger jordens indhold af positive ladede kationer, som holder næringsstoffer tilbage, så de ikke udvaskes. 5 Egentligt troede man, at Trichoderma-svampen kun havde en undertrykkende effekt på rodsygdomme og ved at inaktivere giftige stoffer i rodzonen, men den seneste forskning har vist, den også har gavn-lige og vækstfremmende egenskaber. Den øger optagelsen af en række næringsstoffer. Kvælstof (Nitrogen, N), med op til 66% øget optag, blandt andet ved at forbedre rodviklingen hos værtsplanten. Fosfat (P) kan være bundet (i basisk miljø) og dermed utilgængeligt for planten. Her kan Trichoderma hjælpe og forøge optaget med op til 50%. Trichoderma harzianum T-22 Trichoderma-slægten har mange “medlemmer” (stammer), hvor nogle er særlig effektive på nogle værtsplanter eller over for bestemte sygdomme. Nogle ’stammer’ har effekt i hele planten (systemisk virkning) selvom de blot sidder på roden. T. harzianum er den mest kommercialiserede og undersøgte stamme. Den bosætter sig i rodens yderste cellelag, hvor den ‘trigger’ plantens immunforsvar så den danner ‘fytoalexin’. Fytoalexin er en del af plantens eget naturlige forsvar mod sygdomsangreb, hvilket øger forsvaret mod en række plantesygdomme, herunder gråskimmel (Botrytis), som også ses på jordbær. Trichoderma Trichoderma er en naturligt forekommende slægt af jordsvampe. Mange planter har stor gavn af både bakterier og svampe. En af de mest undersøgte jordsvampe er Trichoderma, som har været kendt for sine styrkende egenskaber mod en række plantesygdomme siden 1920’erne. Der er udviklet en række tilgængelige produkter til industrien og for professionelle frugt- og grøntavlere med denne effektive mikroorganisme. Trichoderma har desuden vækstfremmende egenskaber. I Asien ses mange-doblede udbytter af grøntsager. Biopesticid, der virker fra start Trichoderma bruges til en lang række frugt og grønt, som bananer, æbler, mango og tomater. Udover sine vækstfremmende og sygdomsbeskyttende egenskaber er Trichoderma udvalgt, fordi man relativt nemt kan fremstille et holdbart produkt, som efter aktivering hurtigt koloniserer sig i vækstmediet. Trichoderma er en stærk medspiller i rodzonen og har generelt gode chancer for at etablere sig blandt andre fordelagtige svampe. Den er desuden modstandsdygtig overfor en del kemiske sprøjtemidler (fungicider). Den bruges best præventivt (profylaktisk) og helst så tideligt i plantens liv som muligt. Nogle “poder” (inokulerer) deres udsæd med Trichoderma så den er klar til at hjælpe den spæde plante. Symbiose Trichoderma fungerer i symbiose* ved at etablere sig omkring rødderne på værtsplanten. Her virker den først og fremmest som et panser, der beskytter planten mod sygdomsfremkaldende (patogene) svampe. Den udkonkurerer andre mikroorganismer ved at tage deres næringsstoffer og ved at sno sig rundt om patogenerne og nedbryde cellevæggen med dens enzymer. 6 Hvordan klarer den sig på friland i Danmark? Siden sommeren 2013 har vi lavet forsøg på danske vinmarker. Vi bruger Trichoderma harzianum T-22 når vi planter nye vinplanter ud på marken, når vi planter om, når der lægges kartofler etc., til kompost og når der lægges kompost ud. I ren sandjord vil den ikke kunne udleve alle sine gavnlige egenskaber. Den kombination vi har i hestemøg med ekstra carbon-kilde har en optimal sammensætning af N-P-K – set fra vinplanten. På de nye planter, der er sat siden, er der ikke observeret nogle tegn på vinsygdomme. Den kompost vi anvender er en blanding af hestemøg og spåner/træflis. Da Trichoderma er verdensmester i at nedbryde cellulosefibre, er det vigtigt, at den har noget at ”tygge på”. *Fytoalexin: Et antimikrobielt og ofte antioxidativt stof dannet fra grunden af planter, der vokser i et område med øget infektionsrisi. De er bredspekt-rede hæmmere og kemisk forskellige afhængigt af den enkelte planteart. Fytoalexiner inkluderer terpenoider glycosteroider og alkaloider. Nogle forskere mener definitionen bør gælde alle fytokemikalier, som er en del af plantens forsvarssystem. *Symbiose: Udveksling af sukker med vand og mineraler. Begge parter nyder fordele af samlivet. I dette tilfælde modtager planten mineralsk næring, mens svampen modtager kulhydrater. Trichoderma vil sandsynligvis ikke egne sig planter som fx blåbær, da de kræver en noget lavere pH (4 - 5) i forhold til det optimale niveau for Trichoderma (pH 6,5). Blåbær, tranebær, rhododendron har desuden symbiose med andre mycorrhiza-svampe. 7 SOS-metoden Kulturkontrol Hvilke tiltag kan man benytte sig af for at minske risikoen for svampesygdomme? Sol. Helst direkte sol. Sørg for optimal lysgennemtrængning ved at fjerne 1-2 basalblade i frugtzonen, da lav lysintensitet øger risikoen for meldug. Evt. senere ved også at fjerne sideskud (2. orden) i meget tætte løvvægge. Opbindingssystem, skal forbedre ventileringen på vinmarken. Eventuelt ved at plante rækkerne så man udnytter den fremherskende vindretning til at øge luftskiftet. Sorten. Vælg sorter, der er mindre modtagelige overfor vinsygdomme. 8 Bagepulver mod meldug Det er et gammelt huskeråd at anvende bagepulver mod meldug i roser. Squash er også slem til at få meldug, og bagepulver kan også bruges i drivhuset til tomatplanter. Der finde flere slags ”hævemidler”, som benyttes til bagning. Natron er nok den ingrediens, hvor man får mest NatriumHydrogenCarbonat for pengene. Men KaliumHydrogenCarbonat har en bedre virkning. Begge stoffer er almindeligt brugt i levnedsmidler på grund af den surhedsregulerende effekt. Det svarer til, at man anvender 5 gram / Liter vand. Midlet har ingen ”langtids-effekt, da det ret nemt regner af. Men det har en evne til at slå et angreb af skimmel ned. I Tyskland viser forsøg, at en 0,5% opløsning af midlet Armicarb 85, der består af KHCO3 har en virkning på 98% som antifungal agrokemikalie, overfor meldug i vindruer. 9 Véraison Se på kernerne, hvis de ikke længere er grønne, hvordan smager de så? Farveskiftet kendetegner begyndelsen af den periode, hvor vindruerne går fra at være små, hårde og grønne - til at blive mere gule, violette eller blå, afhængig af sorten. De bliver mindre sure og sukkerindholdet stiger med rasende fart den sidste månedstid inden høsten begynder i efteråret. Hvis de er meget bitre, skal du ikke lade dem ligge længe ved under masserationen. Har du derimod haft er super godt år kan det være, at din rødvin godt kan trække lidt mere tanin ud af skaller, stikle og kerner. Selvom druerne har skiftet farve og virker søde, er det ikke sikkert at aromastofferne har udviklet sig tilstrækkeligt til at vindruerne er klar til høst. I den sidste del at den ”ønologiske modning” skifter også kernerne farve, de bliver mere brune eller rødlige, som en hestekastanje. Rondo har en tendens til at indeholde ret mange Methoxypyrasiner i en normal dansk sommer. Det kan tolkes som et tegn på at druerne ikke er hel modne. De vil have en afsmag af grøn peberfrugt, eller som en umoden Cabernet Sauvignon. Så udover at måle sukkerindholdet med refraktometer og syre ved hjælp af Acidometer-metoden, er det en rigtig god idé at smage kritisk på vindruerne. Stænglerne skifter også farve. Det et tegn på, at taninerne i vindruen er ved at modnes. Høster man druer med grønne stængler skal man endelig ikke lade dem blive liggende når vinen gærer. 10
© Copyright 2024