1. No category

Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Kapitel 6
Regnskab &
årsberetning 2015
Borgmesterens forord
Regnskabet for 2015 viser endnu en gang, at vi er en kommune med god styr på økonomien. Med et overskud på 117,8 mio. kr. på den ordinære drift har vi opnået et pænt regnskabsresultat, som ligger over forventningen i budgettet på 36,4 mio. kr. Samtidig kan vi med stor tilfredshed konstatere, at befolkningstallet
er steget med 287 borgere i 2015. Det skyldes en nettotilflytning til kommunen af både tilflyttere fra andre
kommuner og flygtninge. Antallet af fødsler er desuden stabiliseret i 2015 efter flere års fald.
For at understøtte en fortsat positiv udvikling har vi i efteråret 2015 lavet en ny administrativ organisering,
som styrker vores evne til at implementere udviklingsstrategien ”Sammen om nødvendige forandringer”. Vi
har med den nye struktur skabt kortere beslutningsveje og styrket forudsætningerne for det tværgående
samarbejde i organisationen.
Vi har en mangfoldig opgaveportefølje og der er sket mange ting i løbet af 2015. Af særlige begivenheder var
indvielse af et nyt fælles tandreguleringscenter i Odense, etablering af nye fritidsanlæg som multibane og
træningsområde ved Carl Nielsen Hallen i Nr. Lyndelse, ombygning og modernisering af Brobyværkhallen og
kunstbænken Termini i Ringe.
På børneområdet havde jeg i maj 2015 fornøjelsen af at være med til at indvie MDvuns huset i Vester Hæsinge, som styrker rammerne for vores socialfaglige forebyggende indsatser for familier. I marts vedtog vi en ny
dagstilsbudsstruktur, som betyder, at vi lukker 3 dagsinstitutioner i 2016 og yderligere 4 i 2017 på grund af
det faldende børnetal. Samtidig bruger vi et betydeligt anlægsbeløb på at renovere og løfte nogle af de tilbageværende institutioner. 2015 blev også året, hvor vi havde vores første borgerbudget, og vinderprojektet
blev Carl Nielsen Legepark i Nr. Lyndelse.
Udviklingen i vores økonomi har været præget af nationale tendenser. Økonomiforhandlingerne mellem KL
og regeringen resulterede i en ny dagsorden med indførelse af omprioriteringsbidraget, som kommunerne
hvert år skal bidrage med 1 pct. til. Der er forlydender om, at vi får størstedelen retur, men det er endnu
uvist under hvilke betingelser og med hvilke bindinger, det vil ske. Det er med til at øge usikkerheden om vores økonomi i de kommende år. Jeg er dog overbevist om, at vi med en robust økonomi og en ny styrket administrativt struktur er rustet til at styre os igennem vanskelighederne.
Faaborg-Midtfyn Kommune, den xx. april 2016
Borgmester Christian Thygesen
Årsberetning 2015
Side 2
Ledelsens påtegning
Økonomiudvalget har den x. maj 2016 aflagt årsregnskab for 2015 for Faaborg-Midtfyn Kommune til kommunalbestyrelsen.
Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse
med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, så årsregnskabet giver et retvisende billede af
kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat.
I henhold til styrelseslovens § 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision.
Faaborg-Midtfyn Kommune, den x. maj 2016
____________________
Borgmester
Årsberetning 2015
___________________
Kommunaldirektør
Side 3
Budget og regnskab
Regnskab 2015 i store træk
Faaborg-Midtfyn Kommune kom ud af 2015 med et overskud på driften på 117,8 mio. kr. og fratrukket udgifter til anlæg er resultatet et overskud på 1,7 mio. kr.
Driftsudgifterne kan overordnet opdeles i serviceudgifter og overførselsudgifter. Serviceudgifterne dækker
over de store velfærdsområder som skole, daginstitutioner, ældrepleje mv. For første gang siden indførelse
af sanktionslovgivningen har vi overskredet rammen. Overskridelsen medfører ingen sanktioner, da kommunerne under ét forventes at holde sig under den samlede ramme. Det giver dog anledning til øget bevågenhed i 2016.
I det følgende vil centrale punkter i regnskabet og kommunens økonomistyring blive gennemgået ligesom
kommunens rammevilkår for 2015 opridses.
Resultatet
Nedenstående tabel viser årets resultat sammenholdt med det oprindelige budget og det korrigerede budget.
Resultatet af den ordinære drift er vores driftsudgifter og indtægter lagt sammen. Driftsudgifter er udgifter
til den løbende drift af skoler, plejehjem mv. De primære indtægter stammer fra skatter, tilskud og mellemkommunal udligning. Resultatet viser et overskud på 117,8 mio. kr. Det svarer til en forbedring i forhold
til det oprindelige budget på 46,9 kr. og 81,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.
En del af overskuddet på den ordinære drift bruges til finansiering af anlæg. Anlæg er større renoveringer,
ny- og ombygning. Når udgifterne til anlæg trækkes fra er resultatet af det skattefinansierede område et
overskud på 1,7 mio. kr. Det er en forbedring i forhold til det korrigerede budget på 80,2 mio. kr.
En stor del af forbedringen i forhold til det korrigerede budget skyldes aftaleholdernes (dvs. skoler, institutioner og andre bevillingsområder) opsparede midler. Aftaleholdernes har mulighed for at føre overskud og
fra 2015 til 2016 udgør overførslerne 63,9 mio. kr. Derudover er der overført 14,063 mio. kr. til finansieringssiden på grund af en forventet efterregulering for forsikrede ledige.
Sammenligning med resultater for tidligere år
Resultatet af ordinær driftsvirksomhed skal være positiv i henhold til gældende regler og størrelsen af overskuddet har betydning for vores mulighed for at lave større anlægsinvesteringer.
Årsberetning 2015
Side 4
Resultat af ordinær driftsvirksomhed regnskab 2010-2015
En sammenligning af resultatet af ordinær drift for 2015 med tidligere år viser, at resultatet er det laveste
siden 2010. En del af forklaringen er, at Kommunalbestyrelsen som en del af budgetforliget for 2015 besluttede at flytte 14,395 mio. kr. fra anlæg til drift. En del af udgifterne er hermed lagt over på driftssiden. En
anden del af forklaringen er at aftaleholderne har brugt en større del af deres budget.
Sammenholdt med andre kommuner er sket en udvikling. Til regnskab 2011,2012 og 2014 lå vi over de øvrige kommuner i driftsresultat. I budget 2015 ligger vi under. Det skal dog bemærkes at 2015 er budgettal
og regnskabet kan give et andet resultat.
Resultat af ordinær drift pr. indbygger, regnskab 2009-2014 samt budget 2015
Kilde: KORA (ECO nøgletal)
Årsberetning 2015
Side 5
Overholdelse af servicerammen
I den årlige økonomiaftale mellem KL og regeringen udmeldes en samlet ramme for kommunernes serviceudgifter det pågældende år – også kaldet servicerammen. Kommunernes serviceramme beregnes med udgangspunkt i den fastsatte serviceramme for indeværende budgetår korrigeret for ændrede løn- og prisforudsætninger samt enkelte øvrige forhold som fremgår af økonomiaftalen. Hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen vil kommunerne blive mødt medøkonomiske sanktioner.
Vores servicedriftsramme er opgjort til 2.088,435 mio. kr. i 2015. Til sammenligning viser regnskabet et forbrug på 2.098,485 mio. kr. inden for servicedriftsområdet, hvilket er 10,05 mio. kr. over rammen. Det forventes ikke, at kommunerne samlet bruger mere på den kommunale velfærd end fastsat i servicerammen
og regnskabssanktionen forventes derfor ikke at blive taget i anvendelse.
Det er dog første gang, at vi overskrider servicerammen, og det giver anledning til bevågenhed i forhold til
budget 2016.
Nedenstående diagram viser væksten mellem forventet regnskab 2015 og budget 2016 på serviceudgifterne for alle landets kommuner. Det viser hvor mange kommuner som skal sænke udgifterne for at overholde
deres budget 2016.
Vækst mellem forventet regnskab 2015 og budget 2016, service
Kilde: KL
Vi har i Faaborg-Midtfyn Kommune et budget i 2016, der ligger 9 mio. kr. eller 0,4 pct. over det realiserede
regnskab for 2015 (opløftet til 2016 prisniveau).
Driften
Som et vigtigt element i økonomistyringen har kommunens aftaleholdere, dvs. daginstitutioner, skoler, fagsekretariater m.fl. mulighed for at overføre et merforbrug mellem årene på op til 4 pct., ligesom der kan
overføres et ubegrænset overskud.
Set i forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på 78 mio. kr. ved udgangen af 2015. Heraf
søges 80,02 mio. kr. overført til 2016. Til sammenligning blev der overført 96 mio. kr. i 2012 og 92 mio. kr. i
både 2013 og 2014. Ændringen i mindreforbrugets størrelse skal ses i sammenhæng med, at 19,5 mio. kr. af
overførslen fra 2014 til 2015 blev overført til en pulje til understøttelse af udviklingsstrategien i budget
2016-19.
Årsberetning 2015
Side 6
Udviklingen i de akkumulerede mer- og mindreforbrug
Som det fremgår af nedenstående diagram er enkelte aftaleholdere kommet ud af 2015 med et merforbrug
på over 4 pct. Handleplaner er udarbejdet eller under udarbejdelse for de pågældende aftaleholdere.
Forbrugsprocent pr. aftaleholder - regnskab 2015
Mer- og mindreforbrug på de forskellige velfærdsområder
Nedenstående diagram viser de enkelte fagområders afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Som
det fremgår har alle områder holdt sig under det korrigerede budget med undtagelse af Teknik samt Børneog Ungerådgivningen, som overskrider med henholdsvis 1,4 pct. og 0,2 pct.
Årsberetning 2015
Side 7
Forskel i pct. mellem regnskab og korrigeret budget – pr. fagområde
Fagområdernes overskud og/eller underskud er kort forklaret i nedenstående. For uddybende bemærkninger henvises til regnskabsoversigterne for de enkelte områder.
Direktion og stabe har samlet et mindre forbrug i forhold til det korrigerede budget på 19,823 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. overførte beløb fra tidligere år, overskud på lønpuljer og forsikringspulje.
Regnskabet for Pleje og Omsorg viser et mindreforbrug på 955.000 kr. Heraf 3,516 mio. kr. fra fagsekretariatet, -2,796 mio. kr. fra ældreområderne og 235.000 kr. fra Kostforplejningen. Afvigelsen i fagsekretariatet
skyldes primært et mindreforbrug til tomgangsleje, da mange tomme ældreboliger anvendes til integration.
Social og Arbejdsmarked har en afvigelse på 40,134 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Afvigelse
skyldes mindre udgifter til forsikrede ledige og førtidspension. Budgettet er korrigeret til årets budgetopfølgninger, så mindreforbruget i forhold til de korrigerede budget er reduceret til 16,843 mio. kr. Overskuddet søges overført til 2016 primært til efterregulering af beskæftigelsestilskuddet på finansieringssiden.
Regnskabet for Børn – dagtilbud viser et samlet mindreforbrug på 4,915 mio. kr., som primært skyldes, at
der har været passet færre børn end forventet ved budgetlægningen.
For Undervisning udviser regnskabet et mindreforbrug på 12,879 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. En stor del af dette skyldes overførsel fra tidligere år og er disponeret til diverse projekter i 2016, herunder merudgifter til tosprogsundervisning, sommercamp, vikardækning i forbindelse med efteruddannelse mv.
Regnskabet for Børne- og Ungerådgivningen (eksklusive Socialtilsyn Syd) viser et samlet merforbrug på
297.000 kr. Til sammenligning fik området overført 6,618 mio. kr. i uforbrugte midler fra 2014 til 2015.
Dermed er tidligere års opsparede midler anvendt i 2015, og der er ved årets udgang et strukturelt underskud inden for området.
Socialtilsyn Syd har et underskud på 1,9 mio. kr. Inklusiv budgettilpasninger lander det endelige regnskab
på 987.000 kr. som er søgt overført til 2016.
Bosætning og Erhverv har et samlet overskud på 10,524 mio. kr., som primært skyldes, at en række projekter af forskellige årsager ikke er blevet gennemført i 2015, som planlagt. Det drejer sig bl.a. om renovering
af klimaskærm på Faaborg Vandrerhjem (1,2 mio. kr.), renovering af biografen i Ringe (1,5 mio. kr.), renovering af Helios teatret i Faaborg (500.000 kr.), aktiviteter i Den Kulturelle Rygsæk (1,2 mio. kr.), udvikling af
nye boligformer (750.000 kr.), udvikling af slagterigrunden (1,0 mio. kr.) samt en række andre projekter.
Årsberetning 2015
Side 8
Teknik omfatter Fagsekretariat Teknik, Intern Drift og Faaborg Havn, som har haft et underskud i forhold til
det korrigerede budget på 2,296 mio. kr. Merforbruget er et resultat af merforbrug i fagsekretariatet samt i
Faaborg Havn. Dette modsvares dog delvist af at mindreforbrug i Intern drift. Merforbruget i fagsekretariatet skyldes primært et overført underskud på vintertjenesten fra 2014. Det er dog blevet delvist nedbragt i
2015 på grund af den milde vinter. Merforbruget på Faaborg Havn vedrører Ø-færgen og er dels overført
fra 2014 og dels opstået i løbet af 2015.
Regnskab 2015 for Sundhed og Handicap viste et samlet mindre forbrug på 16,482 mio. kr. i forhold til det
korrigerede budget. Langt størstedelen af årets mindreforbrug stammer fra tidligere års overførsler, færre
mellemkommunale betalinger samt et mindreforbrug hos flertallet af aftaleholderne på området.
Anlæg
Det har været et fokusområde i de foregående år at sikre en større gennemførelse af vores anlægsprojekter. Forbrugsprocenten var ultimo 2015 101,8 pct. i forhold til det korrigerede budget, hvilket er betydeligt
højere end de foregående år. Det er med andre ord lykkedes at tilpasse budgettet i løbet af året.
Anlæg ekskl. Jordforsyning regnskab 2012-2015 (mio. kr.)
Det skal dog bemærkes, at der i årene 2014, 2015 og 2016 er sket betydelige forskydninger mellem årene.
Fra 2014 til 2015 blev der overført uforbrugte midler for i alt 49,2 mio. kr. Til budgetopfølgningen pr. 30.
september 2015 kunne vi imidlertid konstatere, at flere anlægsprojekter ikke kunne gennemføres og der
blev derfor overført 61,0 mio. kr. fra 2015 til 2016. Der er med andre ord skubbet betydelige midler fra
2014 til 2015 og igen fra 2015 til 2016.
Kommunens økonomiske politik og styring
Faaborg-Midtfyn Kommunes økonomiske politik er vedtaget på økonomiudvalgsmøde den 4. februar 2013.
Politikken indeholder en række målsætninger og principper omkring gæld, likviditet, bevillinger mv.
Følgende er en del af en del af kommunens økonomiske politik:
•
•
•
•
Den langfristede gæld maksimalt må udgøre 500 mio. kr.,
Den gennemsnitlige likviditet i henhold til kassekreditreglen skal være på minimum 150 mio. kr.
Ultimo beholdningen skal være på minimum 50 mio. kr.
Der gives ikke kassefinansierede tillægsbevillinger.
Årsberetning 2015
Side 9
Likviditet
Kommunens gennemsnitlige likviditet har varieret mellem 252 og 299 mio. kr. hen over året. Målsætningen
på 150 mio. kr. er hermed opfyldt. Jævnfør nedenstående diagram, så er målsætningen om en ultimo beholdning på 50 mio. kr. ligeledes opfyldt.
Udviklingen i kommunens gennemsnitlige likviditet og ultimo beholdning (mio. kr.)
Forbedring i likviditeten fra primo 2015 til ultimo 2016 skyldes primært forskydninger mellem årene – herunder aftaleholdernes mulighed for at overføre overskud til året efter samt overførsel af større anlægsbudgetter til 2016.
Gæld
Kommunens langfristede gæld er ultimo 2015 opgjort til 473,619 mio. kr. eksklusive ældreboliger, lån til byfornyelse og finansielt leasede aktiver. Dermed overholder vi målsætning om en langfristet gæld på maksimalt 500 mio. kr.
Medregnes lån til ældreboliger, byfornyelse samt finansielt leasede aktiver udgør den samlede langfristede
gæld 509,774 mio. kr., hvilket er ca. 9.949 kr. pr. indbygger. Til sammenligning udgør den gennemsnitlige
langfristede gæld for kommunerne i hele landet ca. 15.215 kr. pr. indbygger pr. 1. januar 2015.
Tillægsbevillinger
I forhold til tillægsbevillinger afgives de primært på driften i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger. Nedenstående oversigt viser de tillægsbevillinger, der er afgivet ved de tre budgetopfølgninger i
2015 samt sager i Kommunalbestyrelsen i løbet af 4. kvartal 2015.
Der er sammenlagt tilført kommunekassen 13,542 mio. kr. ved årets tre budgetopfølgninger. Hertil kommer
dog, at der er givet tillægsbevillinger i 4. kvartal på i alt 6,343 mio. kr. Netto er der hermed i løbet af 2015
Årsberetning 2015
Side 10
tilført kassen 7,199 mio. kr. Kommunens økonomiske politik om ikke at give kassefinansierede tillægsbevillinger er hermed opfyldt i 2015.
Finansiel strategi
På linje med kommunens økonomiske politik er der vedtaget en finansiel strategi. Som en central del af den
finansielle strategi er der fastlagt nogle overordnede rammer for investering af kommunens kapital, herunder fastlæggelse af, hvor stor en andel de enkelte aktive klasser må udgøre – jævnfør tabellen.
Kontant
Danske stats- og realkreditobligationer
Kreditobligationer og aktier
0-2 pct.
70-100 pct.
0-30 pct.
Ved valg af investeringsforeninger stilles krav om etiske investeringer. Konkret ønsker vi at sikre, at vores
finansielle dispositioner ikke krænker bredt anerkendte og internationale konventioner og normer, herunder at investeringer screenes ud fra FN’s principper om ansvarlige investeringer.
Det samlede afkast i 2015 udgjorde 8,017 mio. kr., hvilket svarer til 2,55 pct. Som benchmark bruger vi en
række andre bestemte værdipapirer, og her udgjorde afkastet kun 0,82 pct. Afkastet er dog lavere end i
2014, hvor det udgjorde 12,725 mio. kr. eller 4,2 pct.
Vi havde ved udgangen af 2015 323,594 mio. kr. i forvaltning fordelt hos henholdsvis Nordea og SEB. Det er
SEB, som har stået for den største del af afkastet i 2015, mens afkastet var størst hos Nordea i 2014.
Afkast af kapital i forvaltning hos Nordea og SEB 2014 og 2015
Personale
Udgifter til personale udgør en stor del af det kommunale regnskab. Samlet set kan løn opgøres til 49,9 pct.
af de samlede driftsudgifter. Antallet af ansatte er størst inden for de store velfærdsområder som ældreområdet, handicap, dagtilbud og undervisning. Nedenstående diagram viser udviklingen i antallet af ansatte
omregnet til heltidsansatte i årene 2012 til 2015
Årsberetning 2015
Side 11
Antallet af ansatte omregnet til heltidsansatte 2012 - 2015
Set i forhold til regnskab 2014 er der sket en stigning på 25,8 heltidsansatte.
Rammevilkår
Ligesom resten af landet har vi gennem flere år oplevet en udvikling, der presser finansieringen af vores
velfærdssamfund herunder skoler, børnehaver, ældrepleje og infrastruktur. Presset kommer bl.a. fra udviklingen i demografien med et fald i indbyggertallet samt en udvikling, hvor andelen af ældre stiger og andelen af erhvervsaktive falder. Denne udvikling er delvist bremset op i 2015, hvor befolkningsudviklingen samlet set har været positiv.
Det faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2016 er på 51.241 borgere, hvilket svarer til en stigning fra 2015 til
2016 på 0,6 pct. eller 287 borgere. Udviklingen på landsplan har været lidt mere gunstig, idet der har været
en vækst på 0,8 pct.
Udvikling i pct. i aldersgrupperne i hhv. Faaborg-Midtfyn Kommune og for hele landet.
Årsberetning 2015
Side 12
Udviklingen inden for de enkelte aldersgrupper har været anderledes i Faaborg-Midtfyn end i hele landet.
For gruppen af 65-79 årige følger vi landsudviklingen, men væksten i gruppen af 80+ årige og gruppen af
26-64 årige har været lavere end på landsplan. Til gengæld er gruppen af unge er vokset mere end på
landsplan.
Samlet set betyder det, at demografien i et vist omfang stadig presser kommunens økonomi på grund af
flere ældre og færre erhvervsaktive.
Ud over et demografisk pres er kommunens økonomi udfordret i forhold til vores indtægter. I nedenstående tabel sammenlignes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Faaborg-Midtfyn Kommune med tilsvarende på landsplan og for regionen.
Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag 2011-2016
Udgangspunktet er, at vores udskrivningsgrundlag ligger lavere end landsgennemsnittet. Udviklingen er
forværret gradvis i årene 2011-2016, så vi i denne periode har oplevet en stigning på 12,0 pct. hvor den på
landsplan har været 12,8 pct.
Årsberetning 2015
Side 13
Fællessekretariatet
Bosætningstiltag i samarbejde med lokalområder
Tiltrækning af nye borgere er et centralt element i vores udviklingsstrategi, og vi arbejder tæt sammen med
vores respektive lokalsamfund om aktiviteter, der kan gøre potentielle tilflyttere opmærksomme på, at vi
har meget godt at byde på. I 2015 havde vi flere nye tiltag:
I april blev køerne på Søbysøgaard sluppet på græs i forbindelse med Økodagen, som er et stort tilløbsstykke. I samarbejde med de to lokalsamfund i Nr. Lyndelse/Nr. Søby og Allested-Vejle stod vi klar med en
stand, hvor børnene kunne blive underholdt samtidig med, at vi kunne få en snak med forældrene om de
rammer, muligheder og herligheder vi kan tilbyde som bosætningssted.
Grundlovsdag tilbød vi gratis sejlads til Avernakø og Lyø for alle interesserede, og det var meget populært.
Initiativet var sat i søen for at skabe opmærksomhed om vores charmerende øer, og den gratis færgetur
gave interesserede lejlighed til at besøge øerne og ved selvsyn opleve, hvad Avernakø og Lyø har at byde på
– fra smuk natur og åbne vidder over charmerende bindingsværk og idylliske gadekær. Vejret var perfekt,
og omkring 700 personer benyttede sig af muligheden til at opleve de to øsamfund.
Nye borgere i kommunen skal tages godt imod og lære deres nye hjemstavn at kende. Derfor afholdt vi i
2015 for første gang velkomstmøder for folk, der er flyttet til vores kommune. Her kunnen de nytilkomne
høre om deres nye lokalområde og egn, møde lokale ildsjæle og ikke mindst hilse på hinanden. Møderne
blev afholdt i Faaborg, Ringe og Nr. Lyndelse i samarbejde med repræsentanter fra de respektive lokalråd,
som var til stede for at fortælle om deres områdes fortræffeligheder.
Endelig gjorde Knæk Cancer holdt i Faaborg, da de i forbindelse med knæk cancer-ugen i oktober var på
rundtur i hele landet. TV2 sendte direkte fra Faaborg flere gange i løbet af dagen, og der var lavet en lang
række tiltag, der skabte liv i byen. Kanonerne ved Voigts Minde skød dagen i gang. Der var zumba for store
og små og koncert med musikskolens elever. Lokale fødevareproducenter, kulturinstitutioner og Faaborgegnens Efterskole diskede op med varme retter og egne produkter i madboder på torvet. Og i bibliotekets
bod kunne de kreative talenter afprøves, når der skulle up-cycles gamle bøger. Dagen blev rundet af med
Kræftens Bekæmpelses smukke lysceremoni, og bagefter fulgte et fakkeltog med byens vægtere rundt i byen.
Asylansøgere og flygtninge
Flygtningesituationen i Europa har medført et øget antal asylansøgere og flygtninge i Danmark. Det betyder, at vi har fået flere opgaver i forhold til at modtage asylansøgere og flygtninge. I 2015 har vi etableret
asylcenter på tidligere plejecenter i Horne og i de tidligere sygehusbygninger i Faaborg. Der er etableret
undervisning for voksne asylansøgere på den nedlagte skole i Korinth. Og vi har bygget det tidligere bibliotek i Kværndrup om til midlertidige boliger til flygtninge, ligesom der er etableret midlertidige boliger i en
tidligere administrationsbygning til Fabers Fabrikker i Ryslinge. Disse tiltag har givet os mulighed for at udnytte flere af vores ejendomme, som ellers stod tomme.
Afvikling af udlejningsejendomme
I 2015 har vi afviklet udlejningsejendomme på Stenager i Ryslinge og Engvej i Kværndrup, som nu er overgået helt til private udlejere.
Årsberetning 2015
Side 14
Dialogmøder med almene boligorganisationer
Vi har for første gang gennemført styringsdialogmøder med alle de almene boligorganisationer, der har
hjemsted i Faaborg-Midtfyn Kommune. Ud over de individuelle styringsdialogmøder blev der holdt et indledende fællesmøde i december 2014 og to temamøder i 2015. Det ene temamøde handlede om bosætning og tiltrækning af forskerfamilier, primært for OUH. Det andet temamøde handlede om, hvordan kommunen og boligorganisationerne i fællesskab kunne løfte opgaven med at finde boliger til de flygtninge, der
skal permanent boligplaceres i kommunen.
To valg i 2015
I 2015 blev der afholdt folketingsvalg den 18. juni og folkeafstemning om retsforbeholdet den 3. december.
Fællessekretariatet har ansvar for at sikre, at vores 40.000 valgberettigede borgere har mulighed for enten
at brevstemme eller at møde op på et af vores 21 valgsteder. De politiske partier stiller med et stort antal
valgtilforordnede, og mange administrative medarbejdere melder sig under fanen for at hjælpe til. Valgdagene er et vigtigt symbol på vores demokrati, og stemningen rundt omkring på valgstederne er altid præget
af godt humør og en glæde ved at deltage i valget. Omkostningerne til afholdelse af et valg udgør 800.000900.000 kr.
HR & Innovation
I HR & Innovation har vi haft fokus på at understøtte udviklingsstrategien, herunder at arbejde med en ledelsesadfærd, der gennem øget samarbejde og fokus på sammenhængskraften i organisationen vil være
med til at realisere udviklingsstrategiens intentioner.
HR & Innovation har også været inddraget i implementeringen af den nye administrative struktur. Vi har således bidraget med at understøtte og forberede organisationsændringen.
Et stort fokus har endvidere været at understøtte de decentrale ledere i deres arbejde ud fra deres behov.
Derudover har vi løbende haft fokus på arbejdsmiljøet i organisationen. Vi arbejder systematisk med screening for sygefravær og personaleomsætning, og der tages kontakt med områder, hvor der er afvigelser, der
kalder på en nærmere forklaring.
Økonomi
En stabil og robust økonomi er grundlaget for en positiv udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Som økonomistab arbejder vi løbende på at udvikle og forbedre metoder og tilgange til økonomistyring og 2015 er
ingen undtagelse.
Økonomistaben er ansvarlig for processen omkring udarbejdelse af kommunens budget. Vi har derfor en
database til håndtering af de flere hundrede ændringsforslag (anlæg, drift og samt omstilling og effektivisering), som udarbejdes hvert år. Databasen er i 2015 blevet videreudviklet med et modul til politikernes prioritering af forslagene. Alle partier havde derfor forud for budgetseminariet i august prioriteret mellem de
forskellige forslag, og derved var der mere tid til politiske drøftelser på selve seminariet.
Igennem de senere år er det lykkedes Faaborg-Midtfyn Kommune at undgå ufinansierede tillægsbevillinger,
og dette gælder også for 2015. I 2015 resulterede summen af tillægsbevillinger (ekskl. overførslerne mellem årene) i en forøgelse af kommunekassen på 7,199 mio. kr.
Samlet set er det også lykkedes at komme med realistiske bud på forventet regnskab inden for driften. Nedenstående diagram viser forventet årsforbrug ved årets tre budgetopfølgninger samt det endelige regnskab. Afvigelserne i pct. fremgår ligeledes. Afvigelserne mellem forventet årsforbrug og det endelige regnskab ligger således kun mellem 1,5 og 1,9 pct. over det endelige regnskab, hvilket vurderes at være et tilfredsstillende resultat.
Årsberetning 2015
Side 15
Det er Økonomistaben som har ansvaret for styring og udbredelse af kommunens ledelsesinformationssystem. Systemet er i 2015 blevet udbygget og moderniseret.
Økonomistaben har som noget nyt i 2015 udarbejdet en særlig mobil Ipad-løsning, der er præsenteret for
den nye koncernledelse. Derudover er der installeret en ny Data Service-analyseplatform, der sætter staben i stand til at behandle og præsentere ad hoc nøgledata som ledelsesinformation.
Desuden anvendes data fra ledelsesinformationssystemet til at kontrollere og understøtte den mellemkommunale betaling og indhentningen af refusioner fra staten. På beskæftigelsesområdet og på ældreområdet anvendes systemet til overblik og styring af den løbende drift og udvikling, ligesom der er opbygget
redskaber til effektmåling.
Brug af udbud og e-handel er også med til at bidrage til en mere effektiv kommunal organisation. Den 17.
februar 2015 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny udbudspolitik. Den nye udbudspolitik har bl.a. medført
indførelse af en InteresseTilkendeGivelsesliste (ITG-liste) i Faaborg-Midtfyn Kommune. Virksomheder i
håndværksbranchen kan oprette sig på ITG-listen, hvis de vil i betragtning til kommunens mindre håndværksopgaver. Listen er med til at sikre det private erhvervsliv en nem adgang til kommunens opgaver samtidig med at det sikres, at de leverandører, som tilmelder sig ITG-listen overholder Faaborg-Midtfyn Kommunes klausuler.
IT
It-staben har arbejdet målrettet med at understøtte organisationen i forhold til effektiviseringer og automatiseringer, som følge af øget digitalisering. Vi har i 2015 igangsat mange initiaver. Den overordnede tilgang til projekterne har været, at det enten skulle kunne ”betale sig” eller give adgang til nye data, som ikke tidligere har været tilgængelige.
I de kommende år vil digitaliseringen øges dramatisk, dels som følge af lovgivning, og dels som følge af de
forventninger vores borgere har til mødet med den offentlige forvaltning.
Vi har haft stor opmærksomhed på at forberede Monopolbruddet. Salget af KMD i 2008 efterlod behov for
at sikre kommunal indflydelse på og ejerskab til løsningerne på de opgaveområder, hvor KMD i mange år
har haft monopol på at tilbyde løsninger til kommunerne.
KOMBIT blev som kommunernes it-fællesskab skabt med den hovedopgave at sikre, at kommunerne samlet
kan bryde KMD’s monopol og arbejde for gennemsigtighed i priserne på et marked, hvor flere leverandører
har mulighed for at gøre sig gældende. I sidste ende er formålet at forbedre oplevelsen og servicen for borgerne ved mødet med kommunen.
I 2015 har den teknologisk transformation af IT i folkeskolen også fyldt meget. I samarbejde med Fagsekretariat Undervisning er der indført en ny platform, hvor hardware og software er gået fra traditionelle winÅrsberetning 2015
Side 16
dows- og pc-programmer til en platform fra Google. Hertil kommer indkøb af Chromebooks til kommunens
folkeskole-elever fra 0.-6. klasse, hvilket også er med til at understøtte transformationen.
Arbejdet kulminerede med, at firmaet Google i samarbejde med kommunen opstillede et fremtidslab i 3
dage i Ringe by. Inviterede personer fra hele landet fik lejlighed til at se og røre ved alle de spændende ting
der eksisterer og er på vej, og fik også en fortælling om Faaborg-Midtfyn Kommunes transformation og måde at arbejde med de nye værktøjer på.
Endelig har It-staben haft fornøjelsen af at implentere Office365 i hele organisationen.
Årsberetning 2015
Side 17
Undervisning
Der er i skoleåret 2015-2016 indskrevet 4.095 elever på 0. - 10. årgang fordelt på 10 skoler. Den gennemsnitlige klassekvotient er på 20,6 elever.
Ud over folkeskolerne har vi heldagsklasser med 28 elever og specialklasser med i alt 111 elever. Hertil
kommer elever i regionale specialundervisningstilbud og andre kommuners specialskoler. Endelig er der i
Faaborg-Midtfyn Kommune indmeldt 2013 elever i friskoler, svarende til ca. 32 pct. af det samlede elevtal.
Særlige fokusområder:
Folkeskolereformen
Implementering af Folkeskolereformen er fortsat en stor opgave. Reformen trådte i kraft den 1. august
2014, og den medførte en række forandringer i undervisningen og den måden skoledagen forløber på. Eleverne har bl.a. mere tid sammen med lærere og pædagoger og tid til at lære på anderledes og mere spændende måder.
Vi har fokus på at sikre, at eleverne lærer så meget som muligt og samtidig trives. Der er også som noget
nyt indført nationale måltal inden for forskellige områder. Skolerne er i fuld gang følgende centrale områder i skolereformen: den længere skoledag, undervisning i fagene mere bevægelse i løbet af dagen, mere
understøttende undervisning, fremme trivsel og undervisningsmiljø og den åbne skole, som medfører et
øget samarbejde med foreninger og andre aktører omkring skolen.
Synlige læringsmål
For at realisere målene fra Folkeskolereformen og de nye fælles mål i fagene, er der gennemført et udviklingsforløb for skoleledelserne, vejledere og pædagogisk personale, som har til formål at udvikle arbejdet
med synlige læringsmål. Projektet har fokus på lederens rolle og opgaver i forbindelse med at lede arbejdet
med læringsmål og læringsledelse samt og lederens samarbejde med vejledere og lærere i udviklingen af
arbejdet med læringsmål.
Udvikling af pædagogiske læringscentre
I 2013 blev visionen for fremtidens læringscentre i Faaborg-Midtfyn Kommune politisk vedtaget. Det betyder, at læringscentrene skal fungere som løftestang for den enkelte skoles faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Alle skoler har i 2014 lavet en implementeringsplan for visionen, og i foråret 2015 afsluttede
vi et efteruddannelsesforløb for læringscentermedarbejderne. Forløbet var bl.a. finansieret af A.P. Møller
Fonden. Repræsentanter fra Fagsekretariat Undervisning har i foråret 2015 holdt fokussamtaler på de enkelte skolers skoleledelse og repræsentanter fra læringscentret, som viste, at skolerne har taget visionen til
sig og arbejder positivt og godt med implementeringen.
Samarbejde med ungdomsuddannelser
De seneste 9 år er har vi igangsat forskellige initiativer, som skal medvirke til at øge andelen af unge, der
gennemfører en ungdomsuddannelse. Et af disse initiativer er et tæt samarbejde mellem folkeskolerne og
ungdomsuddannelserne. Samarbejdet har skabt tætte relationer mellem lærere og ledere på folkeskolerne,
de to gymnasier i kommunen samt Svendborg Erhvervsskole. Flere undervisningsforløb er kommet ud af
samarbejdet, såsom Science Cup i naturfag, Math Matters og Matematikkens Hus, fælles forløb i tysk samt
”Politiker for en dag” i samfundsfag. Alle initiativerne er med til at give vores elever et langt bedre indblik i
og interesse for ungdomsuddannelserne og de muligheder, de giver. Flere af initiativerne sker i samarbejde
med SDU og UCL.
Årsberetning 2015
Side 18
Udvikling af en kulturel rygsæk
I skoleåret 2014-2015 blev et undervisningsforløb under Den kulturelle rygsæk for elever i indskolingen (0.–
3. klasse) afviklet for første gang. Undervisningsforløbene hed: Teater, Musik, Sang og opera, Moderne
dans og ballet. Der har været stor tilfredshed blandt alle de involverede parter. I indeværende skoleår får
mellemtrinnets elever (4.- 6. kl.) for første gang del i Den kulturelle rygsæk med undervisningsforløbene:
Kulturarv - en virkelig forbrydelse, Arkitektur og design - rum til at lære samt Billedkunst - fynbomalerne før
og nu.
I skrivende stund arbejder tre arbejdsgrupper med at udvikle forløbene til udskolingens 7.-9. klasser, som
kommer med i den kulturelle rygsæk fra det kommende skoleår. Arbejdsgrupperne består af kulturaktører
og -institutioner, folke- og friskolelærere m.fl. Eleverne i udskolingen vil næste skoleår få glæde af undervisningsforløb i: Performance; Litteratur og spoken Word samt Film.
Den kulturelle rygsæk skal sikre, at elever i folkeskoler og friskoler oplever inspirerende møder med kunst
og kultur. I samarbejde med en lang række kulturaktører får børn og unge mulighed for at lære kulturens
sprog.
Den kulturelle rygsæk samarbejder om udviklingen af forløbene med lokale, regionale og nationale aktører,
så som Faaborg-Midtfyn Musikskole, Den Fynske Sangskole, Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne, Den Fynske
Opera, Odense Teater, Dansk Arkitektur Center og Faaborg Museum.
Læsning
I 2015 har undervisningsområdet fortsat haft stor fokus på læsning med bl.a. implementering af den kommunale læsestrategi, videreførelsen af projektet faglig læsning og etablering af et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Den kommunale læsestrategi indeholder en strategi for læsning på overordnet niveau samt
beskrivelse af forventninger til skolernes arbejde med området.
Læsetilbuddet til elever i læsevanskeligheder består af et undervisningsforløb og et kompetencecenter.
Undervisningsforløbet henvender sig til elever i store læsevanskeligheder og foregår dels i et særligt tilrettelagt forløb, dels i hjemklassen, hvor personalet fra Læsetilbuddet vejleder hjemklassens lærere i faglig inklusion.
Tilbuddet er for 8-10 elever på 4.–6. klassetrin og er pt. placeret på Nordagerskolen. Siden tilbuddet blev
etableret i 2014 har 19 elever deltaget og tilbagemeldingerne fra lærere, elever og forældre er meget positive.
I kompetencecenteret understøtter konsulenterne fra Læsetilbuddet alle kommunens skoler i faglig inklusion af elever i læsevanskeligheder generelt. Kompetencecenteret tilbyder kurser, vejledning til forældre,
elever og lærere inden for færdighedsområderne læsning, skrivning, stavning og digitale læremidler.
Ungdomsskolen
I 2015 omlagde Ungdomsskolen sin ledelse, så antallet af ledere blev reduceret fra 11 til fire, og i stedet er
der ansat faglige koordinatorer. Det ledelsesmæssige er nedprioriteret for i stedet at satse på en faglig indsats inden for demokrati, friluftsliv, kreativitet, It, sprog/rejser, ungdomsklubber/sociale arrangementer
samt 1. hjælp og knallertkørekort.
Den Åbne Skole, som er en del af Folkeskolereformen, er kommet godt fra start, og ca. 400 unge fra forskellige folkeskoler har deltaget i fællesprojekter med Ungdomsskolen. Den administrative omlægning kombineret med reformarbejdet betød, at Ungdomsskolen ved sæsonstart august 2015 oplevede en større elevtilgang især på områderne friluftsliv og det kreative felt.
Årsberetning 2015
Side 19
Ungdomsskolen udbyder desuden heltidsundervisning, eneundervisning samt 2-sprogsundervisning for den
ældste gruppe flygtninge/indvandrere. Vi har oplevet et stigende elevtal på 2-sprogsområdet. Derudover
kunne vi glæde os over, at SSP blev nomineret til Den Kriminalpræventive Pris.
Modtagerklasser/asylklasser
Der er i 2015 oprettet tre nye modtageklasser, så vi nu har ni modtageklasser og tre asylklasser med i alt
144 elever. Klasserne rummer gennemsnitligt 12 elever, som er det maksimale antal ifølge lovgivningen.
Undervisningen er fordelt på fire forskellige skoler. De fleste elever begynder på en punktvis faglig udslusning i almenklasser efter maksimalt tre måneder, og opnår fuld udslusning efter maksimalt to år. Herefter
fortsætter de på skolen eller distriktsskolen i en almenklasse. I skoleåret 2015/16 har 15 lærere fra både
asyl-, modtage- og almenområdet taget et pædagogisk diplommodul i dansk som andetsprog.
Årsberetning 2015
Side 20
Dagtilbud-børn
Forsat faldende børnetal på dagtilbudsområdet
På dagtilbudsområdet er der i 2015 passet i alt 2.457 børn. De er fordelt på 826 børn på 0-2 års området og
1.631 børn på 3-5 års området. Udvikling i børnetallet fremgår af tabel 1:
Tabel 1: Udvikling i børnetal 2011 - 2015
2011
2012
2013
2014
2015
1.126
1.018
913
878
826
878
747
623
578
510
1
91
108
121
133
144
142
134
125
127
33
38
47
54
56
3-5 år
1.825
1.898
1.880
1.706
1.631
Kommunal og selvejende børnehave inkl.
landsbyordninger
1.545
1.581
1.531
1.379
1306
280
318
349
327
325
2.951
2.916
2.793
2.584
2.457
0-2 år
Kommunal dagpleje
Privat pasning
Kommunal vuggestue inkl. landsbyordninger
Privat vuggestue
Privat børnehave
I alt 0 – 5 år
NB: I marts 2012 indførtes opstart i børnehave ved 2 år og 11 måneder
Ny dagtilbudsstruktur
Kommunalbestyrelsen besluttede den 10. marts 2015 at gennemføre en ny dagtilbudsstruktur. Beslutningen var en konsekvens af budget 2015, hvor der blev vedtaget en rammebesparelse i forhold til en strukturtilpasning på dagtilbud på 500.000 kr. i 2015, som vokser til 7 mio. kr. i 2018.
Baggrunden for beslutningen var primært det markante fald i antallet af børn i kommunen og beslutningen
blev truffet efter en længere proces med borgermøde, høringssvar og ordinære og ekstraordinære møder i
Børne- og Uddannelsesudvalg og Kommunalbestyrelsen.
Beslutningen betyder, at følgende kommunale daginstitutioner lukkes:
•
Motorikken - lukkes den 1. april 2016
•
Guldhøj - lukkes den 1. august 2016
•
Snurretoppen - lukkes den 1. august 2016
•
Saugstedgaard - lukkes den 1. januar 2017
•
Naturen - lukkes pr. 1. april 2017
•
Brahetrolleborg - lukkes den 1. august 2017
Årsberetning 2015
Side 21
•
Carl Nielsen - lukkes den 1. august 2017
Desuden opsiges driftsaftalen med Tinghøj Børnehave med virkning fra den 1. august 2016. Følgende institutioner omdannes til landsbyordninger:
•
Eventyrhuset omdannes til landsbyordning under Tre Ege Skolen, afdeling Ryslinge fra den 1.
april 2015
•
Oasen omdannes til landsbyordning under Tre Ege Skolen afdeling Kværndrup fra den 1. august 2015
•
Kahytten omdannes til landsbyordning under Espe Skole fra den 1. august 2015.
Nye anlæg
Med beslutningen om den ny dagtilbudsstruktur blev det samtidig besluttet, hvordan de afsatte anlægsmidler til renovering og nybyggeri på dagtilbudsområdet skal anvendes:
• 9 mio. kr. reserveres til anlæg i Toftegården i 2016
• 5 mio. kr. reserveres til anlæg i Bøgehaven i 2016
• 3 mio. kr. reserveres til anlæg på Tre Ege Skolen afdeling Ryslinge i 2017
• 10 mio. kr. reserveres til udvikling af profilinstitution i Regnbuen i 2016
• 3,5 mio. kr. reserveres til renovering af Kaptajngården i 2017
Byggerierne i Toftegården, Bøgehaven, Tre Ege og Regnbuen er sat i gang og forventes at være afsluttet inden udgangen af 2016.
Ny dagtilbuds- og lederstruktur
Beslutningen medførte samtidig indførelse af en ny ledelsesstruktur med etablering af 5 aftaleområder
pr. 1. januar 2016. Hver af de fem institutioner ledes af et ledelsesteam med en leder og et antal teamledere:
• Børneområde Nord
Består af børnehusene Nøddehøj, Bøgehaven, Naturen (lukker 1. april 2017) og Motorikken (lukker 1.
april 2016), som ligger i Årslev-området. Institutionen ledes af Lissi Beier.
• Børneområde Midt
Består af børnehusene Vesterparken, Hættegården, 1000Fryd, Guldhøj (lukker 1. august 2016, som ligger i Ringe samt Snurretoppen i Gislev (lukker 1. august 2016). Institutionen ledes af Britta Kruse.
• Børneområde Syd
Består af børnehusene Toftegården, Saugstedgaard (lukker 1. januar 2017) og Sundbrinken, som alle
ligger i Faaborg. Institutionen ledes af Kirsten Bjerre.
• Symfonien
Består af børnehusene Regnbuen og Carl Nielsen (lukker 1. august 2017) i Nr. Lyndelseområdet. Institutionen ledes af Carsten Stenbye.
• Myretuen
Børnehuset Myretuen i Broby. Institutionen ledes af Britta Rubech Iwersen.
Årsberetning 2015
Side 22
De tre sammenlagte institutioner har foreløbigt geografiske navne. De fem ledere af de ny aftaleområder er
i gang med en stor ledelsesopgave, hvor der skal fusioneres børnehuse, lukkes matrikler, flyttes børn og
personale samtidig med, at der bygges.
Digitale læringsredskaber
Vi har siden 2015 arbejdet systematisk med, at få digitale læringsredskaber ud i alle daginstitutioner - og
ind i daginstitutionens hverdag.
Dagtilbuddenes brug af digitale redskaber bliver særdeles vigtig de kommende år, fordi teknologien er en
naturlig del af børnenes dagligdag. Alle børn skal lære at omgås redskaberne på en fornuftig måde og lære
at udnytte de digitale muligheder de giver, fordi det skal bruge senere i livet.
I 2015 var der afsat 250.000 kr. til denne indsats, som er beskrevet i et aftalemål. Alle daginstitutioner har
fået en mediekuffert bestående af nye iPads, minikameraer (go-pro), digitale mikroskoper med indbygget
Wifi, og optageklammer til lydoptagelse. Formålet har været at give alle børn og personalet mulighed for at
eksperimentere med brugen af digitale læringsredskaber.
Nøglemedarbejderne fra alle daginstitutioner mødes i et netværk, hvor de udvikler mediepædagogiske
kompetencer. De får hjemmeopgaver, deler viden og erfaringer, strukturer fælles læringsforløb og finder
veje til at gøre digitale redskaber til en del af hverdagen.
Der er lavet en hjemmeside, som medarbejdere i daginstitutionerne kan bruge, som kan findes på
http://digidag.fmk.dk/
I budgetaftalen for 2016 er der afsat yderligere 500.000 kr. i 2016 og 2018 til indkøb af digitale læringsmedier på dagtilbudsområdet.
Årsberetning 2015
Side 23
Bosætning og Erhverv
Nye rammer og gang i fritids- og friluftslivet
I 2015 blev der via Moderniseringspuljen etableret nye fritidsanlæg til glæde for en bredere skare af brugere - bl.a. med en ny multibane og træningsområde ved Carl Nielsen Hallen i Nr. Lyndelse.
Ny multibane ved Carl Nielsen Hallen i Nr. Lyndelse
Fejring af frivillighed 2015
Brobyværk hallen er blevet ombygget og moderniseret. Det er Danmarks første idrætshal, der er ”skåret”
over på midten for at tilgodese nye og andre idrætsformer og aktivitetstyper. Det er et projekt udbudt og
støttet af Lokale- og anlægsfonden med 5,5 mio. kr. samt midler fra Faaborg-Midtfyn Kommune og andre
fonde. Fejring af frivillighed og foreningslivet for 2015 blev fejret i den ombyggede hal, som dog har indvielsen til gode endnu.
Outdoor Sydfyn er det nye navn for Faaborg Outdoor
Event, som stadig har vokseværk, og havde god succes
i august 2015. I 2015 ændredes organiseringen og der
er etableret ny eventadministration og eventbestyrelse. Nordea-fonden har været en god samarbejdspartner, og det er håbet at kunne fortsætte dette samarbejde i nogle år endnu.
Kulturen i nye og bedre rammer
Det lokale kulturliv har fået nye udfoldelsesmuligheder i løbet af 2015, hvor etableringen af Kulturhuset
Byskolen i Faaborg og Kulturzonen i Ringe er nået i
mål.
I Faaborg er det flerårige renoveringsprojekt på Byskolen færdiggjort med ombygning af flere lokaler. Den
centrale bygning åbner sig nu op mod gårdrummet og byder borgerne inden for og det samme gælder foredragssalen, hvor lyset nu trænger ind. Ungdomsskolen, musikskolen, teaterskolen og en lang række kulturelle, sociale og folkeoplysende foreninger har hermed fået mere tidssvarende og indbydende rammer
for deres mange forskelligartede aktiviteter.
I Ringe er Kulturzonen blevet klar til brug med nye lokaler til musikskolen, ungdomskulturhus og åbent bibliotek. Musikskolen kan nu byde inden for i flotte og lydmæssigt velfungerende rammer, og Ringe har fået
Årsberetning 2015
Side 24
et sted, hvor de unge kan mødes om kulturelle aktiviteter og socialt samvær. Med etableringen af åbent
bibliotek i Ringe byder alle kommunen fire biblioteker nu borgerne inden for fra kl. 7 til kl. 22 hver dag.
Kunst i det offentlige rum
Umiddelbart inden udgangen af 2015 blev Kunstbænken ”Termini” i Ringe etableret. En stor gruppe borgere deltog i en festlig indvielse af det meget omdiskuterede kunstværk, og byen har nu fået et kunstnerisk
vartegn, som har sat Midtfyn på landkortet.
Som det var tilfældet med kunstbænken er det også lykkedes at indgå et
samarbejde med Statens Kunstfond om et kunstværk til facaden på det
ny Helios Film- og Kulturhus i Faaborg. Der er tale om en lysinstallation,
som etableres sideløbende med bygningsrenoveringen i 2016. Et kunstværk, som biografforeningen med et kommunalt bidrag som medfinansiering har fået Kunstfonden til at give et finansielt bidrag til.
Den kulturelle rygsæk – skoleelever møder kunsten
I et tæt samarbejde mellem skole- og kulturområdet er Den kulturelle
rygsæk i fuld gang med at blive implementeret i både folke- og friskoler. I
skoleåret deltager alle elever fra 0.-6. klasse i lærerige undervisningsforløb, hvor professionelle kunstnere og kulturformidlere præsenterer alt
fra sang og opera til arkitektur og design for kommunens unge borgere. I
skoleåret 2016-2017 bliver eleverne i 7.-9. klasse også en del af Den kulturelle rygsæk.
Opstart af by- og egnsprofiler
Udviklingen af projektet by- og egnsprofiler blev igangsat. Det lykkedes at få ca. en halv mio. kr. fra Realdania til at udvikle projektet og derefter blev der udvalgt et firma, der har bistået med realiseringen og udviklingen by- og egnsprofiler.
Udvikling af nye boformer
I samarbejde med boligforeningen Civica er der igangsat en udvikling af en ny type boligområde, der både
er fællesskabsorienteret og skal være 100 % bæredygtigt. Området ligger i Årslev og bliver Civicas første
projekt af sin art. Der er samtidig lavet lokalplan for et nyt bofællesskab Torpegård ved Diernæs. Planen er
udviklet sammen med idemagerne.
Omdannelse af landsbyer
I samarbejde med flere lokalråd er der udviklet nye samarbejdsformer mellem klynger af landsbyer eksempelvis mellem Nr. Broby og Brobyværk. Det har blandt andet har ført til enighed om en rollefordeling i forhold til fritidsfaciliteter, som er resulteret i modernisering af Brobyværkhallen – Broværket.
Ny Stenderup har fået en ny type af udviklingsplan, som tager afsæt i landsbyens potentialer, som består af
både landskabet og historien som savværksby. Planen angiver en ny bebyggelsesstruktur, boliger bygget i
træ og landskabet integreret og synligt i landsbyen/bebyggelsen. Ryslinges områdefornyelse blev færdig
med sidste fase med en ny bænk og ny scene ved gadekæret. Områdefornyelsen ved Kværndrup blev
igangsat.
Omdannelse i de større byer
Arkitektkonkurrence om tunnel ved Ringe station blev igangsat og de midlertidige aktiviteter i Polymeren
blev igangsat med et stort brag af en åbningsfest med 5-600 deltagere. Mange nye aktiviteter er siden
kommet til.
Årsberetning 2015
Side 25
Der har desuden været arbejdet meget med slagtergrunden – både med indledende dialog med offentligheden og med indhentning af investorforslag til arealets fremtidige anvendelse.
Mere natur og friluftsliv
Flere gode natur- og friluftsprojekter, som styrker kommunens profil som attraktiv bosætningskommune,
er blevet færdige eller sat i gang i 2015. Det drejer sig bl.a. om følgende projekter:
• Life70- Arreskov sø, hvor der i tæt samarbejde med lokale lodsejere er lavet mere samlet natur på vestsiden af Arreskovsø i form af 65 ha. Græsningsområder
• To tværkommunale Grøn Vækst projekter er afsluttet. Det er projekter, der både forbedrer naturforholdene for en række truede arter og giver publikum bedre adgang
• Kulturrestaurering af byens gadekær er sat i gang
og de første to gadekær er renoveret i tæt samarbejde med lokalrådene
• Indvielsen af de Blå Støttepunkter ved Millinge
Klint med nye shelters, trappe og bro har betydet
et stort løft i brugen af pladsen. Pladsen er én af i
alt 19 Blå Støttepunkter i Øhavet lavet i regi af Naturturisme.
Årsberetning 2015
Side 26
Af større ting er projekt Pipstorn Skov - udvikling af det rekreative og formidlingsmæssige potentiale - sat i
gang. Det er i høj grad et samarbejdsprojekt med inddragelse af lokale foreninger, brugere, Øhavsmuseet
mv. Desuden gøres en stor indsats for at åbne skoven for motion og sundhed i det grønne med afholdelse
af en række kurser mv. Projektet finansieres af en række fonde.
Turismeområdet
I 2015 er et arbejde med at udvikle lokal turismeservice til at ikke blot at omhandle turistinformation og
service, men også hjælp til turismeaktører sat i gang. Der er fokus på øget markedsføring/branding af øhavet og dets herligheder samt samarbejde med turismeerhvervet generelt.
Dette nye paradigme for Turistkontorets arbejde er defineret som ”VisitFaaborg, værkstedet for turismen”.
I værkstedet inviteres turismeaktørerne til - med støtte fra VisitFaaborg - at skabe nye aktørsamarbejdsrelationer, skabe nye produkter og samarbejde om pakketilbud til turister. Målet er at tiltrække
flere turister og give dem flere muligheder. For at facilitere denne udvikling blev der i starten af 2015 ansat
en turistmanager.
Arbejdet i VisitFaaborg tager udgangspunkt det lokale og ligger i forlængelse af det strategiske markedsføringsarbejde og den produktudvikling, der sker i regi af Destination Fyn/Udvikling Fyn og Naturturisme, som
der er etableret et tæt samarbejde med.
Erhvervsområdet
Erhvervskonsulenten har i 2015 haft travlt og besøgt eller haft dialog med mere end 200 virksomheder og
iværksættere. Der er afholdt iværksætterkursus og visiteret virksomheder til mere specialiseret vejledning i
Væksthuset under Region Syddanmark.
Som noget nyt er der sat fokus på en mere imageskabende dialog med erhvervslivet. Med udgangspunkt i
en erhvervsundersøgelse på tværs af de forskellige erhverv i kommunen blev der i efteråret holdt et dialogmøde med erhvervsliv og politikere, hvor forskellige problemområder for erhvervslivet blev drøftet.
Årsberetning 2015
Side 27
Social og Arbejdsmarked
Arbejdsmarkedsområdet har de senere år gennemført en lang række reformer, der grundlæggende har
omstillet beskæftigelsesindsatsen mod en mere aktiv, ressourceorienteret og virksomhedsrettet indsats.
Mange borgere i ressourceforløb
Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet, der trådte i kraft i 2013, har ændret radikalt på et tidligere højt tilkendelsesniveau af førtidspensioner. Fokus i reformen er at undgå varig og passiv offentlig forsørgelse og bringe borgerens ressourcer i spil.
Vi har etableret et tværgående rehabiliteringsteam, og samarbejdet er for alvor kommet i gang i 2015 og
det har betydet, at 345 borgere var i gang med et ressourceforløb i slutningen af 2015. Resultatet er, at flere borgere ser ud til at komme lidt tættere på arbejdsmarkedet – bl.a. i fleksjob.
Virksomhedsrettet indsats
Kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft i 2014, har medført et øget fokus på den virksomhedsrettede
indsats for kontanthjælpsmodtagere samt et krav om, at unge under 30 år skal i uddannelse. Reformen
bygger desuden på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og de
aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats.
Væksten i den danske økonomi betyder, at der inden for enkelte brancher er begyndende arbejdskraftmangel. Samtidig står næsten 500.000 borgere uden for arbejdsmarkedet i Danmark. Jobcentret har derfor
i 2015 prioriteret samarbejdet med kommunens virksomheder højt.
Jobcentret skal bistå virksomhederne i rekruttering af kompetente medarbejdere, der kan sikre vækst og
dermed velfærd i kommunen. Samtidig skal virksomhederne tage et medansvar for at hjælpe de ledige på
vej og ind på arbejdsmarkedet.
Jobcentret var i 2015 i dialog med mere end 1200 virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune, og der blev
især lagt mange kræfter i samarbejdet med Danish Crown og Tulip, der lukkede endeligt ned i februar 2016.
Jobcentret samarbejder tæt med kommunens erhvervsenhed om at skabe en sammenhængende service
over for virksomhederne. I 2015 er der etableret et tværgående netværk og gennemført fælles kompetenceudvikling for medarbejdere med virksomhedskontakt på tværs i kommunen og dette fortsætter i 2016.
Integration
De seneste to år har været præget af ekstraordinært store flygtningestrømme på verdensplan, og antallet
af kvoteflygtninge i Faaborg-Midtfyn Kommune var i 2015 på 174. Dette tal stiger i 2016 til 256.
Social-og arbejdsmarked har i 2015 haft en vigtig opgave i at finde velegnede boliger til flygtningene, og i
slutningen af året blev det besluttet at ombygge det tidligere bibliotek i Kværndrup samt den tidligere administrationsbygning i Fabers fabrikker i Ryslinge til midlertidig indkvartering. De første flygtninge er flyttet
ind i Ryslinge, og Kværndrup tages i brug i løbet af 1. kvartal 2016.
Det store antal flygtninge udfordrer planlægning og koordinering af kapacitet på tværs i hele kommunen,
bl.a. inden for dagtilbud og undervisning. Men også på beskæftigelsesområdet er det en udfordring at sikre
en aktiv og effektiv indsats, der sikrer de nye borgere relevante kompetencer og hjælper dem ind på det
danske arbejdsmarked.
Årsberetning 2015
Side 28
Det gode møde med borgerne
I 2015 blev Borgerservice en del af Social- og Arbejdsmarked.
Borgerservice har mere end 27.000 borgerkontakter om året, og
omkring 8.000 borgere har hvert år en sag i Jobcentret. Samlet
har Social og Arbejdsmarked dermed kontakt til mange borgere
i kommunen.
I tråd med kommunens udviklingsstrategi er der målrettet fokus på det gode møde med borgerne, så kommunen opleves som et godt sted at bo og får et godt omdømme i vores omverden.
Borgerservice i både Faaborg og Ringe er i løbet af 2015 blevet moderniseret, så de fysiske rammer fremtræder mere indbydende og moderne. Bl.a. er der kommet en ekstra skranke i Faaborg, så ventetiden nedbringes, og der er igangsat et pilotprojekt med en digital skærm, hvor borgerne på sigt kan betjene sig selv
og få hjælp fra en medarbejder fra Borgerservice ved tryk på en knap. Efter afprøvning er det tanken, at
skærmen kan stilles op der, hvor borgerne færdes i det daglige og dermed bringe borgerservice tættere på
borgerne.
Det gode samarbejde om borgernær service er de første
skridt i en proces frem mod et byggeri af nye rammer for
Jobcenter og Borgerservice i 2017-2018. Kommunalbestyrelsen vedtog i efteråret 2015 at afsætte mere end 47
mio. kr. til byggeri af Borgernær Service ved Rådhuset i
Ringe – et byggeri der forventes at stå klar i 2019.
Årsberetning 2015
Side 29
Børne- og Ungerådgivningen
Børne- og Ungerådgivningens primære opgaveportefølje drejer sig om social/pædagogisk psykologisk familiearbejde med udgangspunkt i de enkelte børn og unge, der måtte have behov for det.
Tabel 1: Udviklingen i socialfaglige og pædagogisk psykologiske børnesager
År
Antal sager socialfaglige børnesager
Antal sager pædagogiske psykologiske
2014
1000
1200
2015
1000
1200
Vi har i 2015 lukket ca. 515 socialfaglige børnesager og startet ca. 476 nye op. Disse sager startes op på
baggrund af de underretninger, som vi løbende modtager fra borgere og ansatte. Vi modtog i 2015 1.023
socialfaglige underretninger, hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til 2014.
Vi har i 2015 anmeldt 17 borgere til politiet på grund af mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod
børn. Det er en del færre end i 2014, hvor 25 personer blev anmeldt. 2014 var det første år vi havde de regionale børnehuse og en ny beredskabsplan. Det viste sig i løbet af 2014, at en del af de anmeldelser, der
var indgivet siden blev frafaldet af politiet. Vi har derfor været i dialog med politiet og kriterierne for, hvornår der sker anmeldelse til politiet er efterfølgende blevet skærpet. Dette kan forklare det forholdsmæssigt
store fald.
I sager, hvor der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb arbejder vi sammen med det regionale børnehus i Odense, da løsningen her ligger imellem os som socialfaglig myndighed, politiet som myndighed og
hospitalsvæsenet. Der er en stor national opmærksomhed på, at disse sager løses hurtigt og effektivt og er
mindst muligt indgribende i forhold til barnets øvrige liv.
Ved udgangen af 2015 var 147 antal anbragt uden for eget hjem (heraf 17 efter tvangsparagrafferne). Der
har været en tilgang i 2015 på 46 anbringelser (heraf 8 ved tvang) og en afgang på 33, hvilket giver en nettostigning på 13 anbringelser. Det medfører et naturligt pres på økonomien.
Af de 8 børn, der i 2015 blev tvangsfjernet fra deres familier og netværk blev 2 fjernet ved formandsbeslutning (dvs. akut). Disse beslutninger træffes af Børn- og Ungeudvalget. I alle øvrige familier bygger Børne- og
Ungerådgivningens arbejde på samarbejde og involvering af familier, netværk og børn stående på lovgivningens princip om frivillighed.
Det ligger i Børne- og Ungerådgivningens kerneopgave at samarbejde med borgerne i involverende processer i et forsøg på at øge børnenes trivsel. Vi tilstræber fortløbende at dygtiggøre os i dette relationelle samarbejde. Vi har således i 2015 gennemført 304 familierådslagninger, hvilket er en stigning på 25 % i forhold
til 2014.
Tidlig forebyggende indsats – Mdvuns huset blev til
MDvuns-huset blev indviet i slutningen af maj 2015 og lokalerne er
taget i brug til det socialfaglige forebyggende arbejde. Tanken med
huset er, at det skal rumme de behov, som familier og børn til enhver tid har samt at understøttelsen af den enkelte familie kan ske
”med det vuns”.
Borgmesteren klipper snoren i ”X” imellem X-huset
og det nye MDvunshus
Årsberetning 2015
Side 30
Lokalerne i MDvunshuset anvendes flittigt og der afholdes familierådslagninger, forudsigelsesmøder, individuelle samtaleforløb, gruppeforløb og temaaftener for forældre, temaaftner for personale og plejefamilier samt interne uddannelsesdage for lærere i forbindelse med nye understøttelsesopgaver omkring undervisning af flygtninge børn.
Besøg af Social- og indenrigsminister Karen Ellemann i MDvunshuset i september 2015 – sammen med borgmester
Christian Thygesen, fagchef Jørgen Kyed, forebyggelseschef Jakob Vejlø og udvalgsformand Jakob Holm
Nyt Børnehus
Den 1. februar 2015 flyttede seks børn fra Børnehuset Eskemosegyden ind i det nyrenoverede børnehus på
Børnehuset Fjelleruphus, som ligger på Ahornvænget i Fjellerup. Antallet af pladser blev herved udvidet fra
6 til 12, hvori indgår 2 pladser til forebyggende familieanbringelser i døgnregi. Børnehuset er i løbet af 2015
blevet ”fyldt op”, så kapaciteten nu – et år efter - er fuldt udnyttet.
Årsberetning 2015
Side 31
Sundhed og Handicap
På sundheds- og handicapområdet styres strategierne på nationalt niveau af KL´s strategi om ”det nære
sundhedsvæsen” og på regionalt niveau af sundhedsaftalerne og rammeaftalen (også kaldet styringsaftale
og udviklingsstrategi). På kommunalt niveau styres strategierne af vores udviklingsstrategi.
Udviklingen i det nære sundhedsvæsen betyder, at et stigende antal opgaver i stigende hast flyttes fra region til kommuner, og en del opgaver går fra kommune og videre ud til forenings- og privatlivet. Det primære
fokus er at gøre den enkelte borger aktiv i eget liv. Udviklingen stiller øgede krav til medarbejderne om at
fokusere på forebyggelse og i højere grad understøtte/facilitere borgerens sundhed fremfor at overtage og
behandle. Kort sagt komplementerer ”det nære sundhedsvæsen” og vores udviklingsstrategi hinanden.
Kronikerområdet
Med ”det nære sundhedsvæsen” har vi sat fokus på sundhedsfremme i lokalmiljøet - herunder støtte til
den stigende gruppe af borgere med kroniske lidelser. I 2015 har vi implementeret patientuddannelse for
borgere med osteoporose (knogleskørhed) som supplement til de øvrige patientuddannelser på områderne
KOL (kroniske lungelidelser), hjertesygdomme, diabetes, kroniske ryglidelser og kræft.
Forebyggelse og sundhedsfremme
I forhold til forebyggelse har vi i 2014 især haft fokus på inklusion af borgere med psykiatriske lidelser i lokalsamfundet – det såkaldte inklusionsprojekt, hvor vi i samarbejde med foreningerne SIND og Bedre Psykiatri forsøger at bryde isolationen for denne sårbare gruppe. Det er i 2015 – som i 2014 – lykkes os at fastholde antallet af færdigbehandlede patienter, som ligger på sygehus efter endt behandling på nærmest nul.
I 2015 betalte vi for blot 16 sengedage på somatik og psykiatriområderne.
Figur 2: Færdigbehandlingsdage på det somatiske område i 2012-14
Figur 3: Færdigbehandlingsdage på det psykiatriske område i 2012-14
Hjælpemidler
Vi driver fortsat sit eget hjælpemiddeldepot med fokus på reparationer, genbrug og fleksible løsninger for
borgerne. Sammenlægningen mellem Sundhed og Handicap og Pleje og Omsorg til Sundhed og Omsorg fra
december 2015 forbedrer vores muligheder for at bruge både almindelige og velfærdsteknologiske hjælpemidler, der kan imødekomme den stigende udskrivningshastighed på regionens sygehuse. Udgifterne til
hjælpemidler, boligændringer og invalidebiler er forholdsvis uændret i forhold til 2014.
Det er naturligvis magtpåliggende, at borgernes retskrav overholdes. En måde at sikre dette er at prøve sager i Ankestyrelsen. I 2015 fik vi stadfæstet vores beslutning i 10 borgerklager (mod 26 sager i 2014), der
var sendt til Ankestyrelsen. 2 sager blev hjemvist til ny afgørelse (mod 2 hjemviste sager i 2014) og ingen
afgørelser blev ændret (mod 1, der blev ændret i 2014).
Årsberetning 2015
Side 32
Genoptræningsområdet
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at 80 % af alle genoptræningsplaner varetages i kommunerne, mens de sidste
20 % varetages af sygehusene som specialiserede.
Vores Træning, Aktivitet og Rehabilitering har i
2015 varetaget 88,8 % (mod 86% i 2014), mens
kun 11,2% af træningsplanerne varetaget som
specialiserede i regionalt regi.
Træningsområdet nåede herved i 2015 op på
1837 almene genoptræningsplaner sendt fra sygehuset – en stigning i forhold til 2014 på 145,
hvilket svarer til 8,6 %.
I 2015 har vi haft øget fokus på at tilbyde genoptræning efter genoptræningsplaner til borgere,
der udskrives fra psykiatriske afdelinger.
Figur 3: Udviklingen af aktiviteter i Træning, Aktivitet og Rehabilitering i 2011-15.
Sager til Træning, Aktivitet og
Rehabilitering
2500
2400
2300
2200
2100
2000
1900
1800
1700
1600
1500
1400
1300
1200
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2415
2224
1921
1573
348
2011
Almen GOP
2059
2115
1713
1748
346
367
2012
2013
§ 86, § 119, konsulentsager
1692
1837
532
578
2014
2015
Sager i alt til TAR
Den Kommunale tandpleje/den kommunale sundhedstjeneste
I 2014 har vi sammen med Odense, Nyborg, Nordfyn og Kerteminde kommuner arbejdet på etablering af et
fælles tandreguleringscenter, som åbnede den 15. januar 2015 i Odense. Etablering af det fælles center
skulle styrke fagligheden på ortodontiområdet og styrke forsyningen på området. I 2015 har der været en
del indkøringsvanskeligheder og kapacitetsproblemer i det nye fælles tandreguleringscenter. Problemer,
der vil blive arbejdet videre på at løse i den kommunale tandpleje, som fra 2016 er organiseret under Opvækst og Læring.
Sundhedsaftalen 2015-18
Som kommune har vi tilsluttet os en sundhedsaftale, der er udarbejdet i Region Syddanmark. Den er ultimo
januar 2015 sent til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i følgende mål:
• Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
• Sundhed for alle
• Sundhed med sammenhæng
Økonomiaftalen
For at styrke det nære sundhedsvæsen er kommunernes økonomi for 2014-15 blevet styrket med 300 mio.
årligt. Følgende mål har været grundlæggende for de sundhedsfremmede og forebyggende indsatser:
• Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser
• Færre forebyggelige indlæggelser
• Færre uhensigtsmæssige korttidsindlæggelser
• Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på hospitaler
Rammeaftalen
Det specialiserede socialområde har blandt andet det mål at være en attraktiv leverandør af specialpladser.
De enkelte institutioner udviser en meget stor rummelighed i forsøget på at matche de behov, som borgere
med væsentlige funktionsnedsættelser har.
I 2015 har Sundhed og Handicap især haft fokus på at udvide målgruppen på Pegasus til også at omfatte
borgere med autisme. En proces som blev afsluttet med en godkendelse i november 2015.
Årsberetning 2015
Side 33
Udvidelse af målgruppen på Pegasus sker for at imødekomme en udfordring med fire pladser, der har været ledige i længere tid, og det har ført til, at der aktuelt kun er én tom plads på Pegasus. Den manglende
efterspørgsel har ikke ramt de øvrige specialinstitutioner, som fortsat har stor efterspørgsel og endda overbelægning.
Socialtilsyn Midt har fyldt meget i 2015, da alle specialinstitutionerne skulle regodkendes. Generelt har tilsynene i 2015 vist, at forholdene på specialinstitutionerne er i orden.
I forhold til klagesager behandlet i Ankestyrelsen har Sundhed og Handicap på voksenområdet registreret
19 sager, der har været behandlet i Ankestyrelsen i 2015 imod 30 sager i 2014. Heraf er 7 hjemvist (mod 14
sager i 2014) og kun 2 er ændret mod 3 i 2014. En klar forbedring, som skyldes et styrket fagligt fokus på
området.
Udviklingsstrategien
Sundhed og Handicap er klar til de nye udfordringer i den nye udviklingsstrategi, der er vedtaget i februar
2015. Den rummer følgende formulering i forhold til sundhed:
”Det er forbundet med store menneskelige og økonomiske omkostninger, når mennesker på grund af sygdom mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, fællesskabet og uddannelsessystemet. Med en veltilrettelagt
forebyggende indsats vil Faaborg-Midtfyn Kommune bidrage til at give borgerne flere gode leveår. VI ser
borgeren som et helt menneske og støtter borgerens ønske om at vende hurtigst muligt tilbage til hverdagslivets aktiviteter i bolig, job/uddannelse og fritid. Vi vil sikre en målrettet, tidlig, helhedsorienteret, rettidig
og sammenhængende indsats, som går på tværs af de kommunale forvaltninger og behandlingstilbud."
Med organisationsændringen til Sundhed og Omsorg og med de igangværende bestræbelser på at ændre
organiseringen af støtte i eget hjem til en mere rehabiliterende tilgang, der tager udgangspunkt i borgerens
plan og mere decentrale løsninger, står vi stærkt i forhold til at realisere udviklingsstrategiens mål på sundhedsområdet.
Årsberetning 2015
Side 34
Pleje og omsorg
Ældremilliarden
I 2015 modtog Faaborg-Midtfyn Kommune 11,5 mio. kr. til et varigt løft af ældreområdet, som led i udmøntningen af ældremilliarden. Det var tale om en videreførelse af det samme beløb, som vi havde modtaget i 2014. Kommunalbestyrelsen vedtog at fortsætte de indsatser, der var sat i gang i 2014. Der er tale om
følgende indsatser:
Ansættelse af terapeuter i hjemmeplejen
Der er skabt et øget fokus på implementering af velfærdsteknologiske hjælpemidler i borgerens eget hjem.
Derudover skal de nye terapeuter støtte op om basispersonalets kompetenceudvikling i forhold til den motiverende samtale. Samarbejdet mellem kommune, sygehus og patient om den rehabiliterende indsats under indlæggelse skal videreudvikles, så borgerens/patientens funktionsniveau øges eller bibeholdes under
indlæggelsen.
Intensiveret genoptræning på Rehabiliteringscenter Bakkegården samt forbedret tryksårsforebyggelse
Ved at øge normeringen i Træning, Aktivitet og Rehabilitering med en fysioterapeut i aftenvagt på Rehabiliteringscenter Bakkegården er der skabt mulighed for mere intensiv genoptræning 7 dage om ugen. Der udtrykkes stor tilfredshed med det nye tilbud fra såvel borgere som plejepersonale på Bakkegården. Tidligere
fik borgeren gennemsnitlig genoptræning 2 gange om ugen, hvilket svarede til ydelsen i eget hjem.
Samtidig er indsatsen for at forebygge tryksår hos de særligt plejekrævende ældre styrket via kompetenceudvikling, koordinerede indsatser og hjælpemidler.
Stratificeret vedligeholdende træning for demensramte
Der er etableret et ugentligt dagtilbud for tidligt udredte demensramte, som hidtil faldt uden for målgruppen i vores tilbud om vedligeholdende træning. Der er ligeledes etableret et tilbud om fysisk træning til tidligt udredte borgere med demens, og der er etableret individuelle tilbud til hjemmeboende borgere i eget
hjem med svær demens. Borgere som ikke kunne profitere af vores hidtidige dagtilbud.
Åbne dagscentre med caféer i Ringe, Faaborg og Nr. Lyndelse
Forebyggelse af ensomhed blandt de ældre borgere er et af formålene med etablering af åbne dagcentre
geografisk fordelt i kommunen. Her skal det være muligt at foretage forskellige sociale aktiviteter f.eks. cafévirksomhed mm. Frivillige borgere involveres i opgaven.
Forebyggende indsats
Der er iværksat en øget indsats i forhold til tidlig opsporing af sygdomstegn og funktionstab i form at ansættelse af endnu en ældrekonsulent. Der er igangsat forebyggende hjemmebesøg til borgere mellem 65 til
74 år i særlige risikogrupper. Endelig er der etableret et samarbejde med relevante interessenter.
Ernæringsteamet
Der er ansat en diætist mere, der får til opgave fortløbende at igangsætte og følge op på ernæringsindsatser i de tilfælde, hvor ernæringsscreeningen viser behov for dette.
Demensområdet
Der er etableret et øget fokus på demenskoordination med henblik på støtte, hjælp og vejledning til demensramte, pårørende og frivillige. Derudover skal demenskoordinationen indeholde faglig sparring, støtte
og kompetenceudvikling til øvrige ansatte i kommunen.
Årsberetning 2015
Side 35
Forflytning fra 2 til 1 i forbindelse med bad- og hygiejnesituationer på plejehjemmene
Der blev i 2015 igangsat projekt vedrørende forflytning fra 2 til 1 i forbindelse med bad- og hygiejnesituationer på plejehjemmene Åløkkeparken og Nørrevænget. Projektet evalueres i foråret 2016 og her vil det vise sig, om der er et økonomisk potentiale. Hvis projektet bliver en succes vil det blive indført på alle plejehjem. Dette vil medføre en øget livskvalitet for borgerne og et styrket arbejdsmiljø for medarbejderne. Projektet på de to udvalgte plejehjem Nørrevænget og Åløkkeparken har givet yderligere gevinster i forhold til
andre hygiejne ydelser til stor gavn for borgernes velvære samt en større gevinst for medarbejderens fysiske arbejdsmiljø i arbejdet med borgerne.
Klippekortmodellen
I 2015 og 2016 er der afsat en pulje i Indenrigs- og Socialministeriet til at fremme øget livskvalitet for de
svageste hjemmehjælpsmodtagere, også kendt som Klippekortmodellen. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel af puljen udgør 868.409 kr. i 2015 og 1,735 mio. kr. i 2016.
Med klippekortmodellen er borgeren selv med til at bestemme, hvilke ydelser klippekortet skal anvendes
til. Borgeren kan fx ønske supplerende hjemmehjælp, hjælp til madlavning, indkøb osv. Hjælpen aftales
mellem borgeren og hjemmehjælperen. Hjælpen ydes i dagtimerne, på hverdage og i relation til den personlige pleje, som borgeren allerede modtager.
Stigning i antal leverede sygeplejetimer
Der har været en kraftig stigning i antallet af leverede sygeplejetimer. I 2014 blev der leveret 41.840 timer
og i 2015 er der leveret 50.893 timer. Det er en stigning på 9.054 timer svarende til 21,6 pct.
Stigningen i sygeplejetimer skal ses i sammenhæng med den opgaveglidning, der har fundet sted fra region
til kommune, som betyder at patienterne generelt er indlagt kortere tid på sygehusene. Det betyder mere
komplekse forløb i kommunerne og sygeplejerskerne bruger mere tid til koordinering. Der er en stigning i
timer vedrørende håndtering af mad/væske/medicin via drop, kirurgiske sår og psykisk pleje og støtte. Endvidere er der en øget indsat til borgere med kroniske lidelser, der får behandling i eget hjem i stedet for indlæggelse, fx KOL.
Sygepleje leveret af hjemmeplejen eller de private leverandører
Det er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen, at opgaver skal løses på det lavest effektive
omkostningsniveau, også kendt som LEON-princippet. I kommunerne betyder det, at sygeplejeopgaver videredelegeres til hjemmeplejen eller de private leverandører, når det er fagligt forsvarligt.
I 2014 blev der samlet videredelegeret 60.448 sygeplejetimer til hjemmeplejen eller de private leverandører. I 2015 er der videredelegeret 50.893 sygeplejetimer. Det er en stigning på 8.480 timer svarende til 13,9
pct.
Hjemmehjælp leveret af hjemmeplejen eller de private leverandører
I 2014 blev der leveret 210.204 timer hjemmehjælp og i 2015 er der leveret 219.444 timer. Det er en stigning på 9.240 timer svarende til 4,4 pct.
De 9.240 timer består af en lille stigning på 640 timer i hjemmeplejen og en kraftig stigning på 8.600 timer
hos de private leverandører. Det skal i den forbindelse nævnes, at de først blev muligt at godkende private
leverandører til personlig pleje i 2014 og leverandørerne lige skulle ind på markedet. Det er endvidere interessant at se på udviklingen i personlig pleje, hvor der er en stigning på 12.728 timer, mens der er et fald i
praktisk hjælp på 3.488 timer.
Årsberetning 2015
Side 36
Leverede timer
2014
Gns. pr.
dag
2015
Gns. pr.
dag
Sygepleje
139,4
2014
2015
I alt
I alt
I alt
114,6
Kommunal
Sygepleje leveret af hjemmeplejen
165,6
180,7
60.448
Privat
41.840
Udvikling Udvikling
i timer
i procent
50.893
9.054
21,6
65.948
5.500
9,1
1,2
9,3
427
3.406
2.979
698,2
I alt
166,8
190,0
60.875
69.355
8.480
13,9
Kommunal
520,4
Hjemmehjælp
522,2
189.952
190.592
640
0,3
Privat
55,5
79,0
20.252
28.852
8.600
42,5
I alt
575,9
601,2
210.204
219.444
9.240
4,4
Kommunal
473,3
479,8
172.759
175.116
2.357
1,4
12,2
40,6
4.438
14.809
10.371
233,7
485,5
520,3
177.197
189.925
12.728
7,2
Kommunal
47,1
42,4
17.193
15.477
-1.717
-10,0
Privat
43,3
38,5
15.814
14.043
-1.772
-11,2
Praktisk hjælp samlet
90,4
80,9
33.008
29.519
-3.488
-10,6
Privat
Personlig pleje samlet
Årsberetning 2015
Side 37
Teknik
Kommunale Bygninger har startet og afsluttet flere store anlægsprojekter i 2015. Det gælder bl.a. afslutning
af Kulturzonen, Byskolen, 2. etape af renovering af Tingagerskolen samt første etape af renovering af Sundsskolen. Derudover er der bl.a. startet projekter på Helios samt renovering af Solskrænten i Korinth.
Kommunale Bygninger er blevet opdelt i et driftsteam og et anlægsteam. Anlægsteamet tager sig af alle de
større anlægsprojekter, hvor der ofte er eksterne rådgivere til at projektere, og her varetager Kommunale
Bygninger opgaven som bygherrerådgiver.
Der er et tæt samarbejde mellem Teknisk Service og driftsteamet. Teknisk Service blev en del af Kommunale
Bygninger fra januar 2015. Driftsteamet og Teknisk Service varetager alt drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger – deres kerneopgave er at "holde hus" for brugerne. Der arbejdes med at få al viden om vores bygninger samlet i et fælles styringssystem, så vi kan man få overblikket med 10-årige vedligeholdsplaner samt mulighed for styring af kommunens arealer. Det forventes at vi har fået etableret det samlede
overblik i løbet af 2 år.
Inden for vejområdet er der på anlægssiden arbejdet med følgende projekter i 2015:
• Delt sti på Diernæsvej.
• Omlægning af fortov på Pugesøvej
• Trafiksikkerheds- og sti projekter 2015
• Udstykning i Nr. Lyndelse
• Tunnelprojekt samt busterminal i Ringe er igangsat.
• Sti på Johannesmindevej
• Sti langs Vindinge å
• Bygade 11, Haastrup
• Carl Nielsen Skolen
• Parkvej, Faaborg
• Ørbækvej, Ferritslev: Busstoppested + fortov
• Banegårdspladsen, Faaborg: Flytning af buslomme
På myndighedssiden er der behandlet ca.
1000 gravetilladelser, ligesom der er behandlet en del arrangement- og materielansøgninger. Udskiftningen af 8000 gadelysarmaturer, i henhold til ESCO-projektet,
er nu næsten færdiggjort. På driftssiden er
der brugt en del ressourcer på renovering
af Havnebadet. Hærværk på badestier og
net samt rengøring af badebassiner og
flytning af pontoner har medført en overskridelse af budgettet.
På miljøområdet blev der i 2015 gennemført i alt 261 ordinære tilsyn på landbrug og virksomheder. Dermed
har vi overholdt tilsynsaftalen mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening og kravene i den
nye Tilsynsbekendtgørelse. Med enkelte undtagelser var sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser af
husdyrbrug og industrivirksomheder under seks måneder og inden for målsætningen.
Årsberetning 2015
Side 38
NGF Nature Energy Midtfyn har fået miljøgodkendelse til biogasanlægget ved
Heden og er i gang med at fylde reaktortankene og starte processen. Firmaet
NC-Miljø får godkendelse til at sortere,
neddele og pumpe organisk affald fra detailhandel og fødevarevirksomheder til
biogasanlægget.
Arbejdet med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skrider frem i tæt samarbejde med vandværkerne og interesseorganisationer som Centrovice, Familielandbruget og Danmarks Naturfredningsforening.
Biogasanlægget under opførelse 2015
Miljøafdelingen har udviklet et nyt koncept for vandværkernes beredskabsplaner, hvor der i højere grad fokuseres på vandets renhed. Beredskabsplanerne bruges i det daglige og er dermed mere brugbare i en
egentlig, presset forureningssituation.
På byggesagsområdet er antallet af afgjorte byggesager steget med 16 % i 2015 i forhold til 2014, og med 24
% i forhold til 2013. Byggeriet er således i fremgang.
Faaborg-Midtfyn kommune blev i 2015 placeret på en flot 2. plads i Trafik- og Byggestyrelsens opgørelse
over sagsbehandlingstider for byggesager. Grundlaget for opgørelsen er byggesager, der er afgjort i perioden marts 2014 til marts 2015.
Teknik har indført straksevaluering på byggesager, miljøgodkendelser og miljøtilsyn. Tilbagemeldingerne viser, at ca. 88-90 % af ansøgerne er enten meget tilfredse eller tilfredse med sagsbehandlingen.
Årsberetning 2015
Side 39
Driftsregnskab på aftaleniveau
Noter
Regnskabsopgørelse i 1.000 kr.
(Udgiftsbaseret resultatopgørelse)
Regnskab
2015
Korrigeret
budget
Budget
2015
A. Det skattefinansierede område
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Indtægter
Skatter
Generelle tilskud mv.
Indtægter i alt
Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)
Direktionen
Fællessekretariatet
Økonomi*)
HR & Innovation
IT
Pleje og omsorg
Social og arbejdsmarked
Børn – Dagtilbud
Børn – Undervisning
Børn og Unge Rådgivning
Bosætning og Erhverv
Teknik
Sundhed og Handicap
Driftsudgifter i alt
Driftsresultat før finansiering
Renter mv.
RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRK-SOMHED
14/15
16
Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)
Byudvikling, miljø og trafik
Undervisning og Kultur
Sundhedsområdet
Sociale opgaver og beskæftigelse
Administration
Anlægsudgifter i alt
Jordforsyning
Salg af jord
Køb af jord inkl. byggemodning
Jordforsyning i alt
RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE
OMRÅDE
B. RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER
17
C. RESULTAT I ALT (A + B)
2.081.308
991.118
3.072.426
2.081.540
989.676
3.071.216
2.083.142
998.337
3.081.479
-16.540
-34.215
-57.295
-15.777
-23.653
-380.158
-782.900
-163.520
-479.183
-161.469
-131.344
-172.083
-540.486
-2.958.624
-18.389
-45.643
-60.707
-19.312
-23.252
-381.112
-799.743
-168.435
-492.062
-159.301
-141.868
-169.515
-556.969
-3.036.309
-18.319
-43.889
-83.976
-15.856
-23.251
-370.655
-823.034
-168.506
-482.023
-146.599
-130.856
-161.147
-545.405
-3.013.517
113.802
3.997
117.798
34.907
1.447
36.354
67.963
2.933
70.895
-18.135
-56.835
0
-17.285
-4.000
-96.255
-5.880
-63.127
0
-20.218
-4.507
-93.732
-19.988
-60.341
0
-8.899
-22.731
-111.959
4.833
-24.662
-19.828
5.120
-26.273
-21.153
8.657
-17.040
-8.383
1.714
-78.531
-49.446
6.890
0
0
8.605
-78.531
-49.446
Udgifter er angivet med (-)
*) I det oprindelige budget under Økonomi er der indeholdt en pulje til driftsoverførsler fra 2014 på 20,813
mio. kr.
Årsberetning 2015
side 40
Driftsregnskab på udvalgsniveau
Noter
Regnskabsopgørelse i 1.000 kr.
(Udgiftsbaseret resultatopgørelse)
Regnskab
2015
Korrigeret
budget
Budget
2015
A. Det skattefinansierede område
Indtægter
Skatter
Generelle tilskud mv.
Indtægter i alt
Driftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)
Teknik- og miljøudvalget
Børne- og uddannelsesudvalget
Kultur- og fritidsudvalget
Sundhedsudvalget
Socialudvalget
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget
Lokalsamfunds- og planudvalget
Økonomiudvalget
Driftsudgifter i alt
Driftsresultat før finansiering
Renter mv.
RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRK-SOMHED
Anlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed)
Teknik- og miljøudvalget
Børne- og uddannelsesudvalget
Kultur- og fritidsudvalget
Sundhedsudvalget
Socialudvalget
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget
Lokalsamfunds- og planudvalget
Økonomiudvalget
Anlægsudgifter i alt
Jordforsyning
Salg af jord
Køb af jord inkl. byggemodning
Jordforsyning i alt
RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE
OMRÅDE
B. RESULTAT AF FORSYNINGSVIRKSOMHEDER
C. RESULTAT I ALT (A + B)
2.081.308
991.118
3.072.426
2.081.540
989.676
3.071.216
2.083.142
998.337
3.081.479
-135.277
-793.234
-63.201
-247.631
-1.340.973
-21.585
-1.815
-354.908
-2.958.624
-140.185
-806.675
-67.067
-251.844
-1.348.680
-34.335
-4.206
-383.317
-3.036.309
-125.413
-800.972
-63.576
-250.062
-1.350.991
-50.827
-3.473
-368.203
-3.013.517
113.802
3.997
117.798
34.907
1.447
36.354
67.963
2.933
70.895
-9.309
-36.300
-25.818
0
-12.020
0
-9.415
-3.394
-96.255
-2.927
-38.558
-28.159
0
-13.460
0
-9.256
-1.371
-93.732
-14.922
-37.006
-23.878
0
-7.715
0
-29.787
1.349
-111.959
4.833
-24.662
-19.828
5.120
-26.273
-21.153
8.657
-17.040
-8.383
1.714
-78.531
49.446
6.890
0
0
8.605
-78.531
-49.446
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2015
side 41
Balance
Noter
Balance i 1.000 kr.
Ultimo
2015
Ultimo
2014
AKTIVER
18
19
20
MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
Grunde
Bygninger
Tekniske anlæg mv.
Inventar
Anlæg under udførelse
I alt
FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER
Aktier og andelsbeviser m.v.
Langfristede tilgodehavender
Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder
I alt
191.474
695.789
90.491
33.668
109.249
1.120.671
182.493
578.281
42.534
26.972
259.607
1.089.887
1.105.601
142.790
-19.485
1.228.906
1.063.383
130.546
-12.595
1.181.334
2.349.577
2.271.221
0
0
OMSÆTNINGSAKTIVER – FYSISKE ANLÆG
TIL SALG
103.622
92.329
OMSÆTNINGSAKTIVER – TILGODEHAVENDER
116.301
163.657
12.320
12.320
OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT
232.243
268.306
LIKVIDE BEHOLDNINGER
239.951
279.234
2.821.771
2.818.761
ANLÆGSAKTIVER I ALT
OMSÆTNINGSAKTIVER – VAREBEHOLDNINGER
21
OMSÆTNINGSAKTIVER – VÆRDIPAPIRER
22
AKTIVER I ALT
Negative tal er lig gæld
Årsberetning 2015
side 42
Noter
Balance i 1.000 kr.
Ultimo
2015
Ultimo
2014
-11.785
-1.212.508
0
-197.426
-1.421.719
-12.463
-1.169.753
0
-166.703
-1.348.919
PASSIVER
23
EGENKAPITAL
Modpost for selvejende institutioners aktiver
Modpost for skattefinansierede aktiver
Reserve for opskrivninger
Balancekonto
I alt
24
HENSATTE FORPLIGTIGELSER
-389.131
-374.828
25
LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER
-512.128
-504.836
-5.588
-5.580
-493.205
-584.598
-2.821.771
-2.818.761
NETTOGÆLD VEDR. FONDS, LEGATER, DEPOSITA M.V.
26
KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTIGELSER
PASSIVER I ALT
Negative tal er lig gæld
Herudover indgår følgende noter:
Note 13 – Personaleoversigt
Note 27 – Kautions- og garantiforpligtigelser
Note 28 – SWAP-aftaler
Årsberetning 2015
side 43
Noter til driftsregnskab og balance
Note 1 – Skatter, tilskud og udligning
Skatter og generelle tilskud (1.000 kr.)
Kommunal indkomstskat
Selskabsskat
Anden skat pålignet visse indkomster
Grundskyld
Anden skat på fast ejendom
Samlede skatter i alt
Udligning og generelle tilskud
Udligning og tilskud vedr. udlændinge
Kommunale bidrag til regionerne
Særlige tilskud
Generelle tilskud i alt
Refusion af købsmoms
Skatter og generelle tilskud m.v. i alt
Regnskab
2015
1.929.476
17.309
1.003
132.335
1.185
2.081.308
827.232
-22.356
-6.420
191.926
990.382
Korrigeret
budget
1.929.476
17.309
802
132.763
1.190
2.081.540
827.232
-22.356
-6.420
191.920
990.376
Budget
2015
1.929.410
17.309
802
134.138
1.483
2.083.142
818.378
-22.356
-6.415
209.430
999.037
736
3.072.426
-700
3.071.216
-700
3.081.479
Regnskab
2015
-76
-600
-133
-1.496
-46
-909
-15
-111
-8
-29
-7
-58
-51
-192
-54
-57
-38
-5
-13
0
-16
-57
-55
-201
-6.614
-178
-1.731
-2.732
-12.422
-2.110
-4.201
-34.215
Korrigeret
budget
-67
-600
-111
-1.600
-34
-724
0
-78
-7
-26
-12
-47
-46
-198
-62
-81
-66
-22
-27
-47
-22
-62
-57
-190
-7.064
-213
-985
-3.411
-16.442
-2.670
-10.672
-45.643
Budget
2015
357
-126
-111
-1.560
-34
0
0
0
0
0
-12
0
0
0
-31
-74
0
-22
0
-47
-22
0
0
-190
-7.064
-214
-985
-4.114
-14.277
-2.414
-12.949
-43.889
Udgifter er angivet med (-)
Note 2 – Fællessekretariatet
Fællessekretariatet (1.000 kr.)
00.25.10 Fælles formål
00.25.13 Andre faste ejendomme
02.22.05 Driftsbygninger og –pladser
02.32.33 Færgedrift
02.35.40 Havne
03.22.01 Folkeskoler
03.22.05 Skolefritidsordninger
03.32.50 Folkebiblioteker
03.35.64 Andre kulturelle opgaver
03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed
04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
04.62.85 Kommunal tandpleje
05.25.10 Fælles formål
05.25.14 Daginstitutioner (inst. Kun for børn indtil skolestart)
05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge
05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede
05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede
05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning m.m.
05.38.45 Behandling af stofmisbrugere
05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108)
05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103)
05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104)
05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats
06.42.40 Fælles formål
06.42.41 Kommunalbestyrelsesmedlemmer
06.42.42 Kommissioner, råd og nævn
06.42.43 Valg m.v.
06.45.50 Administrationsbygninger
06.45.51 Sekretariat og forvaltninger
06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love
06.52.74 Interne forsikringspuljer
Fællessekretariatet, i alt
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2015
side 44
Note 3 – Stab Økonomi
Stab Økonomi (1.000 kr.)
00.25.18 Driftssikring af boligbyggeri
02.22.01 Fælles formål
05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning
05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge
05.32.30 Ældreboliger
05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede
05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede
05.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem
05.38.45 Behandling af stofmisbrugere
05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108)
05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (§ 107)
05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103)
05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104)
06.45.51 Sekretariat og forvaltninger
06.45.53 Jobcentre
06.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet
06.45.58 Det specialiserede børneområde
06.52.70 Løn- og barselspuljer
06.52.72 Tjenestemandspension
06.52.76 Generelle reserver
Stab Økonomi, i alt
Regnskab
2015
-436
1.197
12.543
-1.248
1.934
-439
-1.362
-121
-324
-3.326
-200
-157
-962
-44.281
-1.076
7.199
501
0
-26.737
0
-57.295
Korrigeret
budget
-560
1.197
12.174
-1.248
1.896
-639
-1.362
-121
-324
-3.326
-200
-157
-962
-46.058
-1.075
7.199
501
-1.108
-26.534
0
-60.707
Budget
2015
-560
1.197
11.074
-736
1.896
-639
0
0
0
-3.357
0
-209
-567
-40.195
-1.279
4.869
0
-8.791
-25.866
-20.813
-83.976
Regnskab
2015
-14.589
-1.188
-15.777
Korrigeret
budget
-15.902
-3.410
-19.312
Budget
2015
-13.965
-1.891
-15.856
Regnskab
2015
-2.500
-351.459
-15.588
-2.049
-99
-8.463
0
-380.158
Korrigeret
budget
-6.109
-347.747
-15.837
-2.006
-142
-9.271
0
-381.112
Budget
2015
-5.535
-340.488
-17.057
-2.006
-142
-6.541
1.114
-370.655
Udgifter er angivet med (-)
Note 4 – Stab HR & Innovation
Stab HR (1.000 kr.)
06.45.51 Sekretariat og forvaltninger
06.52.70 Løn- og barselspuljer
Stab HR, i alt
Udgifter er angivet med (-)
Note 5 – Pleje og omsorg
Pleje og omsorg (1.000 kr.)
05.32.30 Ældreboliger
05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede
05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede
05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign.
06.42.42 Kommissioner, råd og nævn
06.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet
06.52.70 Løn- og barselspuljer
Pleje og omsorg, i alt
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2015
side 45
Note 6 – Social og arbejdsmarked
Social og arbejdsmarked (1.000 kr.)
00.25.11 Beboelse
03.30.44 Produktionsskoler
04.62.90 Andre sundhedsudgifter
05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning
05.46.60 Introduktionsprogram
05.46.61 Kontanthj. til udlændinge omfattet af integrationsprog.
05.48.67 Personlige tillæg m.v.
05.48.68 Førtidspension med 50 pct. refusion
05.48.69 Førtidspension med 65 pct. Refusion før 01.01.2003
05.48.70 Førtidspension med 65 pct. Refusion fra 01.01.2003
05.57.71 Sygedagpenge
05.57.72 Sociale formål
05.57.73 Kontanthjælp
05.57.75 Aktive kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere
05.57.76 Boligydelser til pensionister – kommunal medfinans
05.57.77 Boligsikring – kommunal medfinansiering
05.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige
05.57.79 Særlig uddannelsesordning, midlertidig
arbejdsmarkedsydelsesordning
05.58.80 Revalidering
05.58.81 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob
05.58.82 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb
05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats
05.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige
05.68.95 Løntilskud til ledige ansat i kommunen
05.68.97 Seniorjob til personer over 55 år
05.68.98 Beskæftigelsesordninger
05.72.99 Øvrige sociale formål
06.42.42 Kommissioner, råd og nævn
06.45.51 Sekretariat og forvaltninger
06.45.53 Jobcentre
06.45.59 Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark
06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love
Social og arbejdsmarked, i alt
Regnskab
2015
-2.333
-475
-3.404
-18.288
506
-13.805
-6.460
-22.739
-31.927
-181.838
-59.233
-1.324
-51.880
-23.625
-22.836
-15.780
-91.861
Korrigeret
budget
-2.183
-488
-3.447
-14.824
-274
-6.814
-6.584
-24.101
-33.610
-188.577
-63.911
-2.277
-49.263
-28.328
-23.966
-14.241
-106.886
Budget
2015
-479
-488
-4.066
-14.824
-2.847
-6.814
-6.584
-24.101
-33.610
-188.932
-63.911
-2.296
-49.263
-28.328
-23.966
-14.241
-123.450
-106
-2.538
-2.538
-8.461
-58.868
-49.644
-15.815
-8.540
-973
-9.632
-5.531
-116
-8
-28.617
-41.821
-7.489
23
-782.900
-7.215
-56.676
-28.973
-22.713
-9.799
-1.770
-10.765
-5.972
-205
-28
-32.832
-43.311
-7.178
6
-799.743
-7.215
-56.676
-28.555
-24.545
-20.235
-1.929
-10.850
-6.083
-205
-29
-28.615
-40.187
-7.178
6
-823.034
Regnskab
2015
-17.278
-47.695
-64.856
-1.907
-25.189
-211
-6.384
-163.520
Korrigeret
budget
-24.136
-46.661
-67.006
-2.898
-22.438
-211
-5.085
-168.435
Budget
2015
-22.186
-52.225
-65.246
-3.112
-22.117
-211
-3.409
-168.506
Udgifter er angivet med (-)
Note 7 – Børn – Dagtilbud
Børn – Dagtilbud (1.000 kr.)
05.25.10 Fælles formål
05.25.11 Dagpleje
05.25.14 Daginstitutioner (inst. Kun for børn indtil skolestart)
05.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber
05.25.19 Tilskud til privat institutioner, privat dagpleje
05.72.99 Øvrige sociale formål
06.45.51 Sekretariat og forvaltninger
Børn – Dagtilbud, i alt
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2015
side 46
Note 8 – Børn – Undervisning
Børn – Undervisning (1.000 kr.)
03.22.01 Folkeskoler
03.22.02 Fællesudg. for kommunens samlede skolevæsen
03.22.03 Syge- og hjemmeundervisning
03.22.05 Skolefritidsordninger
03.22.06 Befordring af elever i grundskolen
03.22.07 Specialundervisning i regionale tilbud
03.22.08 Kommunale specialskoler
03.22.09 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen
03.22.10 Bidrag til statslige og private skoler
03.22.12 Efterskoler og ungdomskostskoler
03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning
03.30.44 Produktionsskoler
03.30.45 Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold
03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed
03.38.78 Kommunale tilskud til selvejende uddannelsesinst.
05.25.10 Fælles formål
05.25.11 Dagpleje
05.25.14 Daginstitutioner (inst. Kun for børn indtil skolestart)
05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud
06.45.51 Sekretariat og forvaltninger
Børn – Undervisning, i alt
Regnskab
2015
-257.584
-13.234
-687
-23.341
-5.214
-1.063
-46.654
-4.419
-70.415
-12.638
-3.848
-5.836
-495
-13.379
-107
-1.000
0
-15.005
-4
-4.260
-479.183
Korrigeret
budget
-257.670
-14.992
-627
-24.624
-5.329
-1.174
-50.825
-7.114
-70.392
-12.112
-4.349
-5.646
-506
-13.402
-326
-1.758
-96
-15.222
-8
-5.890
-492.062
Budget
2015
-256.444
-10.301
-829
-23.951
-5.267
-3.254
-56.884
-1.613
-70.392
-12.112
-4.671
-5.646
-506
-13.658
-326
-2.828
0
-10.514
0
-2.827
-482.023
Regnskab
2015
-8.552
-269
-57
-150
-280
0
-53.577
-46.982
-225
-10.648
-5.119
-74
-26
-26
-7.420
-2.463
3.505
-29.106
-161.469
Korrigeret
budget
-6.358
-309
-92
-214
-233
-11
-49.212
-39.385
0
-21.936
-3.691
-14
0
-50
-9.585
-943
1.849
-29.117
-159.301
Budget
2015
-6.398
-309
-92
-214
-233
-11
-49.369
-34.541
0
-21.922
-2.591
-4.976
0
-50
-9.653
-993
6.690
-21.937
-146.599
Udgifter er angivet med (-)
Note 9 – Børn og Unge Rådgivning
Børn og unge rådgivning (1.000 kr.)
03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v.
03.22.05 Skolefritidsordninger
05.25.10 Fælles formål
05.25.11 Dagpleje
05.25.14 Daginstitutioner (inst. Kun for børn indtil skolestart)
05.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud
05.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge
05.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge
05.28.22 Inst. for børn og unge med sociale adfærdsprob.
05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge
05.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge
05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner
05.38.42 Botilbud for pers. med særlige sociale problemer
05.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger
05.57.72 Sociale formål
06.45.50 Administrationsbygninger
06.45.51 Sekretariat og forvaltninger
06.45.58 Det specialiserede børneområde
Børn og unge rådgivning, i alt
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2015
side 47
Note 10 – Bosætning og Erhverv
Bosætning og Erhverv (1.000 kr.)
00.25.13 Andre faste ejendomme
00.25.15 Byfornyelse
00.28.20 Grønne områder og naturpladser
00.32.31 Stadion og idrætsanlæg
00.32.32 Idræts- og svømmehaller
00.32.35 Andre fritidsfaciliteter
00.38.50 Naturforvaltningsprojekter
00.38.53 Skove
00.48.70 Fælles formål
00.48.71 Vedligeholdelse af vandløb
00.55.90 Fælles formål
02.22.05 Driftsbygninger og –pladser
02.32.31 Busdrift
03.32.50 Folkebiblioteker
03.35.60 Museer
03.35.61 Biografer
03.35.62 Teatre
03.35.63 Musikarrangementer
03.35.64 Andre kulturelle opgaver
03.38.70 Fælles formål
03.38.72 Folkeoplysende voksenundervisning
03.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde
03.38.74 Lokaletilskud
03.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven
03.38.78 Kommunale tilskud til selvejende uddannelsesinst. mv.
06.42.42 Kommissioner, råd og nævn
06.45.51 Sekretariat og forvaltninger
06.45.54 Administration vedrørende naturbeskyttelse
06.48.62 Turisme
06.48.63 Udvikling af menneskelige ressourcer
06.48.67 Erhvervsservice og iværksætteri
06.48.68 Udvikling af yder- og landdistriktsområder
Bosætning og Erhverv, i alt
Regnskab
2015
-367
-479
-9.342
-3.376
-529
-3.176
-1.845
-600
-1.137
-1.868
-105
-175
-19.448
-17.975
-6.346
-14
-199
-8.397
-2.925
-197
-1.134
-1.257
-20.271
-407
0
-50
-15.200
-1.064
-9.188
-1.018
-1.820
-1.435
-131.344
Korrigeret
budget
0
-549
-9.349
-3.514
-879
-3.256
-1.581
-599
-1.695
-2.048
-1.197
-442
-19.407
-18.300
-6.112
-1.497
-724
-8.396
-3.652
-349
-1.514
-1.294
-20.603
-503
-53
-152
-17.436
-1.114
-9.999
68
-2.055
-3.667
-141.868
Budget
2015
-204
-547
-8.961
-3.499
-648
-3.290
-1.724
-599
-1.477
-2.160
-1.197
-442
-18.242
-18.594
-5.274
-1.497
-185
-7.279
-2.896
-399
-1.736
-1.484
-19.490
-228
-53
-153
-13.107
-1.120
-9.436
0
-1.771
-3.164
-130.856
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2015
side 48
Note 11 – Teknik
Teknik (1.000 kr.)
00.25.10 Fælles formål
00.25.11 Beboelse
00.25.13 Andre faste ejendomme
00.25.15 Byfornyelse
00.32.31 Stadion og idrætsanlæg
00.32.32 Idræts- og svømmehaller
00.32.35 Andre fritidsfaciliteter
00.52.85 Bærebare batterier
00.52.89 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v.
00.55.90 Fælles formål
00.55.91 Skadedyrsbekæmpelse
00.55.92 Skorstensfejerarbejde
00.58.95 Redningsberedskab
02.22.01 Fælles formål
02.22.03 Arbejder for fremmed regning
02.22.05 Driftsbygninger og –pladser
02.28.11 Vejvedligeholdelse m.v.
02.28.12 Belægninger m.v.
02.28.14 Vintertjeneste
02.32.33 Færgedrift
02.35.40 Havne
02.35.42 Kystbeskyttelse
03.22.01 Folkeskoler
03.22.05 Skolefritidsordninger
03.32.50 Folkebiblioteker
03.35.60 Museer
03.35.61 Biografer
03.35.63 Musikarrangementer
03.35.64 Andre kulturelle opgaver
03.38.76 Ungdomsskolevirksomhed
04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligehold.træning
04.62.85 Kommunal tandpleje
05.25.10 Fælles formål
05.25.14 Daginstitutioner (inst. Kun for børn indtil skolestart)
05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge
05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede
05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede
05.38.45 Behandling af stofmisbrugere
05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108)
05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (§ 107)
05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103)
05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104)
05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats
06.42.42 Kommissioner, råd og nævn
06.45.50 Administrationsbygninger
06.45.51 Sekretariat og forvaltninger
06.45.55 Administration vedrørende miljøbeskyttelse
06.45.56 Byggesagsbehandling
06.48.60 Diverse indtægter og udgifter efter forsk. love
Teknik, i alt
Regnskab
2015
-1.373
-2.687
-1.278
-583
-170
-1.308
-440
-307
-1.138
-259
-495
140
-8.580
-444
3.173
-804
-32.398
-18.133
-8.947
-10.206
1.773
-167
-38.787
-5
-1.649
-110
0
-1
-2.955
-399
-639
-821
-418
-5.845
-134
-1.746
-62
-112
-599
-73
-36
-278
-523
-5
-8.889
-10.898
-6.378
-6.120
30
-172.083
Korrigeret
budget
-2.312
-2.312
-1.395
-591
-185
-1.170
-180
-179
-3.013
-661
-497
154
-8.423
-1.797
43
-994
-32.662
-18.517
-3.223
-7.889
1.654
-171
-37.996
0
-1.694
-114
-30
0
-2.816
-305
-622
-927
-594
-6.065
-318
-1.629
-107
-168
-543
-23
-50
-300
-460
-7
-8.947
-8.066
-7.150
-6.312
48
-169.515
Budget
2015
-2.583
207
-908
-1.023
-185
-1.170
0
-179
-1.019
0
3
154
-8.674
1.257
43
-994
-33.844
-16.310
-11.499
-8.809
2.121
-171
-37.140
0
-1.375
-34
-30
0
-813
-291
-209
-999
-635
-5.022
-349
-1.315
-107
0
-103
-23
-50
-300
-460
-7
-7.579
-7.214
-7.409
-6.148
48
-161.147
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2015
side 49
Note 12 – Sundhed og Handicap
Sundhed og handicap (1.000 kr.)
02.32.31 Busdrift
03.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne
03.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
04.62.81 Aktivitetsbestemt medfinan. af sundhedsvæsenet
04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeh.stræning
04.62.84 Vederlagsfri behandling hos fysio terapeut
04.62.85 Kommunal tandpleje
04.62.88 Sundhedsfremme og forebyggelse
04.62.89 Kommunal sundhedstjeneste
04.62.90 Andre sundhedsudgifter
05.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge
05.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge
05.32.30 Ældreboliger
05.32.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede
05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede
05.32.35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning
05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign.
05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner
05.38.42 Botilbud for pers. med særlige sociale problemer
05.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede
05.38.45 Behandling af stofmisbruger
05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold (§ 108)
05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold (§ 107)
05.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger
05.38.58 Beskyttet beskæftigelse (§ 103)
05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud (§ 104)
05.57.72 Sociale formål
05.58.82 Ressourceforløb
05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale besk.indsats
05.68.98 Beskæftigelsesordninger
05.72.99 Øvrige sociale formål
06.42.42 Kommissioner, råd og nævn
06.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet
Sundhed og handicap, i alt
Regnskab
2015
-2.618
-1.991
-9.461
-178.364
-31.737
-8.735
-18.461
-5.123
-8.219
-2.009
-472
-751
-392
-28.622
-36.928
-28.938
-79
-154
-1.714
Korrigeret
budget
-2.500
-2.308
-13.296
-178.039
-33.261
-7.948
-19.602
-5.917
-8.550
-2.298
-1.220
-754
-949
-29.157
-37.486
-27.997
-310
-186
-1.415
Budget
2015
-2.975
-2.175
-13.490
-178.039
-31.983
-7.948
-19.251
-5.596
-8.692
-2.299
-654
-754
-949
-29.224
-34.869
-27.985
-312
-186
-1.415
-2.707
-3.046
-2.884
-6.177
-89.536
-22.583
-2.217
-4.629
-29.328
-1.215
-357
-2.302
-520
-1.639
-61
-12.449
-540.488
-7.039
-90.819
-22.918
-2.556
-5.895
-28.834
-1.183
-426
-2.548
-419
-1.736
-61
-16.296
-556.969
-6.893
-89.619
-22.166
-2.569
-5.696
-30.808
-1.183
0
-2.280
-850
-1.761
-61
-9.839
-545.405
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2015
side 50
Note 13 – Personaleoversigt
Personaleoversigt over antal medarbejdere,
omregnet til heltidsansatte
Område
Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger
Forsyningsvirksomheder
Trafik og infrastruktur
Undervisning og kultur
Sundhedsområdet
Sociale opgaver og beskæftigelse
Administration
I alt
Regnskab
2014
113,8
0,0
67,6
732,4
117,8
1.893,7
557,1
3.482,4
Regnskab
2014
107,6
0,0
70,4
743,3
119,0
1.901,5
**/514,8
3.456,6
Regnskab
2013
*/109,6
0,0
79,2
*/714,9
116,0
*/1.978,6
*/428,8
3.427,1
Regnskab
2012
72,7
0,0
72,3
767,9
114,0
2.049,0
444,7
3.520,6
De samlede lønudgifter i 2015 udgjorde 1.475,6 mio. kr.
*/Fra 2013 er alle tekniske servicemedarbejdere (42,0) samlet under Intern Drift – Servicefunktionen på funktion 00.25.10.
**/Socialtilsyn Syd er etableret pr. 1/1-2014 og har haft 67,6 medarbejdere
Note 14 – Anlægsudgifter
(1.000 kr.)
Fællessekretariatet
IT
Børn – Dagtilbud
Børn – Undervisning
Bosætning og Erhverv
Teknik
Afsluttet anlægsregnskab 2015
Anlægsudgifter i alt
Regnskab
-1.362
-507
0
-1.190
-16.954
-62.798
-13.444
-96.255
Korrigeret
budget
783
-535
-300
-3.242
-11.130
-65.603
-13.705
-93.732
Budget
1.990
-561
-934
-13.047
-38.055
-49.387
-11.965
-111.959
Udgifter er angivet med (-)
Årsberetning 2015
side 51
Note 15 – Anlægsregnskaber for projekter på over 2 mio. kr.
Anlægsudgifter - projektopdelt
Køb af Polymeren
Bevilling
4.400.000
Rådighedsbeløb 2015
4.400.000
Regnskab
4.400.000
Kommentar: Kommunen har købt Polymerfabrikken som led i
planerne for udviklingen i det centrale Årslev-Sdr. Nærå.
Områdefornyelse Ryslinge – Etablering af
Bypark
Områdefornyelse Ryslinge – Forskønnelse
af den gamle bymidte
Områdefornyelse Ryslinge – Nye byporte
2.819.000
514.000
2.461.309
Kommentar: Kommunen har gennemført en byfornyelse i
Ryslinge over 5 år. Forskønnelsen af byparken har givet området foran højskolen et visuelt løft.
2.689.000
108.000
2.969.053
Kommentar: Som led i byfornyelsen er det centrale område
ved bageren blevet forskønnet. I dag fremstår byrummet
grønnere og med fokus på smuk belægning, løfter det udtrykket.
1.638.000
0
2.019.130
Kommentar: Som led i byfornyelsen er der etableret byporte,
der dels skal byde velkommen til Ryslinge på en smukkere
måde og dels skal virke som en fartdæmpende foranstaltning.
Humlehaven Plejehjem – Opførelse af servicearealer
Etablering af Havnebad / Blåt støttepunkt
18.989.000
3.205.000
19.187.996
Kommentar: Etablering af servicearealer i forbindelse med
opførelse af nyt plejehjem i Nr. Lyndelse samt indkøb af inventar og velfærdsteknologi.
19.749.000
-13.862.000
1.420.000
-13.862.000
20.295.437
-13.874.380
Kommentar: Projektet blev født i 2010. Efter opnåelse af
fondstilsagn blev den fysiske etablering gennemført i 2014.
Dog har der været nogle efterfølgende problemstillinger som
har medført at projektet første har kunne afsluttes i 2015.
Udskiftning af gittermaster til gadelys
2.900.000
1.594.000
2.925.653
Kommentar: I henhold til Esco-projektet er der udskiftet 207
gittermaster.
Vejtilslutning med signalreg. – Ørbækvej
2.850.000
60.000
2.847.690
Kommentar: Tilslutningen ved Ørbækvej/ Drejervej er etableret i f.m. nye erhvervsudstykning.
Ny færge til Lyø-Avernakø-ruten
49.491.000
213.000
49.744.594
Kommentar: Der er bygget ny færge (Faaborg III), til ruten
der sejler Faaborg-Lyø-Avernakø.
Nye færgelejer til Lyø-Avernakø-færgen
20.639.000
0
20.639.564
Kommentar: Der er etableret nye færgelejer i Faaborg, på
Lyø og på Avernakø, som er tilpasset den nye færge Faaborg III.
Faaborg III – Kølesystem m.v.
2.613.000
0
2.613.093
Kommentar: Ændring af kølesystem og påsætning af styrefinne på Faaborg III.
Havneanlæg
7.743.000
745.000
7.823.151
Kommentar: Der er foretaget afledte ændringer på havneanlæg, i forbindelse med etablering af nye færgelejer til Faaborg III.
Årsberetning 2015
side 52
Nordagerskolen – Ny indskolingsfløj til undervisning og SFO
Renovering af lokaler på Brobyskolerne
50.899.000
1.005.000
51.169.686
Kommentar: Etape 1: Ny indskolingsfløj til undervisning og
SFO. Etape 2: Renovering og tilbygning til mellemtrin.
3.818.000
600.000
3.830.781
Kommentar: Renovering af eksisterende klasseblok og SFO.
Vejen til den digitale skole – 1 digital enhed
pr. elev
Toftegårdsskolen – tilbygning i f.m. forslag til
ny skolestruktur
Pontoppidanskolen – ombygning i f.m. forslag til ny skolestruktur
Etablering af Mdvunshus
7.500.000
7.500.000
7.502.072
Kommentar: Der er indkøbt 1.420 stk. Chromebook, 3.011
stk. Chromebook Management Modul og 1.580 stk. Lenovo
ThinkPad Yoga 11e Chromebook til kommunens folkeskoler.
12.117.000
60.000
12.162.142
Kommentar: Tilbygning til udskoling og P-plads
32.825.000
-903.000
33.754.617
Kommentar: Etape 1: Renovering af klasseblokke.
Etape 2: Renovering af faglokaler og SFO.
Etape 3: Renovering og tilbygning til eksisterende bygning.
4.400.000
4.039.000
4.408.847
Kommentar: Blev etableret i Vester Hæsinge gamle skole.
Man gik i gang efterår 2014 og sluttede ultimo 2015.
MDvunshuset blev taget i brug i første halvår af 2015 og anvendes til socialfaglig forebyggende arbejde. Samtidig skal
det kunne rumme de behov som familier og børn til en hver
tid har, deraf navnet "MDvuns"
Ombygning og modernisering af Ahornvænget
Velfærdsteknologi i FMK (Kvalitetsfond)
4.422.200
1.571.200
4.413.379
Kommentar: Blev igangsat i 4. kvartal 2014. Anlægget var
færdig til ibrugtagning i 1. kvartal 2015 og har betydet at man
har øget det samlede antal pladser, der er i Opvækst & Lærings børnehuse med 6.
4.070.000
0
4.069.178
Kommentar: Indkøb og afprøvning af velfærdsteknologi i perioden 2011-2014.
Fx skylletoiletter, plejesenge, benløftere, vendletter, strømpepåtagere, elcykler, talegenkendelsesprojekt, skærme og
ipads.
Energibesparende foranstaltninger 2014 –
Adm.bygninger
Årsberetning 2015
2.173.000
238.000
2.165.690
Kommentar: Nyt ventilationsanlæg i administrationsbygning i
Faaborg, samt belysningsprojekt i administrationsbygninger i
Ryslinge og Faaborg.
side 53
Note 16 – Jordforsyning
Jordforsyning
Korrigeret budget
11.286.641
Fælles formål
Regnskab
9.771.718
Kommentar: Der har været en merindtægt på forpagtninger
på 215.075 kr. På anlægssiden har der været et mindreforbrug på 1.242.645 kr., som primært vedrører køb af areal
ved Ringe Station, der endnu ikke er erhvervet.
9.507.000
10.647.647
Boligformål
Kommentar: Der var budgetlagt med en udgift på 5,612 mio.
kr. samt et salg på 5,325 mio. kr.
Den største udgift i 2015 har været 10,912 mio. kr. vedr. udstykningen i Nr. Lyndelse. Af andre større udgifter kan nævnes 1,509 mio. kr. vedr. Møllehøjvej i Sdr. Nærå. Der har været en salgsindtægt på 1,366 mio. kr. vedr. Møllehøjvej, etape 4 og 5.
Regnskabet blev en nettoudgift på 10,647 mio. kr.
Erhvervsformål
Kommentar: Der var budgetlagt med en udgift på 1,153 mio.
kr. samt et salg på 2,631 mio. kr.
Den største udgift vedr. forlængelse af Nordbakken i Ringe
og har været på 0,609 mio. kr. Der har været en salgsindtægt på 1,188 mio. kr. vedr. Kielbergvej i Ringe.
Regnskabet blev en nettoindtægt på -0,591 mio. kr. kr.
Ubestemte formål
Kommentar: Der var oprindeligt budgetlagt med en udgift til
køb af jord på 10 mio. kr.
-461.000
-590.993
820.000
Årsberetning 2015
0
side 54
Note 17 – Overførte bevillinger og rådighedsbeløb
Uforbrugte bevillinger og rådighedsbeløb,
der er overført mellem årene
Til 2016
Til 2015
(mio. kr.)
(mio. kr.)
Drift: (underskud er angivet med (-)
Fællesudgifter og administration
Pleje og omsorg
Social og arbejdsmarked
Børn - Dagtilbud
Børn - Undervisning
Børne- og Ungerådgivning
Plan og Kultur
Teknik
Sundhed og handicap
16,6
1,0
17,0
5,0
14,1
0,4
10,6
-0,1
15,4
13,0
5,3
10,9
4,8
7,9
11,7
8,7
2,5
13,1
I alt overførte driftsbevillinger til næste år
80,0
77,9
Anlæg:
Skattefinansieret område
Jordforsyning - udgift
Jordforsyning - indtægt
0,3
0,5
-0,5
21,3
3,1
-1,1
0,3
23,3
80,3
101,2
7,9
1,8
I alt overførte anlægsbevillinger til næste år
I alt overførte bevillinger
Overførsel af uudnyttede rådighedsbeløb
Årsberetning 2015
side 55
Note 18 – Anlægsoversigt
Grunde
Bygninger
Tekniske
anlæg
m.v.
Inventar
m.v.
Materielle
anlægsaktiver
under udførelse
I alt
182.493
8.981
0
0
191.474
865.505
10.819
0
135.976
1.012.300
246.706
2.652
0
52.325
301.683
153.301
11.513
0
8.889
173.703
259.607
46.833
0
-197.190
109.250
1.707.612
80.798
0
0
1.788.410
0
0
-287.224
-29.288
-204.172
-7.020
-126.330
-13.705
0
0
-617.726
-50.013
0
-316.512
-211.192
-140.035
0
-667.739
Regnskabsmæssig værdi
31.12.2015
191.474
695.788
90.491
33.668
109.250
1.120.671
Samlet ejendomsværdi 31.12.2015
242.893
676.578
Finansielt leasede aktiver udgør
0
0
1.544
0
0
1.544
Værdi af aktiver tilhørende selvejende institutioner
2.608
9.177
0
0
0
11.785
Anlægsoversigt i 1.000 kr.
Kostpris 01.01.2015
Tilgang
Afgang
Overført
Kostpris 31.12.2015
Opskrivninger 01.01.2015
Årets opskrivninger
Opskrivninger 31.12.2015
Ned- og afskrivninger 01.01.2015
Årets afskrivninger
Årets nedskrivninger
Ned- og afskrivninger 31.12.2015
919.471
Reserve ved evt. opskrivning til
ejendomsværdi
Afskrivning (over antal år)
Årsberetning 2015
ingen
15-50 år
5-30 år
3-10 år
ingen
side 56
Note 19 – Aktier, andelsbeviser og ejerandele
Aktier, ejerandele og andelsbeviser
(mio. kr.)
Faaborg Forsyning
Grundkort Fyn A/S
Klintholm I/S
Naturgas Fyn I/S
Tarup Davinde I/S
Film Fyn, Udvikling Fyn m.fl.
I alt
Ejerandel
100,00
14,5
28,9
14,22
33,33
2014
Indre
værdi
1.029,7
13,0
22,0
382,0
39,3
Kommunal
andel
1.029,7
1,9
6,1
54,3
13,1
0,5
1.105,6
Note 20 – Langfristede tilgodehavender
Langfristede tilgodehavender
(i 1.000 kr.)
Tilgodehavender hos grundejere
Udlån til beboerindskud
Andre langfristede udlån og tilgodehavender
Deponerede beløb
I alt
Status
(nominel
værdi)
129
10.717
88.674
45.015
144.535
Forventet
tab
-6
-643
-1.095
0
-1.744
Balanceværdi
(nedskrevet
værdi)
123
10.074
87.579
45.015
142.791
Landsbyggefonden skal jf. SIM’s regler ikke værdiansættes i balancen.
Indskuddet udgør 106,8 mio. kr. ultimo 2015.
Årsberetning 2015
side 57
Note 21 – Kortfristede tilgodehavender
Kortfristede tilgodehavender
i 1.000 kr.
Refusionstilgodehavender
Andre tilgodehavender hos staten
Tilgodehavender i betalingskontrol
Andre tilgodehavender i øvrigt
Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår
Finansielle aktiver tilhørende selvejende inst.
Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner
Kortfristede tilgodehavender i alt
Primo
Ultimo
259
23.253
60.778
61.905
279
28.519
55.819
58.136
8.692
7.537
1.233
163.657
-33.909
7.282
175
116.301
Note 22 – Finansieringsoversigt
Finansieringsoversigt
i 1.000 kr.
Budget
Korrigeret
budget
Regnskab
Likvide beholdninger primo
279.234
279.234
279.234
-49.446
41.704
31.000
-78.531
31.685
2.541
8.605
31.685
-57.407
87.136
0
-59.948
-21.990
-22.105
-22.414
-309
248
248
239.951
27.127
Tilgang af likvide aktiver:
+/- Årets resultat
+/- Lånoptagelse
+/- Øvrige finansforskydninger
Anvendelse af likvide aktiver:
Afdrag på lån
Kursregulering m.v. vedr. likvide
aktiver
Likvide beholdninger ultimo
280.502
212.824
Korrigeret
budget
vs.
regnskab
Af den bogførte likvide beholdning på 240 mio. kr. vedrører 98 mio. kr. likvider vedrørende indgåede REPOforretninger, der betragtes som kassekredit og som derfor ikke må indregnes i kommunens likviditet, når
denne opgøres efter ”kassekreditreglen”.
Likviditeten efter ”kassekreditreglen” kan på baggrund heraf opgøres til 299,0 mio. kr. (se endvidere note 26
Kortfristet gæld).
Årsberetning 2015
side 58
Note 23 – Udvikling i egenkapital
Udvikling i egenkapital
1.000 kr.
Egenkapital 01.01.2015
-1.348.919
+/- udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver
678
+/- udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver
-42.755
+/- udvikling i modposter til reserve for opskrivning
0
+/- indskud i Landsbyggefonden, tilbageført
0
+/- udvikling på balancekontoen, inkl. primokorrektioner
+/- resultat iflg. regnskabsopgørelsen
+/- billån
+/- henlæggelser udvendig vedligeholdelse
+/- regulering vedr. forsyningsvirksomhedernes finansielle resultat
+/- regulering af aktier og indskud i selskaber mv.
+/- afskrivning af restancer
+/- reguleringer vedr. hensættelser
Egenkapital 31.12.2015
-8.605
-3.310
0
6.890
-28.668
2.970
0
-1.421.718
Note 24 – Hensatte forpligtelser og kommunens selvforsikringsordninger
Kommunen har valgt at være selvforsikret vedrørende nedenstående områder og har generelt anvendt følgende metoder ved fastsættelse af præmier.
Præmierne er fastlagt ud fra en vurdering af hvad det koster at forsikre personalet inden for de enkelte hovedkonti, og hvad det koster at forsikre de forskellige bygninger og løsøreeffekter.
Nedenfor er der redegjort for de enkelte forsikringsordningernes over-/underskud i forhold til ”hvile i sig selv”
og det fastlagte budget.
Selvforsikringsområde
I 1.000 kr.
Budget 2015
Korrigeret
budget
Forbrug
Over-/underskud
1
Arbejdsskader
7.287
3.139
-1.505
4.645
2
Tingskader
5.662
7.533
5.706
1.827
Årsberetning 2015
side 59
Note 25 – Langfristede gæld
Langfristet gæld
i 1.000 kr.
Selvejende institutioner med overenskomst
Ældreboliger
Færgedrift
Finansielt leasede aktiver
Øvrig gæld
Langfristet gæld i alt
Primo
Ultimo
-352
-32.777
-32.366
-3.193
-436.148
-504.836
-290
-31.330
-29.779
-2.363
-448.366
-512.128
Afdragsprofil
Kommunen har flere forskellige lånetyper med forskellige afdragsprofiler. Den aktuelle afdragsprofil spænder
fra udløb i 2016 til udløb i 2040.
Note 26 – Kortfristet gæld
Kortfristet gæld
i 1.000 kr.
Kassekreditter og byggelån
Anden gæld
Kirkelige skatter og afgifter
Skyldige feriepenge
Anden kortfristet gæld
Mellemregningskonto
Selvejende institutioner med overenskomst
Kortfristet gæld i alt
Primo
Ultimo
-99.559
-18.818
-1.007
-189.212
-227.223
-42.766
-6.014
-584.599
-50.030
-35.434
-1.008
-193.873
-179.193
-28.048
-5.620
-493.206
Posten ”Kassekredit” på 50 mio. kr. skyldes, at kommunen har foretaget Repo-belåning af realkreditobligationer. Når tallene under likvide aktiver og kassekredit ikke er ens, skyldes det, at der kun er foretaget halv belåning pr. 31.12. Repo-belåning skal i henhold til Budget- og Regnskabssystem for kommuner indregnes på
balancen som en kassekredit.
Årsberetning 2015
side 60
Note 27 – Kautions- og garantiforpligtigelser
Kautions- og garantiforpligtigelser
(i mio. kr.)
Almindelige kautions- og garantiforpligtigelser
Fælleskommunale selskaber
Naturgas Fyn
Film Fyn – Mål-2 midler
Udbetaling Danmark
Idrætsformål
Idrætshaller
Øvrige
Andre lokale selskaber og institutioner
Vej, kloak, vand, fjernvarme og boligindskudslån
I alt
Kautions- og garantiforpligtelser vedr. boligforanstaltninger
Regaranti for statslån
Garanti for statslån
Andre kommunale
I alt
Kautions- og garantiforpligtigelser i alt
Andre eventualforpligtelser
Opsat momsforpligtelse vedr. udstykningsregnskaber
Samlet kautions- og garantiforpligtigelser
2015
2014
0,0
1,3
704,5
0,0
1,3
573,8
1,6
0,2
2,2
46,7
756,4
1,9
0,3
2,3
26,0
605,5
22,1
264,5
23,8
209,1
286,6
232,9
1.043,0
838,4
0,0
1,7
1.043,0
840,1
Eventualrettigheder
Eventualrettighed – Grundejer
Årsberetning 2015
0,0
0,0
side 61
Note 28 – SWAP-aftaler
Modparten
(i 1.000 kr.)
Opr. hovedstol
Nom. restværdi pr.
31/12
Markedsværdi pr.
31/12
Udløb
Danske Bank
9.500
905
-24
10.08.16
Danske Bank
5.587
2.097
-149
28.06.19
Danske Bank
60.350
50.555
-10.827
30.12.25
Danske Bank
42.073
40.745
-3.834
19.12.37
KommuneKredit
5.213
3.724
706
11.01.27
KommuneKredit
44.656
42.526
3.507
22.12.36
Rente
Variabel
til fast
Variabel
til fast
Variabel
til fast
Variabel
til fast
Variabel
til fast
Variabel
til fast
Valuta
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
Indgåede aftaler i 2015, ej ikrafttrådt:
Modparten
(i 1.000 kr.)
Opr. hovedstol
Nom. restværdi pr.
31/12
Markedsværdi pr.
31/12
Udløb
KommuneKredit
32.886
2.239
29.12.38
KommuneKredit
36.668
2.462
23.12.39
KommuneKredit
23.965
-945
27.03.34
KommuneKredit
25.203
-880
22.12.34
Rente
Variabel
til fast
Variabel
til fast
Variabel
til fast
Variabel
til fast
Valuta
DKK
DKK
DKK
DKK
Som led i sikring af indregnede og ikke indregnede transaktioner anvender kommunen sikrings-instrumenter,
så som valutaterminskontrakter, valutaterminsoptioner samt rente- og valutaswaps.
Ifølge lånebekendtgørelsen skal der endvidere oplyses herom ved brug af øvrige finansielle instrumenter.
Årsberetning 2015
side 62
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Faaborg-Midtfyn kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier,
der er fastlagt af Social- og Indenrigsministeriet (SIM) i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår
tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med.
Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til kasse- og regnskabsregulativet, men skal her
skitseres overordnet:
God bogføringsskik
Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.
Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt
kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet.
Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner
samt øvrige relevante forskrifter er fulgt.
Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde
opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for
kontrolsporet, regnskaber samt revision.
Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år
Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.
Driftsregnskab
Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger
Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet.
Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de
vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 15. januar i det nye regnskabsår.
Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endelig
færdigopført og klar til anvendelse.
Præsentation i udgiftsregnskabet
Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper.
Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau.
Kommunen har valgt at vise driftsudgifterne i regnskabet på hovedkonti m.v.
Ekstraordinære poster
Der har ikke i 2015 været nogen ekstraordinære poster.
Bemærkninger til regnskabet
Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig
vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.
• Der udarbejdes bemærkninger til driftsindtægter og udgifter i forhold til det korrigerede budget inden
for de enkelte fagområder.
Balancen
Præsentation af balancen
Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret
og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser.
Der er af SIM fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes.
Årsberetning 2015
side 63
Materielle anlægsaktiver
Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v.
Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 100.000 kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt,
hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.
Udgifter på over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig
forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign. som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller
egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.
Grunde og bygninger
Ejendom anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 2007.
Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.
Øvrige materielle anlægsaktiver
Øvrige materielle anlægsaktiver er optaget med samme startdato, som de var i de 5 gamle kommuners omkostningsregnskaber og er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger.
Aktiver til over 100.000 kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil
især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når
der er tale om en start / nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse.
Levetider er fastlagt til følgende:
Aktivtype
Levetider
Bygninger
15 – 50 år
Installationer
10 – 30 år
Tekniske anlæg, maskiner mv.
8 – 30 år
Inventar, it-udstyr mv.
3 – 5 år
Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af SIM er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet.
Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid.
Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer
til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen.
Finansielt leasede anlægsaktiver
Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har alle væsentlige risici og
fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til
kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien
af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger.
Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige
parter.
Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Faaborg-Midtfyn Kommune er
forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i
leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Faaborg-Midtfyn
Kommunes alternative lånerente.
Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv.
Materielle anlægsaktiver under udførelse
Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet.
Immaterielle anlægsaktier
Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o.lign. anvendes
så vidt muligt den gældende kontraktperiode.
Årsberetning 2015
side 64
Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser
Andele af interessentskaber, som Faaborg-Midtfyn Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med
den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens
ejerandel.
For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og
andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode.
Finansielle anlægsaktiver – langfristede tilgodehavender
Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der
nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien.
Ændringen i det forventede tab på tilgodehavender indregnes i omkostningsregnskabet.
Omsætningsaktiver - varebeholdninger
Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet.
Iflg. SIM’s regler er der krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med
væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år.
Varelagre mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige.
Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet.
Omsætningsaktiver – fysiske aktiver til salg
Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris.
Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere.
Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris.
Omsætningsaktiver - tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver – tilgodehavender og vedrører udgifter og
indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Omsætningsaktiver - værdipapirer
Værdipapirer omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen.
Egenkapital
I Egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst
med.
Hensatte forpligtigelser
Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på
kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen.
Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ØIM. Minimum hvert 5 år foretages en
aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. ØIM har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2%.
Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i
henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse.
Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de
indgåede aftaler.
Opmærksomheden henledes på at miljøforpligtelser primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af
grundværdien.
Langfristede gældsforpligtigelser
Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet.
Årsberetning 2015
side 65
Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen.
Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles
til nominel værdi.
Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret.
Kortfristet gæld
Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restgælden på
balancetidspunktet.
Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage.
Noter til driftsregnskab og balance
Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold,
som bør belyses, og/eller SIM har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning.
Årsberetning 2015
side 66
Omkostningskalkulationer vedr. personlig og praktisk bistand
Endelige takster
2013
2014
Fritvalgstakster
Hjemmepleje (kr. pr. time):
Praktisk hjælp
Personlig pleje i dagtimer
Personlig pleje i dagtimer, weekend
Personlig pleje, aften
Personlig pleje, nat
333
393
481
481
481
342
404
497
497
497
Madservice (kr. pr. portion):
Almindelig hovedret + biret, leveret
Almindelig hovedret + biret, uden levering
60
54
60
55
2013
Borger egenbetaling
Madservice (kr. pr. portion)
Almindelig hovedret + biret, leveret
Almindelig hovedret, leveret
Lille hovedret + biret, leveret
Lille hovedret, leveret
60
48
57
45
Foreløb.
takster
2015
61
56
Efterkalkulerede takster
2015
60
56
Vedtaget takst
2014
2015
56
46
54
44
57
47
54
44
I loven om frit valg stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal beregne priskrav på fritvalgsområdet (praktisk hjælp og personlig pleje) mindst en gang om året. Taksten for det pågældende år beregnes med udgangspunkt i de seneste regnskabsdata med pris- og lønfremskrivning til det efterfølgende år.
Årsberetning 2015
side 67
Opgaver udført for andre myndigheder
I kommunernes årsregnskab optages i det år, hvor en opgave udført for en anden myndighed, afsluttes en
regnskabsmæssig redegørelse for opgaven, herunder for eventuelle afvigelse i forhold til omkostningskalkulationen. Baggrunden for disse bestemmelser er hensynet til at sikre en tilstrækkelig åbenhed om den kommunale opgavevaretagelse, herunder at sikre en efterfølgende kontrol med, at opgavevaretagelsen ikke har
medført en konkurrenceforvridning i forhold til den private sektor.
Vandløbsarbejde for nabokommuner/grænsevandløb udgik i forbindelse med udlicitering af vandløbsvedligeholdelse.
Der udføres ikke længere vintervedligeholdelse for Vejdirektoratet, men kun læsning af salt.
Der er udført græsklipning og grøn vedligeholdelse for ikke kommunale skoler, grundejerforeninger og forsyningsvirksomheder for ca. 300.000 kr.
Der er udført vejopgaver for forsyningsvirksomheder for ca. 80.000 kr.
Opgaverne er opgjort og afregnet efter timeforbrug, og timepriserne er beregnet på baggrund af bestemmelserne i Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. Der foretages ingen efterkalkulation og/eller efterregulering. Dog sker der årligt
en justering af timepriserne.
I kommunens ressourcestyringsprogram foretages en løbende registrering af de med opgaverne forbundne
omkostninger og indtægter.
Årsberetning 2015
side 68
HR Årsregnskab 2015
1. Faaborg-Midtfyn Kommunes medarbejdere
Generel note: Tallene fra KRL og KomLis kan ikke direkte sammenlignes, da de opgøres på forskellig måde
og på forskellige tidspunkter. Tallene i KRL er statiske – dvs. de ændres ikke, når de først er indberettet,
mens tallene i KomLis er dynamiske og ændres hele tiden, når/hvis der sker fejlrettelser og andre ændringer.
Tallene i KomLis tages direkte fra kommunens lønsystem, mens tallene fra KRL samkøres med Skat og
Danmarks Statistik.
1.1 Fagområder
I december 2015 havde Faaborg-Midtfyn Kommune ifølge kommunens eget Ledelsesinformationssystem
(KomLis) 3793 månedslønnede medarbejdere (incl. folk i løntilskud, elever, folk i servicejobs), hvilket er et
fald på 93 medarbejdere i forhold til året før. Tallene er opgjort i hoveder, ikke omregnet til fuldtidsstillinger.
Tallene i parentes angiver antal medarbejdere uden folk i løntilskud og andre støttede jobs.
Derudover er der ca. 450 timelønnede medarbejdere, dvs. medarbejdere med under 8 timer om ugen i gennemsnit.
Fordelingen og forskydningerne fremgår af nedenstående tabel:
Antal ansatte fordelt på fagområder
Fagområde
Pleje og Omsorg
Undervisning
Dagtilbud Børn
Sundhed og Handicap
Social- og arbejdsmarked
Teknik
Bosætning og Erhverv
Børn og Ungerådgivning
Borgerservice
Fællessekretariatet
Økonomi
HR
IT
Direktionen
Total
2013
962 (909)
791 (713)
421 (405)
653 (599)
187 (160)
261 (216)
118 (109)
130 (122)
35 (33)
39 (30)
32 (31)
31 (30)
18 (15)
3 (3)
3681 (3375)
Kilde: KomLIS
2014
1009 (950)
822 (740)
407 (393)
687 (617)
233 (197)
265 (226)
133 (125)
206 (201)
-*
32 (22)
39 (39)
28 (27)
23 (20)
2 (2)
3886 (3559)
2015
989 (946)
783 (724)
346 (337)
696 (638)
244 (214)
278 (240)
128 (119)
214 (210)
-*
32 (24)
34 (34)
25 (25)
26 (24)
3 (3)
3793 (3529)
*Borgerservice nedlagt som selvstændigt aftaleområde og de fleste medarbejdere overflyttet til Social- og Arbejdsmarked
Pr. 1. december 2015 trådte en helt ny organisering af kommunen i kraft. Tallene er dog forsøgt genskabt,
så de kan sammenlignes med de foregående år. I den forbindelse kan der forekomme enkelte ganske små
unøjagtigheder.
Den største enkeltstående overenskomstgruppe er fortsat social- og sundhedspersonalet, som udgør ca.
20% af kommunens faste månedslønnede personale.
1.2 Alder og køn
De kommunale arbejdspladser er overordnet set præget af mange arbejdspladser inden for traditionelle
kvindefag. Dette afspejler sig også i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor ca. 4 ud af 5 ansatte er kvinder.
Ifølge statistikken fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), hvor der er medtaget alle månedslønnede (dog ikke elever og personer i løntilskud), og som har fået udbetalt løn i december måned
2013, 2014 og 2015, ser køns- og aldersfordelingen således ud (omregnet til fuldtidsstillinger):
Årsberetning 2015
side 69
Køns- og aldersfordeling 2013-2015
Alder
-19
20-24
25-29
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
60-64
65-69
70Total
Kvinder
2
23
96
145
270
305
401
388
426
158
12
2
2.228
(79%)
2013
Mænd
0
8
23
38
75
85
70
80
134
70
11
1
594
(21%)
Total
2
31
119
182
345
390
471
467
561
228
23
3
2822
2014
Kvinder Alder
2
-19
41
20-24
115
25-29
166
30-34
274
35-39
313
40-44
385
45-49
396
50-54
408
55-59
200
60-64
15
65-69
2
702.317
Total
(80%)
Kilde: KRL
Kvinder
2
23
96
145
270
305
401
388
426
158
12
2
2.228
(79%)
Mænd
0
8
23
38
75
85
70
80
134
70
11
1
594
(21%)
2015
Total
2
31
119
182
345
390
471
467
561
228
23
3
2822
Kønsfordelingen (ca. 80% kvinder, ca. 20% mænd) har ligeledes ligget nogenlunde uændret over flere år.
Gennemsnitsalder 2013-2015
Kvinder
2013
Mænd
Total
47
48
47
GennemsnitsAlder
Kvinder
2014
Mænd
47
48
Kilde: KRL
Total
Kvinder
2015
Mænd
Total
47
47
48
47
Gennemsnitsalderen har de sidste år ligget uændret på 47:
1.3 Lønudvikling
En medarbejder ansat i samme stilling i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015 har i gennemsnit haft en lønudvikling på 1,5%, mod 2,3% i 2014. Den gennemsnitlige lønudvikling for alle kommuner var i 2015 på 2,3%. Dette dækker over både den lønudvikling, der er aftalt i de centrale overenskomster, og den lønudvikling, der er
resultat af lokale aftaler.
Af nedenstående tabel fremgår det, at lønudviklingen har været større for mænd end for kvinder.
Kønsopdelt lønudvikling for personale ansat begge år i samme stilling.
Køn
Mænd
Kvinder
Kapitel 7 2.
Gns månedsløn dec.
2014
36.926
33.954
Gns månedsløn dec.
2015
37.738
34.386
Kilde: KRL
Lønudv. i procent
2014
2,5
2,2
Lønudv. i procent
2015
2,2
1,3
Personaleomsætning
Alle oplysninger om personaleomsætning i Faaborg-Midtfyn Kommune er taget fra kommunens eget Ledelsesinformationssystem.
Personaleomsætning beregnes ud fra antal fratrædelser i forhold til ansatte medarbejdere – og antal fratrædelser ud af kommunen. Der beregnes på baggrund i månedslønnet personale.
Elever og personer i løntilskud samt vikarer er ikke medtaget, da disse grupper i sig selv medfører en høj
personaleomsætning.
Årsberetning 2015
side 70
Der vil altid være en vis personaleomsætning, idet der altid vil være et vist antal medarbejdere, der vil søge
nye udfordringer, gå på pension eller fratræde af andre årsager. Endvidere vil reduktion i medarbejderstaben
i sig selv give en personaleomsætning, da den jo måles på antal fratrædelser i forhold til antal ansatte medarbejdere.
Der er traditionelt forskel på personaleomsætningen i forskellige faggrupper – inden for nogle faggrupper er
det naturligt at søge nye udfordringer efter en vis ansættelsesperiode, mens andre faggrupper bliver i et ansættelsesforhold så længe som muligt.
En høj personaleomsætning kan være udtryk for et dårligt arbejdsmiljø og at folk søger væk, men kan også
være et udtryk for en nødvendig tilpasning af organisationens ressourcer og kompetencer.
2.1. Personaleomsætning fordelt på fagområder
Personaleomsætningen i 2015 er steget i forhold til 2014 og 2013.
Herunder kan ses personaleomsætningen fordelt på fagområder. Det skal bemærkes, at i de mindre enheder (bl.a. stabene) vil nogle få medarbejdere give et procentuelt stort udsving.
Personaleomsætning fordelt på fagområder
Fagområde
2013
Pleje og Omsorg
12,72%
Undervisning
9,92%
Sundhed og Han8,92%
dicap
Dagtilbud Børn
17,59%
Social- og ar7,14%
bejdsmarked
Teknik
19,70%
Bosætning og Er9,24%
hverv
Børn og Ungeråd17,33%
givning
Fællessekretariatet
14,71%
Økonomi
3,23%
HR
6,06%
IT
16,67%
Fællesindkøb
9,09%
Total
12,48%
Kilde: KomLIS
2014
10,64%
19,14%
12,67%
2015
13,77%
18,58%
11,77%
19,86%
8,50%
19,56%
13,50%
16,83%
10,42%
18,63%
14,79%
14,22%
12,50%
0%
7,32%
9,68%
4,17%
0%
14,51%
5,13%
7,69%
3,70%
3,70%
9,09%
15,16%
KRL gør det op på en lidt anden måde og får Faaborg-Midtfyn Kommunes personaleomsætning til 15,1%.
Dette er en anelse højere end landsgennemsnittet på 14,9%.
3.1 Trivselsundersøgelse
Der er i 2015 kun gennemført trivselsundersøgelse på nogle ganske få arbejdspladser, hvorfor der ikke er
noget samlet tal for trivslen i Faaborg-Midtfyn Kommune.
3.2 Fravær
Siden 2010 er sygefraværet faldet i Faaborg-Midtfyn Kommune – denne faldende tendens er stoppet og i
2015 er der en lille stigning.
Da kommunerne bruger lidt forskellige opgørelsesmetoder, skal man bruge KRLs statistikker for at sammenligne med andre kommuner. I skrivende stund er der ikke udarbejdet en fraværsstatistik for hele 2015 i KRL,
men de seneste offentliggjorte tal fra september 2015 viser at tendensen til en lille stigning er gældende for
landsgennemsnittet. Fraværet i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger i øvrigt tæt op ad landsgennemsnittet.
Årsberetning 2015
side 71
3.2.1. Fravær fordelt på fagområder
Af nedenstående tabel fremgår det, hvordan udviklingen i sygefraværet har været fordelt på fagområderne.
Som det også fremgår af tabellen er der store forskelle i fraværet, afhængig af fagområde – og dermed også
af arbejdets art.
Fraværet er opgjort blandt alle månedslønnede medarbejdere (inkl. Elever, medarbejdere i løntilskudsjob,
flexjob og skånejob) og udregnet i forhold til det normtimetal, medarbejderne er ansat på.
Fravær, der er indberettet som sygdom, barns 1. og 2. sygedag, delvis syg, graviditetsgener, nedsat tjeneste, par. 28-aftale og tilskadekomst i tjenesten, er medtaget i opgørelserne.
Det skal bemærkes, at i mindre områder (f.eks. stabene) vil en enkelt eller ganske få personer give et stort
udsving procentuelt.
Fagområde
Pleje og Omsorg
Undervisning
Dagtilbud Børn
Sundhed og Handicap
Social- og arbejdsmarked
Teknik
Børn og Unge Rådgivning
Bosætning og Erhverv
Fællessekretariatet
HR
Økonomi
IT
Total
2013
5,9%
5,7%
6,5%
6,3%
5,3%
5,8%
6,3%
2,5%
1,4%
1,0%
3,2%
1,9%
5,8%
2014
6,0%
6,8%
6,0%
5,0%
5,0%
4,5%
4,7%
4,1%
2,4%
1,2%
2,7%
0,8%
5,7%
2015
6,5%
6,7%
5,7%
6,2%
6,2%
5,2%
3,6%
3,8%
2,9%
1,9%
2,1%
3,3%
5,8%
3.2.2. Årsager til fravær
Ca. 80 % af fraværet er registreret som fravær på grund af sygdom, mens de resterende 20 % fordeler sig
på en række andre fraværsårsager.
Generelt er der ikke de store udsving i fordelingen af fraværsårsager, dog falder fraværet som følge af arbejdsskader og der er sket en stigning i brugen af nedsat tjeneste/delvis syg.
Fraværsårsag
Barns 1. sygedag
Graviditetsgener
Nedsat tjeneste/delvis syg
Paragraf 28aftale
Sygdom
Tilskadekomst
i tjenesten
Total
Årsberetning 2015
2013
Timer
Procent
samlet
fravær
4
14.811
2014
Timer
Procent
samlet
fravær
4
14.628
2015
Timer
Procent
samlet
fravær
15.233
4
15.289
4
13.663
4
14.818
4
19.457
6
21.698
6
27.746
8
12.713
4
9.057
3
6.954
2
276.348
3.738
81
1
284.616
3.265
82
1
297.698
870
82
0
342.356
100
346.927
100
363.319
100
side 72
3.2.3. Fraværets længde
Der er heller ikke de store udsving i fraværets længde – dog er der et lille fald i det lange sygefravær (over
22 dage) fra 2014 til 2015.
Fraværsperiode
1 dag
2-7 dage
8-14 dage
15-21 dage
22-56 dage
Over 56 dage
Årsberetning 2015
2013
11%
28%
7%
4%
12%
38%
2014
12%
26%
6%
4%
13%
40%
2015
11%
27%
4%
4%
14%
37%
side 73
Arbejdsmiljøregnskab 2015
Tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet har i 2015 gennemført 39 tilsynsbesøg i Faaborg-Midtfyn Kommune. Herimellem har der været gennemført særlige tilsynsindsatser vedr. psykisk arbejdsmiljø over for hhv. socialrådgiverområdet og lærerområdet.
Der er i forbindelse med tilsynsbesøgene afgivet:
•
29 grønne smileyer
•
4 vejledninger
•
5 påbud
•
4 strakspåbud
De arbejdsmiljøfaktorer, der er afgivet vejledning og påbud om er:
Fagområde
Børn og Unge
rådgivning
Aftaleområde/afd.
Reaktionstype Arbejdsmiljøfaktor
Socialtilsyn syd
Børnehuset damtoften
Påbud
Grøn smiley
Job og Aktiv, Ringe Støttecenter Vejledning
Job og Aktiv, Faaborg Støttecenter
Grøn smiley
Sundhed og Handicap
Teknik
Pleje og Omsorg
Job og Aktiv, Dagtilbud Hillerslev
Psykiatri og Misbrug, Rusmiddelcenteret
Viften, Bofællesskabet Søbo
Viften, Bofællesskabet Kernehuset
Viften, Palleshave
Solskrænten
Tandplejen, afd. Faaborg
Tandplejen, afd. Ringe
Tandplejen, afd. Aarslev
Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR)
TAR, afd. Tømmergården
TAR, afd. Tingager
Forandringsprocesser
Grøn smiley
Grøn smiley
Grøn smiley
Grøn smiley
Grøn smiley
Grøn smiley
Grøn smiley
Grøn smiley
Grøn smiley
Grøn smiley
Grøn smiley
Grøn smiley
Bygherreansvar - 2 straksKommunale bygninger
påbud
Kommunale bygninger
Dialogmøde
Fagsekretariatet
Grøn smiley
Intern Drift
Påbud
Faaborg Havn, Ø-færgen, konto- Vejledning +
ret
grøn smiley
Kostforplejningen administrationen -
Grøn smiley
Ældreområde syd, Hjemmepleje
Faaborg vest
Grøn smiley
Ældreområde nord, Hjemmepleje
Ringe V
Påbud
Årsberetning 2015
Psykisk arbejdsmiljø
Ajourføring af plan for sikkerhed
og sundhed + koordinering af sikkerhedsaktiviteter
Bygherreansvar
Mærkning af pallereoler
Stor arbejdsmængde og tidspres
Temperaturforhold
side 74
Dagtilbud Børn
Plan og Kultur
Femkløveren, afd. Kahytten
Grøn smiley
Daginst. Snurretoppen
Grøn smiley
Biblioteker, afd. Faaborg
Grøn smiley
Landsbyordning Bøgebjergskolen, afd. Bøgebjerg Børnehus
Tre Ege skolen, afd. Kværndrup
Undervisning
Faaborg Sundskole
Broskolerne, afd. Broholm Børnehave
Nordagerskolen
Carl Nielsen skolen, SFO Toppen
Social og Arbejdsmarked
Administrationsbygninger
Jobcenter, Ydelseskontor
Nr. Broby
Ryslinge
Ringe
Faaborg
Rådhuset Ringe
Grøn smiley
Grøn smiley
Vejledning +
grøn smiley
Vejl. om at forebygge høj følelsesmæssige krav i arbejdet
Grøn smiley
1. Instruere de ansatte i håndtering af vold og traumatiske hæn1. Strakspåbud delser.
2. Vejledning
2. Vejl. om at forebygge mobning
Grøn smiley
Afgørelse (påbud)
Manglende forebyggelse af vold
og trusler om vold samt manglende risikovurdering
Grøn smiley
Grøn smiley
Grøn smiley
Strakspåbud
Løft af 25 kg's sække
Hovedudvalgets strategiplan omfatter at alle P-numre skal have haft en grøn smiley inden for målsætningsperioden 1. januar 2014 til 31. december 2016.
Nedenstående er en statusopgørelse efter ca. 2 år af målsætningsperioden:
Faaborg-Midtfyn Kommune er pr. 4. februar 2016 registreret med 94 grønne smileyer.
•
•
•
Ved målsætningsperiodens start var der allerede 48 P-numre, der havde fået en grøn smiley (20112013). De 4 smileyer fra 2011 vil blive slukket (> 5år). Med mindre de resterende 44 udtages til nyt
tilsyn, vil de beholde deres grønne smileyer frem til målsætningsperiodens udløb.
Fra målsætningsperiodens start 1. januar 2014 til 4. februar 2016 er der 46 P-numre, der har fået en
grøn smiley.
I alt har således 94 P-numre fået eller haft en grøn smiley i indsatsperioden. Faaborg-Midtfyn Kommune har i alt 145 P-numre (01-01-2016). En del arbejdspladser har flere P-numre. Selv om Arbejdstilsynet udvælger arbejdspladser til tilsyn efter P-numre, betyder det ikke, at samtlige P-numre
vil blive besøgt. Det afhænger af aktiviteter og bemanding på den enkelte matrikel, og om At ved et
tilsyn kan inddrage flere P-numre samtidig.
Arbejdspladsvurdering (APV)
I Faaborg-Midtfyn Kommune er det et krav, at APV-handleplanerne skal laves i det elektroniske APV-system
Rambøll APV, uanset hvilken metode der har været anvendt til kortlægningen.
Årsberetning 2015
side 75
Der er i 2015 udarbejdet 329 handleplaner i Rambøll.
Arbejdsmiljø overskrift
Oplæring og instruktion
Sygefravær
Biologisk /kemisk
Ulykkesfare
Andet
Ergonomi
Psykisk arbejdsmiljø
Fysisk arbejdsmiljø
Div. Emner uden kategori
Antal handleplaner
0
5
16
25
40
48
54
116
25
Arbejdsulykker
Antal skader i forhold til forventet fravær
Forventet fravær
2013
2014
2015
Under 1 dag
340
336
365
1 - 3 dage
31
35
47
4 - 6 dage
14
23
24
7 - 13 dage
18
8
11
14 - 20 dage
5
7
5
21 - 29 dage
Mindst én måned, men mindre end 3
mdr.
Mindst 3 mdr., men mindre end 6 mdr.
4
1
2
7
10
6
1
1
1
420
421
461
2013
2014
2015
80
85
96
Hovedtotal
Ulykker med fravær (anmeldepligtige)
Skadeår
Tallene viser en stigning i antallet af arbejdsulykker med og uden fravær i 2015 i forhold til de to foregående
år.
Det samlede antal ulykker både med og uden fravær er steget med 40 ulykker (+9,5 %), mens stigningen for
ulykker med fravær er steget 11 ulykker (+13 %)
Af baggrundsmaterialet fremgår det, at det især er på skoleområdet, at stigningen ses, idet skolernes ulykker
er steget 35 % fra 72 i 2014 til 97 i 2015. Af stigningen på 40 ulykker står skolerne for de 25.
De hændelser der står for flest ulykker er
• Akut psykisk overbelastning/psykisk chok og slag/spark/kvælertag (tilsammen 202 tilfælde)
• Bevægeapparatsskader, dvs. gribning af borger, løft, skub/træk, vridning/drejning, snublen/træden
forkert og fald (tilsammen 112 tilfælde).
Skadetyperne er:
• Chok som følge af aggression og trusler, traumatisk chok, andre former for chok – i alt 198 tilfælde
• Luksation/forstuvning/forstrækning og brud – ca. 190 tilfælde
Grænseoverskridende hændelser
Grænseoverskridende hændelser, der ikke medfører fravær bliver i en del tilfælde ikke anmeldt, men hændelsen registreres i Insubiz.
Tallene omfatter alle hændelser, der ikke er anmeldt, herunder episoder med vold, trusler, traumatiske hændelser og krænkelser fra borgere / pårørende / børn / forældre.
Årsberetning 2015
side 76
Antallet af registreringer er 59 i 2013, 64 i 2014 og i 2015 er antallet 117.
Denne stigning kan skyldes flere ting, dels forskelle i måden at opgøre tallene på imellem årene, og dels at
nogle områder i højere grad end før får registreret de psykiske hændelser. Statistikken for 2013 og 2014 viser ikke, hvor registreringerne er foretaget, mens dette fremgår af tallene for 2015. Derfor er det svært at sige, hvilke områder der foretager flere registreringer.
Vurdering og anbefalinger
Det er som altid de store velfærdsområder, der producerer de fleste ulykker, dvs. børneområderne samt ældre- og handicapområderne, og ikke overraskende har ulykkerne også i 2015 især resulteret i bevægeapparatsskader og psykiske skader.
Politik og Strategi anbefaler, at de enkelte aftaleområders arbejdsmiljøgrupper / MED-udvalg rekvirerer egne
tal m.h.p. at vurdere, hvor og i hvilke situationer ulykkerne sker, samt kobler den viden sammen med den viden områderne får fra deres APV og sygefraværstal. Den samlede viden kan danne baggrund for igangsætning af yderligere tiltag m.h.p. at reducere antallet af arbejdsulykker og grænseoverskridende hændelser.
Interesserede kan indhente detaljerede tal over arbejdsulykker samt registreringer af grænseoverskridende
hændelser ved henvendelse til Politik og Strategi/ central arbejdsmiljøleder Lone Løvbo.
Årsberetning 2015
side 77