1. No category

INDHOLDSFORTEGNELSE
STRATEGIDEL
INDLEDNING
BAGGRUND
KOMMUNIKATIONSPROBLEM
KAMPAGNESAMARBEJDE MED 3F OG HORESTA
MÅLGRUPPER
VALG AF METODE
SLUTMÅLGRUPPE
SEGMENTERING AF SLUTMÅLGRUPPE
HJÆLPEMÅLGRUPPE
INTERN PÅVIRKNING OG KOMMUNIKATIONSVEJE
MÅLHIERARKI
DELMÅL TIL DE ENKELTE MÅLGRUPPER
KOMMUNIKATIONSFORMER
OPSAMLING PÅ STRATEGIDEL
3
3
3
4
5
6
6
6
6
8
8
9
10
11
12
HANDLINGSPLAN
BUDSKABER
KOMMUNIKATOR
MEDIEVALG
TIDSPLAN FOR MEDIESTRATEGI
BEGRUNDELSE FOR TIMING I AFVIKLINGEN
PR-STRATEGI
MEDIEVALG TIL PR-INDSATS
EVALUERINGSPLAN
UNDERSØGELSESDESIGN
BUDGET
ORGANISERING OG TIDSPLAN
12
13
14
14
15
15
15
16
17
18
19
20
PRODUKTDEL
PRODUKTER
21
22
REFLEKSIONER
LITTERATURLISTE
BØGER
TEKSTER
RAPPORTER
ARTIKLER
WEBSITES
30
32
32
32
32
32
33
BILAG
34
2
STRATEGIDEL
INDLEDNING
Vores kampagne sætter fokus på at få arbejdspladser i nattelivsbranchen1 til at italesætte og
håndtere seksuel chikane fra gæster til ansatte.
Afsenderen af kommunikationskampagnen er Videncenter for Arbejdsmiljø (herefter VFA), som
er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (herefter NFA). Centrets fælles
mission er at forske, formidle og uddanne for at bidrage til udviklingen af et sikkert og sundt
arbejdsmiljø i Danmark (NFA, 2016).
BAGGRUND
I branchen “Restauranter og barer” har 5,83 procent af ansatte været udsat for seksuel chikane
inden for de sidste 12 måneder (NFA, 2014). I jobgruppen tjenere - herunder ansatte i nattelivet
- svarer hele 37 procent, at de har været udsat for seksuel chikane (herefter sexchikane) fra
gæster (Analyse Danmark, 2015). Det viser en undersøgelse fra fagforeningen 3F.
Ifølge Annie Høgh, professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, er ansatte i
restaurationsbranchen særligt udsatte for sexchikane, da der ofte blandt gæsterne er alkohol
involveret (Skou, august 2015).
Peter Lykke Nielsen, konsulent ved 3F, påpeger også, at nogle gæster fejlagtigt tror, at de kan
opføre sig, som de vil, fordi de har lagt penge i baren (Bilag 10). Desuden er der ifølge ham en
social norm eller kultur internt i nattelivsvirksomheder2, der accepterer, at sexchikane er en del
af arbejdet (Bilag 10). Denne sociale norm bliver bekræftet af Stine Brinkmann, der er barchef
på Fatter Eskild i Aarhus: “Man ansætter selvfølgelig nogle, der kan holde til det (seksuel
chikane red.) og ikke går grædende hjem” (Bilag 7).
Kun knap halvdelen af de personer, der udsættes for sexchikane af gæster i Privat Service,
Hotel og Restaurationsbranchen, siger altid fra (Analyse Danmark, 2015).
På trods af at arbejdsgiverne (herefter lederne) ifølge lovgivningen har ansvar for at sikre de
ansattes psykiske sundhed, er arbejdsmiljøet generelt underprioriteret i restaurationsbranchen
(Skou, juli 2015) (Lov om Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet) (Bekendtgørelse om arbejdets udførelse,
Arbejdstilsynet).
1Vi definerer nattelivsbranchen som en undergruppe af restaurationsbranchen med sene åbningstider
2
Nattelivsvirksomheder er en fællesbetegnelse for barer, diskoteker og natklubber
3
KOMMUNIKATIONSPROBLEM
Som vores baggrundsanalyse viser, er der en social norm i nattelivsvirksomheder, der skader
arbejdsmiljøet. For at finde ud af, hvor vi kan sætte ind med en kommunikationskampagne, tager
vi udgangspunkt i kommunikationstrekanten (Nielsen, 2014, side 53).
Af kommunikationstrekanten fremgår det, at der er overensstemmelse mellem identitet og
image, da både gæster og medarbejdere anser sexchikane som en del af arbejdet i nattelivet. Til
gengæld eksisterer der et sandheds- og troværdighedsgap og et kommunikationsgap. Kernen i
disse gaps er, at ledelsens imageønske ikke stemmer overens med identitet og image, da
hverken gæster eller ansatte oplever ledelsens nultolerance over for sexchikane.
4
For at sandsynliggøre at ovenstående gaps kan mindskes med kommunikation og for at
fastlægge, hvem kommunikationen skal målrettes, benytter vi kommunikationspotentialekortet
(Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 177):
Af kommunikationspotentialekortet fremgår det, at de ansatte i nattelivsvirksomheder er
realistiske at nå ved hjælp af kommunikation. Derimod er der et lille potentiale i at kommunikere
til gæsterne - herunder chikanøren3.
Vi vil derfor udarbejde en kommunikationsindsats, der skal mindske gappet mellem identitet
(ansatte) og imageønske (leder), da det største kommunikationspotentiale ligger her. Indsatsen
skal ske gennem en kulturændring for at skabe en nultolerance-kultur, som opleves og udleves
på hele arbejdspladsen.
KAMPAGNESAMARBEJDE MED 3F OG HORESTA
Det fremgår af kommunikationspotentialekortet, at fagforeninger og brancheorganisationer har
stor interesse i vores problemstilling om, at nultolerancen over for sexchikane ikke opleves. Vi
har derfor undersøgt potentialet i at etablere et kampagnesamarbejde.
På baggrund af vores research har vi udpeget fagforeningen 3F og brancheorganisationen
Horesta som samarbejdspartnere. Netop disse er valgt, fordi hovedoverenskomsten for Hotel-,
Restaurant og Turisterhvervet mellem 3F og Horesta er den mest dækkende for branchen (3F,
2016). Derudover satte 3F i 2015 et særligt fokus på sexchikane (Skou, februar 2015), og
Horesta ytrede i den forbindelse ønske om at gå i dialog med fagforeningen om, hvordan man
får sat fokus på sexchikane i restaurationsbranchen (Skou, august 2015).
3
Chikanøren: gæst der udøver seksuel chikane mod ansatte
5
Med 3F og Horesta som samarbejdspartnere og medafsendere af kampagnen står VFA
stærkere, og samarbejdet åbner op for flere kommunikationskanaler.
MÅLGRUPPER
I vores situationsanalyse har vi indsnævret de relevante interessenter for problemstillingen. I det
følgende afsnit har vi udpeget en slut- og hjælpemålgruppe blandt interessenterne.
VALG AF METODE
Ud fra kvantitativ og kvalitativ standarddata har vi analyseret os frem til en branche, hvor
sexchikane er et udbredt fænomen. Vi har præciseret vores fokus til at omhandle
nattelivsvirksomheder. For at identificere kommunikationsproblemet har vi herefter foretaget
kvalitative dybdeinterviews, som kan bruges til at udpege mere komplekse fænomener (Sloth,
2011, side 99). Interviewene har givet os en dybere forståelse af problemstillingen og
målgruppen, og på den baggrund har vi præciseret vores slut- og hjælpemålgrupper samt kanalog medievalg.
For at belyse problemstillingen fra flest mulige vinkler har vi gennemført interviews med tre
kildetyper; erfaringskilder i form af ansatte og ledere i nattelivet, en parts- og ekspertkilde fra 3F
samt en ekspertkilde fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.
Ulempen ved den kvalitative metode er, at dataen ikke er repræsentativ. Vi har dog fravalgt
kvantitative ad hoc data, da vi ikke vil kunne lave en repræsentativ undersøgelse, og da der
allerede eksisterer kvantitativ data, vi har kunnet analysere.
SLUTMÅLGRUPPE
Ansatte i nattelivsvirksomheder
Slutmålgruppen for vores kommunikationskampagne er de mænd og kvinder, der er ansat i
nattelivsvirksomheder - herunder bartendere, garderobepiger, tjenere, værtinder og afryddere.
Vores kvalitative interviews peger på, at flere ansatte ofte ignorerer sexchikane fra gæster eller
venter med at sige fra, indtil chikanen er gentagende. Det er derfor de ansatte, der skal ændre
adfærd, for at vi kan komme i mål med kampagnen, og nultolerance-kulturen kan blive udlevet.
SEGMENTERING AF SLUTMÅLGRUPPE
Ud fra vores kvalitative interviews med bartendere har vi fundet frem til to idealtyper på ansatte i
nattelivsvirksomheder. Det, der primært differentierer de to idealtyper, er deres erfaring i
branchen. Fælles for idealtyperne er, at de - ligesom 62 procent af danskerne - bruger Facebook
til daglig (DR Medieforskning, 2015), og at de – ligesom 84 procent af de 20-39 årige downloader apps (Danmarks Statistik, 2014).
Disse to idealtyper har vi karikeret gennem to personas. Formålet med personas er at skitsere
en konkret figur, der kan være repræsentant for de enkelte målgrupper og dermed fungere som
arbejdsredskab (Sloth, 2011, side 70).
6
Ifølge anbefalinger fra Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter er det vigtigt, at ledelsen
sender et klart signal om, at sexchikane ikke tolereres på arbejdspladsen (Arbejdstilsynet m.fl.,
2015). Dette signal er altafgørende, da ledelsen ifølge Schein spiller en central rolle for at ændre
kulturen på arbejdspladsen (Hansen, 2014, side 72). På den baggrund har vi fundet frem til
vores hjælpemålgruppe, som vi uddyber nedenfor.
7
HJÆLPEMÅLGRUPPE
Ledere af nattelivsvirksomheder
Da det er ledelsen, som sætter dagsordenen i virksomheden, er det i første omgang ledelsen,
der skal ønske at sætte fokus på at nedbringe sexchikane og sende et klart signal om
nultolerance (Hansen, 2014, side 72). Dermed er ledelsen oplagt som hjælpemålgruppe.
Ledelsen ønsker at give indtryk af, at den har nultolerance over for sexchikane af ansatte (Bilag
8). Grundet vores samarbejde med Horesta er det en forudsætning, at vores hjælpemålgruppe
er medlem af denne brancheorganisation.
Vores hjælpemålgruppe er karikeret gennem nedenstående persona.
INTERN PÅVIRKNING OG KOMMUNIKATIONSVEJE
I forlængelse af vores målgruppeanalyse har vi kortlagt de vigtigste påvirknings- og
kommunikationsveje internt i nattelivsvirksomheder - som illustreret i figuren nedenfor.
8
Da lederne er øverst i organisationen, er de den væsentligste indgangsvinkel til at påvirke de
overordnede rammer på arbejdspladsen og den interne kommunikation. Lederen fungerer
dermed som vertikal opinionsleder. Vertikale opinionsledere kan spille en rolle i en kampagne i
den grad, de stiller sig til rådighed som hjælpekommunikator (Sepstrup & Fruensgaard Øe,
2010, side 98).
I det daglige arbejde er lederen dog ofte ikke til stede. De erfarne ansatte spiller derfor en
afgørende rolle som horisontale opinionsledere for de uerfarne ansatte (Bilag 7). Det gør de
blandt andet i forhold til oplæring af de nye og på baggrund af deres kendskab til miljøet. De
horisontale opinionsledere er væsentlige i kampagner og anden strategisk kommunikation
(Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 98).
Som det fremgår, ligger der potentiale i, at kampagnen skal forsøge at stimulere top-down
kommunikation fra lederen og den horisontale kommunikation fra de lokale opinionslederne til de
uerfarne ansatte (Hansen, 2014, side 202).
Nattelivsvirksomhederne bruger primært Facebook som intern kommunikationsplatform.
Derudover er den verbale kommunikation den dominerende kommunikationsform (Bilag 1 og 3).
På baggrund af vores målgruppeanalyse og vores analyse af intern påvirkning og
kommunikation har vi fundet frem til, hvordan og med hvilke medier, vi kan ramme vores slut- og
hjælpemålgruppe. Nedenfor kortlægger vi, hvilke mål kampagnen har til formål at opfylde.
Derefter sammenfatter vi, hvordan kampagnens mål og målgrupper er forbundet.
MÅLHIERARKI
9
Målene for vores kampagne er illustreret i målhierarkiet, som ses på forrige side. Vores
organisationsmål udspringer fra VFA’s overordnede mission, som er at sikre et sikkert og sundt
arbejdsmiljø i Danmark (NFA, 2016). Organisationsmålet skal styre identifikation og formulering
af den ønskede ændring i situationen. Derfor fungerer organisationsmålet som et udgangspunkt
for vores situationsanalyse (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 206).
Vi har valgt at placere et adfærdsmål i vores målhierarki, som tydeliggør hvilken adfærd,
kampagnen i sidste ende skal bidrage til at ændre.
Hovedkampagnemålet er udpeget ud fra vores analyse, som peger på, at lederne har en
nultolerance over for sexchikane, der ikke udleves af de ansatte. Dermed er vores konkrete
ønskede ændring og essensen af kampagnen at skabe en nultolerance-kultur i
nattelivsvirksomheder (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 207).
Vores hovedkampagnemål rækker ud over kampagneperioden, da en kulturændring tager lang
tid at implementere, når den omhandler grundlæggende antagelser i virksomheden som
eksempelvis sociale normer (Hansen, 2014, side 76).
For at kunne måle på kampagnens effekt inden for kampagneperioden har vi opstillet fire
kampagnedelmål, der er tilknyttet vores to modtagergrupper - lederne og de ansatte.
Kampagnedelmålene fremgår ligeledes af målhierarkiet.
DELMÅL TIL DE ENKELTE MÅLGRUPPER
For at klargøre hvem kommunikationen af de enkelte delmål skal rettes mod, vil vi uddybe,
hvordan mål og målgrupper er forbundet i kampagnen. Vi skelner mellem slutmålgruppen - altså
dem vi ønsker at ændre en adfærd hos - og modtagergruppen, som de enkelte
kommunikationsprodukter skal rettes mod (Windahl, Signitzer & Olsen, 2009, side 18) (Hansen,
Jørgensen, 2012, side 42).
Delmål 1 og delmål 2:
Modtagergruppen ligger uden for slutmålgruppen
Modtagergruppen for delmål 1 og 2 er lederne af nattelivsvirksomheder. Denne del af
kampagnen skal stimulere lederne til at sætte fokus på at nedbringe sexchikane og sende et
signal om deres nultolerance til de ansatte. Derfor er ledelsen en hjælp til, at slutmålgruppen i
sidste ende ændrer adfærd og håndhæver nultolerance-politikken.
10
Delmål 3 og delmål 4:
Modtagergruppen er identisk med slutmålgruppen
Modtagergruppen for delmål 3 og 4 er de ansatte, som også er vores slutmålgruppe for
kampagnen. Det er altså dem, der i sidste ende skal ændre adfærd og sige fra over for
sexchikane. Vores modtagergruppe er derfor identisk med slutmålgruppen.
KOMMUNIKATIONSFORMER
I forlængelse af målgruppeanalysen har vi udarbejdet nogle forslag til, hvordan slut- og
hjælpemålgruppen kan rammes ved hjælp af kommunikation.
Der findes overordnet to kommunikationsformer - massekommunikation og interpersonel
kommunikation (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 236). I vores analyse af målgruppen
fandt vi frem til, at de ansatte og lederne færdes på Facebook og indgår i sociale relationer på
deres arbejde i nattelivet. Derfor kan vi i kampagnen benytte os af et samspil mellem
interpersonel kommunikation og massekommunikation.
Med massekommunikationen kan vi give modtagerne viden om sexchikane i nattelivet og
vigtigheden af at håndtere problemstillingen. Denne kommunikationsform kan desuden give
input til den interpersonelle kommunikation internt på arbejdspladsen og skabe opmærksomhed
på sexchikane mod ansatte (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 236). De ansatte er særligt
påvirkelige over for massekommunikation, da målgruppen har et stort informationsbehov4.
Den interpersonelle kommunikation kan bruges som redskab til i sidste ende at skabe den
ønskede holdnings- og adfærdsændring hos slutmålgruppen - de ansatte (Sepstrup &
Fruensgaard Øe, 2010, side 94).
Herudover kan vi benytte os af netværkskommunikation, hvor vi med strategisk
massekommunikation kan stimulere og påvirke målgruppens sociale netværk (Ibid, side 242).
Målgruppens netværk og sociale relationer er nemlig afgørende for, hvordan målgruppen
reagerer på massekommunikationen (Ibid, side 85).
Vi har nedenfor illustreret, hvordan vi med kommunikation kan påvirke kampagnens enkelte
målgruppe med henblik på at opfylde delmålene.
4
Se kommunikationspotentialekortet
11
OPSAMLING PÅ STRATEGIDEL
Af vores målhierarki og målgruppeanalyse fremgår det, at vi skal stimulere en adfærdsændring
hos både ledere og medarbejdere for, at kampagnen når i mål. Da lederne skal fungere som
hjælpekommunikatører (vertikale opinionsledere) for slutmålgruppen, er det vores vurdering, at
det er hensigtsmæssigt at inddele vores kommunikationsindsats i to faser. Hvor fokus i fase et er
på lederne, skal indsatsen i fase to rettes mod de ansatte. I fase et skal lederne klædes på til at
bakke op om fase to. Disse to faser udfoldes i kampagnens handlingsplan.
HANDLINGSPLAN
I handlingsplanen for vores kampagne vil vi pege på, hvordan kampagnen konkret skal udfoldes.
Af praktiske og økonomiske årsager har vi valgt at afgrænse kampagnen til de fire største byer i
Danmark, da det er her, der er flest nattelivsvirksomheder. Som det fremgår af strategidelen i
opgaven, har vi fire delmål til to målgrupper - nemlig lederne og de ansatte. Da vi har to
målgrupper, vi skal kommunikere til, har vi udformet et overordnet hovedbudskab samt et
delbudskab til hver målgruppe.
12
BUDSKABER
For at danne et overblik har vi opstillet budskaberne i et budskabshierarki, som ses herunder:
Budskabets indhold tager udgangspunkt i kampagnens mål og forener, hvad afsender gerne vil
sige, og hvad modtageren gerne vil høre (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 266).
Kampagnens hovedbudskab “Vi siger - sammen - fra over for sexchikane” bakker direkte op om
kampagnens hovedmål om at skabe en nultolerance-kultur.
Ordet ’vi’ i hovedbudskabet kan tolkes forskelligt afhængigt af modtager og kontekst. I den
direkte kommunikation til lederen fremstår ’vi’ som Horesta, 3F og VFA eller som lederne af
nattelivsvirksomhederne. I direkte kommunikation til de ansatte fra lederen eller en kollega
fremstår ’vi’ som den samlede arbejdsplads. Ordet ‘sammen’ er en del af hovedbudskabet og
understreger, at sexchikane ikke kun er en individuel problemstilling, som den enkelte ansatte eller leder - skal forholde sig til. Derimod er sexchikane en faglig problemstilling, arbejdspladsen
og afsenderne sammen skal håndtere.
13
Til lederen har vi valgt et delbudskab, der primært appellerer til vedkommendes selvopfattelse. I
påstanden “Det er dig, der skal gå forrest” ligger det implicit som belæg, at det er dig, der skal gå
forrest, fordi du er leder. Dermed bygger argumentet på en hjemmel om, at det er lederens rolle
at tage ansvar for sine ansatte og arbejdsmiljøet. Denne hjemmel bakkes direkte op af
lovgivningen, der dermed fungerer som rygdækning for argumentet (Jørgensen og Onsberg,
2015, side 29).
I delbudskabet til de ansatte har vi valgt at benytte empowerment som det dominerende
virkemiddel. Dette kommer særligt til udtryk i form af, at modtageren af budskabet bliver tiltalt
direkte. Dette har vi gjort for at sætte fokus på modtagerens afgørende betydning for den
ønskede kulturændring (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 273). På den måde undgår vi
samtidig at stigmatisere modtageren som offer.
KOMMUNIKATOR
Modtagerens opfattelse af budskabets kommunikator eller budskabets etos har stor betydning
for kampagnens succes (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 276). Vi har valgt, at både
VFA, 3F og Horesta skal stå som tydelige afsendere af budskabet for at understøtte
kampagnens troværdighed. VFA giver fagligt belæg og overordnet autoritet, 3F appellerer til de
ansatte, mens Horestas etos i særlig grad skal overbevise lederne om, at det er vigtigt for dem
at bakke op om kampagnen.
MEDIEVALG
For at vælge hvilke medier vi skal bruge i vores kampagne, tager vi udgangspunkt i Uses and
Gratifications-teorien. Teorien peger på, at modtageren er behovstyret. Derfor er det vigtigt, at vi
vælger kanaler ud fra, hvordan modtageren vil og kan bruge kommunikationsprodukterne. Vi
forsøger at målrette medievalget, så det lever op til modtagernes nuværende brug af medier
(Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 81).
De ansatte og lederne skal overtales til at ændre adfærd ved hjælp af det traditionelle
indlæringshierarki. De skal i første omgang modtage viden, der gør, at de ændrer holdning og
ikke bare accepterer sexchikane på arbejdspladsen (Ibid, side 58). Hvis vores kampagne lykkes,
fører viden og holdning til en ændret adfærd hos både lederne og de ansatte.
I vores målgruppeanalyse har vi fundet ud af, at målgrupperne er aktive på Facebook og er
brugere af apps. Via disse medier kan vi altså ramme målgruppen med massekommunikation.
Desuden er et fællestræk for lederne og de ansatte, at de færdes i nattelivet, da det er rammen
for deres arbejdsplads. Vi kan derfor også ramme målgruppen med massekommunikation, der
kan give input til interpersonel kommunikation på arbejdspladserne.
14
TIDSPLAN FOR MEDIESTRATEGI
Nedenfor ses en tidsplan for, hvornår vi vil ramme målgrupperne og gennem hvilke medier.
Kommunikationen i den første fase af kampagnen er primært henvendt til lederne (rød). I anden
fase er kommunikationen henvendt til de ansatte (grå).
BEGRUNDELSE FOR TIMING I AFVIKLINGEN
Kampagnen folder sig ud fra august til januar, da omfanget af sexchikane er ekstra stort i
julefrokostperioden (Bilag 2). Vi ønsker derfor at eksponere de ansatte for vores produkter op til
og i denne periode.
PR-STRATEGI
Som det fremgår i afsnittet om medievalg, bruger vi PR som en del af
kommunikationskampagnen. PR-indsatsen er delt i to. Første del af presseindsatsen rettes mod
lederne og deres netværk, så lederne mærker et eksternt pres, der skal få dem til at blive en del
af kampagnen. Denne del af PR-indsatsen er landsdækkende. Anden del af PR-indsatsen skal
rettes mod de ansatte og deres netværk gennem lokalpressen, så de ansatte motiveres til at
sige fra over for sexchikane. Sekundært skal indsats to motivere lederne til at bevare fokus på
problemstillingen.
15
MEDIEVALG TIL PR-INDSATS
Solohistorie til TV 2 Nyhederne
Vi vil forsøge at lave et samarbejde med TV 2 Nyhederne. Mediet får pressemeddelelsen5 solo
med historien om det nye samarbejde. Vi tror, at historien vækker interesse for omtale hos TV 2
Nyhederne, da sexchikane af ansatte i nattelivet er et emne, den brede befolkning kan relatere
til. Mange kender en, der arbejder i nattelivet eller en, som er potentiel chikanør. Vi vil som
service bidrage med casepersoner fra 3F, Horesta og VFA, så indslaget er nemt at producere.
Når TV 2 Nyhederne har bragt historien, sendes en pressemeddele til andre landsdækkende og
lokale medier, som skal bidrage til at lægge pres på lederne.
Pressemeddelelse til flere landsdækkende medier
Vi vil sende en pressemeddelelse til landsdækkende medier som Politiken, MetroXpress, TV
Avisen og BT. Modtagergruppen er den brede befolkning, mens målgruppen er lederne, deres
familie og venner, så indsatsen fungerer som netværkskommunikation. Forhåbentligt vil
solohistorien i TV 2 Nyhederne hjælpe til at skubbe gang i debatten og omtalen af, at chikanen
nu håndteres.
Pressemeddelelse til lokalpresse
5
Se pressemeddelelsen i produktafsnittet
16
De ansatte og deres netværk skal rammes gennem lokalpresse i henholdsvis Aarhus, Odense,
Aalborg og København, da historien om, at den lokale by sætter fokus på sexchikane, vil være
en god historie for lokalpresse. Når familie eller venner ser historien, vil mange af dem
forhåbentligt tale med den ansatte om det og dermed være med til at påvirke den ansatte til at
sige fra.
Refleksioner om PR-indsats
Det er med i vores overvejelser, at Horesta muligvis vil være skeptisk over for at gå offensivt ud
med historien om, at sexchikane af ansatte finder sted i nattelivsbranchen. Derfor har vi opstillet
nogle argumenter, der kan fremføres over for Horesta og forhåbentlig få brancheorganisationen
med på, at historien sættes på dagsordenen:
-
Det vil bidrage til et bedre image, at Horesta selv tager hånd om problemet - skabe
goodwill og troværdighed
Vi kommer en shitstorm i forkøbet, så ingen ansatte eller 3F går ud med en negativ
historie om arbejdsmiljøet i nattelivsbranchen
Det er en positiv historie, at lederne nu sætter ind for at nedsætte sexchikane og dermed
tager ansvar over for deres ansatte
EVALUERINGSPLAN
For at dokumentere om kampagnens mål bliver opfyldt, medtager vi en effektmåling i
handlingsplanen. Udgangspunktet for effektmålingen er at skabe en sammenhæng mellem
årsag og virkning (Sloth, 2011, side 82), og kampagnens mål er nært forbundet med opfyldelsen
af målene i evalueringsplanen (Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 295).
Det er en forudsætning for at kunne dokumentere effekten af kampagnen, at vi gennemfører førog eftermålinger, hvor vi måler den samme variabel før og efter kampagnen (Sloth, 2011, side
83). Før- og eftermålingen giver viden om kommunikationens effekt i forhold til den indsats, der
er lagt i kampagnen (Ibid, side 83). Hvor førmålingen viser opfyldelsen af målene, før
kampagnen er igangsat, gør eftermålingen det tilsvarende efter kampagnens afvikling (Sepstrup
& Fruensgaard Øe, 2010, side 298).
17
UNDERSØGELSESDESIGN
Overordnet ønsker vi at undersøge, om kampagnen har medvirket til at skabe en nultolerancekultur over for sexchikane i nattelivsvirksomheder. Det er de ansatte, som i sidste ende skal
ændre en adfærd, og vi benytter derfor den kvantitative metode - i form af
spørgeskemaundersøgelser - i før-, under- og eftermåling for at afdække, om der er sket en
adfærdsændring hos målgruppen. På den måde kan vi belyse kampagnens opnåede resultater i
forhold til kampagnens mål. Det er i tolkningen af resultatet en forudsætning at tage højde for
eventuelle udefrakommende forhold - fx udskiftning i ansatte, der kan påvirke den målte effekt
(Sloth, 2011, side 83).
Vi benytter derudover en eftermåling alene for at måle på effekten af delmål to. Denne
eftermåling sker som yderligere grundlag for at kunne diskutere effekten af kampagnen
(Sepstrup & Fruensgaard Øe, 2010, side 298).
18
BUDGET
Nedenfor ses vores budget for kampagnen. Som det fremgår, vil det endelige overslag på
fordelingen af de økonomiske midler være 864.160 kroner.
19
ORGANISERING OG TIDSPLAN
I nedenstående tidsplan fremgår vores organisering af hele kampagnen. Planen illustrerer,
hvornår hvilke indsatser skal placeres i kampagneforløbet. Desuden viser tidsplanen, hvilke
fagligheder der skal deltage i løsningen af indsatserne.
20
Styregruppen for vores projekt består af repræsentanter fra VFA, 3F og Horesta. Det er VFA,
der finansierer kampagnen. Som projektleder har vi valgt at hyre kommunikationsbureauet
Advice A/S, der skal sikre projektets fremdrift. Referencegruppen for kampagnen er en
repræsentant fra hver af de tre afsendere - VFA, 3F og Horesta - som indgår i dialog og blandt
andet løbende vurderer de løsninger, kommunikationsbureauet udarbejder.
I følgende afsnit vil vi dykke ned i de enkelte produkter, som skal udarbejdes for at føre
handlingsplanen ud i livet.
PRODUKTDEL
Modtageren for produkterne i kampagnen er behovstyret. Den behovstyrede modtager bliver
påvirket af viden, selvforståelse, sociale relationer og underholdning (Sepstrup & Fruensgaard
Øe, 2010, side 52). Det er derfor vigtigt, at vi via vores kommunikationsprodukter giver
målgruppen den viden, der øger sandsynligheden for en ageren (Ibid, side 53).
Nedenfor ses et skema, der viser, hvilke behov vores produkter imødekommer hos modtageren.
21
Nedenfor vil vi uddybe de enkelte produkter, der indgår i kampagnen og baggrunden for valget
af produkter.
PRODUKTER
Pressemeddelelser
Første pressemeddelelse sendes først solo til TV 2 Nyhederne og dernæst til den brede,
landsdækkende presse. Formålet er at sætte sexchikanen mod ansatte i nattelivet på
dagsordenen og lægge et pres på lederne.
Den anden pressemeddelelse skal udarbejdes i fire udgaver - en til hver by - og sendes i
lokalvinklet version til lokalpressen i henholdsvis København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Målgruppen for denne pressemeddelelse er de ansatte og deres netværk.
I følgemailen til redaktionen på hvert medie vedlægger vi kampagnemateriale - blandt andet
kampagneplakat som foto, link til app samt link til kampagnehjemmeside. Desuden vil der i
følgemailen være kontaktoplysninger på case-personer, som - ligesom kilderne i
pressemeddelelserne - gerne stiller op til interview. Case-personerne vil være erfaringskilder fra
nattelivsbranchen.
Se uddybning af vinkling af pressemeddelelser i afsnittet om PR-strategi.
Eksempel på pressemeddelelse til landsdækkende presse kan ses på næste side.
22
Organisationer siger sammen fra over for sexchikane
Mere end hver tredje tjener og bartender bliver hvert år udsat for sexchikane fra gæster i
nattelivet. Derfor går Videncenter for Arbejdsmiljø, 3F og Horesta nu sammen i
kampagnen ”Vi siger – sammen – fra over for sexchikane”. Formålet er at ruste ansatte til
at sætte grænser
Et klap i numsen og lumre bemærkninger er hverdag for mange bartendere, garderobepiger og
værtinder, når de knokler for at servicere gæsterne i det danske natteliv. Ofte går det langt over
de ansattes grænser, når gæster tolker den gode service som en invitation til fysisk berøring
eller seksuelle kommentarer.
”Der hersker en kultur i nattelivet om, at sexchikane er en del af arbejdet. Det er en ærgerlig
holdning og et udtryk for en manglende respekt for faget,” siger chef for Videncenter for
Arbejdsmiljø Fornavn Efternavn.
For at sætte fokus på sexchikane af ansatte i nattelivet er Videncenter for Arbejdsmiljø netop
gået sammen med fagforeningen 3F og brancheorganisation Horesta i en kampagne.
Arbejdsgivere skal gå forrest
Kampagnen går efter at få flere virksomheder til at indføre en klar politik på området og tale med
deres medarbejdere om sexchikane fra gæster.
”Det er arbejdsgiverne, der skal gå forrest. Derfor er det vigtigt, at de italesætter udfordringen
over for de ansatte,” siger ekspert i arbejdsmiljø hos Horesta Fornavn Efternavn og
understreger, at sexchikane er fuldstændig uacceptabel.
En 3F-analyse viser, at 37 procent af tjenere og bartendere hvert år oplever sexchikane fra
gæster.
Ansatte skal rustes til at sige fra
Ifølge lovgivningen har arbejdsgiverne ansvar for, at det psykiske arbejdsmiljø er i orden.
Alligevel er de tre organisationer enige om, at det er de ansatte selv, der skal blive bedre til at
sige fra over for gæster. Derfor er 3F glad for, at sexchikane fra gæster nu kommer på
dagsordenen.
”Det er rigtig positivt, at de ansatte får nogle værktøjer til at håndtere situationer med seksuel
chikane, så flere bliver rustet til at sige fra,” siger konsulent i 3F Fornavn Efternavn. Hos 3F
oplever man, at sexchikane fra gæster kan medvirke til stress, depression og lavt selvværd hos
de ansatte.
Med den nye, fælles kampagne håber de tre organisationer at kunne fremme en kulturændring i
nattelivsbranchen. Kampagnen skydes i gang i august i de fire største byer i Danmark.
Fakta:
• 37 % af alle tjenere – herunder bartendere – bliver årligt udsat for sexchikane fra gæster
(Kilde: 3F-rapport ”Seksuel chikane inden for Privat service, Hotel og Restauration”
• Kun næsten halvdelen af dem, der bliver udsat for sexchikane, siger altid fra over for
gæsten
• Ifølge lovgivningen er det arbejdsgiverens ansvar at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø
(Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø)
Kontaktoplysninger:
Fornavn, Efternavn, chef for Videncenter for Arbejdsmiljø, [email protected], +45 00 00 00 00
Fornavn, Efternavn, ekspert i arbejdsmiljø hos Horesta, [email protected], +45 00 00 00 00
Fornavn, Efternavn, konsulent hos 3F, [email protected], +45 00 00 00 00
23
Temanummer i Visitor
Samarbejdet med Horesta åbner op for en kanal til lederne i kraft af Horestas medlemsblad
Visitor. Som led i kampagnen er det et mål at få bragt et tema i Visitor, hvor der er fokus på at
gøre opmærksom på emnet sexchikane i nattelivsbranchen og lægge pres på lederne af
nattelivsvirksomheder for at få dem til at bakke op om kampagnen. Temaet skal vinkles og
finansieres af Horesta selv, og det er derfor en forudsætning, at brancheorganisationen ønsker
at producere produktet.
Nyhed i fagbladet 3F
Fagforeningen 3F har i 2015 haft særligt fokus på sexchikane. Kampagnesamarbejdet mellem
3F, Horesta og VFA kan derfor offentliggøres som et nyhed i Fagbladet 3F og fremhæves som
et resultat af 3F’s indsats på området.
Kursus for lederne
Medlemmer af Horesta Natteliv modtager en personlig invitation og opfordring til at deltage i et
gratis kursus en hverdagsaften.
Til kurset vil der være et fagligt oplæg fra en arbejdsmiljøkonsulent fra VFA, som informerer om
problemets omfang og mulige konsekvenser af ikke at håndtere sexchikane. Desuden vil
lederne få information om, hvordan de kan udforme en nultolerancepolitik over for sexchikane
mod deres ansatte og få eksempler til en reaktions- og handlingsplan for håndtering af
sexchikane.
Kurset har vi estimeret til at vare en time med mulighed for, at lederne kan netværke med
hinanden efterfølgende. Til kurset vil lederne derudover få tilbudt en personlig rådgivning fra
arbejdsmiljøkonsulenten.
Personlig rådgivning fra ekstern konsulent
De, som takker ja til tilbuddet om rådgivning, vil få besøg af en arbejdsmiljøkonsulent fra VFA.
Konsulenten hjælper den enkelte arbejdsplads med konkret udformning af nultolerancepolitik
samt reaktions- og handlingsplan. Der vil blive afsat max en time per rådgivning.
Event for de ansatte
Ansatte inviteres til en event, der skal fungere som vidensdeling til de ansatte og fremme en
fællesskabsfølelse omkring kampagnen arbejdspladserne imellem.
Eventen giver VFA mulighed for at kommunikere direkte til målgruppen, ligesom 3F også her
kan tale til sine medlemmer eller gøre opmærksom på sig selv som fagforening.
Vi har valgt standupkomiker og debattør Sanne Søndergaard som aftenens underholdning, da
hun tidligere har sat fokus på sexchikane i sit arbejde (FIU-ligestilling, 2015). Ved at bruge
humor uden at nedtone udfordringens seriøsitet imødekommer vi målgruppens behov for
underholdning.
Der vil afslutningsvist blive lagt op til networking, hvilket sammen med Sanne Søndergaard skal
fungere som trækplaster.
Vi vil invitere de ansatte til eventen via en lukket Facebook-begivenhed. Det har vi valgt, da
vores målgruppe er aktive på Facebook, og mange nattelivsvirksomheder har lukkede
24
Facebook-grupper for ansatte og ledere, der fungerer som intranet. Fordelen ved Facebookbegivenheden er, at vi etablerer en direkte kommunikationsvej til vores slutmålgruppe, hvor de
inviterede får en notifikation, hver gang vi slår noget op i begivenheden. På den måde kan vi
kommunikere vores budskaber direkte til målgruppen både før, under og efter eventen. Vi
opretter fire events i alt – en for hver af de fire byer, hvor kampagnen kører. Facebookbegivenheden ses her.
25
App
Appen ’Sig fra’ har tre overordnede kategorier med hvert deres formål.
Et udkast til appen ses her.
26
Underside på arbejdsmiljoviden.dk
Vi vil udvikle en ny underside på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside. Her bliver der sat
fokus på, hvilke værktøjer man kan bruge til at sige fra over for sexchikane, når man er ansat i
nattelivet. Her skal de fire bud præsenteres som videoer og tekst med værktøjer til at håndtere
sexchikane.
Plakater
Efter eventen med Sanne Søndergaard skal der hænges plakater op på arbejdspladserne i
nattelivet. Plakaterne skal placeres, så gæsterne ikke kan se dem - f.eks. i personalerum, på
personaletoilettet eller på lageret, hvor de ansatte har tid til at se plakaten. Plakaten indeholder
kampagnedelbudskabet til de ansatte og skal få dem til at huske deres grænser og dermed sige
nej over for sexchikane. Blikfanget er - ligesom i Facebook-annoncen - en numse og den store
tekst med budskabet ”Det er dig, der sætter dine grænser”. Vi har valgt et mørkt billede, der
forestiller en bartender, der bliver udsat for sexchikane gennem berøring på numsen.
Stemningen i billedet skaber identifikation for bartenderne, som kan genkende en lignende
situation fra deres job.
Et udkast til plakaten ses på næste side.
27
28
Facebook-annoncer
Annoncen på Facebook skal fungere som massekommunikation til de ansatte i nattelivet i de
byer, der er med i vores kampagne. Derfor segmenteres den på Facebook til mænd og kvinder
på 18 til 28 år i Aarhus, Odense, Aalborg og København. Annoncens udseende er i store træk
identisk med plakaterne. Ved at klikke på annoncen, ledes man videre til undersiden på
arbejdsmiljoviden.dk.
Klistermærker
De ansatte skal desuden eksponeres for hovedbudskabet “Vi siger - sammen - fra over for
sexchikane” i form af klistermærker på spejle - f.eks. på personaletoilettet. Her kan
hovedbudskabet stå alene - uden delbudskab og afsender, da de ansatte har været til eventen
og set plakaten, så de ved, hvad hovedbudskabet hentyder til. Formålet med klistermærkerne er
at minde de ansatte om, at de skal huske at sige fra over for sexchikane. Et forslag til, hvordan
klistermærket kan placeres ses herunder.
29
REFLEKSIONER
Processen med at udarbejde kampagnen har været utrolig lærerig. Vi er i høj grad blevet
udfordret i at anvende og omsætte teori til praksis. Derudover har vi fået et stort indblik i, hvor
omfattende arbejdet med at skabe en kampagne er. Samtidig har udarbejdelsen af
eksamensopgaven givet os stor forståelse for, hvilke overvejelser der er vigtige at have i
baghovedet, inden man kan lave en konkret kampagne.
Vi føler, at processen har klædt os godt på til i fremtiden at kunne arbejde med kampagner og
strategisk kommunikation generelt. Da vi udelukkende tidligere har udarbejdet en kampagne,
som skulle præsenteres mundtligt, har det givet ekstra stor forståelse for kompleksiteten af en
kampagne at nedskrive vores strategi og handlingsplan. I skriveprocessen har vi virkelig haft
fokus på at “skære ind til benet” og formulere vores tanker klart og forståeligt for læseren.
Gruppearbejde
Generelt har vi i gruppearbejdet drøftet de enkelte afsnit i fællesskab, hvorefter vi har
uddelegeret formuleringen til den enkelte. Derefter har vi sammen gennemgået formuleringerne
og i samarbejde lavet justeringer. Da arbejdet med en kampagne er en proces, hvor den røde
tråd spiller en altafgørende rolle, har det været nødvendigt for os med et tæt samarbejde i
gruppen og en løbende dialog.
Præcis som den hermeneutiske spiral foreskriver, er vi hoppet frem og tilbage mellem de
forskellige afsnit i opgaven utallige gange. Først da vi fik færdiggjort strategiafsnittet helt, faldt
rammerne for vores handlingsplan og produkter ordentligt på plads. Dette har været en vigtig
læringsproces om sammenhængen mellem kampagnens delelementer og deres gensidige
afhængighed.
Vi har prioriteret at bruge rigtig meget tid på faglig dialog omkring hver enkelt element i
strategien, hvilket har været en tidskrævende men givende proces. Udbyttet har været, at vi har
tilrettelagt en kampagne, hvor vi alle sammen kan stå inde for helheden. Samtidig har det også
været medvirkende til, at vi ikke har overholdt vores egen tidsplan for opgaven. Generelt har vi
haft meget lange arbejdsdage gennem hele processen - dog især mod slutningen. Det har derfor
været en vigtig læring for os, at det vil være en fordel, hvis vi som gruppe bliver bedre til at se
gennem fingrene med små detaljer, så de ikke spænder ben for deadlines. Altså skal vi bevidst
overveje, hvordan vi disponerer tid og stof.
På det overordnede plan har vi haft et koncentreret samarbejde, hvor vi har forsøgt at udnytte
vores enkelte styrker bedst muligt. Dette har ført til en god arbejdsdeling, hvor vi har løftet i flok.
På baggrund af vores tætte gruppesamarbejde gennem hele processen kan hele gruppen stå
inde for samtlige afsnit i opgaven.
Udfordringer i processen
I forvejen har vi et kendskab til nattelivet, da vi selv kommer der som gæster. Dette har været en
fordel i forhold til vores forståelse af miljøet og udfordringerne omkring vores problemstilling om
sexchikane.
Samtidig har vores eget kendskab også været et bias, der har været en udfordring i processen.
På grund af vores kendskab til miljøet gik vi for hurtigt videre fra researchfasen til
strategiudviklingen, selvom vi endnu ikke havde undersøgt problemstillingen helt til bunds
metodisk. Derfor var vi sent i processen nødt til at vende tilbage til researchfasen for at udfylde
hullerne i vores viden. Denne opdagelse gjorde vi, fordi vi blev ved med at vende tilbage til
afsnittet om mål, som er direkte udledt af kortlægningen af kommunikationsproblemet og
baggrunden.
30
En anden udfordring, vi har mødt i researchfasen, var at skaffe de relevante kilder inden for
tidsrammen. Blandt andet kunne vi desværre ikke få et interview med Horesta på grund af
sygdom eller få fat i de ekspertkilder, der har været vores førsteprioritet.
Havde vi haft en større tidsramme, ville vi have testet og revideret vores produkter på baggrund
af feedback fra personer i målgruppen.
I forhold til produktdelen har vores største udfordring været, at ingen af os er særligt øvede i at
skabe visuelle produkter. Vi er ikke vant til at bruge programmet Photoshop, og dermed har
produktudviklingen været en tidskrævende proces for os.
Opponentgruppe til sparring
Som en del af vores arbejdsproces har vi haft en opponentgruppe, som vi har modtaget
feedback fra på vores idéer, planer og overvejelser. Dette har været en stor styrke, da
opponentgruppen har klargjort ting for os, som vi selv havde stirret os blinde på.
Opponentgruppen har desuden fungeret som en gensidig hotline for tvivlsspørgsmål.
I nedenstående skema har vi kortlagt vores interne arbejdsfordeling i processen. Ansvaret er
beskrevet fra 1 til 3, hvor 1 markerer det største ansvar.
Afsnit
Titel
Kristina
Laura
Silje
1
Baggrund
1
2
2
2
Kommunikationsproblem
1
2
2
3
Mål
1
2
2
4
Målgruppe
2
1
1
5
Kommunikationsformer
3
2
1
6
Budskaber
1
3
3
7
Medievalg
3
1
3
8
PR-strategi
2
1
2
9
Evalueringsplan
3
3
1
10
Budget
2
1
2
11
Tidsplan
2
1
2
12
Produkt
1
1
1
13
Refleksion
1
2
2
31
LITTERATURLISTE
BØGER
Hansen, Heidi. (2014). Kommunikation skaber din organisation. Hans Reitzels Forlag.
Hansen, Jens Otto Kjær og Jørgensen, Hanne Birgitte. (2012). Strategisk
kommunikation for praktikere. Forlaget Ajour .
Jørgensen, Charlotte og Onsberg, Merete (2015). Praktisk argumentation. Forlaget
Praxis
Nielsen, Mie Femø (2014). Strategisk kommunikation. Akademisk Forlag business.
Sepstrup, Preben og Fruensgaard Øe, Pernille. (2010). Tilrettelæggelse af information.
Kommunikations- og Kampagneplanlægning. Hans Reitzels Forlag
Sloth, Karin. (2011). Mål dine resultater - analyse, evaluering, måling af kommunikation.
Samfunds Litteratur
TEKSTER
Windahl, Sven, Signitzer, Benno H. og Olsen, Jean T. (2009). Using Communication
Theory. Second edition. SAGE
RAPPORTER
Analyse Danmark for 3F. (2015). Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og
Restauration.
Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet, LO, DA, FTF, KL, Akademikerne, Danske Regioner,
Moderniseringsstyrelsen, Lederne og FA. (2015) Et godt psykisk arbejdsmiljø - forebyg
seksuel chikane.
Danmarks Statistik. (2014). It-anvendelsen i befolkningen.
Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. (2014). Arbejdsmiljø og helbred i
Danmark 2014
DR Medieforskning. (2015). Medieudviklingen.
Nordisk Union Hotel, Restauration, Catering og Turisme. (2016). Sexchikanens
konsekvenser og omkostninger.
ARTIKLER
Skou, Marianne Troelsen, 3F sætter fokus på sexchikane, Fagbladet 3F, 13.02.15
http://www.fagbladet3f.dk/temaer/sexchikane/71ed62c98d97478d9baf639fbd4ec33920150213-3f-saetter-fokus-paa-sexchikane (Hentet 04.04.16)
32
Skou, Marianne Troelsen. 4 ud af 10 tjenere udsættes for sexchikane. Fagbladet 3F.
29.07.15
http://www.fagbladet3f.dk/temaer/sexchikane/ebf030fc4bb84ba0a7c7e22ea1dea62a20150729-4-ud-af-10-tjenere-udsaettes-for-sexchikane (Hentet 29.03.16)
Skou, Marianne Troelsen. Klask og kram er mest udbredt sexchikane. Fagbladet 3F.
04.08.15
http://www.fagbladet3f.dk/temaer/sexchikane/ba8b680beef74bc39265234238b1d0dc20150804-klask-og-kram-er-mest-udbredt-sexchikane (Hentet 31.03.16)
WEBSITES
Ansatte. Institut for Psykologi, Københavns Universitet,
http://www.psy.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/50809 (Hentet 01.04.16)
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdstilsynet
http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/bekendtgorelser/a/sam-arbejdets-udforelse559 (Hentet 30.03.16)
Emneside om hovedoverenskomst mellem 3F og Horesta, 3F
https://www.3f.dk/fagforening/fag/tjener/hovedoverenskomsten-mellem-3f-og-horesta
(Hentet 31.03.16)
Fyraftensmøde om seksuel chikane med standupper Sanne Søndergaard i Odense,
FIU-ligestilling, 2015
http://fiu-ligestilling.dk/fyraftensmode-om-seksuel-chikane-med-standupper-sannesondergaard-i-odense/ (Hentet 06.04.16)
Lov om arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/love/sam-1072arbejdsmiljoloven (Hentet 30.03.16)
33
BILAG
Bilag 1: Interview med Anna Schachinger Jensen, bartender, 30.03.16, (uploadet som lydfil)
Bilag 2: Interview med Ida Á Rogvi Steen, bartender, 30.03.16, (uploadet som lydfil)
Bilag 3: Interview med Benjamin Kofod-Nielsen, bartender, 30.03.16, (uploadet som lydfil)
Bilag 4: Interview med Mads Vibe, bartender, 30.03.16, (uploadet som lydfil)
Bilag 5: Interview med Mads Dam Lyby, bartender, 31.03.16, (uploadet som lydfil)
Bilag 6: Interview med Sabina de Lemos, bartender, 31.03.16, (uploadet som lydfil)
Bilag 7: Interview med Stine Brinkmann, barchef, 03.04.16, (uploadet som lydfil)
Bilag 8: Interview med Nick Kasper Sandhøj, natklubejer, 01.04.16, (uploadet som lydfil)
Bilag 9: Interview med Åse Marie Hansen, Professor ved Københavns Universitet, 01.04.16,
(uploadet som lydfil)
Bilag 10: Interview med Peter Lykke Nielsen, konsulent ved 3F, 05.04.16, (uploadet som lydfil)
Bilag 11: Spørgeramme til 3F
•
Hvilke forskellige jobs indgår, når I omtaler jobgruppen tjenere?
•
Hvorfor tror I, at netop denne jobgruppe i så høj grad er udsat for seksuel chikane?
•
Kan du sige noget om, hvilke jobs inden for jobgruppen der er mest udsat for seksuel
chikane fra gæster?
Note til interviewer: Få eventuelt uddybet ovenstående spørgsmål med på hvilken baggrund.
•
Hvad oplever I, konsekvenserne af seksuel chikane er?
•
Hvad tror I, der skal gøres for at komme problemet til livs?
•
I jeres artikel “4 ud af 10 tjenere udsættes for sexchikane” skriver I, at Horesta gerne vil
gå i dialog med jer om, hvordan man får sat fokus på sexchikane i
restaurationsbranchen. Er det en dialog I er kommet videre med?
Hvis ja: Uddyb eller kan du nævne nogle pointer/status?
Hvis nej: Er 3F også interesseret i en dialog?
•
Vi undersøger i øjeblikket muligheden for at lave en kampagne, der skal få arbejdsgivere
i det danske natteliv til at sætte fokus på seksuel chikane mod deres ansatte. Kunne det
være en kampagne I rent hypotetisk kunne være interesseret i at samarbejde om? Det er
udelukkende til vores research for at få en føling med, om 3F er interesseret i at gå
videre med emnet.
Hvis nej: Hvem kunne I forestille jer at indgå i et samarbejde med for at sætte fokus på
problemet?
34
•
I har tidligere åbnet op for en dialog med Horesta. Kunne et samarbejde om en
kampagne med Horesta og videncenter for arbejdsmiljø være en mulighed I er åbne over
for?
Bilag 12: Spørgeramme til Åse Marie Hansen
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har lavet en rapport i 2014, hvor det fremgår at
seksuel chikane er meget udbredt i restauranter og barer. Derudover har 3F og Analyse
Danmark lavet en undersøgelse, der viser at 4 ud af 10 tjenere har været udsat for seksuel
chikane.
•
Hvorfor er seksuel chikane så udbredt inden for restauranter og barer?
•
Kan du sige noget om, hvilke jobgrupper (fx tjenere, kokke osv.) inden for branchen der
er særligt udsatte for sexchikane?
•
Kan du sige noget om, om det i jobgruppen ‘Tjenere og bartendere’ oftest er seksuel
chikane internt eller eksternt? (forklarende: fra gæster eller fra kollega til kollega)
•
Vi har fokus på bartendere, som ofte arbejder med kunder, der har indtaget alkohol. Er
der en sammenhæng mellem indtaget af alkohol og graden af seksuel chikane?
Hvis ja: hvordan?/uddyb sammenhængen.
•
Jeg kan se på NFA’s rapport, at udviklingen i tjenere og kokke der bliver udsat for
sexchikane er opadgående fra 2012 til 2014. Kan du sige noget om, hvorfor den er det?
•
Hvad kan man gøre på arbejdspladsen for at forebygge og håndtere sexchikane
professionelt?
•
Er det dit indtryk, at ledelsen i barer og restauranter kan gøre mere for at forebygge og
håndtere sexchikane?
•
Hvilke konsekvenser har det for medarbejderen, der bliver udsat for seksuel chikane?
•
Hvorfor er det vigtigt, at medarbejderen kan sige fra?
Bilag 13: Spørgeramme til ansatte
•
Hvor gammel er du?
•
Hvor længe har du været bartender?
•
Hvor er du bartender ?
•
Har du oplevet, at gæster kommer med seksuelle kommentarer?
Hvis ja - få bartenderen til at uddybe situationen.
Hvordan havde du det med det?
35
•
Har du oplevet fysisk berøring fra gæster?
Hvis ja: Hvilken slags? (Få bartenderen til at uddybe situationen)
Hvordan havde du det med det?
•
Har du oplevet noget andet, der var generende af mere seksuel karakter?
Hvis ja: Hvordan havde du det med det?
Hvordan reagerede du? (sagde du fra, sagde du det til chefen?)
Hvorfor reagerede du sådan? Inddragede du din chef, da du blev generet af gæsten?
Var der andre der reagerede? (venner, andre gæster)
Har du oplevet, at vennerne bryder ind?
Hvad siger folk, når du siger fra?
Er du blevet klædt på til at håndtere sådanne situationer?
Hvis ja: Hvordan? Af hvem?
•
•
•
Er der en bestemt type gæst, du oftest bliver chikaneret af?
Hvis ja: Hvilken?
Er det dit indtryk, at det hænger sammen med, hvor meget alkohol de har indtaget?
•
Hvor går din grænse mellem, at en gæst flirter til at det bliver for meget?
Ved du, hvad ledelsens holdning er til seksuel chikane på din arbejdsplads?
Mangler du viden om, hvordan du kan håndtere grænseoverskridende situationerne?
Hvis du tænker tilbage på, da du startede, ville du så ønske, at du havde haft mere info
om, hvordan du skulle håndtere seksuel chikane?
Hvis ja: Hvordan kunne du forestille dig at blive informeret om det?
•
•
•
•
Hvis nej til egne erfaringer med sexchikane
•
Har du været vidne til, at en kollega er blevet udsat for seksuelle kommentarer, fysiske
berøringer eller andet?
Hvis ja: Hvad skete der i situationen?
• Hvad gjorde din kollega?
• Greb du ind?
• Har du oplevet, at gæstens venner bryder ind?
• Er du blevet klædt på til at håndtere sådanne situationer?
Hvis ja: Hvordan?
Og af hvem?
• Hvor går din grænse mellem, at en gæst flirter til at det bliver for meget?
• Ved du, hvad ledelsens holdning er til seksuel chikane på din arbejdsplads?
Afslutning
• Hvordan er kommunikationsvejene på din arbejdsplads fx mellem ledere og andre
medarbejdere?
36
Bilag 14: Spørgeramme til ledere
• Hvad er din stilling?
•
Oplever du, at bartendere hos jer bliver generet af seksuelle kommentarer eller
berøringer fra gæster?
o Hvis ja: Hvordan? (Uddyb)
Snakker I med jeres medarbejdere om, at seksuel chikane kan være en del af arbejdet?
Hvordan klæder I jeres medarbejdere på til at håndtere de situationer?
Kommer jeres medarbejdere til dig/jer, når de oplever seksuel chikane?
Hvornår synes du, at bartenderne bør sige fra?
Forbereder du nye medarbejdere på, at seksuel chikane kan være en del af jobbet?
Hvis ja: Hvordan?
Hvis nej: Hvorfor?
•
•
•
•
•
Har I en politik om, hvordan man håndtere seksuel chikane? (nultolerance)
Hvis ja: Kender medarbejderne til den politik?
•
•
•
Kan du bruge mere information om, hvordan du bedst klæder medarbejdere på til at
håndtere seksuel chikane?
Hvad tror du, den mest optimale måde ville være, hvis du skulle klæde en helt ny
bartender på til at håndtere sexchikane? Kunne du give dem mere information inden
deres første vagt?
37