NEDLÆGGELSE AF TIDLIGERE SPRØJTEHUSE I LOKALOMRÅDERNE Odense Kommune står som ejer af i alt ni sprøjtehuse i lokalområderne. Det drejer sig om følgende adresser: • Allerup Bygade 24B, 5220 Odense SØ • Davinde Bygade 37, 5220 Odense SØ • Hjallesegade 50B, 5260 Odense S • Hjulmandsstræde 2, 5240 Odense NØ • Højbyvej 27B, 5260 Odense S • Kærbygade ved nr. 3, 5320 Agedrup • Langekærvej ved nr. 5, 5260 Odense S • Ravnebjerggyden ved nr. 76, 5491 Blommenslyst • Stenløse Bygade ved nr. 12 B, 5260 Odense S. Da sprøjtehusene ikke længere bruges til de oprindelige formål, påtænker Odense Kommune, at overdrage eller nedrive husene. Skulle der være interesserede lokale foreninger eller tilstødende grundejere til husene, som ønsker at overtage et af dem, skal der sendes en mail til Majbritt Jørgensen [email protected] (tlf.nr. 6551 2661) med beskrivelse af den fremtidige brug af huset samt eventuelle andre relevante oplysninger. Sprøjtehusene vil blive overdraget som de er og forefindes med hensyn til vedligeholdelsesstand, tinglyste rettigheder mv. Udgiften til skøde, udstykning mv. afholdes af den/de som overtager huset. Frist for tilbagemelding om overdragelse af husene er den 14. november 2016 kl. 12.00. Har der ikke været en henvendelse på huset/husene vil de umiddelbart herefter blive nedrevet. By- og Kulturforvaltningen Økonomi- og Effekt Ejendomsudvikling og Salg Nørregade 36, 5000 Odense C www.odense.dk
© Copyright 2024