konference

AKT
KONFERENCE
2016
Tirsdag den 11. oktober
I AALBORG
AKT-lærere og pædagoger, inklusionsmedarbejdere
ledere, konsulenter og andre interesserede
KONFERENCENS
FORMÅL
Formålet med konferencen er at bidrage med den sidste forskning indenfor AKT-området og
give konkrete bud på praksis.
KONFERENCENS
OPLÆGSHOLDERE
Tine Basse Fisker har siden 2010 drevet konsulentvirksomheden “Inklusion i praksis”, hvorfra
hun formidler forskning omsat til praksis. Derudover er hun tilknyttet DPU/Aarhus Universitet
som ekstern lektor.
Thomas Szulevicz er lektor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet og forsker i læringsog marginaliseringsprocesser i uddannelsessystemet. Thomas Szulevics har udgivet en bog
om PPR og er aktuelt i gang med et forskningsprojekt om undervisningsforstyrrende uro i
skolen. I den sammenhæng udgiver han til efteråret bogen “FAQ om uro i skolen”.
Mette Christensen Jensen er ansat som adjunkt på UCN, hvor hun underviser på den pædagogiske diplomuddannelse. Mette Christensen Jensen samarbejder desuden med Dr. Ross W.
Greene om at udvikle og implementere metoden Samarbejdsorienteret Problemløsning (CPS)
i en dansk kontekst.
Torben Bloksgård er forhenværende AKT-lærer, har været konsulent og underviser hos UCN i
bl.a LP-modellen og har stor erfaring med ledelse af børnegrupper, klasseledelse, relationer,
drenge og piger i dagtilbud, motivation og mestring. Senest er Torben Bloksgård ansat som
chef i konsulentvirksomheden AXCEPT, hvor han arbejder med og forsker i inklusion i praksis.
Maria Dressler er autoriseret psykolog og ekstern lektor ved Københavns Universitet og arbejder som metodeudvikler og projektleder på ”Diamantforløbene – vredeshåndtering for børn,
unge og professionelle”. Maria Dressler har bred erfaring fra børne- & unge området bl.a. fra
PPR.
Camilla Obel er uddannet lærer, og har igennem mange år arbejdet som skoleleder. Camilla
Obel har stor erfaring med elever, der balancerer på randen af eksklusion, og elever med
svære livsbetingelser. Hun har beskæftiget sig indgående med specialundervisning, både fagligt, didaktisk og pædagogisk. Gennem de seneste år har hun været udvikler og projektleder af
”Diamantforløbene – vredeshåndtering for børn, unge og professionelle”.
Charlotte Andersen er uddannet lærer og er leder af Ressourcecentret på Maglegårdsskolen i
Gentofte. Charlotte er desuden konsulent inden for følgende områder: forældrekurser, forældreinddragelse som aktiv bidragsyder til skolens fællesskaber, forståelse af børn med ADHD
eller andre børn i udsatte positioner i skolens læringsfællesskaber gennem tværprofessionelt
samarbejde og udvikling af trivselsfremmende forløb og positiv klassekultur.
KONFERENCENS
PROGRAM
Kl. 08.30 - 09.00 Kaffe
Kl. 09.00 - 09.10 Velkomst
Kl. 09.10 - 11.10 At se MED børn, der bekymrer
Ved Tine Basse Fisker
I dagens første hovedoplæg er der 2 røde tråde, som er gennemgående temaer i hele oplægget.
Det ene handler om at se MED børnene og det andet handler om at se på det, som børn falder
ud af, når de falder ud af fællesskaber. Med baggrund i forskning om børn i vanskeligheder og
inklusion, skal vi se på, hvilke metaperspektiver man kan forstå (deltagelses)vanskeligheder
ud fra, hvordan man kan få øje på, hvad inklusionsindsatser er rettet imod, og hvad vi i det hele
taget skal forstå inklusion som. Det betyder, at vi i oplægget kommer omkring såvel diagnoser,
som metateoretiske positioner, inklusionsdefinitioner og relationers betydning for børns trivsel
og inklusion. Alt imens vi bestræber os på at holde fokus på såvel individet som på fællesskab.
Kl. 11.10 - 11.30 Kort pause
Kl. 11.30 - 13.00 Undervisningsforstyrrende uro - ofte stillede spørgsmål
Ved Thomas Szulevicz
I dette oplæg skal vi kigge nærmere på fænomenet undervisningsforstyrrende uro, og i den
sammenhæng forsøge at svare på og diskutere nogle af de spørgsmål, som oftest melder sig
i forhold til forståelsen af undervisningsforstyrrende uro:
•
Hvad er undervisningsforstyrrende uro?
•
Hvorfor er uro egentlig et problem?
•
Er der mere uro i danske skoler end i andres landes skoler.
•
Er der mere uro i dag end tidligere?
•
Hvordan ser den typiske uromager ud?
•
Hvornår opstår der uro?
•
Hvordan kan uro håndteres?
Kl. 13.00 - 14.00 Frokost
WORKSHOPPER
Kl. 14.00 - 16.00 Workshopper
WORKSHOP 1
KURSUS NR. 16396
Plan B
WORKSHOP 2
KURSUS NR. 16397
Så lad dog barnet!
WORKSHOP 3
KURSUS NR. 16398
Vredeshåndtering i indskolingen
WORKSHOP 4
KURSUS NR. 16399
Skolehjemsamarbejdets betydning for børnenes trivsel
Vælg mellem følgende 4 workshopper
Du skal tilmelde dig det kursusnr, der står ud for workshoppen, så er du tilmeldt hele konferencen.
Ved Mette Christensen Jensen
I mange skoler og institutioner findes børn med en adfærd, som af de voksne opleves svært
håndterbar. Lærere og pædagoger kan opleve frustrationer og stress i forbindelse med adfærdsudfordringer i klasseværelset. Børnene har et ofte et stort ønske om at blive forstået, og
at kunne magte de sociale, følelsesmæssige eller adfærdsmæssige udfordringer de oplever,
for på den måde i højere grad at blive en del af skolens fællesskaber.
Grundantagelsen i samarbejdsorienteret problemløsning er, at børn gør det rigtige hvis de
kan. Børns adfærdsmæssige udfordringer skyldes i denne optik, at vi i omgivelserne stiller
en række krav, som børnene ikke har tilstrækkelige kognitive og sociale færdigheder til at
mestre. Når vi som professionelle i hverdagen stiller krav om netop mestring af disse kompetencer, vil barnet reagere, ofte med en adfærd der udfordrer os. Ved at insistere på et børneperspektiv, at se MED barnet, kan vi få øje på, hvornår de krav vi stiller overstiger børnenes
mestringsfærdigheder. Metoden giver helt konkrete værktøjer til samarbejdet med børnene,
de såkaldte Plan B-samtaler.
I denne workshop vil du få mulighed for at høre mere om metoden og dens fundament. Derudover vil dagen byde på konkret ’hands-on’ og guidning i arbejdet med nogle af de værktøjer,
der knytter sig til Plan B-samtalerne.
Ved Torben Bloksgård
En dynamisk måde at arbejde med børnenes læring og udvikling. Fra støtte og kompensation
til modificering og læring gennem medieret læring. Hvordan du relationel og aktivt arbejder
med børns læring i AKT problematikker. Og vigtigst hvordan du skaber mestringsoplevelser
gennem at lade barnet lykkes og vokse.
Ved Maria Dressler og Camilla Obel, Diamantforløbet
Workshoppen tager udgangspunkt i vores arbejde med de vilde, vrede og voldsomme børn.
Vi stiller spørgsmålene ’Hvordan kan vi forstå dem, og hvad gør vi med dem’ og ’Hvad gør vi,
når vi både skal tage hensyn til/inkludere det enkelte barn (som måske bliver meget vredt) og
samtidig har ansvaret for fællesskabet’?
Workshoppen bliver en vekslen mellem teori, refleksion og konkrete øvelser og greb, man
kan bruge i sin hverdag. Vi præsenterer en forståelse, hvor børns uforståelige og voldsomme
adfærd, giver mening set i lyset af deres liv og betingelser. At finde denne mening kræver,
at vi som professionelle er nysgerrige, undersøgende og kigger rigtig godt efter; At vi bliver
kloge på barnets perspektiv! Vores udgangspunkt er, at der ikke findes problembørn, kun børn
i problemer.
Ved Charlotte Andersen
Workshoppen beskriver, hvorfor et konstruktivt skolehjemsamarbejdets har stor betydning
for børnenes trivsel, herunder hvordan man kan strukturere forældresamarbejdet gennem
metoden Trivselsgrupper.
Workshoppen tager udgangspunkt i nøgleord som; samarbejde, loyalitet, rollemodeller, kommunikation, information, tryghed og trivsel. Vi kommer ind på, hvordan man konkret kan samarbejde med forældre om det enkelte barn, grupper af børn og hele klassen. Herefter vil der
være refleksion med opgaver samt afprøvning af metoder, som kan tages med hjem og implementeres med det samme.
Formålet er, at deltagerne dels hører, hvordan man kan strukturere forældresamarbejdet og
dels afprøver forskellige metoder. Målet er, at deltagerne går fra mødet med en øget forståelse for skolehjemsamarbejdets betydning for børnenes trivsel og konkrete metoder til at
arbejde med forældreinddragelse.
PRAKTISKE
OPLYSNINGER
TID
Tirsdag den 11. oktober 2016 kl. 8.30 - 16.00
STED
UCN, Mylius Erichsensvej 137, 9210 Aalborg SØ
KURSUS NR
CFU
Center for
Undervisningsmidler
Mylius Erichsens vej 137
9210 Aalborg SØ
Tlf. 72 69 20 00
Skolevangen 45
9800 Hjørring
Tlf. 72 69 25 00
E-mail kursusafdelingen
[email protected]
www.ucn.dk/cfu
16396-16397-16398-16399
Vælg 1 kursus nr. (se under workshopper)
PRIS
1.095 kr. inkl. kaffe og frokost
TILMELDING
På ucn.dk/cfu senest den 7. september 2016
ARRANGØR
Konsulent Susanne Rafn Clemmensen
UCN Center for Undervisningsmidler
i samarbejde med VIA Center for Undervisningsmidler