psykolog med
Psykologernes fagmagasin s. 20+44 Nr. 10 | 2016 | 2. årgang Fagartikler Psykologi & Viden Følg med i psykologien og læs spændende fagartikler om aktuel psykologisk forskning og praksis – skrevet af psykologer. www.dp.dk Læs fagartikler om Det professionelle møde med den, der har mistet sit barn Af Rita Poulsen, cand.pæd.psych.aut. At dø som man har levet. Samarbejde med døende og pårørende i palliativ praksis på et hospice Af Arne Skovgaard Juhl, klinisk psykolog Den gode ensomhed Af Peter Elsass, professor i klinisk psykologi Psykologernes fagmagsin Nr. 10 | 2016 | 2. årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Dette nummer: 22. oktober 2016 Næste nummer: 19. november 2016 Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: [email protected] Dette nummer Trykoplag: 10.845 ISSN 2445-6322: P (print) ISSN 2445-6330: P (online) DK ISSN: 0901-7089 Design og layout: e-Types Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: 3370 7694, [email protected] (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer: Heidi Strehmel, bladsekretær T: 3525 9706, [email protected] Annoncedeadlines: Nr. 11: 19.10 (produktannoncer) & 4.11 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 19.11 Nr. 12: 16.11 (produktannoncer) & 2.12 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 17.12 Nr. 1 (2017): 7.12 (produktannoncer) & 6.1 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 21.1 Abonnement 1.385 kr + moms [email protected] Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27 2100 København Ø T: 3526 9955 www.dp.dk Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Indhold Vi er i overtiden, det er der ingen tvivl om. Men jeg tror på, at vi kan ændre udviklingen ved at stå ved og manifestere vores menneskelighed og medmenneskelighed 11 Sort skov Det er tryggere at tage livet af sig selv et sted, hvor andre har gjort det. Reportage fra Japan, hvor selvmord florerer i en smuk skov. 34 Big data kommer Med de sociale medier har forskerne fået en helt ny metode til at bruge big data til at undersøge den mentale sundhed af store populationer og på sigt helt ned på individniveau. 26 HU Hul i terrorberedskab Trods skudattentatet i København sidste år og myndigheders påbud om, at det danske kriseberedskab skal styrkes, er der huller i Region Hovedstadens beredskab. 12 2016 | nr. 10 | | 3 Foto: Espen Rasmussen/Panos/Polfoto Psykologi i billeder 4 | | nr. 10 | 2016 Psykologi i billeder ORIGINALER Man plejede at kunne finde dem i enhver landsby. Alle vidste, hvem de var. Ofte lo folk af dem, men lige så ofte lo de sammen med dem. Andre gange var folk bange for dem, for deres udseende, deres særpræg og adfærd. Originalerne eller særlingene har spillet en vigtig rolle i små lokalsamfund, hvor de har været sociale indikatorer for normalitet. Men kan vores moderne samfund stadig rumme dem – og deres særpræg? Eller lever vor tids originaler et liv, hvor de må flytte ud af samfundet for ikke at påkalde sig myndighedernes granskende blik og undgå fx at blive institutionaliseret og medicineret? Det spørger den norske fotograf Espen Rasmussen om i en fotoserie, hvor han har rejst og besøg originaler i Norge, der er lever i skove, garager og på øde steder, langt væk fra samfundet. www.espenrasmussen.com 2016 | nr. 10 | | 5 I en ny bog hudfletter psykolog og forsker Nadja Prætorius vor tids største problemer og drømmer om et opgør med en samfundsorden, der dikterer målstyring af arbejde og uddannelse, konkurrence og individuel ansvarsplacering. Hun forudser en nødvendig omstilling af samfundet, der i stedet baserer sig på samarbejde, meningsfuldhed og udfoldelse af menneskers grundlæggende potentialer. Interview ’Vi er i overtiden’ 6 | | nr. 10 | 2016 Interview Af Henning Due, journalist Foto: Tobias Selnæs Markussen ”Her i begyndelsen af det 21. århundrede synes intet rigtigt at gå som forventet – i en grad, så vi er ved at vænne os til ikke at forvente noget.” Når man læser Nadja Prætorius’ nye bog, En verden til forskel – omstillingens nødvendige frisættelse af det markedsgjorte menneske, er det svært ikke at lade sig overrumple af alle de problemer, vi tilsyneladende vader rundt i som art og civilisation. Ja, man drukner nærmest i dem, for der er rigeligt at tage fat på: Flygtningekriser, terrorangreb, fremmedgørelse, stressepidemier, finansielle kriser, menneskeskabte klimaforandringer, you name it. Problemer, vi dagligt mindes om, når vi bladrer i avisen, tænder for 19 Nyhederne eller tjekker opdateringer fra Facebook-vennerne. Men også problemer, som sjældent kædes sammen i én og samme analyse. Her viser bogen sin åbenlyse styrke og vidner om, at Nadja Prætorius’ ærinde er lige så ambitiøst, som tematikken er kompleks. Hun identificerer samfundsproblemer globalt og lokalt – i målstyring af arbejdslivet, ensretning af uddannelsessystemer, individualisering – og finder løsningen i menneskers individuelle potentialer og, ifølge hende, vores naturlige hang til samarbejde i fællesskaber for det fælles bedste. Nadja Prætorius stiller sig dermed side om side med andre nutidige, dagsordensættende samfundskritikere som sociologen Rasmus Willig, der efterlyser mere plads til medarbejderkritik på offentlige arbejdspladser, som psykologformand Eva Secher Mathiasen, der kræver politiske visioner fra de folkevalgte politikere på Christiansborg i stedet for snæversynet målstyring af offentligt ansatte. Eller som psykologiprofessor Svend Brinkmann, der opfordrer til mod- stand mod vor tids evindelige krav om indadvendt selvudvikling, præstationsfremmende coaching og selvoptimering – og sociolog Anders Petersen, der forsker i paradokset, at konkurrencestatens borgere i ”verdens lykkeligste land” oplever en veritabel epidemi af depression og andre psykiske lidelser. Selv forklarer den 70-årige psykolog sin intention med En verden til forskel sådan her: – Jeg ønsker at give et signalement af vores tid, og jeg ønsker at bidrage til det nødvendige opgør med den samfundsøkonomiske umyndiggørelse, der finder sted i dag. Men det er lige så vigtigt et anliggende i min bog at se fremad og pege på et nødvendigt nybrud i, hvordan vi forstår og værdsætter, hvad det vil sige at være menneske. Det er selvsagt en stor mundfuld – men det er ikke første gang, Nadja Prætorius beskæftiger sig med samfundsproblemer i den størrelsesorden. I sin karriere har hun virket som psykolog, forsker, samfundsdebattør og forfatter – bl.a. udtrykt i bøgerne Stress – det moderne traume og Den etiske udfordring i en global tid – men det er første gang, hun forsøger at samle trådene fra årtiers forskning, klinisk erfaring og arbejdslivet i én bog. Nadja Prætorius vover også pelsen og giver i bogen sit eget bud på, hvordan vi kommer helskindet ind i fremtiden ved at stå ved os selv og det, der skaber mening i livet undervejs. – Jeg undersøger, hvad det er ved vores arbejds- og uddannelsesliv, der gør, at vi bliver belastet og syge. Men jeg ønsker også at skabe en bevidsthed om, hvad der gør, at mennesker trives, vokser og modnes. Alt i alt et ambitiøst projekt, som i en pressemeddelelse fra hendes bogforlag beskrives som et ”nødvendigt opgør med den herskende samfundsøkonomiske tankegang, der legitimerer rovdriften på Jorden og mennesker.” Så er tonen ligesom slået an. I En verden til forskel identificerer Nadja Prætorius en række tendenser i samtiden, som ifølge hende kan forklare, hvorfor vi – trods en historisk høj økonomisk velstand og ditto gennemsnitlig levealder i Danmark og resten af Vesten – ikke er i gang med at skabe ”den bedste af alle verdener,” men i stedet er i gang med ”på globalt plan at dehumanisere og fremmedgøre mennesker i et omfang, der er uden fortilfælde i menneskehedens historie.” Ikke mindst på grund af en af bogens største skurke: neoliberalismen – det politisk-økonomiske tankegods som vandt genklang i Vesten i løbet af 1980’erne – og som ifølge Nadja Prætorius har ”perfektioneret” udnyttelse af mennesker og Jorden i et omfang, der er uset i menneskehedens historie, og som ”hverken høj eller lav i dag kan sige sig fri fra at være dybt påvirket af.” Jeg spørger, hvad der efter hendes opfattelse adskiller neoliberalismen fra det 20. århundredes økonomiske model – den 2016 | nr. 10 | | 7 Interview ’klassiske’ kapitalisme, der blev opblødt af socialdemokratisk økonomisk omfordeling via progressive skattesystemer. – Tidligere kunne folk godt stå ved samlebåndet og tænke egne tanker og have deres eget liv uden for fabrikken. I dag okkuperer arbejdet os med hud og hår, og man har dårligt kræfter og tid til at være sammen med sine venner på samme måde som tidligere. Dermed overskrider arbejdslivet privatlivets grænser på en måde, vi ikke har set før, lyder svaret. I hendes optik går neoliberalismen og fremmedgørelsen af det enkelte menneske også hånd i hånd. – Den meningsløse styring, vi ser i bå- de den offentlige og private sektor, ensretningen og kontrollen gør os forvirrede og usikre på vores egen dømmekraft. Den form for ydre styring skaber fremmedgørelse, der virker selvforstærkende. Når vi hele tiden samtidig skal konkurrere med os selv og andre, bliver vi afhængige af personlig anerkendelse uden tanker for andre. Nadja Prætorius er ikke blind for, at der trods alt er sket en udvikling henimod en større bevidsthed om medmenneskelighed og menneskerettigheder – ikke mindst i kølvandet på de store verdenskrige. – I dag laver vi computerspil, hvor folk skyder hinanden, mens vi tidligere samledes på torvet for at se, at man pinte og hængte folk og skar hovedet af dem som underholdning. Men, indvender hun: – Kigger vi ud mod verden, ser vi stadig de allerværste sider hos mennesker udtrykt – ikke kun i form af krig og udnyttelse af mennesker, men også i form af udnyttelse og rovdrift på naturen. Kvalificeret optimisme Alligevel mener Nadja Prætorius ikke, man kan betegne hendes analyse som kulturpessimistisk, som siderne vendes i En verden til forskel. Bl.a. fordi hun i bogen beskriver et tankesæt, som hun kalder ’kvalificeret optimisme,’ et tankesæt, der hverken skal ses som ”en modvægt til en begsort pessimisme,” eller ”tjene som modvægt til en potentielt lige så fatal blind optimisme, der bygger på benægtelsen af Jordens, biosfærens og menneskehedens yderst alvorlige situation, og som ligesom pessimismen først som sidst overlader os i afmagtens blindgyde.” Tankesættet bygger på menneskers evne til at tænke rationelt, til at reflektere, indføling, indsigt, nytænkning og kreativitet. Det er ifølge Nadja Prætorius grundlæggende menneskelige potentialer, ”som er altafgørende for opbygningen af en global, bæredygtig livsførelse ud fra grundlæggende etiske motiver,” skriver hun i bogen. 8 | | nr. 10 | 2016 Interview 2016 | nr. 10 | | 9 Interview 10 | | nr. 10 | 2016 Interview En ordentlig mundfuld vil nogen nok indvende, og måske lidt for stor at bide over for de hundredtusinder af fortravlede danskere, der i dag knap nok kan få enderne til at mødes i hverdagen. Men Nadja Prætorius mener ikke, der er nogen vej uden om. – Skal vi de store samfundsmæssige problemer og de menneskelige omkostninger til livs, må vi indse, at vi har ladet rationaliteten få for stor en vægt i samfundsudviklingen og har ladet den forme, hvordan vi ser os selv og verden i en grad, så vi ikke længere kan se, at vi er mennesker i vores egen ret, siger Nadja Prætorius. Eller sagt på en anden måde: Når samfundet konstant måler os, og vi konstant måler os selv og hinanden, bliver vi blinde for, hvad vi faktisk kan som mennesker – og lige så vigtigt – hvad vi oplever som meningsfuldt. – Vi har skabt normer, der dikterer, at arbejdet skal handle om produktivitet og resultatmål. I stedet for at sige, at arbejde er noget, som alle kan bidrage med, og at der er brug for alle mennesker og deres egenskaber på arbejdsmarkedet, siger Nadja Prætorius. Hun understreger, at meningsfuldt arbejde ikke kun er forbeholdt højtuddannede og medlemmer af ’den kreative klasse i København.’ – Hvis du har gode kolleger og har gode relationer til dem, er relationen i sig selv meningsfuld. Som ung arbejdede jeg på Tuborg-fabrikken i København, hvor jeg oplevede et stærkt arbejdsfællesskab, og hvor kollegerne også hjalp hinanden i privaten, og der havde folk en selvbevidsthed om, hvad de kunne. Men den forsvinder for de tusindvis af mennesker, der ikke længere har adgang til ufaglært arbejde, og som tidligere også betød, at folk kunne forsørge sig selv og deres familier. Ifølge Nadja Prætorius er tabet af mening og kontrolbølgen både skyllet ind over private og offentlige arbejdspladser i de seneste 20 år, og det har efter hendes vurdering ført til en devaluering af mennesket, og det har betydet, at menneskers potentiale går til spilde. Den slags tanker giver En verden til forskel en utopisk glød. De leder hen mod Karl Marx, der drømte om et samfund, hvor folk kunne realisere sig uden bekymringer om sult og nød. Men Nadja Prætorius mener, at hun ikke hører hjemme i samme galej som socialismens åndelige fader. Faktisk fortæller hun at hun ikke har læst én eneste side af Karl Marx, og at hun i det hele taget har svært ved at se, at tankerne fra de store sociologiske og økonomiske samfundstænkere fra det 19. og 20. århundrede kan bruges til at løse ret mange af nutidens problemer. Samfundsteoretikerne mangler blik for mennesket, lyder hendes indvending. – Marx og andre store samfundstænkere taler om mennesker, men de taler ikke med dem. Men hvis du ikke spørger folk, hvad de selv mener og oplever, risikerer du at hægte dem af og fremmedgøre dem – uanset om dine teorier rent faktisk netop kritiserer fremmedgørelsen af mennesker. Grund til optimisme I En verden til forskel bruger Nadja Prætorius i stedet plads på at vise det, hun kalder udviklingspsykologiens ”frigørende” potentiale for samfundsudviklingen. – Børn har ikke brug for at få indkodet en ensidig rationel og selvoptimerende tankegang. De har brug for – i et empatisk rum og under vejledning af omsorgsgivere – at udforske og undersøge verden og sig selv og gøre sig begreber om, hvem de selv er, hvad omverdenen er, og hvad relationer er for noget. Hun ser kreativitet og nysgerrighed som afgørende byggesten i fundamentet for et nyt og bæredygtigt samfund. – Når videnskabsfolk gør deres største opdagelser, befinder de sig i skaberøjeblikket i et ”rum” af selvforglemmende væren. Det er dér erkendelse, indsigt og kreativitet opstår. Det er også her, mennesker får indsigter og erkendelser i hverdagen, som vi ikke kan tænke os til, forklarer hun. Hvis ikke samfundet giver plads til den type indsigter, risikerer vi ifølge Nadja Prætorius at foretage det, hun kalder ”rationalitetens overspring.” – Altså hvor vi tror, vi kan tænke os til alt ved udelukkende at bruge rationel tænkning. Men kimen til det nybrud, hun drømmer om, ligger også i menneskets naturlige tilbøjelighed til at ville hjælpe andre, mener hun. – Forskningen viser, at det ligger dybt i os at tænke på andre – at vi gerne vil hjælpe andre. Den altruistiske side af mennesket ser hun allerede knopskyde i dag i nye bevægelser: – Altså mennesker, der dyrker ting sammen – både for at producere sunde og gode råvarer og produkter og for at danne relationer med andre og skabe noget meningsfuldt sammen. Jeg spørger hende, om vi ikke allerede har set den slags alternative arbejds- og livsfællesskaber forsøgt – og fejlet – af hippie-generationen i 1960’erne – og 70’erne – og om den slags fællesskaber ikke er dømt til at fejle igen? Det mener Nadja Prætorius ikke. – I disse år blomstrer der nye typer minisamfund og kooperative fællesskaber op, hvor man producerer og udveksler daglige fornødenheder. Den type bevægelser ser jeg optimistisk på, siger hun. Det er den slags sociale spirer, der trods alt tegner lyse fremtidsudsigter, når Nadja Prætorius kigger i sin egen krystalkugle. – Faktum er jo, alle forfærdelighederne allerede er sket. Vi har set væbnede revolutioner, verdenskrige, naturkatastrofer, økonomiske kollaps, ufattelig fattigdom og hungersnød. Vi er i overtiden, det er der ingen tvivl om. Men jeg tror på, at vi kan ændre udviklingen ved at stå ved og manifestere vores menneskelighed og medmenneskelighed. 2016 | nr. 10 | | 11 Kriseberedskab HULLER I STADENS TERROR BERED Rigsrevisionen gav i 2014 danske myndigheder besked på at styrke kriseberedskabet i tilfælde af terrorangreb, men trods terrorangrebet i København sidste år er Region Hovedstadens beredskab fortsat hullet, vurderer ekspert. 12 | | nr. 10 | 2016 Kriseberedskab Af HENNING DUE, journalist HOVED SKAB Det er formentlig ikke et spørgsmål om ”hvis,” men om ”hvornår.” Efter sommerens terrorangreb mod en række europæiske byer er terrortruslen mod Danmark ”fortsat alvorlig,” lyder den seneste vurdering fra Flemming Drejer, Chefpolitiinspektør i Politiets Efterretningstjeneste (PET). At politiet fortsat er i ”forhøjet beredskab” skyldes ifølge PET såkaldt væsentlige faktorer i trusselsbilledet mod Danmark, herunder konflikterne i Syrien, Irak og ”gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS),” lød en tidligere terrortrusselsvurdering fra den 28. april i år. I samme vurdering skriver PET, at sidste års terrorangreb i København 14. og 15. februar ”med al tydelighed viste,” at der findes personer, som både har intention om og kapacitet til at begå terror i Danmark, ”og som ser ud til at være motiveret af militant islamisme.” Danskere – og i særdeleshed københavnere – lever i dag med bevidstheden om, at en gruppe selvmordsbombere eller en såkaldt ’enlig ulv’ som Omar El-Hussein, der gennemførte de to skudattentater i København i 2015, kan dukke op ud af det blå og detonere hjemmelavede bomber eller trykke på geværaftrækkeren i metroen, på Københavns Hovedbanegård eller et andet knudepunkt i hovedstaden. Alligevel har den ansvarlige myndighed, Region Hovedstaden, flere huller i den del af kriseberedskabet, der skal sikre, at borgere, der rammes af psykiske problemer i dagene og ugerne efter et terrorangreb, får den nødvendige hjælp og behandling. Allerede i april 2014 krævede Rigsrevisionen i en beretning til Statsrevisorerne, at de danske myndigheder – med afsæt i de norske myndigheders erfaringer fra Anders Behring Breiviks terrorhandlinger i Norge i juli 2011 – ”skal styrke den psykosociale indsats” i både den akutte og opfølgende fase efter et terrorangreb eller andre katastrofer og ulykker. Men et internt notat om sundhedsberedskabet efter skudattentaterne i København fra Region Hovedstaden, som Magasinet P har fået aktindsigt i, viser, at regionen ikke satte en aktiv indsats i gang i dagene og ugerne efter angrebene. Ifølge det interne notat bestod Region Hovedstadens beredskab kun af krisestøtte og en psykosocial indsats – såkaldt ”selvhjælp” til direkte påvirkede borgere – i det første døgns tid efter angrebene. Notatet viser også, at regionens kriseterapeutiske beredskab blev aktiveret to gange i den akutte fase – efter angrebet på Krudttønden på Østerbro og dernæst efter angrebet ved synagogen i Krystalgade i København. Men bortset fra et enkelt tweet fra Københavns Politi måtte andre berørte borgere i dagene efter 2016 | nr. 10 | | 13 Kriseberedskab skudattentaterne forgæves lede efter information om, hvor de kunne henvende sig for at få psykologisk krisehjælp, hjælp til at håndtere frygten for et nyt angreb eller egentlig behandling for psykiske problemer udløst af angrebene. Ifølge sundhedsloven er det regionsrådets og den enkelte kommunes ansvar at udarbejde en såkaldt kriseberedskabsplan, der skal træde i kraft, hvis et terrorangreb rammer et sted i Danmark. I Sundhedsstyrelsens Vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning kan man læse, at det kriseterapeutiske beredskab skal bestå af tre faser: ”den akutte fase” med akut krisestøtte til de direkte berørte, ”overgangsfasen,” der kan vare op til flere uger og bør fokusere på de psykologiske og sociale konsekvenser hos de berørte, og hvor det også kan være nødvendigt med en såkaldt aktiv opsøgende indsats som fx krisesamtaler og telefonrådgivning til pårørende. Og endelig ”den opfølgende indsats,”der skal forebygge og behandle posttraumatisk belastningsreaktion og andre følgetilstande hos borgere, der viser tegn på psykiske lidelser udløst af terrorangrebet. I et skriftligt svar til Magasinet P oplyser Region Hovedstaden, at regionens beredskabsplan for overgangsfasen og den opfølgende indsats er nedfældet på såkaldte Actioncards – en slags handlingshuskelister. Et af punkterne på huskelisterne er, at regionens direktion og kriseledelse skal ”tage stilling til behovet for opfølgende behandling i forhold til kapacitet” og ”tage stilling til behov for egentlig posttraumatisk kriseterapi.” Et andet punkt på huskelisterne er at orientere ”kriseramte om muligheden for opfølgende behandling, herunder udlevering af infofolder.” Men ifølge Magasinet P’s oplysninger er der ingen konkrete handlingsplaner for beredskabsindsatsen på den længere bane målrettet borgere, som ikke direkte berøres af fx et terrorangreb. Flere mangler Magasinet P har fremlagt oplysningerne for Keld Molin, psykolog med speciale i psykotraumatologi og forfatter til bogen Terrorangrebets psykologi, og han ser flere mangler i beredskabsplanen. – Der mangler en egentlig plan i form af retningslinjer, som beskriver formålet og ansvaret, rammerne og ressourcerne, og som kan indeholde et fagligt idekatalog til, hvordan overgangsfasen og den opfølgende fase skal håndteres, siger han. Keld Molin henviser til udenlandske erfaringer, der ifølge ham viser, at en opfølgende indsats kan være “særdeles ressourcekrævende” i forhold til mandetimer, økonomi og tid. 14 | | nr. 10 | 2016 – Derfor er det vigtigt på forhånd at få beskrevet opgaveløsningen og dens rammer for at undgå usikkerhed og organisatoriske konflikter, siger han. Keld Molin efterlyser også en større detaljegrad i beredskabsplanen. – Jo sjældnere planen anvendes, jo mere bør der gøres ud af detaljerne, så der undgås usikkerhed og vilkårlighed, og så alle involverede forstår deres opgave. Han vurderer desuden, at notatet afspejler ”en usikkerhed” i forhold til regionens fordeling af ansvaret for de forskellige opgaver. – Det bør være velbeskrevet på forhånd, så man ikke skal til at diskutere den slags midt i kaosfasen, siger han. Keld Molin påpeger, at det kræver en egentlig opsøgende indsats, hvis myndighederne skal lokalisere og hjælpe borgere, der rammes af posttraumatisk stresstilstand (PTSD) eller andre psykiske lidelser efter et terrorangreb. – Det kan være i form af guidede selvhjælpsgrupper, aktiviteter på arbejdspladser, skoler og lokalsamfund, siger Keld Molin. Et kriseberedskab skal altså ikke kun sikre hjælp til de direkte berørte på skadesstedet efter et terrorangreb, men i lige så høj grad sikre hjælp til borgere i hele landet på den længere bane – uanset om frygten for et nyt terrorangreb er velbegrundet. – De her tiltag er vigtige, fordi vi ved, at kun få af dem, som får PTSD-symptomer, selv henvender sig for at få hjælp, siger han og henviser til et forskningsprojekt, som han selv var med til at gennemføre, og som undersøgte, hvordan borgerne og indsatspersonellet reagerede psykologisk efter den største ulykke i nyere tid i Danmark, fyrværkeriulykken i Seest i 2004. Tog notam af kritik Region Hovedstadens kriseberedskabsplan er tidligere blevet kritiseret af blandt andet Keld Molin i dagene efter terrorangrebene i København sidste år. Dengang efterlyste han også en mere tætmasket beredskabsindsats. – Myndighederne har ikke haft fokus på psykoedukation af borgerne. Altså oplysning til borgerne om, hvordan berørte kan håndtere begivenheden selv, hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på, og hvor de kan henvende sig for at få hjælp, sagde han til det tidligere fagblad Psykolog Nyt. Også Ask Elklit, professor i klinisk psykologi ved Syddansk Universitet og specialist i PTSD, efterlyste dengang en mere omfattende indsats. – Det største problem er, hvordan man opsporer alle de berørte mennesker, og derfor burde myndig- Kriseberedskab De her tiltag er vigtige, fordi vi ved, at kun få af dem, som får PTSDsymp tomer, selv henvender sig for at få hjælp – Keld Molin, psykolog med speciale i psykotraumatologi 2016 | nr. 10 | | 15 Kriseberedskab til dagligdagens ulykker og hændelser, ikke til katastrofer og terrorangreb, siger han. Keld Molin finder det også problematisk, at planlægningsindsatsen i Danmark primært er overladt til psykiatrien i dag. – I dagligdagen arbejder psykiatriske afdelinger hverken med psykosocial bistand i forbindelse med terrorangreb, krisekommunikation eller proaktiv støtte til lokalsamfund og terrorberørte. Det hører ikke til psykiatriens kernekompetencer, siger han. hederne have sat en grundig kommunikationskampagne i gang og oplyst borgerne, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever stress-symptomer eller lignende, sagde han til Psykolog Nyt. Region Hovedstaden skrev efterfølgende til Psykolog Nyt, at ”det er vurderingen, at politiets information har været tilstrækkelig sammenholdt med, at borgerne kender til de normale indgange til sundhedsvæsenet.” Men i et såkaldt erfaringsnotat udarbejdet af Sundhedsstyrelsen dateret den 10. august 2015, som Magasinet P har fået aktindsigt i, fremgår det, at Region Hovedstaden efterfølgende tog notam af kritikken. ”Der er i visse dele af pressen blevet rejst kritik af Region Hovedstadens kommunikationsindsats i relation til krisehjælpen. Kommunikationsindsatsen blev oplevet som for sparsom, hvad angik information om muligheder for krisehjælp og information om almindelige krisereaktioner. Dette er efterfølgende håndteret i psykiatrisk kriseledelse. Krisefolder er blevet opdateret og er nu tilgængelig for alle på psykiatriens hjemmeside, ligesom at der er generel information om akuthjælp på siden,” står der i notatet. Folderen, der kan findes på undersiden ’Akut hjælp’ på Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside, forklarer, hvor man kan søge hjælp ved ”belastende” eller ”langvarige” reaktioner og giver gode råd til, hvad ”man selv kan gøre” – fx tale om sin oplevelse med ”familie, venner eller arbejdskammerater” eller ”andre mennesker, som har været med i den samme begivenhed.” Magasinet P har også bedt Keld Molin vurdere den opdaterede krisefolder. – Indholdet er fint, men folderen kan kun anvendes 16 | | nr. 10 | 2016 Mulige millionbesparelser Keld Molin efterlyser desuden en national folkesundhedsstrategi, som myndighederne kan benytte sig af i fx terrorsituationer, og som hjælper myndighederne med at forstå, hvordan befolkningen reagerer, og hvilke behov befolkningen har og på den måde kan bruges til at guide befolkningen. Han peger på USA som det gode eksempel: I 2003 udarbejdede Institute of Medicine of the National Academies en rapport med overskriften Preparing for the psychological consequences of terrorism, som var instituttets bud på en folkesundhedsstrategi til de amerikanske myndigheder i tilfældet af et terrorangreb. Ifølge instituttet kan rapporten dels bruges til at adressere ”alle risici og borgere før, under og efter et terrorangreb for derved at begrænse terrorens psykologiske konsekvenser” – og dels til at overvåge folkesundheden i faserne med det formål at ”udvikle metoder til passende interventioner for særligt udvalgte grupper.” I august måned annoncerede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i kølvandet på sommerens bølge af terrorangreb på europæisk grund, at regeringen vil afsætte et endnu ukendt milliardbeløb til en ny ”national sikkerhedsplan” i regeringens bebudede 2025-plan. Ifølge regeringen skal pengene gå til dansk politi, Forsvaret og efterretningsvæsenet, men de foreløbige udmeldinger tyder ikke på, at sikkerhedsplanen også vil omfatte en folkesundhedsstrategi i tilfælde af terrorangreb. Nyheder om psykologi Aktuelt Af redaktionen Populær ADHD i Kriminalforsorgen Mennesker med ADHD-diagnose er overrepræsenterede i Kriminalforsorgens institutioner i forhold til befolkningen generelt. I en ny Ph.d.-afhandling, der er udarbejdet af Nichlas Permin Berger fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, undersøges ADHD som et socialt og kulturelt fænomen inden for Kriminalforsorgen. Afhandlingen viser, at ADHDdiagnosen er karakteriseret ved, at alle informanter i høj grad deler forståelsen af ADHD som en defekt i hjernen. Diagnosen har både konsekvenser for samspillet mellem indsatte/klienter og de professionelle, for de professionelles handlingsstrategier og muligheder og for de kriminelles måder at forstå sig selv på. Den konkluderer også, at Kriminalforsorgen står over for en udfordring med at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til de mange ADHD-relaterede problematikker og afgrænse sig fra dem i forhold til de andre målrettede indsatser og tilbud i fx kommunalt regi, som klienterne ofte benytter sig af. For frontmedarbejderne er spørgsmålet og udfordringen, hvordan man identificerer personer med ADHD, når ADHD-diagnosen tilsyneladende er så attraktiv blandt de kriminelle, og hvordan mennesker med ADHD håndteres i praksis. Alarmerende rekord i antallet af psykiske arbejdsskader Sidste år anmeldte 5.539 danskere en psykisk arbejdsskade. Det er endnu en rekord. Siden 2010, hvor der blev anmeldt 3.107 psykiske arbejdsskader, er skaderne blot steget år efter år efter år. Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings årsrapport. Problemet vedrører særligt medarbejdere i den offentlige sektor, som får stress, PTSD eller depression. Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, er bekymret over udviklingen. – Hvis regeringen ønsker, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, så må den også hjælpe med til at sætte en stopper for, at for mange nedslides før tid. Det er tid til at fjerne skyklapperne på det her område og sørge for, at der tilføres økonomiske midler. Et evidensbaseret meditationskursus mod stress, udviklet af psykolog og ph.d. Christian Gaden Jensen, der tilbydes gratis til stressede borgere, har været en succes i Københavns Kommune gennem godt et år. Tilbuddet er også indført i Aalborg Kommune, der nu skræddersyr et forløb til stressede elever på kommunens ungdomsuddannelser. – Formålet er både at give de unge redskaber til at fremme trivsel og forebygge stress, og at få kontakt med de psykisk sårbare unge så tidligt som muligt. Vi vil gerne hjælpe dem på ret køl igen, så de bl.a. kan fastholdes på uddannelsen. Konceptet er specialdesignet til unge på baggrund af ”Åben og Rolig”-forløbet, som tilbydes voksne med stresssymptomer, siger Bettina Bisp Jensen, leder af Center for Mental Sundhed i Aalborg Kommune, i en pressemeddelelse. Åben og Rolig-konceptet til unge er udviklet i samarbejde med Center for Psykisk Sundhedsfremme og Danmarks Pædagogiske Universitet. Igennem et pilotforløb er der indsamlet data for at sikre et evidensbaseret og kvalitetssikret tilbud. Erfaringerne og dataene fra forskningsprojektet er allerede ved at vække international opsigt. Til november skal Christian Gaden Jensen, der også er leder af Center for Psykisk Sundhedsfremme, præsentere projektets resultater på en international konference om mental sundhed i San Diego, USA. Gratis kommunale stress-kurser en succes Flere unge bryder den sociale arv Mens det de seneste 10 år har været et problem at få børn af ufaglærte til at bryde den sociale arv, ser den udvikling nu ud til at være vendt. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har set på, hvor mange 25-årige med ufaglærte forældre, der tager en uddannelse efter grundskolen. I 2006 gjaldt det for cirka 60 procent af de 25-årige, herefter faldt andelen til cirka 50 procent i 2014. Men nu viser tallene, at det igen er cirka 60 procent – altså samme niveau som tidligere. Og for første gang i næsten 10 år er andelen af mønsterbrydere steget to år i træk. Analysen viser samtidig, at de unge mønsterbrydere frem for at vælge erhvervsuddannelser, der ellers synes oplagt, i højere grad får en lang videregående uddannelse. 2016 | nr. 10 | | 17 Videnskab Ny forskning Narcissisme: Skyldes det opdragelsen? Narcissisme er blevet defineret som ”kærlighed til sig selv.” I Freuds psykoanalyse blev narcissisten typen på det auto-erotiske driftsstyrede menneske. Siden da er fokus skiftet markant, og begrebet indgår i dag som en del af selv- og personlighedspsykologien. Longobardi et al. definerer narcissisme ret konkret: Det er en persons stærkt positive selv-billede, som opfylder dennes behov for bekræftelse, succes og selv-promovering. De mener, at narcissisme ikke nødvendigvis er patologisk, men en selv-konstruktion inden for det normale. Men hvad skaber den (ikke-patologiske) narcissist? Da Antisocial i klassen Adfærdsproblemer hos børn og unge har længe været i fokus i forskningen. Der ser her ud til at være en slags ’debutstart,’ hvor almindelig ’væren-på-tværs’ gradvist fører over i decideret anti-social opførsel og for nogle senere kriminalitet. Konkret viser det sig ved truende og intimiderende opførsel, overtrædelse af sociale spilleregler og at problemadfærden er hyppig og intens. Vi ved også, at opvækst i bestemte miljøer ikke determinerer, men forøger risikoen for at havne i kriminalitet. Men når vi undersøger de unge selv, hvad kan vi så sige om deres holdninger og deres rolle i klassen? Det er nu undersøgt. Metode: 885 skoleelever mellem 14 og 17 år indgik i undersøgelsen. 18 | | nr. 10 | 2016 personlighedstræk udvikles i barndommen, er det nærtliggende at spørge, om forældrenes opdragelsesstil kan udvikle narcissistiske tendenser. Hvis dét er forklaringen, hvilken type opdragelse er så mere afgørende end andre? Den kontrollerende, autoritære stil eller den rosende, men permissive opdragelse? Det har et systematisk review over udvalgte studier nu forsøgt at besvare. Metode: Ud fra en række selektionskriterier, der skulle sikre kvalitet og rimelig ensartethed, blev 10 empiriske studier udvalgt til nærmere analyse af hovedtendenser og forskelle i resultaterne. Den første konklusion blev, at der ikke var nogle hovedtendenser. Hverken den autoritære eller den permissive stil var generelt associeret med narcissisme. Det forklarer forskerne med, at de valgte De besvarede 1) The Interpersonal Values Questionnaire, som blev brugt til at måle alle elevernes interpersonelle holdninger til, hvordan man opfører sig over for andre. 2) Antisocial-Delinquent Behaviors Questionnaire, som målte alle elevernes mulige antisociale og kriminelle adfærd. Dataanalyser udvalgte her de unge, som kunne karakteriseres som decideret antisociale (delinquent) og sammenlignede dem med resten af skoleeleverne. Resultaterne viste, måske ikke overraskende, at de antisociale ikke klarede sig godt i skolens fag. Det viste sig ved, at de dumpede langt hyppigere i faglige test end de andre elever. Især dumpede de, som ikke syntes, det er vigtigt at vise venlighed og hjælpsomhed over for andre, og de scorede også højt på antisocial adfærd. Interessant var, at elever metoder og populationer var temmelig uensartede, udsprunget af forskellige forskningstraditioner. Ifølge dem bliver en sammenligning på tværs derfor ikke mulig. Men det kan også tolkes som, at der ikke er nogen specifik opdragelse, som udvikler narcissisme. Et fælles træk var dog dette: Autoritativ (ikke autoritær) opdragelse – hvor forældre stiller afstemte krav og er indlevende – fører altid til barnets positive udvikling. Og dét resultat stemmer fint med en lang række andre undersøgelser af forældrestil. Kilde: Longobardi C., et al. (2016) “Can Parenting Styles Affect the Children’s Development of Narcissism? A Systematic Review.” Volume 9. The Open Psychology Journal. som blev betragtet som ’ledere,’ blev bedømt som ’uafhængige af andre,’ og som mødte ’anerkendelse’ fra kammeraterne, viste højeste grad af antisocial adfærd. Det er jo begreber, som vi ofte forbinder med noget positivt. Molero, et al. forklarer fundet på denne måde: Det er individer, som vil anerkendes og beundres af andre; de bruger deres egne kriterier for, hvad de kan tillade sig; de udøver konsekvent autoritet over kammerater og lærere; de er ikke hverken generøse eller hjælper andre. Med andre ord: de udøver et lederskab bygget på et frygt- og magtregime. Kilde: Del Mar Molero, M., et al. (2016). “Interpersonal values and Academic Performance Related to Delinquent Behaviors.” Front. Psychol. Videnskab Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet Giver kønslighed flere olympiske medaljer? Lighed og ulighed mellem mænd og kvinder har en lang række konsekvenser for samfundet. Når social-psykologisk samfundsrettet forskning beskæftiger sig med det, undersøger man eksempelvis politisk, økonomisk, uddannelses– og sundhedsmæssig kønslighed/ulighed. Herfra ved vi, at desto større kønslighed et samfund har, desto større nationalprodukt. Eller sagt med andre ord: når kvinderne tager uddannelser og kommer på arbejdsmarkedet, så stiger samfundets velstand betydeligt. Men når det kommer til et lands sportspræstationer Når familie-arbejde og arbejde-familie kolliderer I resiliensforskningen ses en konfliktfyldt arbejdsliv/familieliv-balance som en markant risikofaktor for psykisk og fysisk sundhed. De fleste voksne lever i to indflydelsesrige sfærer i samfundet – familien og arbejdet. Begge fylder meget i hverdagen, hvad angår rolleforventninger, krav, ansvar og pligter. Vi ved fra tidligere forskning, at når familieliv og arbejdsliv er i konflikt, kan det skabe stress. Spørgsmålet er så – når der er en konflikt – om det er arbejdets krav, der primært trænger ind i familien, eller om det er problemer i familien, som forårsager konflikter med arbejdet. på eliteplan handler det vel bare om at have et professionelt talent-, spotnings– og træningssystem for de allerbedste sportsudøvere, mænd såvel som kvinder? Det er klart, at det er vigtigt, men spiller et lands grad af kønslighed en rolle for, hvordan dette land klarer sig ved store internationale sportsbegivenheder? Giver ’win’ i kønslighed også ’win’ i olympiske medaljer? Lad os se nærmere på det. Metode: Bai et al. kombinerede via en række avancerede statistiske analyser mange landes kønslighed/ulighed på en række områder med vundne olympiske medaljer for både mænd og kvinder. Der blev kontrolleret for en række variabler, fx befolkningsstørrelse og bruttonationalprodukt, som kunne føre til forkerte fortolkninger. Resultaterne var slående: Desto mere Eller måske begge dele? Det har et review af særligt udvalgte undersøgelser besvaret. Metode: Ud af 440 undersøgelser blev 48 udvalgt, som har undersøgt begge sider af rollekonflikten – dvs. både familiens indflydelse på arbejdet og omvendt. Undersøgelsernes resultater blev herefter kategoriseret og grupperet efter hyppighed, så man kunne udlede nogle typiske mønstre. Resultater: Uanset om det er arbejdet eller familien, der er ’arnestedet,’ så har konflikten klare negative konsekvenser for de berørte. Eksempelvis viser der sig en negativ indflydelse på forældrebarn kontakten. Dvs. at det går direkte ud over børnene, at mor eller far er i en arbejde/familie konflikt. Især arbejdsrelateret stress inducerer stærkt negative konsekvenser i familien: Udmattelse, politisk, økonomisk, uddannelses- og sundhedsmæssig kønslighed et land har, desto flere olympiske medaljer kunne det hente hjem. Læseren tænker måske, at det så er kvindelige atleter, der høster de flere medaljer, set i forhold til kvinder fra lande med større ulighed mellem kønnene. Sådan er det også, delvist. For jo større økonomisk og uddannelsesmæssig kønslighed et land har, desto flere medaljer vinder også mændene. Ergo: Kønslighed er ikke en trussel mod mænd – tværtimod. Det giver en olympisk ”win-win”-effekt for både mænd og kvinder. Kilde: Bai, F. et al. (2016). “The Robustness of the Win–Win Effect.” Journal of Experimental Social Psychology. utilfredshed med livet, fysiske sundhedsproblemer, vrede, angst og depression. Søvnproblemer er desuden et resultat af kollision med arbejdslivet, hvilket igen forstærker de negative reaktioner. Alt i alt: Det er oftere problematiske forhold på arbejdet og ikke i familien, som skaber konflikten, selv om begge sfærer nødvendigvis er involveret. Forfatterne anbefaler, at interventionsprogrammer ikke rettes mod individet og familien. Det handler derimod om organisatorisk at fjerne/mindske de stressorer på arbejdspladsen, som skaber kollisionen med familien. Kilde: Ioannidi, D.-E., et al. (2016). “The Implications of the Conflict between Work and Family in Strain Levels: A Review Paper.” Psychology. 2016 | nr. 10 | | 19 Oprør OPRÅB FRA Af Henning Due, journalist Foto: Marie Hald GULVET 20 | | nr. 10 | 2016 Oprør 50 yngre psykologer og psykiatere trodsede årtiers arbejdskultur blandt læger og psykologer i psykiatrien, da de i september sammen skrev et åbent brev – og skabte mediestorm – om forholdene i den danske børne- og ungepsykiatri. De håber at have sået et frø til et systemopgør med den psykiatriske ende af det danske sundhedsvæsen. Den 14. september var en særlig dag for Anette Pilegaard og Louise Lundstrøm. Den dag blev de to, der er under uddannelse i Region Hovedstadens Psykiatri som specialpsykologkandidat og speciallæge i børn- og ungdomspsykiatri, berømte, da et åbent brev med deres og 48 andre yngre lægers og psykologers underskrifter, landede på forsiden af Dagbladet Information. ’Opråb fra psykiatrien: Vi gør børnene mere syge – ikke raske’ hed overskriften. I brevet, som var adresseret til politikere og ledere på landets børne- og ungdomspsykiatriske centre, fortalte 50 psykologer og kommende børne- og ungdomspsykiatere råt for usødet om deres oplevelser som ansatte på psykiatriske afdelinger rundt omkring i landet. ”Børnene og deres familier bliver ikke længere mødt på en meningsfuld måde under de betingelser og den styringsform, vi er underlagt – hverken fagligt eller menneskeligt. Børnene får, efter vores mening, ikke den hjælp, de skal have,” stod der i brevet, der konkluderede, at ”effektiviseringsskruen nu er strammet så hårdt, at gevindet er gået i stykker.” Der skrives om ”stigende produktivitetskrav,” som ifølge medunderskriverne også betyder, at de kliniske behandlingsretningslinjer fra Sundhedsstyrelsen ikke bliver fulgt i praksis. Og hvordan behandlere i psykiatrien nogle gange tvinges til at stille diagnoser på børn ”på baggrund af andres vurderinger beskrevet kort i patientens journal” – at lægerne er hurtigere til at opstarte medicinsk behandling, ”fordi der ikke er ressourcer til terapeutisk behandling, eller fordi der ikke kan iværksættes de nødvendige initiativer og den rette pædagogiske tilgang til barnet i skolerne.” Den slags vidnesbyrd fra maskinrummet i børneog ungdomspsykiatrien er sjældne i den danske dagspresse, og der gik ikke mange timer, før politikere fra Folketinget og landets regioner, der driver psykiatrien, begyndte at skyde fra højre og venstre og op og ned. Inden dagen var omme, havde brevet snuppet topplaceringen hos de fleste nyhedsmedier i landet. Men brevet var også et brud på årtiers arbejdskultur blandt læger og psykologer i psykiatrien. – Det er jo en lille revolution: At vi to faggrupper stiller os sammen på den her måde og går ud med det budskab, fortæller Anette Pilegaard, da Magasinet P møder de to. Louise Lundstrøm nikker. – Traditionelt har vi hver for sig holdt os inden for egne rækker. Læger og psykologer er vel traditionelt set nogle af de mest loyale faggrupper over for ledelsen i sundhedsvæsenet. Derfor er det her banebrydende, siger hun. Det har Louise Lundstrøm ret i på flere måder, for det sker sjældent, at 50 medarbejdere fra en håndfuld offentlige arbejdspladser kan tvinge armen om på ryggen af en minister og skabe en officiel reaktion på få timer. Da Ritzaus Bureau samme dag bad sundhedsminister Sophie Løhde (V) kommentere på indholdet af brevet, gik hun i byen med en dundrende kritik af regionerne, som ifølge hende er udtryk for, at regionerne ikke har forvaltet de to ekstra milliarder kroner ordentligt, som regeringen sidste år afsatte til netop psykiatrien. Men selvom både Anette Pilegaard og Louise Lundstrøm mærkede den massive medieinteresse for deres budskab dagen igennem, har de ikke meget at sige til det politiske efterspil. I deres dagligdag 2016 | nr. 10 | | 21 Oprør kan de ikke mærke forskel på, om der afsættes et par ekstra milliarder kroner her eller der, når politikerne samtidig årligt tømmer regionernes psykiatri-pengekasser for massive millionbeløb. På personalemøderne i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden bliver de to jævnligt præsenteret for produktivitetsmål og andre tal fra ledelsen, men tallene i Powerpointpræsentationerne stemmer ikke overens med den virkelighed, de selv bevæger sig rundt i på hospitalsgangene. For Anette Pilegaard og Louise Lundstrøm er hverdagen – og ikke beregninger i Excel-ark – det stærkeste vidnesbyrd om derouten i psykiatrien, og derfor holdt de sig også til at give eksempler fra deres eget arbejdsliv i brevet. De får fx af vide, at produktionstallet i Region Hovedstaden er 40 procent lavere end forventet, og at det svarer til, at personalet i gennemsnit ser én patient om dagen. Men Louise Lundstrøm ser typisk tre eller fire patienter og deres familier hver dag. Det er jo en lille revolution: At vi to faggrupper stiller os sammen på den her måde og går ud med det budskab — Anette Pilegaard, specialpsykologkandidat i Region Hovedstaden – Og så giver den slags tal jo ingen mening. De virker absurde, siger Louise Lundstrøm. Deres protest handler først og fremmest om tid. Eller mangel på samme. Tid til patienter, til at undersøge ordentligt, tid til at tale med forældrene og ikke mindst tid til børnene selv. Louise Lundstrøm fortæller, at mange af hendes kolleger ofte går hjem uden at have skrevet et eneste ord i de patientjournaler, som de er forpligtet til at føre ifølge autorisationsloven. Ellers kan de ikke nå at ”presse en ekstra patient ind,” som hun formulerer det. Journalskriveriet må vente til tidspunkter uden for den almindelige arbejdstid. Hun gør, hvad hun kan, for at nå flest mulige patienter på en dag, men hun kan indimellem se i øjnene på børnene og deres forældre, at de ikke kan følge med. – Hvis jeg skal finde ud af, hvad der er galt med et barn, har jeg brug for tid til at se barnet flere gange i forskellige sammenhænge og at tale med familien, indskyder Anette Pilegaard. 22 | | nr. 10 | 2016 De oplever, at deres daglige patientmøder i den praktiske virkelighed er endestationen for et eskalerende sundhedspolitisk slagsmål mellem folketingspolitikere og regioner, som handler om, hvad borgerne kan og skal forvente af en psykiatri, der skal behandle flere og flere borgere for nogenlunde samme pose penge. Men hvad der mest af alt handler om mangel på tid, kan af udenforstående misfortolkes som manglende faglighed. Det frustrerer også Anette Pilegaard og Louise Lundstrøm. – Man kan ikke bare dumpe ind til en samtale med en patient uden overhovedet at have forberedt sig. Det er respektløst og uansvarligt, men det får vi af vide, at vi skal. At vi er nødt til at skrue ned for, hvor meget vi arbejder med hver patient, siger Louise Lundstrøm og fortsætter i højt tempo: – Jeg skal dokumentere, hvad jeg laver. Det kræver autorisationsloven. Så holder det jo ikke, hvis der går flere dage, før jeg får tid til at skrive journaler, siger hun. Ingen tid til syge børn Anette Pilegaard har også været med længe nok i psykiatrien til at huske, at tingene har set anderledes ud. – Da jeg startede som psykolog i psykiatrien i 2005, kunne man selv planlægge sin tid. I dag skal man møde senest klokken 08.30, mens det tidligere hed, at vi alle sammen skulle være der mellem klokken 10 og 14. Det betød, at personalet derudover selv kunne prioritere, hvornår de ville have patienterne, som ofte kører på en anden døgnrytme end de fleste, siger hun. Louise Lundstrøm fortæller videre: Flere af hendes kolleger har prøvet at blive spurgt af ledelsen, om de havde mulighed for at arbejde noget af dagen, når deres børn var syge. De har også fået at vide, at deres overenskomstsikrede mulighed for at blive hjemme på barnets anden sygedag ikke kan lade sig gøre. – Jeg opfatter det som manglende lydhørhed over for de ansatte, som en sjælden gang i mellem har brug for lidt imødekommenhed fra deres arbejdsplads. Men det siger noget om, hvor presset ledelsen i psykiatrien er, siger Louise Lundstrøm. Hun har også oplevet, at hun og kollegerne er blevet kaldt til samtale, hvis de arbejder over for at komme til bunds i papirarbejdet. – Der er ikke ressourcer til det. Vi ligger vandret, spiser sjældent frokost sammen, har ofte ikke tid til at gå på toilettet, og vi kender ikke længere hinanden. Den pressede hverdag betyder også, at der sker en konstant udskiftning af personalet, når folk finder et andet arbejde, og det har den konsekvens, at der mangler erfarne kolleger på afdelingerne til at hjælpe de nyansatte, som fylder mere og mere, og som hverken har rutinen eller hastigheden til at løbe ekstra stærkt. Der kan stadig være dage, hvor det er 100 procent meningsfuldt at være på arbejde – fx når hun møder børnene og deres forældre. Oprør – Men jeg kan simpelthen ikke længere huske, hvad det er for små sedler, jeg skal aflevere til sekretærerne og hvorfor, siger Louise Lundstrøm. For hende afspejler brevet ”15 års erfaring som læge og fem års opsparede frustrationer i børne- og ungdomspsykiatrien.” Anette Pilegaard lufter samme slags tanker. – I årevis har jeg gået rundt og tænkt, at jeg reelt bare er en højtuddannet fabriksarbejder. Det er den slags, der bygger sig op, siger hun. Små og store opsparede frustrationer, som for begges vedkommende har hobet sig op i årevis, og som i juni måned fik dem til at træffe beslutningen om at skrive under på brevet. Men ikke uden en smule rysten på hånden. – I starten hørte vi, at folk var nervøse for deres karriere, men da vi først kom i gang, og ordet spredte sig om brevet, gik det hurtigt. Og opbakningen fortsætter. Efter udgivelsen af brevet blev der mobiliseret 43 nye medunderskrivere på bare halvanden dag. Nye toner Reaktionen fra ledelsen i Region Hovedstadens Psykiatri kom et par dage efter, brevet blev offentliggjort. Medunderskriverne blev indkaldt af centerchefen i Region Hovedstadens Psykiatri til møde, men skideballen udeblev. – Det kom faktisk bag på os. Da vi blev interviewet til Information, var vi alle sammen nervøse for, at vi ville blive indkaldt til tjenstlige samtaler af vores chefer. I stedet kom der et såkaldt dialogmøde ud af det. – Som sådan kom ikke noget nyt frem under solen, for medarbejderne i psykiatrien har forsøgt at kommunikere deres oplevelser af forringede arbejdsvilkår og patientbehandling i årevis, men alligevel føltes mødet anderledes, fortæller Anette Pilegaard. – Vi har opnået en tættere dialog med bl.a. vores centerchef. Vi har skabt en ny bro, og under mødet hørte vi blandt andet, at ledelsen også havde arbejdet for, at vi kunne blive målt på mere fornuftige mål, ligesom vi ønsker det, men at det var blevet nedstemt i regionerne. Det anede vi intet om på forhånd, siger hun. Hverken Anette Pilegaard eller Louise Lundstrøm tør sige, hvad der på den længere bane kommer ud af brevet. Men siden de tog bladet fra munden og gik i dagspressen med deres oplevelser, har de begge haft en følelse af, at de har gjort noget vigtigt. Måske endda en forskel. – Det har været fantastisk, at to store faggrupper fra hele landet har stået sammen om det her. Det giver mig arbejdsglæde og en følelse af, at folk tør stå frem og stå sammen, og det gør mig godt som medarbejder og kollega, at jeg nu ved, jeg kan regne med mine kolleger, og at jeg har mange i ryggen, 2016 | nr. 10 | | 23 Oprør Man kan ikke bare dumpe ind til en samtale med en patient uden overhovedet at have forberedt sig. Det er respektløst og uansvarligt, men det får vi af vide, at vi skal. At vi er nødt til at skrue ned for, hvor meget vi arbejder med hver patient. — Louise Lundstrøm, under uddannelse som speciallæge i psykiatri. hvis jeg en dag bliver kaldt ind til ledelsen. At andre også gerne vil stå for skud, når tingene brænder på, siger Louise Lundstrøm. Trods den berusende følelse af solidaritet, der er skyllet ind over deres arbejdsliv, er de bevidste om, at de med den åbenmundede kritik bevæger sig ind i et minefelt af personlige, faglige og politiske interesser, hvor kolleger kan misforstå deres intentioner. – I årevis har vi siddet sammen med overlægerne og andre ledere til de ugentlige konferencer (møder om behandling, diagnosticering m.m., red.) og talt om de mange absurde arbejdsgange i psykiatrien. Men nu føles det som om, mange af mellemlederne er usikre på, hvad vi vil med brevet. Det vækker muligvis utryghed og modstand hos nogle, siger Louise Lundstrøm. De er også bevidste om, at Rom ikke blev bygget på en dag. – Det vil kræve et stort mod fra vores ledere, hvis de vil være med til at rykke noget for alvor. Når det er sagt, tror vi på, at vi kan ændre tingene, hvis både ledelse og medarbejdere står sammen, siger Anette Pilegaard. De har også noteret sig, at brevet har høstet opbakning foran og bag linjerne fra deres respektive fagforbund, men når alt kommer til alt, tror de mest på, at den revolution, de drømmer om, skal komme nedefra. – Selvom vores fagformænd taler om problemerne i medierne, har det foreløbigt ikke ført til noget. Vi ved, de står bag os, og at de arbejder for vores sag, men måske har det en større betydning lige nu, at vi beskriver, hvordan det ser ud på gulvet, og hvad 24 | | nr. 10 | 2016 det betyder for de børn, der har brug for hjælp, siger Louise Lundstrøm. Hun understreger, at deres protest ikke bare handler om bedre arbejdsvilkår til dem selv. – Så kunne vi jo bare søge ud i det private erhvervsliv, hvor lønnen er bedre, og stressniveauet er mindre, siger hun. – I det større perspektiv handler brevet om at forebygge den dårlige trivsel, som flere og flere børn og unge oplever. Den problematik vil vi også gerne kaste lys over med vores brev, siger Anette Pilegaard. Men først og fremmest handler det om at styre sundhedsvæsenet væk fra den nuværende katastrofekurs, siger hun. Udgivelser Kulturblik Af redaktionen Podcast The Secret Emotional Life of Clothes Long read How algorithms rule our working lives Invisibilia/NPR (2016) Cathy O’Neil/The Guardian (2016) En af redaktionens yndlingspodcasts er amerikanske Invisibilia, der produceres af National Public Radio (NPR), USA. I denne timelange episode ser værterne på, hvad tøj betyder for den måde, andre ser os på, og om tøj kan forandre os. Det sker gennem syv små korte fortællinger om mennesker, der har en særlig og personlig historie med tøj. www.npr.org Algoritmer bruges alle vegne – og disse automatiske systemer baseret på komplicerede matematiske formler bliver mere og mere almindelige, fx når firmaer vil ansætte nye medarbejdere. Men mens nogle algoritmer er skabt med gode intentioner, er de samtidig indkodet med menneskelige fordomme, misforståelser og bias og har potentialet til at skabe en underklasse af mennesker, der i stigende grad vil blive ekskluderet, lyder det i dette interessante long read fra britiske www.theguardian.com Teater Human afvikling Det Kongelige Teater (2016) Hvad skal vi stille op med spastikeren Jacob Nossell? Han er jo ikke normal. Har han overhovedet ret til at leve? Eller må han egentlig godt bare hoppe i graven, nu hvor vi alligevel snart vil kunne vælge de fleste fostre med handicap og kroniske sygdomme fra. Human afvikling, der spiller i november og december, er en ny og anderledes teateroplevelse i et unikt spændingsfelt mellem legesyg teaterfortælling, hudløst ærlig selvbiografi og hardcore forskning, hvor vores forhold til normalitet tages under hård, men kærlig behandling. www.kglteater.dk Podcast 20 spørgsmål til professoren Radio 24syv (2016) Psykedeliske stoffer gør come back i forskningen, og psykiater David Erritzøe er med i forreste række. Som forsker ved Imperial College i London er han med i banebrydende forsøg med psilocybin mod depression. Men hvordan virker de mystiske stoffer? Og hvordan kan forsøgspersonernes ”åndelige” oplevelser oversættes til hjernekemi? Det fortæller han videnskabsjournalist Lone Frank om. www.radio24syv.dk Podcast Unge og angst Tv-dokumentar Jeg mot meg Mikrofonholder/Radio 24syv (2016) NRK (2016) Som ung blev Klaus Rytter voldsomt skræmt af sine egne tanker. Professor og psykolog Barbara Hoff Esbjørn har modtaget årets forskningskommunikationspris for at aflive myter om børn og unge med angst. Hun møder Klaus Rytter på Psykiatrisk Center Frederiksberg, hvor han tidligere, efter flere år med angst, endelig modtog behandling. www.radio24syv.dk I denne norske dokumentarserie på 11 afsnit har otte unge mennesker dokumenteret deres psykiske udfordringer gennem videodagbøger. Nu møder de hinanden til samtaleterapi i grupper med den norske psykolog Peder Kjøs for sammen at forsøge at ændre livet. www.nrk.no 2016 | nr. 10 | | 25 Big Data SOCIALE MEDIER ER FREMTIDENS SYGEJOURNALER 26 | | nr. 10 | 2016 Big Data Af Berit Viuf, journalist Illustrationer af Emilie Carlsen I 2010 var grundlæggeren af den positive psykologi, Martin Seligman, inviteret til at tale ved Googles årlige event Zeitgeist. En event, der som navnet antyder, fejrer tidsånden ved at invitere en række af klodens førende tænkere og ledere til at tale ved intime sammenkomster (hvis ca. 500 deltagere kan kaldes intimt). Google Zeitgeist eget er kendt for inspirerende samtaler på scenen, men vigtigere endnu er den magi, der opstår, når fyrtårne udi videnskab og teknologi får mulighed for at mødes uformelt og diskutere nye ideer i pauserne. Året forinden havde Google netop lanceret Google Flu Chart, som – ud fra hvilke søgeord folk tastede ind i søgefeltet – kunne forudsige udbredelsen af influenza hurtigere end de nationale sundhedsmyndigheders statistikker. Sent om aftenen, da konferencen var slut, befandt Seligman sig i en gruppe med nogle af Googles spidser, og sammen diskuterede de muligheden for, at computeralgoritmer kan bruges til at forudsige glæde og trivsel ved at analysere det sprog, folk benytter sig af på sociale medier. Teorien om, at de ord, vi bruger, siger noget om vores mentale tilstand, er velkendt. Allerede i midten af 1990’erne udviklede psykologen James Pennebaker computerprogrammet Linguistic Inquiry and Word Count (LIWC), som tæller ord og deres frekvens og kontekst. Din mentale tilstand kan udledes ud af dit sprog. Med de sociale medier har forskerne fået en helt ny metode til at bruge big data til at undersøge den mentale sundhed af store populationer og på sigt helt ned på individniveau. Hvad han fandt ud af, da de systematiserede brugen af ord, var, at selvom kun små fraktioner af sproget er såkaldte funktionsord (som kendeord, stedord og bindeord), står de for omkring 55 procent af vores ordforbrug. Det er altså ikke indholdet af det, vi siger – hvad vi laver, føler eller fortæller – der fylder mest. Det er derimod, hvordan vi serverer de oplysninger. Om de er pakket ind i 1. eller 3. person kendeord, og om vi bruger ”men” eller ”og” til at forbinde sætninger. Faktisk kan man udlede rigtig meget ud fra, hvilke funktionsord folk vælger at bruge flest af. – Måden, vi bruger funktionsord, fortæller os, hvad folk er opmærksomme på. Med pronominer for eksempel. Hvis jeg bruger ordene ”han,” ”hun” og ”de” ofte betyder det næsten altid per definition, at jeg er opmærksom på andre mennesker, fordi jeg refererer til andre mennesker. Mit sind vandrer i den retning, forklarer Pennebaker i telefonen fra Texas Universitet, USA, hvor han er professor på fakultetet for psykologi. Fordi funktionsord afspejler, hvordan vi tænker, varierer de også alt efter, hvem vi er sammen med, og hvordan vi har det. For eksempel kan man, når man analyserer tekster, forudsige, om en person er på vej ind i en depression. I så fald vil personen begynde at bruge mange flere førstepersons kendeord (jeg, mig, min) end normalt. Folk på vej ind i depressioner skriver ikke nødvendigvis om flere negative ting end andre, men de er stærkt optaget af deres egen lidelse, og det smitter af på, hvilket syn de har på verden, mener han. 2016 | nr. 10 | | 27 Big Data Hvis en person begynder at bruge ordet ”jeg” mere, kan det betyde alle mulige ting… Et sted, det tydeligt ses, er i poesien og litteraturen, hvor forfattere, der har begået eller forsøgt selvmord, bruger førsteperson langt ivrigere end de, der ikke er suicidale. Når man analyserer en persons sprog, skal man bare huske, at det er små nuancer. – En person, der er deprimeret, bruger måske ordet ”jeg” syv procent af tiden, mens en rask person uden depression bruger ordet ”jeg” fem procent af tiden. Effekten er så utrolig lille, at vores ører og hjerne ikke kan opfange forskellen, men statistisk er det en kæmpe forskel. Vi kunne ikke have opdaget dette for 30-40 år siden uden hjælp fra computere, fortæller Pennebaker. Sociale medier kilde til big data Der er i det hele taget mange ting, man kan analysere ud fra sproget lige fra hierarkier, køn, spiseforstyrrelser (ifølge forskning beskrevet i artiklen Language Use in Eating Disorder Blogs fra tidsskriftet Journal of Language and Social Psychology), og om folk lyver. Og her kommer sociale medier ind som et nyt redskab. Inden for de seneste ti år er brugen af Facebook og Twitter eksploderet, og for manges vedkommende har det erstattet meget af den én-til-én-kommunikation, som vores skriftlige udgydelser tidligere bestod af. Det har gjort sociale medier til en veritabel guldgrube af data for psykologer, som åbner et nyt vindue til at forstå befolkningens og den enkeltes mentale sundhed. Det var den guldgrube, som Martin Seligman og Googles CEO’er mente, de kunne udvinde råstof fra til at kortlægge nationens velbefindende. De håbede at kunne pege på eventuelle trends på samme måde som Google Flu Chart kunne forudsige udbredelsen af influenza. Specielt var de interesserede i, om de med en computeralgoritme, der forudsiger folks trivsel, også kan udlede andre ting. Det blev starten på the World Well-Being Project, en tværvidenskabelig gruppe på Seligmans Institute for Positive Psychology på University of Pennsylvania, USA. 28 | | nr. 10 | 2016 Johannes Eichstaedt er ph.d. i psykologi og leder gruppen, der i begyndelsen blot bestod af ham selv og en programmør: – Målet var at udvikle en teknologi baseret på analyser af sproget på sociale medier. Målingerne skulle bruges til at fremstille et levende kort over trivslen i alle amter i USA, fortæller han fra instituttets fælleslokale, der med sine store brune lædermøbler og lidt slidte karrygule vægge næppe inspirerer til de store glædesudbrud. I dag er teamet vokset til 13 psykologer, dataloger, statistikere og app-udviklere, der arbejder sammen om trivselsanalyse-projekter via millioner og atter millioner af tweets og Facebookopdateringer. I 2015 kunne teamet for første gang publicere et resultat, der viste metodens potentiale: Twitter-opdateringer kan ikke blot afsløre, hvor gode folk er til at formulere sig kort, men også, hvem der er i fare for at få hjerteproblemer. Ved at analysere 100 millioner tweets fra hele USA, kunne de ud fra sprogbrugen forudsige hvilke kommuner, der ville have flest hjerterelaterede dødsfald. Kritikere har indvendt, at det er meget fint, at man kan forudsige nogle trends. Men det siger intet om kausalitet, og dermed giver det ikke den store mening set i et klinisk perspektiv. Til det siger Eichstaedt: – Ja, de her studier er dårlige til at sige noget om kausalitet. Men fordi det, vi opfanger, er det samme, som vi længe har set i kausale studier på individuelt plan, vil intet af det, vi så i studiet, overraske en neurokardiolog. Tweet-analyserne finder de sproglige markører, der forudsiger fysiske sygdomme. Det er, når sproget bliver vredt og fjendtligt, når der er mange bandeord, og når bestemte ord som for eksempel ’had,’ ’foragt’ og ’passion’ optræder hyppigt, at der er fare for hjerteproblemer. Gruppens forskere kobler et fjendtligt sprogbrug til en følelse af afmagt og stress. Og stress er en kendt risikofaktor for hjerteproblemer. – Det at have meget travlt er ikke i sig selv ødelæggende, tværtimod kan det være stimulerende og beskyttende. Men hvis du opfatter det som overvældende, umyndiggørende og som en trussel, så vil kroppen reagere på faren, så du ender i et hormonelt landskab, der oversvømmer dit system. Det kan ødelægge dine pulsårer. Så der er en fysisk Big Data – Ja, de fleste viser en slags maske på sociale medier, hvor de undertrykker negative følelser og ikke nævner fiaskoer i særlig høj grad. Men det viser sig, at alle gør det på samme måde. Så der er en systematisk skævvridning på de sociale medier, som afspejler virkeligheden, selvom det ikke er virkeligheden. Der er i det hele taget en masse støj på den her slags målinger, men hvis din dataindsamling er stor nok, kan du tage statistisk højde for det, forklarer Eichstedt. Trivsel er vigtigt Studiet om hjertesygdomme er blot starten på et helt nyt område, der kan bruges inden for psykologien. Big data bidrager til både monitorering, diagnosticering og ny viden om befolkningsgruppers psykiske velbefindende. Gruppen arbejder med projekter for blandt andet den britiske og den mexicanske regering om analyser, der kan bringe ny viden om befolkningens trivsel. På den måde håber de at bidrage med ekstra dimensioner til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) analyser af social fremgang i verdens lande, der kan supplere parametre som bruttonationalproduktet (BNP), som nok fortæller om økonomisk aktivitet, men ikke om befolkningen har det godt. – Forskning i trivsel over de seneste 30 år viser, at BNP stiger over hele verden, men livstilfredsheden gør ikke. Folk er mere reaktion med kortisol, men der er også en adfærdsmæssig reaktion, og det er den, vi kan måle via sproget, uddyber Eichstaedt Og her bliver det kringlet. For nok har studiet vist, at forudsigelser om dødeligheden i forskellige amter viser sig at matche den reelle dødelighed. Men det er ikke de folk, der tweeter, der dør af hjertesygdomme. De er nemlig for unge. Medianen for en amerikansk Twitter-profil gemmer på en 32-årig personage, og det er ikke i den aldersklasse, man oplever mange hjerterelaterede dødsfald. Eichstaedts bud på, hvorfor det alligevel er muligt at finde en sprogbrug, der kan forudsige hjerteproblemer, er, at stress netop opstår i fjendtlige og aggressive miljøer, og det går ud over alle, der befinder sig i de miljøer uanset alder. På den måde findes de sproglige markører både for ældre og unge i samme område. Til spørgsmålet, om man overhovedet får et retvisende billede af folks udgydelser på sociale medier, hvor folk har en tendens til at retouchere virkeligheden, siger Eichstaedt: …Var jeg kliniker og så tegn på noget, der kunne være depression, kunne jeg kontakte patienten og lige tjekke, hvordan vedkommende havde det. — James Pennebaker, professor i psykologi, Texas University 2016 | nr. 10 | | 29 Big Data deprimerede, mere ængstelige, og de bliver ikke lykkeligere af at blive rigere. Det at tælle penge er ikke det bedste parameter til at afgøre, hvor samfundet er på vej hen, siger Eichstaedt, der i øvrigt synes, det er sjovt at blive interviewet til et dansk magasin, eftersom Danmark generobrede en førsteplads i FN’s World Happiness Report 2016. Selvom BNP stadig er økonomernes yndling, begynder de store internationale organisationer at få en gryende forståelse af, at trivsel er et afgørende parameter for et samfund. Ikke mindst fordi sygdomme som stress, angst og depression ligeså vel som fysiske lidelser er årsag til uarbejdsdygtighed. Undersøgelser om livstilfredshed bliver i stigende grad føjet til rækken af parametre for et lands udvikling. Men oplevelsen af livstilfredshed er ofte nogenlunde statisk gennem livet. Det ændrer sig ikke meget over tid, og derfor er der mange nuancer, der ikke kommer med, hvis man bare spørger ind til, hvor tilfredse folk er med livet. – Livsstilfredshedsundersøgelser er en god måde at få en samtale i gang. Men det kan ikke bruges til at måle niveauet af psykisk lidelse, og derfor er der brug for nye metoder, som Eichstaedt forklarer. 30 | | nr. 10 | 2016 Nye metoder til måling af trivsel er oplagt på et Institut for Positiv Psykologi, som arbejder med, hvad der kan højne menneskers livstilfredshed og livskvalitet. Men big data kan også være med til at kaste lys over, hvilke faktorer der udløser psykiske lidelser. – Alt, hvad der har en udløsende faktor, er egnet til at blive undersøgt nærmere ved hjælp af disse teknologier. Vi kan bruge big data til at gå tilbage og se på, om en hypotese holder, forklarer Eichstaedt. Det kan for eksempel være en hjælp i studier af OCD, angst og bipolare lidelser, der veksler mellem depressive og maniske episoder. Monitorering af sproget på sociale medier kan finde mønstre for, hvad der udløser episoder. Det kan både bruges til at opstille hypoteser, som kan undersøges nærmere, eller til at teste hypoteser, som er kommet frem via andre metoder. Sociale medier i klinikken Overvågning af sociale medier kan også bidrage til at følge den enkeltes behandling. På Center for Positiv Psykologi har man allerede et samarbejde med Pennsylvania Universitetshospital, hvor patienter giver tilladelse til, at forskerne får adgang til deres Facebook-opdateringer. Forskergruppen er nu i gang med at bygge et dataset, der vil gøre dem i stand til at forudsige depression, før det fremgår af deres medicinske journal. Eichstaedt forestiller sig systemer, hvor praktiserende psykologer kan søge om adgang til deres patienters konti på sociale medier, så de gennem en app kan få advarsler, hvis deres patients tilstand ser ud til at blive forværret. – Jeg mener, det giver mening at tænke på computerrækkevidden som et værktøj. Man kunne indstille et sæt af forskellige indikatorer. Forestil dig at åbne dine patienters filer og der se ti forskellige indikatorer for, hvordan de har det. Det kunne hjælpe dig med, hvordan du skulle målrette din behandling, siger Eicstaedt. Også Pennebaker ser muligheder for sproganalyse i klinikken. – Jeg mener, det kan bruges. Men det er vigtigt at forstå, at sproglige markører blot er indikatorer. De er ikke som sådan pålidelige på individplan. Men hvis en person har cykliske tilstande af depression, er det bedre end tilfældige gæt på, om personen er på vej mod en depressiv episode eller ej. Hvis en person begynder at bruge ordet ”jeg” mere, kan det betyde alle mulige ting. Var jeg kliniker og så tegn på noget, der kunne være depression, kunne jeg kontakte patienten og lige tjekke, hvordan vedkommende Big Data 2016 | nr. 10 | | 31 Big Data havde det, siger Pennebaker og sammenligner det med, at deprimerede kan have en tendens til at falde sammen og få en slappere holdning. At en person pludselig får en slappere holdning, kan også have den naturlige forklaring, at de har skadet ryggen. Træning af algoritmer til forskning Når det ses som en mulighed at bruge computerovervågning i praksis, er det også fordi, at de psykologer og programmører, som står bag, bliver bedre og bedre til at træne deres algoritmer. Hvor de tidlige sproganalytiske programmer var baseret på en slags ordbog med optællinger og lister af emotionelle ord, tager de moderne versioner højde for, at det samme ord kan lades vidt forskelligt emotionelt. For eksempel ordet ’gal,’ som både kan betyde, at man er vred, skør eller glad for noget. Programmerne kan efterhånden lære, hvilken betydning et bestemt ord har i en bestemt sammenhæng, ligesom et program kan ”trænes” til at genkende en bestemt jargon. At man kan træne sine algoritmer kan være med til at fjerne nogle af de bias, som skeptikere påpeger, nemlig at man på sociale medier dels har meget forskellige indgangsvinkler alt efter alder, og dels at man bruger sin profil til at vise billeder af børn, mad og katte, deltager i debatter eller markedsfører sig selv inden for en genre. I øjeblikket har folk i Eichstaedts forskningsgruppe et samarbejde med den britiske regering, hvor de kigger specifikt på en kohorte af studerende, som de har fået lov til at følge på Facebook. Her håber de at kunne styrke eller svække nogle af de teorier, der handler om indlæring. Algoritmerne kan tilpasses teenagejargonen i England og fortælle forskerne noget om trivsel, stress og angst og knytte det til de unges akademiske udvikling. Med pengene følger ansvar Gruppen er i høj grad finansieret af samarbejde med regeringer og organisationer, som er interesseret i de muligheder, big data bringer med sig. Men der er også offentlige midler og privat funding involveret, der stiller krav om, at de metoder, som gruppen udvikler, kan stilles til rådighed for psykologer, som ønsker at bruge big data metoder. Websitet lexhub.org stiller tutorials og værktøjer til rådighed for interesserede. 32 | | nr. 10 | 2016 Og interesserede er der mange af. For big data har også en bagside, hvor de statiske mønstre i sprog også kan bruges af politiske og erhvervsmæssige interessenter. For eksempel er forsikringsbranchen lige så interesserede i anvendelsen af big data, som forskerne er, og derfor er der også en opgave i at informere almindelige mennesker, hvor meget information de giver fra sig i deres aktivitet på sociale medier. – Jeg bekymrer mig en del over det, og det handler især om, at den gennemsnitlige person ikke gennemskuer det. Et forsikringsselskab kan fx sige: Vi giver dig en rabat på tre procent, hvis du bare benytter denne app. Og app’en giver adgang til Facebook-opdateringer. Hvis du siger ok til det, er du så klar over, at du lige gav dem en psykosocial profil? De kan måske se, hvor tilbøjelig du er til at tage medicin, hvor risikovillig du er, og om du er stresset. Det vil begynde som en discount, men efterhånden som flere og flere tillader det, vil det i stedet blive en straf, hvis du ikke accepterer vilkårene om at give selskabet adgang. Så der er nogle etiske debatter, der skal tages, efterhånden som mere og mere af vores økonomiske økosystem begynder at tage big data i brug, understreger Eichstaedt. Teater som adfærdsændrende forskning Oplev når Stages of Science fra 21. oktober til 19. november omdanner Det Kongelige Teaters Skuespilhus til et psykologisk og socialt forskningslaboratorium. Gennem en innovativ kombination af scenekunst og borgerinddragende forskning iscenesætter Stages of Science mødet med den anderledes krop. Har Jacob lige så meget ret til at leve som os andre? Human afvikling T E AT E R | L I V S P O R T R Æ T | F O R S K N I N G Jacob Nossell Kristoffer Fabricius Peter Kær m.fl. SKUESPILHUSET 2 1 /1 0 — 19/1 1 2 01 6 K Ø B B I L L E T T E R P Å K G LT E AT E R . D K Forskningen i Human afvikling bliver til i samarbejde med Center for Subjektivitetsforskning, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet og Elsass Instituttets afdeling for psykologisk og social research. Selvmord Sort hav 34 | | nr. 10 | 2016 Selvmord af træer En smuk skov ved en bjergside og en sø er blevet et foretrukket sted for japanere at begå selvmord. Når man tager livet af sig selv et sted, hvor andre også har gjort det, er det tryggere, mener ildsjæl, der har viet sit liv til kampen mod selvmord – et fænomen, der betegnes som en ’national risiko’ i Japan. 2016 | nr. 10 | | 35 Selvmord Tekst og foto: Asger Røjle, journalist, Tokyo Japanere lærer, fra de er helt små, at gøre alting sammen. De gør helst ikke noget alene. Det er utrygt. Derfor kommer ulykkelige japanere fra hele landet kørende i deres biler for at begå selvmord i den berygtede, men meget smukke såkaldte selvmordsskov ved Aokigahara, der ligger ved Saiko-søen på sydsiden af Fuji-bjerget. Ikke engang 100 kilometer vest for Tokyos centrum. Ingen ved præcist hvor mange. Dels bliver nogle selvmordsofre spist af skovens dyr, før de bliver fundet. Dels oplyser myndighederne ikke længere tallene af frygt for, at andre skal blive inspireret til at gøre det samme. – De ønsker ikke at dø alene. Og de føler sig ikke så alene, når de dør i selvmordsskoven, forklarer Yasuyuki Shimizu fra organisationen Lifelink, som i mange år har bekæmpet selvmord i Japan. Den udstrakte skov omkring den såkaldte Aokigahara-sti kaldes af de lokale for et ”Hav af Træer.” Det har altid været opfattet som et sted, hvor djævle og spøgelser, såkaldte yurei, havde deres skjulesteder. Skovbunden bølger sig i sandhed afsted som et ocean, hvor bølgerne består af et filterværk af mos og kæmpestore rødder af ældgamle cypres-fyrretræer. Selvmordsskoven er berygtet for at være et stille sted – men også et smukt sted. Men ikke desto mindre har skoven dette selvmordsry – som i de senere år er forstærket af uhyggelige Hollywood–gysere og jævnlige reportager i alverdens aviser og tidsskrifter. 36 | | nr. 10 | 2016 Det blev oprindeligt skabt, da forfatteren Seicho Matsumoto i 1960 skrev en sørgelig kærlighedsroman, som hed Det sorte hav af træer, som slutter med, at et elskende par, som ikke kan få hinanden, sammen begår selvmord i Aokigahara-skoven. Senere skrev en anden forfatter, Wataru Tsurumi, i 1993 en millionsælger, der var en decideret manual i at begå selvmord. Han kalder Aokigahara-skoven for ”det perfekte sted at dø.” I de følgende år hed det i flere nyhedsrapporter, at lig, der blev fundet i skoven, havde manualen på sig. Op til 1990’erne blev omtrent 30 ulykkelige mennesker om året fundet i skovbunden med et reb om halsen eller en masse dåseøl og alt for megen medicin. Andre blev fundet i biler i udkanten af skoven, hvor de havde forgiftet sig selv med udstødningsgas. Disse skilte – og andre af samme slags – er ofte fotograferet som illustrationer til artikler om selvmordsskoven. Men de er er tilsyneladende ikke mere. Denne artikels forfatter så dem i hvert fald ikke, og lokale turistmyndigheder fortæller, at man i dag gør sig stor umage på at promovere området som et almindeligt turistområde uden at nævne dette ”sensitive” emne. Det steg i 2004 til 108 på et enkelt år. Så sent som i 2010 forsøgte 247 mennesker ifølge de lokale myndigheder selvmord i skoven, men kun 54 af dem lykkedes. Yasuyuki Shimizu fortæller, at han rejste op til skoven for ti år siden for at hjælpe en lokal turguide i skoven med at sætte skilte op i samarbejde med det lokale politi. De lokale myndigheder ønskede ikke at gøre opmærksom på denne mørke side af områdets image, og der skulle en hel del overtalelse til, før skiltene blev sat op. ”Dit liv er en dyrebar gave fra dine forældre,” hed det på et af skiltene. ”Tal med nogen om dine bekymringer,” hed et andet, og ”Henvend dig til politiet, før du beslutter dig for at dø,” hed et tredje. den politiske verden og endelig selv er involveret i forsøg med rådgivnings– og uddannelsesindsatser. Forskningen udføres af et forskerteam, der, ud over Shimizu selv, består af en økonom fra Tokyo Universitet, en advokat og en praktiserende psykolog. Holdet har udgivet en bog i et oplag på 10.000, som dels indeholder en beskrivelse af, hvad de kalder ”selvmordsrisiko-processen,” og dels indeholder statistikker for hver eneste kommune i landet – som en opsang til lokale myndigheder om at begynde at gøre noget ved problemerne lokalt. En opsang, som ifølge Shimizu har virket mange steder. Der sker alt for mange selvmord i Japan. Millioner ramt af selvmord Shimizu er oprindeligt journalist, men tog i 2014 initiativ til organisationen Lifelink, som dels er et center for selvmordsforskning, dels en lobby-organisation over for Selvmord I 2015 handlede det officielt om 24.025 sørgelige skæbner. Det er sjette år i træk, at antallet er faldet. Men det skal ses på baggrund af, at der skete en eksplosion i antallet af selvmord i året 1998, hvor mange firmaer gik fallit, som alle havde regnet med var stensikre, og hvor den økonomiske krise gjorde mange arbejdsløse, som aldrig havde drømt om at blive det. Det højeste antal var i 2003, hvor det lå på 34.427. Siden 2010 er tallet faldet år for år. Men det er stadig højt efter international målestok, og det er stadig alt for højt, mener Shimizu og hans kolleger. Han advarer indtrængende mod, at fokus flytter væk fra området. Selvmord er en ”national risiko” i Japan, siger han. – Når en person begår selvmord, vil firefem nære familiemedlemmer være efterladt. Det er 120.000 mennesker hvert år. Der er over tre millioner, som er efterladt af et selvmordsoffer. En ud af hver 40 japanere Det er med til at adskille situationen i Japan fra andre lande, at Japan historisk har en selvmordskult. Selvmord var en del af samurai-tidens æresbegreber. Det giver med Shimizus ord en ”kulturel tolerance over for selvmord.” – I nogle situationer er det ikke nogen synd. Der er ikke noget forkert ved det. Det er en måde at tage ansvar på, som i nogle sammenhænge ligefrem opfattes som ærefuld, forklarer han. Men nutidens høje selvmordstal har nu primært langt mere nutidige forklaringer, skynder han sig at tilføje. Inflation i selvhad Shimizu forklarer, at psykologiske studier viser, at japanske børn godt kan lide sig selv, mens de er små. Men at de begynder at holde mindre og mindre af sig selv, efterhånden som de vokser op. Mange har svært ved at leve op til forældres, skolelæreres og ægtefællers forventninger til dem. – Gabet mellem den, de er, og den, de føler, de burde være, bliver større og større. Derfor begynder de at hade sig selv. De føler ikke, at de lever op til de forventninger, som de oplever, at andre har til dem. Unge japaneres selvrespekt er ofte meget lav, siger han. – Hvis du ikke har følelsen af, at du er nyttig, så er der intet tilbage, der støtter dig gennem vanskeligheder. Så bliver selvmord nemt et muligt valg. Der er med Shimizus ord ikke i Japan så mange ”stimulerende faktorer” i hverdagslivet, som får folk til at føle sit trygge ved, at man redder hinanden, hvis man har problemer. Når japanske universitetsstuderende som 22–årige i slutningen af studietiden desperat søger efter job, så svarer 70 procent af dem, at de ikke forventer, at samfundet hjælper dem, hvis det ikke lykkes for dem selv at finde et job. – I gamle dage ville familien være trådt ind – men ikke længere, siger Shimizu. De fleste er flyttet til byerne, hvor familierne er opløst, og man har en langt fjernere relation til sine naboer. Selvfølgelig er individuelle foranstaltninger nødvendige, erkender han. Men frem for alt handler det om at skabe et samfund, hvor ingen føler sig drevet til at begå selvmord. Og på det punkt er der faktisk sket store forandringer inden for de seneste ti år. For ti år siden blev en ny lov til bekæmpelse af selvmord indført. – Den gjorde selvmord til et samfundsanliggende og ikke kun et individuelt problem. Det er ikke længere tabu i offentligheden. De ti år har gjort en stor forskel, fortæller Shimizu. Tydelige mønstre I dag er der mange tilbud om offentlige og private rådgivninger og hotlines, og der er flere programmer i tv om problemet. Derfor er der i år kommet en ny og revideret lov, som forpligter lokale myndigheder til at tage forebyggende foranstaltninger og lave handlingsplaner for disse foranstaltninger. Også selv om det koster nogle skattepenge. – Der er meget store regionale forskelle. Vores forskning viser et tydeligt mønster. Derfor er en lokal indsats nødvendig, fortæller Shimizu. – I Tokyo er det mest yngre mænd, der begår selvmord, mens det i bydelen Adachi er 40-60-årige arbejdsløse mænd. I om-rådet omkring Toyota-fabrikkerne begår mange arbejdere selvmord, og i Akitaamtet i det nordlige Japan er det mest ældre kvinder, som bor hos familien og ikke længere vil være en byrde for nogen. Lifelink er involveret i et forsøg i skolerne i Adachi-bydelen i Tokyo. En venlig og populær sundhedsplejerske fra rådhuset kommer ud i klasserne, og det giver børnene mulighed for at fortælle hende sandheden om, hvor hårdt de føler sig pressede, hvis de gør det. En sandhed, som de aldrig ville fortælle til læreren, som skal vurdere dem, uanset hvor flink læreren ellers måtte være. – Det fungerer godt i Adachi, siger Shimizu. – Vi prøver at udbrede det til hele landet. Han understreger, at de fleste, der begår selvmord, i virkeligheden ønsker at leve videre. Det gælder om at finde måder at hjælpe dem til at leve videre. – De håber – bevidst eller ubevidst – til det sidste, at noget eller nogen vil dukke op og redde dem fra deres egen beslutning. Hvis du virkelig har besluttet dig for at dø, så kaster du dig ud fra en høj bygning eller foran et tog. Så rejser du ikke gennem landet til en skov langt fra dit hjem. 2016 | nr. 10 | | 37 ET STU OND Interview Philip Zimbardo blev i 1970’erne verdensberømt for det såkaldte Stanford fængselseksperiment, der gav omverdenen indblik i en mørk side af menneskets natur. I de senere år har den amerikanske psykologiprofessor undersøgt den anden side af mønten – heltegerninger. Et fænomen, han mener, videnskaben bør interessere sig mere for. Af Henning Due, journalist DIE I SKAB 2016 | nr. 10 | | 39 Interview H vad er definitionen af ondskab? Og hvad skal der til, før tilsyneladende velfungerende mennesker lader sig beruse af magt og forvandles til sadistiske monstre med et smadret moralsk kompas? Siden nazisternes massedrab på omkring seks millioner jøder under 2. Verdenskrig har de to spørgsmål optaget filosoffer, forfattere og videnskabsfolk verden over, men få har som Philip Zimbardo haft held med at finde konkrete svar i laboratoriet. For 45 år siden udførte den amerikanske psykologiprofessor det nu klassiske og verdensberømte Stanford fængselseksperiment og observerede med egne øjne en dyster side af menneskenaturen, der ifølge Philip Zimbardo lurer lige under overfladen hos os alle – uanset social, økonomisk og kulturel baggrund. En menneskelig evne til at begå ondt, som givet de rette sociale betingelser skræller vores civiliserede dagligdagsomgang væk som et tyndt lag socialt fernis og efterlader homo sapiens’ rå natur blottet – til egen rædsel og skræk. Phillip Zimbardo, der i dag er 83 år gammel, har siden brugt det meste af karrieren på at undersøge og dechifrere ondskabens psykologi, men det var dengang i dagene fra 14.-20. august i 1971, han ramte guldåren. Med penge i ryggen fra U.S. Office of Naval Research skulle han egentlig bare gennemføre et eksperiment, hvor 24 psykisk velfungerende unge mænd frivilligt meldte sig til at deltage som enten fængselsvagter eller indsatte i et simuleret fængsel i kælderen under Stanford University. Formelt skulle forskerholdet undersøge, hvorvidt fængselsvagter og indsattes iboende personlighedstræk er den primære forklaring på overgreb og krænkende adfærd i fængsler, men efter få dage kørte eksperimentet fuldstændig af sporet og måtte afbrydes før tid, da flere af de indsatte brød sammen, fordi vagterne udsatte dem for psykisk tortur. Det viste sig, at forsøgspersonerne tilpassede sig deres nye roller langt hurtigere, end Philip Zimbardo og forskerkollegerne havde forventet, og resultatet overgik deres vildeste fantasier. Eksperimentet findes i dag i psykologibøger verden over og har ramt det store lærred i både en fiktiv udgave og senest som dokumentarfilmen, Stanford Prison Experiment, der bragte Phillip Zimbardo til København i august. Magasinet P mødte ham i Cinemateket, hvor filmen blev vist tre gange i løbet af aftenen, for fulde huse vel at mærke, med en personlig introduktion af Zimbardo selv og efterfølgende spørgerunder. Aftenens publikum, primært unge universitetsstuderende, og antallet af fremmødte vidner om eksperimentets fascinationskraft, og Philip Zimbardo giver selv følgende forklaring på interessen: – Det (eksperimentet, red.) synes at afdække noget dybtgående i menneskets natur og fremprovokerer nysgerrighed og 40 | | nr. 10 | 2016 en selvanalyse af vores evne til at gøre ondt. Det viste os, at man kan gøre andre mennesker ondt relativt hurtigt, selvom man ikke har gjort noget lignende før, forklarer den amerikanske professor. I sin kerne handlede eksperimentet om magtudøvelse. Philip Zimbardo, der agerede fængselsinspektør, gav de udvalgte fængselsvagter besked på, at de ikke måtte begå fysisk vold mod de indsatte eller tilbageholde mad og drikke fra dem. Men de måtte gerne skabe følelser af kedsomhed, frygt i et vist omfang og ikke mindst kontroltab. – Eksperimentet viser, hvor let det er for mennesker at spille en rolle, som ikke er dem, men hvor de meget hurtigt bliver til rollen. Husk på, at det foregik i 1971, og dengang var der et stort ungdomsoprør mod samfundets autoriteter. Men lige så snart de unge mænd fik overdraget magtsymbolerne – dragterne, solbrillerne, kniplerne – begyndte de at nyde det og holde fast i rollen. Da vi valgte at afslutte eksperimentet før tid, brokkede vagterne sig højlydt, fortæller Philip Zimbardo. I løbet af det første døgns tid skete der ikke rigtig noget, men allerede fra døgn to blev forvandlingen af de 24 frivillige forsøgspersoner, der var blevet udvalgt af forskerholdet på grund af deres psykiske stabilitet, tydelig. Da en gruppe fanger blokerede en celledør med madrasser og nægtede at følge vagternes instrukser, svarede vagterne igen ved at sprøjte med brandslukkere på fangerne uden tilladelse fra forskerholdet. Vagterne tvang derefter fangerne til at bruge spande i cellerne til at gå på toilettet og nægtede dem efterfølgende at tømme spandene. Vagterne anvendte også andre psykologiske magtudøvelsesteknikker uden instruktion fra forskerholdet. Hvis en af vagterne fortalte en vits, blev fangerne straffet for at grine, men de blev også straffet, hvis de ikke grinede. Overgreb og raserianfald Efter 36 timer brød den første af i alt fem indsatte sammen og begyndte at skrige og bande i ukontrollerbare raserianfald, og forskerholdet besluttede sig for at løslade ham. Fængselsvagterne var tilsyneladende upåvirkede af hændelsen og fortsatte med den systematiske chikane af de indsatte. Nogle blev tvunget til hårde fysiske straffe, nogle blev tvunget til at sove på stengulvet uden madrasser, mens andre blev tvunget til at tage tøjet af og gå nøgne rundt. Da en ny ’stand-by’-fange blev indsat i cellerne og begyndte at udtrykke bekymring over behandlingen af de andre fanger, svarede fængselsvagterne igen med nye overgreb. Den nyindsatte fange blev straffet med ”isolationsfængsling” i et mørklagt skab, og da han nægtede at spise sin mad, instruerede vagterne derefter de andre fanger i at slå gentagne gange på skabsdøren, mens de skulle råbe af den nyindsatte inde i skabet. Interview Eksperimentet blev afsluttet efter blot seks dage – bl.a. fordi ødelægge (dræbe) og begå forbrydelser mod menneskeheden.” en psykologistuderende ved navn Christina Maslach konfron- Men vejen derhen er glat og ujævn og kan ikke forklares med terede Philip Zimbardo og gjorde ham opmærksom på, at han simple biologiske eller sociale forklaringer. Ifølge Philip Zimbardo kan syv sociale processer føre til undervejs selv havde kigget stiltiende på overgrebene uden at gribe ind og derved selv var ansvarlig for de uetiske handlinger, ondskabsfulde handlinger: Det tankeløse første skridt, dehumanisering af andre, anonymisering af selvet, spredning af der fandt sted i løbet af eksperimentet. Forskerholdet vurderede, at op mod en tredjedel af fæng- personligt ansvar, blind underkastelse for en autoritet, ukritisk selsvagterne udviste egentlige sadistiske træk i løbet af eks- tilpasning til gruppenormer og passiv accept af ondskab – enten perimentet, og de fleste vagter udtrykte stor utilfredshed, da via inaktivitet eller ligegyldighed. Derudover spiller tre faktorer ind. Zimbardo er ikke tilhæneksperimentet blev afsluttet. Og forskerholdets konklusion på eksperimentet? Det var ger af den klassiske psykologiske forklaring på forvandlinger af menneskelig adfærd, dem, ikke forsøgspersonernes egne, han kalder dispositionelle år”iboende personlighedstræk,” sager som fx. personlighed og men situationen – altså omholdninger. Zimbardo er nærstændighederne – der udløste mere af den opfattelse, at siadfærden. tuationsbestemte faktorer – Philip Zimbardo var dog begruppepres m.m. – har afgørvidst om, at han som forsker ende betydning for menneikke levede op til rollen som skers handlinger og adfærdsneutral observant, og at han ændringer. Godt nok er vi ved at kigge stiltiende på beagenter i vores eget liv, der givenhederne også påvirkehandler og optræder på en de begivenhedernes gang i ’scene,’ men situationen og eksperimentet. andre menneskers ’karakteHan har siden også påpegrer’ –”roller” om man vil – har et, at heller ikke vagternes adstor indflydelse på mennefærd kunne objektiveres – altskets adfærd. så reproduceres – fordi de spilPhillip Zimbardo, professor i psykologi Beriget af nye indsigter fra lede rollen som autoritet i et Helten fremstilles traditionelt som den mandlige soldat i kamp eller brandmanden. Men de virkelige helte er ofte kvinder system, men fortolkede rollen individuelt og subjektivt. De mange ’variabler’ gjorde det i praksis umuligt at reproducere eksperimentet, og forskerholdets konklusioner og observationer er derfor primært subjektive og anekdotiske. Selvom Philip Zimbardo ikke er bange for at bruge begreber som ’ond’ og ’god’ til at forklare det, han så udspille sig i kælderen under Stanford University for 45 år siden, understreger han, at begreberne ikke uden videre kan anvendes videnskabeligt. – Det er abstrakte begreber, der ikke kan sættes på en skala, og det, fængselseksperimentet viste os, kan jo aldrig sammenlignes med fx Holocaust, siger han. Systemet skaber ondskab Alligevel har Philip Zimbardo brugt en stor del af karrieren på netop at sætte ondskab og ondskabsfulde handlinger på formel – og ofte ved at vende tilbage til de iagttagelser af menneskelig adfærd, han gjorde i august 1971. Selv definerer han ondskab som ”udøvelsen af magt med det bevidste formål at gøre fysisk eller psykologisk skade og/eller fængselseksperimentet gik Philip Zimbardo skridtet videre og antog, at den virkelige magt udøves og tildeles af ’systemet.’ Det er altså også politik, økonomi, lovgivning – samfundskulturen – der korrumperer mennesker til at begå onde eller grusomme handlinger, mener han. ”Skal et system ændres, skal man lokalisere magten i systemet,” siger Philip Zimbardo under sin TED-talk, The Psychology of Evil, fra 2008, hvor han konkluderer følgende: ”Hvis man skal undersøge transformationen – hvad der fører til onde handlinger – skal man undersøge, hvad en person tager med sig ind i situationen, hvad situationen bringer frem i mennesket, og hvad systemet, som skaber og vedligeholder situationen, består af.” Hæld alt det sammen, og du har ifølge Philip Zimbardo forklaringen på, hvad der skaber forandring af menneskelig adfærd – det, han kalder ’Lucifer-effekten.’ Et begreb, han udfolder i en bog af samme navn, og som han fandt inspiration til, da han undersøgte, hvad der i 2003 fik en gruppe amerikanske soldater til at udøve systematisk tortur 2016 | nr. 10 | | 41 Hvis man skal undersøge transformationen – hvad der fører til onde handlinger – skal man undersøge, hvad en person tager med sig ind i situationen, hvad situationen bringer frem i mennesket, og hvad systemet, som skaber og vedligeholder situationen, består af Phillip Zimbardo, professor i psykologi Interview mod irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet under Irakkrigen. Philip Zimbardo blev efterfølgende indkaldt som vidne for forsvaret i krigsretssagen mod en af vagterne fra Abu Ghraib-fængslet, og dengang argumenterede den amerikanske professor, at soldatens straf skulle mindskes på grund af den formildende omstændighed, at få individer kan modstå så stærkt et situationsbestemt pres, som soldaterne i Abu Ghraib-fængslet udsatte hinanden for. – Der er bemærkelsesværdige sammenfald mellem Abu Ghraib og mit fængselseksperiment, som viser, at systemer og situationer kan korrumpere mennesker og få dem til at handle ondt. Det er systemets magt, siger Philip Zimbardo. Inspiration fra ghettoen Fascinationen af ondskab og ondskabsfulde handlinger har professoren båret rundt på siden barndommen. Han voksede op i 1930’erne i et af New Yorks rå ghettokvarterer, og der oplevede han fra en tidlig alder, at voksne mænd kom forbi nabolaget og gav hans venner penge for at begå kriminalitet. – Nogle begyndte at sælge stoffer, andre prostituerede unge kvinder fra kvarteret, og da jeg nåede en vis alder, begyndte jeg at undre mig over, hvorfor nogle mennesker gjorde de her ting, mens andre som jeg selv ikke gjorde det? I sin karrieres efterår har Philip Zimbardo sat sig for at undersøge, hvad der får mennesker til at modstå pres fra omgivelserne og endda nogle gange hjælpe andre i situationer, hvor hjælperen risikerer eget liv og lemmer? Den type gerninger kalder han heltegerninger, og de er efter hans vurdering modgiften til ondskab. Og hvor finder vi så den slags gerninger? Ikke i historiebøgerne, mener Philip Zimbargo, for selvom Martin Luther King, Mahatma Gandi og Nelson Mandela godt kan betegnes som en slags helte, var de undtagelsen til reglen, fordi de ofrede sig for en større politisk sag. Igen fandt den amerikanske professor inspiration i sit gamle fængselseksperiment: – Vi observerede, hvordan nogle få af vagterne trak sig fysisk og psykologisk, når de andre vagter udsatte fangerne for overgreb. Men det bemærkelsesværdige var, at ingen af vagterne stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor vi – forskerholdet – bad dem udsætte fangerne for overgrebene. Ingen af dem gjorde noget for at gøre situationen bedre for fangerne. Det siger mig, at de færreste mennesker har de indre ressourcer og styrken til aktivt at stå imod autoriteter i en given situation og hjælpe andre og sige: ’det her er jeg i mod,’ siger Philip Zimbardo. Flest kvindelige helte Det kalder han ’moralsk mod.’ – Vi ved ikke, hvorfor nogle folk opfører sig som hverdagshelte. Hvorfor nogle er i stand til at modstå magtfulde situationer. Der findes ingen systematiske undersøgelser af fænomenet, ligesom der heller ikke findes nogen psykologfaglig bog, der diskuterer heltegerninger og helten. Men min forskning viser, at der altid findes en minoritet, som modsiger sig presset fra autoriteten. Mindst 10 procent fra alle kendte eksempler modsætter sig. Enten passivt ved ikke at hjælpe til med overgrebene, torturen og drab eller ved aktivt at modarbejde de ondskabsfulde handlinger, forklarer han. Philip Zimbardo har identificeret flere typer helte. Én kalder han den impulsivt reagerende helt. Det er personen, der træder ind i en situation og hjælper et andet menneske uden at tænke på sig selv – ”en tåbelig handling,” kalder professoren det. En anden type helt er whistle blower’eren: – En proaktiv, reflekteret helt, der indsamler oplysninger og fx ønsker at afsløre korruption, og som har brug for andres hjælp til formålet. Edward Snowden er sådan en type helt, siger han. Men skal vi forstå heltegerningen, er vi også nødt til at gøre op med det, han kalder ”den konventionelle helteopfattelse.” – Helten fremstilles traditionelt som den mandlige soldat i kamp eller brandmanden. Men de virkelige helte er ofte kvinder, siger Philip Zimbardo og peger på sit eget yndlingseksempel: Irena Sendler, en polsk sygeplejerske og socialarbejder, som hjalp 2.500 jødiske børn med at flygte ud af Warszawas jødeghetto i Polen under 2. Verdenskrig. Det er den slags handlinger, der i sidste ende giver den aldrende professor et optimistisk syn på menneskeheden. – Jeg tror på, at almindelige mennesker kan læres og opfordres til at blive hverdagshelte. Det er mit mål, at vi kommer derhen. Det starter fra barnsben. Børn vil helt naturligt gerne være superhelte – ikke for at få evnen til at kunne berøve andre, men for at hjælpe andre mennesker. Det giver mig håb. PHILLIP ZIMBARDO – Født i 1933, Brooklyn, New York City – Professor i psykologi, New York University – Professor i psykologi, Stanford University – Hjernen bag Stanford fængselseksperimentet fra 1971 – Præsident i American Psychological Association (APA) i 2002 – Gold Medal for Lifetime Achievement in the Science of Psychology – uddelt i 2012 af APA 2016 | nr. 10 | | 43 Leder Sammen er vi bedst Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening 44 | | nr. 10 | 2016 Det gjorde indtryk på mange, da Dagbladet Information udkom onsdag 14. september. ”Opråb fra psykiatrien: Vi gør børnene mere syge – ikke raske” stod der på forsiden af avisen. Opråbet kom fra 50 specialpsykologkandidater og yngre læger ansat i uddannelsesstillinger i børne- og ungdomspsykiatrien i hele Danmark. De var gået sammen om at skrive et åbent brev til dem, der tager beslutningerne i det danske sundhedsvæsen: Sundhedsministeren, ordførerne i Folketinget og regionsrådsformændene. Baggrunden og budskabet var helt klart – de betingelser og den styringsform, som børne- og ungdomspsykiatrien er underlagt, er ikke forsvarlig og hæmmer i betydelig grad muligheden for, at børn og familier kan få den hjælp, de har brug for. Psykologer og læger skal stille diagnoser, udrede og behandle. Men man kan ikke udrede, behandle og tage ordentligt vare på psykisk sårbare børn på en faglig forsvarlig måde i et system, styret af succeskriterier, der alene fokuserer på tempo og produktivitetsgevinster. Det er måske meningsfuldt på en bilfabrik, men ikke i psykiatrien, hvor det er mennesker med psykiske lidelser, der er i de professionelles hænder – og hvor det vigtigste mål bør være, om de får det bedre. ”Barnet er ligesom karrosseriet på en bil, som blot køres på samlebånd gennem fabrikken, mens robotter monterer motor og andre dele på bilen, inden den står som færdigt produkt. Kvaliteten af bilen forholder man sig ikke til – bare det er gået hurtigt,” som de 50 psykologer og læger skriver. Konsekvensen er i bedste fald børn, der ikke får den udredning og behandling, de har brug for – og i værste fald at de bliver mere syge, end de var, da de og deres forældre første gang trådte inden for i psykiatrien, skrev de. Konsekvensen er også, at samfundet går glip af alle de unge, dygtige og engagerede psykologer og læger. For de siger op og finder arbejde et andet sted, måske på det private arbejdsmarked, der ikke er underlagt de samme forstyrrende krav. Det gjorde indtryk på mange at læse det brev. Det gjorde indtryk på politikerne, som brevet var stilet til, og som efterfølgende stod i kø for at følge op på budskabet. Det gjorde indtryk på pressen, der kørte historien dagen igennem på alle medieplatforme. Det gjorde indtryk på offentligheden, der delte det åbne brev tusindvis af gange på de sociale medier – og fik adskillige frustrerede forældre, der selv har børn i psykiatrien, til at bestorme Information med vidnesbyrd om deres oplevelser. Det gjorde også indtryk på os, psykologerne og brevskrivernes kollegaer. For mange af os kan nikke genkendende til det, vi læste. Også selvom vi ikke er ansat i børne- og ungdomspsykiatrien – men på andre offentlige arbejdspladser, der er underlagt tilsvarende styringsformer og rammebetingelser af velmenende politikere, der delegerer opgaven videre til driftsledere, der ved meget om at spare penge, men ikke så meget om mennesker og deres udvikling. Og derfor går det på mange områder ikke så godt for projekt mere sundhed for pengene. Man kan derfor kun tage hatten af for de modige psykologer og læger, der har valgt at optræde med navns nævnelse i det åbne brev. Det er ikke risikofrit. Selvom der er megen snak om whistleblowers i det offentlige, har det at blæse i fløjten erfaringsmæssigt vist sig at være en dårlig karrierevej for de fleste. Fx i sager om dansk forsvar. Eller – som man kunne læse i det forrige nummer af Magasinet P – den australske psykologformand, der valgte at fortælle om forholdene i en flygtningelejr. Men dette tilfælde er noget andet – og bemærkelsesværdigt: Psykologerne blæser ikke alene i fløjten. Men sammen med vores kollegaer fra en anden faggruppe, lægerne. Lige præcist det brev og det initiativ – begået af psykologer og læger fra den unge generation, sammen – viser vejen frem. For den gode behandling af psykisk sårbare og af mennesker med psykiske lidelser kan ikke klares af hverken psykologerne eller af lægerne alene. Vi har brug for hinandens ekspertise. Derfor har vi også brug for at stå sammen, når rammerne for vores arbejde P – kalender nov/dec 2016 ikke gør det muligt at levere det, som borgerne har brug for. Også derfor gjorde det indtryk at læse brevet fra de 50 yngre professionelle. Et sådant fælles fodslag er næsten historisk – i hvert fald har psykologer og læger traditionelt ikke stået sammen for at råbe ledelsen op. ”Det er jo en lille revolution: At vi to faggrupper stiller os sammen på den her måde og går ud med det budskab,” som Anette Pilegaard, specialpsykologkandidat og en af medunderskriverne på det åbne brev, siger det i dette nummer af Magasinet P. Lad os fortsætte det gode arbejde sammen. Psykologer og læger. Men også sosu-assistenter, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og alle andre faggrupper. Vi må være sammen om at oplyse politikere og embedsværk om, at det er vigtigere, at det går godt, end at det går hurtigt. 7–11 nov Caribbean Regional Conference Of Psychology (CRCP2016) Port Au Prince, Haiti www.crcp2016.org 9–12 nov International Society for Developmental Psychobiology Annual Meeting San Diego, Californien, USA www.isdp.org 10 nov 32nd Annual Meeting, International Society for Traumatic Stress Studies Dallas, Texas, USA www.istss.org 28 nov–1 dec International Peace Research Association (IPRA) Conference Freetown, Sierra Leone www.iprapeace.org 30 nov–4 dec World Congress of the World Association of Social Psychiatry (WASP) New Delhi, Indien www.wasp2016.com 7–10 dec International Congress of Behavioural Medicine Melbourne, Victoria, Australien www.icbm2016.com 17–19 nov II International Congress and VI National Symposium of Clinical and Health Psychology on Children and Adolescents Barcelona, Spanien www.psicologiainfantil.umh.es Er du interesseret i psykologiens rolle i samfundet, og vil du have indsigt i ny forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område, kan du begynde her. Tegn abonnement på Magasinet P eller køb det i løssalg. Send en mail til [email protected], abonner på vores nyhedsbrev eller se mere på www.dp.dk 2016 | nr. 10 | | 45 Specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi “Fælles om færdigheder” Mindwork og Cektos gentager succesen og udbyder en færdighedsorienteret specialistuddannelse i kognitiv terapi med danske og internationale eksperter. Vi forener kræfterne for sammen med et hold af kompetente og erfarne undervisere at kunne udbyde en uddannelse, der ikke blot adresserer de vigtigste og nyeste aspekter på det kognitive felt, men også søger at løse en af de mest centrale udfordringer i terapeutuddannelse: overførslen af teoretisk viden til konkrete nye og bedre terapeutiske kompetencer. Vi har gennemgået den internationale forskning og identificeret de mest effektive metoder til at uddanne og opkvalificere læger og psykologer, og vi er stolte af at kunne præsentere et specialiseringsmodul i CBT med gennemgående fokus på: udvikling, optimering og tillæring af konkrete evidensbaserede terapeutiske metoder. Kursusstart: 6. marts 2017 45.000 kr. (90 t. undervisning og 60 t. supervision). Læs mere og tilmeld dig på mindwork.dk Compassion Focused Therapy Klinisk Sexologi Denne Clinical Skills workshop er for deltagere, der har noget erfaring med CFT. Kurset har bl.a. fokus på en dybere forståelse af compassion, arbejdet med compassion i den terapeutiske relation, og metoder til at arbejde med skam og selvkritik samt modstand mod eller frygt for compassion. Underviser: Dr Chris Irons. “Let’s talk about sex” — Men hvordan? Med dette 2-dages kursus vil du som behandler blive klædt på til samtalen om seksualitet og seksuelle problemer. Du får den nødvendige grundlæggende viden om seksualitet og bliver opdateret på den nyeste viden inden for området. Underviser: Speciallæge i almen medicin og specialist i klinisk sexologi Jesper Bay-Hansen. 7.000 kr. inkl. fuld forplejning 4.000 kr. inkl. fuld forplejning Kursusstart: 30. november 2016 Kursusdage: 8.-9. juni 2017 Voksenmodulet Psykologisk Undersøgelsesmetodik Et obligatorisk kursusforløb, der med temaerne personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori, assessment, lovgivning og etik samt psykoterapeutisk behandling adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet. Du vil blive undervist af bl.a. Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og Sebastian Simonsen. Kurset giver både mulighed for at arbejde indgående med udvalgte tests samt indføring i rammerne for og strukturen i et undersøgelsesforløb, hvor såvel kognitive som personlighedspsykologiske forhold skal udredes. Undervisere: Psykolog Louise Brückner Wiwe og specialpsykolog Christian Møller Pedersen. 21.500 kr. inkl. fuld forplejning 8.500 kr. inkl. fuld forplejning Kursusstart: 24. april 2017 Kursusstart: 21. februar 2017 Læs mere om alle vores kurser og uddannelser på mindwork.dk 46 | | nr. 10 | 2016 3ODFHERHIIHNWHU - i medicin og psykoterapi Oplæg ved Ina Skyt, cand.psych., Ph.d.-studerende Kursus Placeboeffekten er traditionelt blevet forbundet med det randomiserede kliniske forsøg, hvor en inaktiv placebobehandling (fx en kalktablet) anvendes som kontrol i forbindelse med testning af aktive medikamenter. I løbet af de seneste årtier har vores forståelse af placeboeffekten ændret sig, og i dag kan placeboeffekten defineres som den reduktion i et symptom, der er relateret til psykosociale behandlingsfaktorer. BEHANDLING AF STRESSRAMTE Oplægget vil indeholde en introduktion til placeboeffekter, herunder til de psykologiske, sociale og neurobiologiske mekanismer, som bidrager til placeboeffekter. Det vil blive diskuteret, hvordan psykosociale placebofaktorer kan optimeres i forbindelse med aktive medicinske behandlinger på etisk ansvarlig vis og dermed bidrage til symptomlindring. Endelig vil vi se på placeboeffekter i et mere psykologisk/psykoterapeutisk perspektiv, og der lægges op til diskussion heraf. UDBYTTE Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan bruge med det samme ad hoc eller som et helt forløb. Efter kurset har du bl.a. også viden om: • Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for stressramte fra A-Z • Copestress forskningsprojekt om stressbehandling, Bispebjerg Hospital • Skelnen mellem stress og andre problematikker • Fysiologi og stress • Enkelte mindfulnessøvelser som metode til stressreducering og forebyggelse • En helhedsorienteret tilgang til stress – krop og psyke arbejde og privatliv • Sygemelding – hvorfor og hvor længe? • Samarbejde med arbejdspladsen/lederen og andre faggrupper • Håndtering af depression og arbejdsnarkomani • Motion ifm. stress ,QD6N\Wer uddannet psykolog og ansat som ph.d.-studerende ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, hvor hun forsker i placeboeffekter i relation til kronisk smerte. 6WHGDansk Psykolog Forenings lokaler, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh Ø. 7LGTorsdag 24. november 2017 kl. 17-20. Der serveres en sandwich og lidt at drikke. Det er gratis at deltage. 7LOPHOGLQJWLOEva Gall, [email protected] Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/ ',638. 1DUUDWLYHRJSRVWVWUXNWXUDOLVWLVNHSHUVSHNWLYHU NARRATIV EGENTERAPI OG SUPERVISION I alt 48 timer / 64 lektioner (8 fredage) 0ed $llan +olmgren .XrVXVVtart 8 aXg i 6nekkerVten Kursusnr.: 748-17 NARRATIV AUTORISATIONSGRUPPE I alt 6 / 4 timer ( dage) 0ed $nne 5omer .XrVXVVtart Man i 6nekkerVten Kursusnr.: 780-17 2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I NARRATIV PSYKOTERAPI I alt 6 dageV XnderYiVning og 6 dage i VtXdiegrXSSe 0ed $nne 5omer ( nr) og $llan +olmgren ( nr) .XrVXVVtart 6 mar i 6nekkerVten Kursusnr.: 790-17 NARRATIV PSYKOTERAPI FOR PSYKOLOGER OG ANDRE AKADEMIKERE 1\ intenViY nrig VSeFialiVtXddannelVe med mXligKed for oYerE\gning I alt dageV XnderYiVning og 4 dage i VtXdiegrXSSe 0ed $nne 5omer .XrVXVVtart 8 VeS i 6nekkerVten Kursusnr.: 794-17 1RUGHQVQDUUDWLYHXGGDQQHOVHVKXV Baseret på ny forskning og bedste metode MÅLGRUPPE Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer). FORM OG INDHOLD Kurset er 2 dage og veksler ml. oplæg, værktøjsintroduktion og diskussion. Kurset tager afsæt i Pernille Rasmussens arbejde og erfaringer gennem 4 år i Stressklinikken, Hillerød Hospital, samt et stort forskningsprojekt (Copestress) på Bispebjerg Hospital v. Bo Netterstrøm. GODKENDELSE Kurset er godkendt med 12 timer til specialistuddannelsen: ”Anden teoretisk referenceramme” 12.4.4.2.3. og 12 timer til ”Arbejds- og Organisationspsykologi” 18.4.4.2.6.5. UNDERVISER Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunderviser dr. med. Bo Netterstrøm. Pernille har arbejdet med stress i 13 år, rådgiver og underviser på arbejdspladser og har samtaleforløb med stressramte i sit firma Grow People. Pernille er medudvikler af behandlingsprogrammet Copestress og forfatter til 3 bøger om stress. PRIS Kr. 6.995 kr. ex. moms. Prisen inkluderer 2 af underviserens bøger (værdi 450kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld forplejning og kursusbevis. TID OG STED København: d. 1. og 2. marts, 2017 på DP’s adresse eller Århus: d. 29. og 30. maj, 2017 på DP’s adresse. TILMELDING [email protected]. Begrænset antal pladser. Tilmeldingen er bindende. KONTAKT 2611 5021, [email protected]. www.growpeople.dk. ”Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer. Kan bruge min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra underviserne.” MARIANNE BYRGESEN, PSYKOLOG “Et dejligt kursus med fin balance mellem forskningsresultater, teori og øvelser.” LENE UHRENHOLT, PSYKOLOG ZZZdiVSXkdk 2016 | nr. 10 | | 47 Afholder en kursusdag om .RVWSV\NHRJVWUHVVWLOVWDQGH 2-årig videreuddannelse i KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI for psykologer og læger 2017-2018 set i et Funktionelt Psykologisk perspektiv ved cand.psych.aut. Anne Elisabeth Traulsen Udenlandske gæsteundervisere. Mulighed for opgaveskrivning. ,QGKROGKursusdagen vil fokusere på, hvordan man i funktionel psykologi arbejder med både kost, kosttilskud, søvn, bevægelse og miljøgifte for at supplere og dermed optimere den psykoterapeutiske behandling. Den funktionelle psykologi er en fusion mellem kropspsykoterapi og funktionel medicin. Dens overordnede mission er at skabe behandlinger, der skræddersyes til individet ud fra dets særlige biokemi, historie, miljø og genetik. Find pjecen med forløb, datoer samt tilmeldingsblanket på: www.rm.plan2learn.dk Yderligere vil kursusdagen fokusere på, hvordan kost helt grundlæggende påvirker psyken og hvordan stresstilstande påvirker hele kroppen og ikke kun nervesystemet. Tid: Januar 2017 – November 2018 Sted: Center for Kompetenceudvikling, Aarhus Pris: Kr. 35.250,- pr. år inkl. forplejning Tilmeldingsfrist: 5. december 2016 kl. 12.00 Dagen vil udmunde i case stories i anvendt funktionel psykologi. 8QGHUYLVHUHQcand.psych.aut. Anne Elisabeth Traulsen er stifter af Klinik for Funktionel Psykologi og har udviklet begrebet Funktionel psykologi, som er en del af et globalt paradigmeskifte der revolutionerer vores sygdomsforståelse og behandlingsmåder. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Uddannelseskoordinator Maja Nymann tlf. 5162 7007, e-mail [email protected] 7LGLørdag 19. november 2016 kl. 11-17 med en frokostpause kl. 13.30 -14.30. 6WHGDansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. 3ULV700 kr. for medlemmer, 900 kr. for gæster og 350 kr./450 kr. for studerende, arbejdsledige eller pensionister. Center for Kompetenceudvikling, Aarhus [email protected] senest søndag 13. november 2016, samt indbetaling af kursusbeløbet på konto nr. 0400 4012612201 - Husk at skrive dit navn. Se hele opslaget samt flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/ afholder 2-dages kursus: 3V\NRORJLVN'HEULHILQJ Torsdag den 8. og fredag den 9. december 2016 På Hotel Kong Arthur, Nørre Søgade 11, 1370 København K Psykologisk debriefing er en struktureret støttesamtale, som kan benyttes i bistanden til ramte efter kritiske hændelser. Målsætningen er, at bearbejde hændelsen ved systematisk, at gennemgå fakta, tanker, indtryk og reaktioner, således at oplevelsen bedre kan integreres og at unødige stressreaktioner hos berørte kan forebygges. Kurset giver en teoretisk og praktisk gennemgang af psykologisk debriefing som metode. For at sikre høj grad af erfaringsoverføring indgår praktiske øvelser som en større del af oplæringen. Høj grad af egenaktivitet vil give kursusdeltagerne et bedre udbytte af kursusdagene. 8QGHUYLVHUJacob Inge Kristoffersen, Specialist i Klinisk Psykologi, Senter for Krisepsykologi i Bergen. 'HOWDJHUSULVKr. 5900 (inkl. moms) for medlemmer af selskabet. Kr. 6250 (inkl. moms) for andre. 7LOPHOGLQJSend mail om tilmelding til: [email protected] samt indbetal kursusgebyr evt via netbank til konto: reg.nr. 0400, kontonr. 4012641066 i Lån og Spar Bank, mærket: kursus september 2015. Husk navn og adresse. 7LOPHOGLQJVIULVW15. november 2016. .XUVXVOHGHUCand.psych. Berith Bro, +45 40 53 38 05, [email protected]. .XUVXVWLGVSXQNWTorsdag kl. 10-17. Fredag kl. 9-16. Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/ 48 | | nr. 10 | 2016 6XSHUYLVLRQVJUXSSHL.¡EHQKDYQ 'HUDUEHMGHVXGIUDHQEUHGNRJQLWLYPRGHO Der er nu plads til nye i gruppen, som har været i gang i flere år. Deltagerantal: max 8. Udover gruppeforløbet tilbydes også individuel supervision i København og individuel- og gruppesupervision i Århus efter aftale. Du kan få flere oplysninger ved henvendelse til [email protected] Læs mere om mig på www.thomas-iversen.dk 7KRPDV,YHUVHQDXWRULVHUHWSV\NRORJ Godkendt specialist og supervisor i psykoterapi og i psykotraumatologi 7HUDSLORNDOH +RUVHQV&XGOHMHV /\VWRJGHMOLJWNOLQLNORNDOHXGOHMHV SURNWREHUHOOHUGHUHIWHU %HOLJJHQGHLYHOIXQJHUHQGHNOLQLN I OOHVVNDELFHQWUXPDI+RUVHQV .RQWDNW3V\NRORJ9LYL7KRPVHQ ඵPDLO#YLYLWKRPVHQGN HOOHU3V\NRORJ6XVDQQHVWHUJDDUG ඵVXV#LWGN ,QGNDOGHOVHWLOVWLIWHQGHJHQHUDOIRUVDPOLQJ Lørdag 26. november 2016 kl. 12-16 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh Ø 2UGLQ UJHQHUDOIRUVDPOLQJ 7LUVGDJGHQQRYHPEHUNO Psykologfagligt netværk for Dyreassisterede Interventioner afholder stiftende generalforsamling. Dyreassisterede Interventioner er i rivende udvikling både i udlandet og i Danmark inden for mange forskellige faggrupper. Vi glæder os til at markere psykologens rolle inden for feltet ved stiftelsen af dette netværk. Kom og vær med til at præge debatten. )RUHO¡ELJGDJVRUGHQIRUGHQVWLIWHQGHJHQHUDOIRUVDPOLQJ x Velkomst og præsentation x Valg af ordstyrer og referent x Oplæg om dyreassisterede interventioner v/ - Tia Hansen (mag.art., ph.d., cand.psych. & Lektor ved Aalborg Uni) - Mette Fonsø (cand.psych.) - Rikke Laurent Lund Adamsen (cand.psych.aut.) x Introduktion til netværket x Valg til bestyrelse x Debat/brainstorm om netværket og psykologens rolle i feltets udvikling og praksis. x Opsamling og afrunding x Eventuelt 6WHG 'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJ6WRFNKROPVJDGH .¡EHQKDYQ Der vil blive serveret kaffe, te og kage. 7LOPHOGLQJtil Rikke L. L. Adamsen på [email protected] senest den 20. november 2016. Øvrige dagsordenspunkter og forslag skal sendes til [email protected] senest den 1. november 2016. Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/ %¡UQHRJ)DPLOLHSV\NRORJLVNH6HOVNDE DIKROGHURUGLQ UJHQHUDOIRUVDPOLQJWLUVGDJGHQ QRYHPEHUNO 9LE\GHUDOOHQ\HSHUVSHNWLYHURJQ\HRSVWLOOLQJHU WLOVW\UHOVHVDUEHMGHWPHUHHQGYHONRPPHQ 7LOPHOGLQJ *UXQGHWIRUSOHMQLQJEHGHVDOOHWLOPHOGHVLJKRV WLQHPRHOOPDQQ#KRWPDLOFRPVHQHVWGHQ QRYHPEHU 6HPHUHSnVHOVNDEHWVKMHPPHVLGH ZZZGSGNERUQHRJIDPLOLHSV\NRORJLVNVHOVNDE 6HIOHUHNXUVXVWLOEXGSnZZZGSGNXGGDQQHOVHNDUULHUHNXUVHU Kreds Nordjylland afholder kursusdag om .RQIHUHQFHRP 6HNXQG UWUDXPDWLVHULQJRJFRPSDVVLRQIDWLJXH v. Per Isdal (1959), norsk psykolog og psykoterapeut Lørdag 26. november 2016 kl. 9.30-15 i Aalborg Centrum Som noget nyt har vi i Psykologforeningens Kreds Nord inviteret psykolog Per Isdal til at holde oplæg for os en hel dag. Per er en levende oplægsholder, som vi glæder os meget i styrelsen til at byde velkommen. Per Isdal var med til at starte organisasjonen «Alternativ til Vold» i 1987. Han har i 30 år arbejdet som terapeut med mennesker som udøver vold og har skrevet flere fagbøger og har holdt en række kurser og forelæsninger om sekundærtraumatisering og om hvordan psykologer og organisationer kan forebygge dette. Kursusdagen omhandler, hvordan arbejdet med problemer, lidelse, smerte og sorg kan indvirke på psykologer og behandlere i form af sekundærtraumatisering og compassion fatigue (omsorgstræthed eller medfølelsesudmattelse). Endelig omhandler dagen, hvordan vi kan tage vare på vores eget velbefindende i mødet med klienterne. Lokaliteten af kurset afhænger af antallet af tilmeldinger, men det bliver i Aalborg centrum. Kursusdagen er med fuld forplejning. 7LOPHOGLQJsker pr. mail til Gitte Olsen: [email protected]. Ved tilmelding oplyses fulde navn, samt mailadresse og telefonnummer. Obs! Endelig tilmelding sker ved indbetaling af 200 kr. til konto nr.: 04004012399168 (Lån & Spar Bank) og oplysning af navn. %(05..2577,/0(/',1*6)5,67 7LOPHOGLQJRJLQGEHWDOLQJVNDOY UHIRUHWDJHWVHQHVWGRNWREHU Se flere kursustilbud på www.dp.dk/uddannelse-karriere/kurser/ 5HFRYHU\LPLVEUXJVEHKDQGOLQJ 6HOVNDEIRUPLVEUXJVSV\NRORJLLVDPDUEHMGHPHGSRS1$' ZZZSRS1$'FRPRJ,QVWLWXWIRU$QWURSRORJL.¡EHQKDYQV 8QLYHUVLWHWLQYLWHUHUWLOHQNRQIHUHQFHRPUHFRYHU\LPLVEUXJVEH KDQGOLQJ 7LG)UHGDJGQRYHPEHUNO 6WHG.¡EHQKDYQ$OH[DQGHUVDOHQ%LVSHWRUYVW 0HGGHOWDJHOVHDI x 'DYLG%HVW3URIHVVRURI&ULPLQRORJ\6KHIILHOG+DOODP 8QLYHUVLW\ x /LHVH5HFNH3V\NRORJ'LDNRQKMHPPHW8QLYHUVLW\&ROOHJH x %HQGW6NMROG+DQVHQ3V\NRORJ$QVYDUOLJIRU60$57 UHFRYHU\,1RUGHQ x %HQJW6YHQVVRQ'RFHQWL&DUH6FLHQFHV/XQGV8QLYHUVLWHW x 6WHIIHQ-|KQFNH6HQLRUUnGJLYHU9LFHLQVWLWXWOHGHU,QVWLWXWIRU $QWURSRORJL.¡EHQKDYQV8QLYHUVLWHW x -XOLXVYRQ:ULJKW5HGDNW¡UIRUSRS1$' x (ULF$OORXFKHIRUPDQGIRU6HOVNDEIRUPLVEUXJVSV\NRORJL $UUDQJHPHQWHUJUDWLV <GHUOLJHUHLQIRUPDWLRQHURJWLOPHOGLQJ ZZZPLVEUXJVQHWGN 6HIOHUHNXUVXVWLOEXGSnZZZGSGNXGGDQQHOVHNDUULHUHNXUVHU 2016 | nr. 10 | | 49 Konference om borderline 360 graders perspektiv på diagnosticering, behandling og recovery 7. februar kl. 9.30-17.00 sætter Forlaget Pressto fokus på den nyeste udvikling indenfor forståelsen af og forskningen i borderline. Konferencen, der finder sted i København, er målrettet fagfolk og professionelle med deltagelse af nogle af Europas mest toneangivende forskere og eksperter, blandt andet Arnoud Arntz fra Holland, samt Morten Kjølbye og Carsten René Jørgensen fra Danmark. Se det fulde program på detsultnehjerte.dk , hvor du også kan se priser, rabatter og tilmelding. ^ĞŶŝŽƌƚƌčĨ ϭϵ͘ŶŽǀĞŵďĞƌϮϬϭϲ .UHGVJHQHUDOIRUVDPOLQJ VDPW )DJOLJWRSO JY5DVPXV:LOOLJ .UHGV5LQJN¡ELQJLQGNDOGHUKHUPHGWLO.UHGVJHQHUDO IRUVDPOLQJGHQIHEUXDUNO 6WHG+RWHO(\GHL+HUQLQJ )RUVODJWLOSXQNWHUWLOGDJVRUGHQHQVHQGHVWLO GSNUHGVULQJNRHELQJ#JPDLOFRP VHQHVWGHFHPEHU (QGHOLJGDJVRUGHQVDPWLQIRUPDWLRQRPWLOPHOGLQJYLO KHUHIWHUEOLYHXGVHQGWLQ\KHGVEUHY 5DVPXV:LOOLJ6RFLRORJRJIRUVNHULNULWLN YLOVDPPHDIWHQKROGHRSO JRP Afvæbnet kritik PHGXGJDQJVSXQNWLVLQQ\HERJ 6HIOHUHNXUVXVWLOEXGSnZZZGSGNXGGDQQHOVHNDUULHUHNXUVHU 50 | | nr. 10 | 2016 ^ƚƵĚĞŶƚĞƌƐĞŬƟŽŶĞŶƵŶĚĞƌW ͲŚǀĂĚŽƉƚĂŐĞƌĚĞƐƚƵĚĞƌĞŶĚĞůŝŐĞŶƵ 6HQLRUWU IE\GHUYHONRPPHQWLOHIWHUnUHWVRJVLGVWHP¡GHO¡UGDJ GHQQRYHPEHUNO0¡GHWKROGHVVRPYDQOLJW L'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJVNDQWLQH6WRFNKROPVJDGH.EK Cecilia (Sille) SchleicherVWXGSV\FKDIJnHWQ VWIRUPDQGL6WX GHQWHUVHNWLRQHQVDPWDIJnHWVWXGHQWHUUHSU VHQWDQWL'DQVN3V\ NRORJ)RUHQLQJVEHVW\UHOVHYLOIRUW OOHRPKYDGGHURSWDJHUGH VWXGHUHQGHLGLVVHnUVDPWRPDWY UHGHVWXGHUHQGHVWDOHU¡UL 'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJVEHVW\UHOVH ,NUDIWDIVLQIOHUnULJHHUIDULQJLQGHQIRUGLVVHIHOWHURJVLQVQDUOLJH GLPLVVLRQ&HFLOLDVNULYHUSWVSHFLDOHJO GHUKXQVLJWLODWNRPPH RJIRUW OOHRPDOWGHWVS QGHQGHGHUU¡UVLJLQGHQIRUVWXGHQWHU RPUnGHWRJXQLYHUVLWHWVPLOM¡HW 0¡GHWKDUWLGOLJHUHY UHWDQQRQFHUHWWLOGHQVHSWHPEHUPHQ PnWWHGHVY UUHDIO\VHVSJDIRUInWLOPHOGWHYLKnEHUDWVHULJWLJ PDQJHGHQQHJDQJGDHPQHWMRHUV UGHOHVVS QGHQGH $IKHQV\QWLORSO\VQLQJRPG¡UNRGHVDPWEHVWLOOLQJDIVP¡UUHEU¡G VNDOWLOPHOGLQJVNHWLO+HLGL6WUHKPHOWOI6LGVWHIULVW IRUWLOPHOGLQJWLOP¡GHWHURQVGDJGHQQRYHPEHU Mødedatoer i foråret 2017 ligger allerede nu fast: 18. marts, 29. april og 20. maj 2017. Sæt kryds i kalenderen! Anne O. Wilhelm-Hansen FORSKNINGSOG FORMIDLINGSKURSUS 2017 Specialistuddannelsen for autoriserede psykologer Poul Nissen, fil. Dr. autoriseret psykolog, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi Tid og sted: Askovfondens lokaler, Struenseegade 9, 4, sal, 2200 København N. Tirsdag den 7. marts, onsdag den 22. marts og torsdag den 30. marts 2017 kl. 9.30 – 16.30. Herefter vejledningsforløb, som aftales individuelt. Formål: At give de specialiststuderende indføring i forskningsmetodologi, således de bliver i stand til at vurdere videnskabelige undersøgelser, foretage systematisk litteratursøgninger samt undersøge, analysere og beskrive en faglig problemstilling på basis af et systematisk indsamlet materiale. Form: Forelæsning, opgaver, læsning, udarbejdelse af forskningsspørgsmål, diskussion fremlæggelse af eget projekt, vejledning, gruppedrøftelse. Mål: Udarbejde af skriftlig opgave eller lignende i henhold til specialistuddannelsens bestemmelser inden for det fagområde den studerende ønsker specialistgodkendelse på et postgraduat, videnskabeligt niveau. Undervisere: Poul Nissen, og medarbejdere fra Københavns og Aarhus Universitet. dZd/E'^>W/E'WZK>D^ WƐLJĐŚŽůŽŐŝĐĂůƉƉƌŽĂĐŚ tŽƌŬƐŚŽƉǁŝƚŚWƌŽĨĞƐƐŽƌ^ƚĞǀĞŶ:͘>ŝŶƚŽŶ 7KLVLQWHUDFWLYHZRUNVKRSIRFXVHVRQSV\FKRORJLFDOPHWKRGVLQWKH WUHDWPHQWRIFRPPRQVOHHSSUREOHPVHJLQVRPQLDVOHHSGHILFLW DQGVRFDOOHG³VRFLDOMHWODJ´VOHHSSKDVHGHOD\,QRUGHUWRXQGHU VWDQGVOHHSLQJGLIILFXOWLHVDQGDVDEDVLVIRUSURYLGLQJSV\FKRHGX FDWLRQZHZLOOEHJLQE\UHYLHZLQJWKHSV\FKRORJLFDODQGELRORJLFDO EDVLVRIVOHHS:HZLOOWKHQSURFHHGWRDVVHVVPHQWWHFKQLTXHV ZKHUHZHZLOOZRUNDFWLYHO\YLDGHPRQVWUDWLRQVDQGUROHSOD\ZLWK VWDQGDUGSURFHGXUHVIRUGLDJQRVLQJFRPPRQSUREOHPV%HFDXVH SV\FKRORJLFDOWHFKQLTXHVDUHWKHFXUUHQWWUHDWPHQWRIFKRLFHWHFK QLTXHVIRUWUHDWLQJLQVRPQLDWKHPRVWFRPPRQIRUPRIVOHHSLQJ GLVRUGHUZLOOEHLQIRFXV+RZHYHUPRGHUQVOHHSSUREOHPVQRZ LQFOXGHVOHHSGHILFLWDQGVOHHSSKDVHGHOD\7KHVHDUHRIWHQDVVR FLDWHGZLWKRXUPRGHUQOLIHVW\OHDQGWKHDYDLODELOLW\RIPRGHUQ WHFKQRORJLFDOGHYLFHVHJFRPSXWHUVILOPVDQGJDPHVZKLFKLQ SDUWUHVXOWLQWRROLWWOHVOHHSGHILFLWEXWDOVRDVKLIWLQJRIVOHHS EHWZHHQZRUNGD\VDQGZHHNHQGVSKDVHGHOD\7KHUHIRUHZH ZLOODOVRZRUNZLWKWUHDWPHQWVWUDWHJLHVIRUWKHVHSUREOHPV7KHVH LQFOXGHVNLOOVWUDLQLQJDQGWKHXVHRIEHKDYLRUDOH[SHULPHQWV $IHDWXUHRIWKHZRUNVKRSLVDQRSSRUWXQLW\WRDFWLYHO\OHDUQWKH ³KRZWR´DVSHFWVRIDVVHVVPHQWDQGWUHDWPHQW3DUWLFLSDQWVZLOO JDLQSUDFWLFDOH[SHULHQFHWKURXJKDYDULHW\RIGHPRQVWUDWLRQV YLGHRFOLSVFDVHSUHVHQWDWLRQVGLVFXVVLRQDQGUROHSOD\,QWKLV ZD\HDFKSDUWLFLSDQWZLOOKDYHWKHSRVVLELOLW\WRDGYDQFHWKHLU FOLQLFDOVNLOOV 6WHYHQ-/LQWRQLVSURIHVVRURIFOLQLFDOSV\FKRORJ\DQGWKH GLUHFWRURIWKH&HQWHUIRU+HDOWKDQG0HGLFDO3V\FKRORJ\&+$03 ZKHUHRQHPDMRUOLQHRIUHVHDUFKLVRQVOHHS7KLVUHVHDUFKUDQJHV IURPWKHWUHDWPHQWRIDGXOWVZLWKLQVRPQLDWRWKHWUHDWPHQWRIFR PRUELGSUREOHPVZKHUHVOHHSLVDIHDWXUHHJGHSUHVVLRQDQG LQVRPQLDRUSDLQDQGLQVRPQLD&XUUHQWO\DODUJHUHVHDUFKSURMHFW IRFXVHVRQWKHULVHRIVOHHSSUREOHPVLQ\RXWKDQGSURJUDPVIRU LQWHUYHQWLRQ 2YHUYLHZRIWKHWZRGD\ZRUNVKRS 'D\ 0RUQLQJ 7KHSV\FKRORJ\DQGELRORJ\RIVOHHS $VVHVVPHQWVWUDWHJLHVRYHUYLHZDQGPDWHULDOV 3UDFWLFDODSSOLFDWLRQ $IWHUQRRQ 7UHDWLQJLQVRPQLD 2YHUYLHZGHPRQVWUDWLRQV 3UDFWLFDODSSOLFDWLRQ 'D\ 0RUQLQJ 7UHDWLQJLQVRPQLDDVDFRPRUELGSUREOHP 8VLQJEHKDYLRUDOH[SHULPHQWV 3UDFWLFDODSSOLFDWLRQ $IWHUQRRQ 7UHDWLQJVOHHSGHSULYDWLRQLHJHWWLQJWRROLWWOH VOHHS ,QWHUYHQWLRQVIRUVOHHSSKDVHGHOD\ 3UDFWLFDODSSOLFDWLRQ Godkendelse: Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening og opfylder således kravene til specialistuddannelserne. Tilmelding, pris og nærmere oplysning: Poul Nissen, [email protected], tlf. 4035 0011, Pris 9.900 kr. Løbende tilmelding efter først til mølle princippet. Tilmeldingsfrist 1. marts 2017. Program tilsendes. Max antal 20 deltagere. Prisen inkluderer den vejledning, der er brug for samt forplejning. .XUVHWIRUHJnUL'DQVN3V\NRORJ)RUHQLQJ6WRFNKROPVJDGH .¡EHQKDYQ.XUVHWIRUHJnUSnHQJHOVN 7LG7RUVGDJMDQXDUNORJIUHGDJMDQXDU NO'HUVHUYHUHVIURNRVWRJHIWHUPLGGDJVNDIIH 7LOUHWWHODJWIRUSV\NRORJHURJO JHU$QGUHIDJJUXSSHUPHGUHOH YDQWHIRUXGV WQLQJHUNDQXGJ¡UH0D[GHOWDJHUH 'HUV¡JHVRPJRGNHQGHOVHWLOVSHFLDOLVWXGGDQQHOVHQ 3ULVIRUPHGOHPPHURJIRULNNHPHGOHPPHU IRUVWXGHUHQGH .XUVXVEHO¡EHWLQGV WWHVSnNRQWR9HGRIIHQWOLJ DQV WWHOVHVNDO($1QXPPHURSO\VHVPHGKHQEOLNSnEHWDOLQJ 7LOPHOGLQJWLO(YD*DOOHJ#VXQGKHGVSV\NRORJLRUJ 6HIOHUHNXUVXVWLOEXGSnZZZGSGNXGGDQQHOVHNDUULHUHNXUVHU 2016 | nr. 10 | | 51 IPP Institut for Psykoanalytisk Psykoterapi 1-årig basisuddannelse i psykoanalytisk psykoterapi februar 2017 – december 2017. Basisuddannelsen giver en grundig indføring i teori og grundprincipper for psykodynamisk psykoterapi og kan fungere som supplement til andre terapeutiske videreuddannelser/anden teoretisk retning. Herudover kan forløbet tjene som introduktion til psykodynamisk psykoterapi med henblik på evt. at fortsætte på uddannelsen til psykoanalytisk psykoterapeut. Børneforklæde fra Cambodja Pris: 95 kroner. Alle lærere og supervisorer har specialistgodkendelse i psykoterapi og supervision hos både DPF og DPS og er medlemmer af Dansk Psykoanalytisk Selskab (DPAS). Forklæderne er lavet hos organisationen Friends, som arbejder blandt gadebørn, børneprostituerede og fattige, enlige mødre. Yderligere oplysninger vedrørende uddannelsen/valg af efteruddannelse kan fås ved henvendelse til: Marijke Marijnissen tlf. 2273 2292, mail: [email protected] eller Charlotte Simonsen tlf. 2661 5556, mail: [email protected]. Ansøgningsfrist d. 15. december 2016. Ansøgningsskema kan udskrives fra vores hjemmeside www.ipp-instituttet.dk Giv en gave og støt Folkekirkens Nødhjælp. Find disse og mange flere varer på nødhjælp.dk/webshop Varerne kan også købes i receptionen hos Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, 1165 København K IPP Institut for Psykoanalytisk Psykoterapi 3-årig specialistuddannelse i psykoanalytisk psykoterapi, februar 2017 – december 2019 Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykologforening og Dansk Psykiatrisk Selskab. Uddannelsen indeholder en grundig indføring i klassisk og moderne psykodynamisk teori, psykopatologi og behandlingsteknik med et tæt samspil mellem teori og klinisk praksis. Det samlede forløb består af teoriundervisning, klinisk arbejde, supervision og egenterapi. Alle lærere og supervisorer har specialistgodkendelse i psykoterapi og supervision hos både DPF og DPS og er medlemmer af Dansk Psykoanalytisk Selskab (DPAS). Yderligere oplysninger vedrørende uddannelsen/valg af efteruddannelse kan fås ved henvendelse til: Marijke Marijnissen tlf. 2273 2292, mail: [email protected] eller Charlotte Simonsen tlf. 2661 5556, mail: [email protected]. Ansøgningsfrist d. 15. december 2016. Ansøgningsskema kan udskrives fra vores hjemmeside www.ipp-instituttet.dk 52 | | nr. 10 | 2016 Mini-matrosjkaer fra Sankt Petersborg Pris: 165 kroner. Mini-matrosjkaerne er malet på et dagcenter i Skt. Petersborg. Her oplæres unge piger og enlige mødre – ofte tidligere prostituerede – i en vanskelig og forfinet maleteknik. KONFERENCE 6. december 2016 på Nyborg Strand VIDEN TIL GAVN Oplev sundhedsinnovator Peter Thybo tale om livsduelighed på det specialiserede socialområde, professor Barbara Hoff Esbjørn tale om angst i barndommen og professor Hanne Kathrine Krogstrup tale om nye veje til vidensbaseret socialt arbejde. Deltag i de 14 videnssessioner og få specialiseret viden og erfaringer fra praksis. Som noget nyt vil der i år være et udstillingsområde med en bred vifte af repræsentanter fra det specialiserede socialområde. Her vil der være mulighed for at finde inspiration og skabe dialog. Konferencen er for ledere og fagpersoner inden for handicap- og udsatteområdet. LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ WWW.SOCIALSTYRELSEN.DK/VISO DESIGN & DRIVE – specialistuddannelse for arbejds- og organisationspsykologer Start juni 2017 – slut januar 2019 Organisationspsykologerne Willer, Bryld & Strøier starter nyt hold på specialistuddannelsen Design & Drive for arbejds- og organisationspsykologer og psykologer i eller på vej mod ledelse. En grundig beskrivelse af uddannelsen kan ses på www.wbs-organisationspsykologer.dk 2016 | nr. 10 | | 53 ^ƵƉĞƌǀŝƐŝŽŶƐŐƌƵƉƉĞŵĞĚŚĞŶďůŝŬƉĊĂƵƚŽƌŝƐĂƟŽŶ ǀͬĐĂŶĚ͘ƉƐLJĐŚ͘ĂƵƚ͘ŽŐƐƉĞĐŝĂůŝƐƚDĂƌŝĂEĂŶŶĞƐƚĂĚ ΘĐĂŶĚ͘ƉƐLJĐŚ͘ĂƵƚ͘^ƵƐĂŶŶĞt͘EŝĞůƐĞŶ External Lecturer position at exciting academic setting DIS in Copenhagen is seeking an external lecturer, with strong teaching skills, for the following course: ƵǀŝůĨĊŵƵůŝŐŚĞĚĨŽƌĂƚĂƌďĞũĚĞŵĞĚĚŝŶĞŐĞŶĨĂŐůŝŐĞŝĚĞŶƟƚĞƚŽŐĚĞ ǀčƌĚŝĞƌŽŐŝŶƚĞŶƟŽŶĞƌ͕ĚƵďƌŝŶŐĞƌŝŶĚŝĚŝƚƉƐLJŬŽůŽŐĨĂŐůŝŐĞĂƌďĞũĚĞ͘ sŝǀŝůďŝĚƌĂŐĞŵĞĚŬŽŶŬƌĞƚĞŵĞŶƚĂůůŝƐĞƌŝŶŐƐďĂƐĞƌĞĚĞŽŐŶĂƌƌĂƟǀĞ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀĞƌ͕ƐĊĚĞŬĂŶĂŶǀĞŶĚĞƐĚŝƌĞŬƚĞŝĚŝŶƉƌĂŬƐŝƐ͘ WƌŝƐ͗ϭϱ͘ϬϬϬ͕Ͳ ^ĞŵĞƌĞƉĊǁǁǁ͘WƐLJŬŽůŽŐŝƐŬWĞƌƐƉĞŬƟǀ͘ĚŬ Cross-Cultural Psychology The course is offered during our upcoming spring semester and teaching will start mid-January 2017. You can read more about DIS, the specific course and curriculum at http://disabroad.org/dis/jobs-and-internships/faculty-positions/ The teaching • Exciting, international educational environment • Two classes of 1.5 hours per week per semester • Salary by AC agreement • The course will be offered twice a year (Spring and Fall semesters) • Expected participation in course integrated study tours, which includes travelling both within Denmark (for 3 days) and the rest of Europe (for 6 days) per semester Professional and personal competencies • Minimum requirement: Master’s Degree in Psychology • Teaching experience in creating a structured, interactive classroom • Expertise in integrating psychological theory with research and hands on application • Experience in clinical practice and/or research activities • Academic English skills and capable of teaching in English • Motivation to engage academically as well as socially with students • Flexible and creative We offer a challenging and exciting international educational environment with a strong focus on our highly motivated American undergraduate students as well as excellent support from the organization to members of faculty. You will be working in a dynamic environment together with a dedicated academic faculty and staff where emphasis is on academic quality, cross-cultural understanding, teamwork, innovation and adaptability. Application Process Please submit a resume and an application letter in English as soon as possible to [email protected]. Title the e-mail with the course name you are applying for i.e.: “Cross-Cultural Psychology”. Note that we will read and process the applications as they come in on a daily basis. Application deadline: November 10, 2016. For further information, please contact Carla Caetano, Ph.D., Program Director at [email protected] or 3376 5471. DIS is a non-profit study abroad foundation established in Denmark in 1959, with locations in Copenhagen and Stockholm. DIS provides semester, academic year, and summer programs taught in English, and offers high-impact learning experiences for upper-division undergraduate students from distinguished North American colleges and universities. The intellectually challenging curriculum is broad, cutting edge, and enriched by experiential learning components, including faculty-led study tours across Europe. The housing and extracurricular offerings provide students with opportunities for meaningful cultural engagement and personal growth. Vestergade 7 • DK-1456 København K • (+45) 3311 0144 www.DISabroad.org 54 | | nr. 10 | 2016 WĊEƆƌƌĞďƌŽŝĞƚĐŚĂƌŵĞƌĞŶĚĞŚĞůƚŶLJƌĞŶŽǀĞƌĞƚďĂŐŚƵƐŝĞŶƐƟůůĞŐĊƌĚ͘ sŝĞƌϰƉƐLJŬŽůŽŐĞƌŽŐƐŬĂůǀčƌĞϲ͘ dŝůůĞũĞŵĊůĞƚŚƆƌĞƌĞƚϲϬŵϮŝŶĚďLJĚĞŶĚĞŬƵƌƐƵƐůŽŬĂůĞ͘ ,ƵƐůĞũĞϱϱϬϬ͕ͲĂůƚŝŶŬů͘>ĞũĞŵĊůĞƚƐƚĊƌŬůĂƌƟůŽƐϭ͘ĨĞďƌƵĂƌϮϬϭϳ͘ ^ŬƌŝǀĞŌĞƌƵĚĚLJďĞŶĚĞŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ͗ƉƐLJŬŽůŽŐΛũĞĂŶŶĞŝƐĂŬƐĞŶ͘ĚŬ ůůĞƌƌŝŶŐŽŐŚƆƌŶčƌŵĞƌĞ͗ :ĞĂŶŶĞ/ƐĂŬƐĞŶϮϲϮϬϮϬϲϯඵŶŶĞ^ƚŽŬŬĞďčŬϰϭϱϵϵϴϬϵ &RPSDVVLRQ&XOWLYDWLRQ 7UDLQLQJ&&7 Psykologvagten Vi søger nye kollegaer til privat praksis. Cand.psych: autoriseret & nyuddannet. Plads i supervisonsgruppe pr. medio nov. Henv: [email protected] www.psykologvagten.nu XJHUVNXUVXVPHGVWDUWGHQ L.¡EHQKDYQJUDWLVRULHQWHULQJVP¡GH GHQNO <GHUOLJHUHLQIRUPDWLRQRJWLOPHOGLQJSn ZZZPLQGIXOQHVVDXGN HOOHUO VRP&&7KHU KWWSFFDUHVWDQIRUGHGX Autoristeret psykolog til individuel stressbehandling Ønsker du at arbejde med arbejdsrelateret stress og have engagerede kollegaer og stor fleksibilitet i jobbet? Hos Grow People brænder vi for at hjælpe stressramte og arbejder ud fra forskningsbaseret metode. Du har erfaring med individuel stressbehandling og ledercoaching i praksis. Du kan arbejde 1-2 dage om ugen. Ansøgningsfrist d. 13. november, 2017. Opstart snarest muligt. Se fuld jobbeskrivelse på www.growpeople.dk/job Cand. psych. aut. Pernille Rasmussen Hauser Plads 32, 4. sal, 1127 København K www.growpeople.dk PSYKOLOG TIL RETSPSYKIATRISK KLINIK Retspsykiatrisk Klinik søger en autoriseret psykolog pr. 1. december 2016 eller snarest derefter. Klinikkens kerneopgave er at udarbejde mentalobservationserklæringer til brug for domstolene i straffesager samt evt. retslige erklæringer angående f.eks. farlighedsog risikovurderinger. En mentalobservationserklæring er en grundig psykiatrisk erklæring angående en sigtets psykiske tilstand med henblik på bl.a. vurdering af, hvorvidt en psykiatrisk særforanstaltning kan anbefales. Børne- og ungdomspsykiatrisk Ambulatorium i Aabenraa tilbyder en stilling som specialpsykolog på fuld tid i det ungdomspsykiatriske affektiv/ psykoseteam per 1. januar 2017, eller efter aftale. Teamet arbejder med affektive lidelser primært angst, OCD og depression samt funktionelle lidelser, personlighedsforstyrrelser og psykoser hos 14-19 årige. Klinikken er derudover involveret i forskningsprojekter og undervisning inden for retspsykiatri. Vores ambition er, at skabe størst mulig effekt for patienter, pårørende samt samarbejdspartnere, og vi er i gang med at implementere nye behandlingstiltag. Opgaven Psykologen skal indgå i et team, der udarbejder mentalundersøgelser, og hvor vedkommendes opgave er at foretage psykologisk testning i forbindelse med ambulante mentalobservationer. Klinikken varetager ingen behandling. Vi styrker vores forskningsfunktion med fokus på interventionsforskning. Dig Vi søger en autoriseret psykolog med bred psykiatrisk erfaring og testningskompetence indenfor begavelsesvurdering, psykopatologi og personlighedsvurdering. Dette indebærer kendskab til brede intelligenstests som WAIS-IV, til supplerende kognitive prøver og indenfor personlighedsområdet til Rorschach (Exner) og til eventuelle andre vurderingsinstrumenter. Vi forventer os en medarbejder, der er åben, fleksibel, robust og effektiv, og vi lægger derudover vægt på høj faglighed. Retspsykiatrisk erfaring eller anden klinisk psykiatrisk erfaring er et krav. Herudover er forskningsinteresse og -erfaring en fordel. Os Vi kan tilbyde en lægeligt ledet arbejdsplads præget af høj kvalitet og dygtige, engagerede kolleger i et dynamisk, tværfagligt miljø samt en dagligdag med en professionel, men uformel tone. Du vil indgå i et monofagligt team på i alt fire fastansatte psykologer. Vores faglige ambition er til stadighed at være førende indenfor udfærdigelse af mentalobservationserklæringer. Vi kan tilbyde relevant efteruddannelse indenfor det retspsykiatriske felt samt indenfor testområdet og hertil supervision. Vi har til huse ved Sankt Hans Torv på Nørrebro i lokaler i den historiske bygning lige ved siden af Blegdamsvejens Fængsel. Vores faste stab består af overlæger, speciallæger, psykologer, administrative medarbejdere, socialrådgivere, en akademisk sekretær samt en service- og sikkerhedsmedarbejder. Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Du aflønnes efter AC-overenskomsten med mulighed for individuel aftale om tillæg afhængig af kvalifikationer. Yderligere oplysninger Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Dorte Sestoft på telefon 3536 0366. Generel information om klinikken kan findes på www.retspsykiatriskklinik.dk. Søger du? Ansøgning med oplysninger om uddannelse, eksamenspapirer og joberfaring sendes via www.retspsykiatriskklinik.dk. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 11. november 2016, kl. 12.00. Dine opgaver er: › Overordnet fagligt ansvar for driften af et klinisk delområde indenfor affektive / psykotiske lidelser, i samarbejde med ansvarlig overlæge. › Udvikle og sikre kvaliteten af udrednings- og behandlingsarbejdet › Lede kliniske konferencer, i samarbejde med ansvarlig overlæge. › Undersøge, behandle, rådgive og være primærbehandler for egne patienter › Foretage psykologiske undersøgelser/vurderinger af egne og kollegaers patienter › Stå for intern undervisning og supervision af andre faggrupper, specifikt ift. Affektive og psykotiske lidelser. › Yde konsultativt arbejde eksternt samt udføre netværksarbejde i forhold til skoler, socialforvaltninger m.v. Dine kvalifikationer: › Du skal være uddannet specialpsykolog – eller psykolog med bred klinisk erfaring inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, herunder særligt behandlingserfaring. › Du er en engageret psykolog med interesse for psykologfaglig udvikling og udvikling af behandlingstilbud. › Du er åben, selvstændig og god til at samarbejde tværfagligt og inden for faggruppen › Du er god til at bevare overblikket og strukturere dine arbejdsopgaver i en travl hverdag › Du har vilje til fortsat personlig og faglig udvikling inden for specialet Vi tilbyder: › Faglige udfordringer, hvor vi arbejder for at give barnet og familien en god behandling, hvor der tages hensyn til barnet og familiens behov og ønsker › Åbenhed i forhold til at definere et afgrænset område for eget behandlingsansvar indenfor teamets målgruppe (afhængig af dine styrker og præferencer) › Selvstændige arbejdsopgaver › Gode kollegaer som prioriterer faglighed og humor højt. › Kollegial supervision, litteraturkonferencer m.m. Om afdelingen: Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding og Aabenraa blev fusioneret i 2011 og har ca. 200 medarbejdere ansat heriblandt 28 psykologer fordelt på to matrikler. Ambulatoriet i Aabenraa, som du bliver en del af, består af 21 psykologer fordelt på børne- og ungdomspsykiatri i diagnoseopdelte teams, der refererer til funktionslederen. Afdelingen rummer tillige dagbehandling til børn og ungdomspsykiatrisk sengeafsnit, et stort ambulatorium, skole, sekretariat m.m. Pr. 1. januar 2017 fusionerer Børne- og Ungdomspsykiatri Aabenraa – Kolding med Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg. Hør mere: Du er velkommen til at kontakte overlæge Thorsten Schumann tlf. 9944 6205, psykolog Torben Christiansen tlf. 9944 6584 eller funktionsleder Lene Geertsen, tlf. 9944 6402, hvis du vil høre mere om stillingen. Der forventes afholdt samtaler i uge 47. Læs mere om afdelingen på www.psykiatrienisyddanmark.dk Det skal bemærkes, at der forud for evt. ansættelse skal gives skriftligt samtykke til undersøgelse i politiets registre, og at ansættelsen kræver sikkerhedsgodkendelse. Alle kvalificerede uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund opfordres til at søge. Din ansøgning: Søg stillingen online via Region Syddanmarks hjemmeside under ledige job og fagområde Psykolog. Ansøgningsfristen er 12. november 2016 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46. Vi glæder os til at høre fra dig. 2016 | nr. 10 | | 55 DDigital intelligenstest uden loftseffekt BBOMAT (Bochum Matrices Test) er en kognitiv test til måling af generel intetelligens, også kaldt g-faktoren, der spiller en vigtig rolle i logisk-abstrakt tænkning, analyse af komplekse problemstillinger og dermed i mange artæ bbejdsfunktioner og stillinger. Testen er udviklet til at undgå den loftseffekt, dder gør sig gældende for andre IQ-test. BOMAT Vejledning Bochum Matrices Test Advanced-short version Opgaverne i BOMAT er de såkaldte matricer, som også kendes fra Raven’s Progressive Matrices. Der er 10 øveopgaver og 29 tællende matriceopgaver af stigende sværhedsgrad. De forholdsvis mange øveopgaver sikrer, at testen i højere grad måler testpersonerne faktiske evne frem for andre faktorer. BOMAT foreligger i flere parallelle versioner, hvilket gør det muligt at teste samme testpersoner flere gange uden øvelseseffekt samt at foretage kontrol af tidligere testninger. Versionerne form A og B foreligger både i digital og papir-udgave. Alle versioner tager ca. 60 minutter at afvikle. Rüdiger Hossiep Daniela Turck Michela Hasella Dansk udgave Den digitale udgave af BOMAT afvikles i Hogrefes testsystem HTS 5, hvor papirudgaven også scores. Testresultatet opgøres som én generel IQ-score i en systemgenereret rapport. Denne præsenterer fortolkningen af resultatet og kan udleveres til testpersonen. BOMAT er forholdsvis uafhængig af sprog. Instruk tionerne til testen foreligger ud over på dansk også på engelsk, tysk, svensk, norsk, hollandsk og tjekkisk. Læs mere og bestil på hogrefe.dk Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum +45 35 38 16 55 [email protected] www.hogrefe.dk
© Copyright 2024