Mobil: 24 24 62 07 [email protected] www.psykologbwj.dk 8. juni 2015 Introduktionskursus i Mentaliseringsbaseret korttidsterapi med børn 11.-13. november 2015 I samarbejde med Ericastiftelsen, Stockholm For første gang udbydes dette kursus til danske psykologer, der ønsker at bruge det i deres specialistuddannelse(kurset søges godkendt til specialistuddannelsen i børnepsykologi under 6.4.4.2.3. psykoterapeutiske metoder, 18 timer). Om metoden Mentaliseringsbaseret korttidsterapi med børn (MBT-C) hed oprindeligt ”SMART”, som står for Short-term –Mentalization and Relational Therapy”. Metoden er udviklet af bl.a. Pasco Fearon, Mary Target og Peter Fonagy. På Anna Freud Centeret i London undervises der i metoden under navnet Mentaliseringsbaseret behandling af familier (MBT-F) . På Ericastiftelsen har man de seneste år udbudt kurser i MBT-C, og underviserne på kurset i Danmark samarbejder med Nick Midgely fra Anna Freud Centeret om at udvikle og forske i metoden. MBT-C har en tidsramme på 6-10 sessioner og har som overordnet mål at fremme mentaliseringsprocesser i familien. I stedet for at være rettet mod særlige symptomer sigter interventionen mod at hjælpe familien til bedre at forstå og tale om tanker, følelser og andre mentale tilstande hos sig selv og hos de andre. Kursets formål At kunne vurdere hvilke børn og forældre MBT-C er egnet til At tilegne sig viden om rammer og setting i arbejdet med MBT-C Medlem af Dansk Psykologforening At kunne formulere og præsentere fokus for barnets behandling og forældrekontakten At få viden om og øvelse i at bruge terapeutiske interventioner ud fra mentaliseringsteori Form Forelæsninger, og workshops med opgaver og gruppediskussioner. Kurset gennemføres på svensk. Deltagere Kun for psykologer. Vær opmærksom på at kurset gennemføres ved min. 15 deltagere. Der er plads til max. 25 deltagere. Undervisere Underviserne, Anders Schiøler, Jan-Olov Karlsson og Helena Vesterlund, er erfarne psykologer, undervisere og supervisorer, og specialister i psykoterapi. Underviserne indgår i Ericastiftelsens korttidspsykoterapiteam som sammen med klinikere og forskere fra England (Anna Freud Centre), Holland, Canada og USA arbejder på at udvikle metoden mentaliseringsbaseret korttidspsykoterapi for børn. Pris og tilmelding 8750,-(inklusiv moms). Prisen er inklusiv forplejning. Beløbet indsættes på konto: Danske Bank 3409 11436129. Husk afsenderinformation. Tilmelding på [email protected] senest 1. oktober 2015. PLADSEN ER FØRST SIKRET NÅR KURSUSAFGIFTEN ER INDBETALT. VED AFLYSNING REFUNDERES KURSUSAFGIFTEN: Kursussted Diakonissestiftelsen Peter Bangs Vej 1 2000 Frederiksberg Kurset arrangeres af BWJ Psykologisk Praksis v. Birgitte Wedel-Jørgensen Diakonissestiftelsen Peter Bangs Vej 1 2000 Frederiksberg Kontakt, spørgsmål og tilmelding på Mobil: 24246207 [email protected] 2/2
© Copyright 2024