El- og automationsmedarbejder

El- og automationsmedarbejder
Vil du være med til at drive og vedligeholde et flisfyret kraftvarmeværk, der leverer fremtidssikret, miljøvenlig og sikker fjernvarme? Og som udvider forsyningen på Vestegnen - i disse år
etablerer VEKS fx et nyt fjernvarmesystem i Køge.
Køge Kraftvarmeværk har snarest muligt brug for dig som el- og automationsmedarbejder til at
vedligeholde værkets produktionsanlæg og udføre fejlfinding mv.
Køge Kraftvarmeværk er et biofyret anlæg, som producerer el og damp ved forbrænding af flis
og savsmuld. Der er 20 medarbejdere ansat på værket.
Din arbejdstid ligger primært inden for normal arbejdstid i dagtimerne. Derudover må du regne
med at have tilkaldevagter og eventuelt udføre merarbejde i travle perioder.
Ansvars- og arbejdsområde
Du vedligeholder og udfører sammen med dine kolleger fejlfinding på vores produktionsanlæg
og værkets andre tekniske anlæg.
Dine primære opgaver er også at:
 udføre vedligeholdelsesarbejder i forbindelse med stærkstrømsanlæg
 udføre vedligeholdelsesarbejder i forbindelse med SRO-anlæg og instrumentering
 være med til at løse revisions- og havariopgaver på anlæg
 deltage i projektopgaver, for eksempel i forbindelse med ombygning af anlæg
 kunne udføre opgaver af mekanisk karakter
 løse ad hoc-opgaver i forbindelse med driftsstop og havari.
Din profil
Du har en relevant uddannelse - eksempelvis som automatikmekaniker, industrielektriker,
elektroniktekniker eller lignende og har minimum 3 års erfaring fra lignende stilling.
Det er et krav, at du har kørekort til personvogn og kendskab til IT på brugerniveau.
Ligeledes at du skriftligt kan dokumentere og rapportere de udførte opgaver.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med en eller flere af følgende opgaver:
 kalibrere og justere måleudstyr
 vedligeholde elektriske og pneumatiske ventildrev
 udføre fejlfinding på el- og automationsanlæg
 udføre dokumentationsstyring og løse mindre projekteringsopgaver
 PLC-erfaring f.eks. med Siemens S7 og ABB 800 xA.
Det er vigtigt, at du både har gåpåmod og en ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde - og ikke
er bange for at blive beskidt! Du er god til både at arbejde selvstændigt og sammen med dine
kolleger. Desuden har du en god ordenssans og en systematisk tilgang til dit arbejde. Du kan
holde mange bolde i luften og er indstillet på at yde en ekstra indsats, når vi har travlt.
Vi tilbyder
 Ansættelse i et selskab i rivende udvikling med spændende og inspirerende opgaver







Dynamiske og engagerede kollegaer, der lægger vægt på faglig sparring og har en uformel omgangstone. Du har gode muligheder for at præge din hverdag og træffe beslutninger sammen med dine kolleger
Gode muligheder for faglig udvikling - og efteruddannelse
Løn efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og relevant
faglig organisation
Sundhedsforsikring
Godt arbejdsmiljø med en bred kontaktflade.
Flextid, frugt- og frokostordning
Arbejdssted Køge Kraftvarmeværk, Værftsvej 2, 4600 Køge.
Kontakt os
Du er velkommen til at få yderligere oplysninger om stillingen hos leder drift og vedligehold
Steen Grummesgaard på telefon 43 30 26 20 eller el-driftsleder Henrik Lindhardt på telefon
43 30 26 04. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos Steen Grummesgaard [email protected]
Ansøgningsfristen er mandag den 9. januar 2017 kl. 12.00. Din ansøgning, cv og eksamenspapirer bedes sendt pr. e-mail til [email protected]. Anfør venligst, hvor du har set stillingsopslaget.
Ansøgningssamtaler vil ske løbende i uge 3 og 4. Ønsket tiltrædelse den 1. marts 2017 - eller
efter aftale.
VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor
alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
VEKS
Roskildevej 175, 2620 Albertslund
www.veks.dk [email protected] T: 43 66 03 66
Køge Kraftvarmeværk er ejet af VEKS.
VEKS er et miljøcertificeret transmissionsselskab for
fjernvarme. Rørsystemet overfører kraftvarme og overskudsvarme fra affaldsforbrænding til 20 lokale fjernvarmeselskaber, der dækker 170.000 husstandes varmeforbrug.
I disse år udvider VEKS fjernvarmeforsyningen blandt andet i Køge, hvor selskabet ejer og driver Køge Kraftvarmeværk og Køge Fjernvarme.
VEKS’ er et non-profit selskab, hvis værdigrundlag bygger
på åbenhed, ansvarlighed, respekt og energi.
VEKS er et interessentskab mellem 12 kommuner på
Vestegnen: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Køge, Roskilde, Rødovre, Solrød og Vallensbæk. VEKS har 74 medarbejdere.
www.veks.dk
www.koegefjernvarme.dk
www.tranegildefjernvarme.dk