Transkønnede - Radikal Ungdom

Transkønnede
Radikal Ungdom mener at:
Danmark skal slette transseksualitet og kønsidentitetsforstyrrelser fra listen over
sygdomme og helbredsproblemer (ligesom Frankrig gjorde i 2009).
Danmark skal afskaffe krav om kirurgiske ændringer forud for anerkendelse af et
kønsskifte. Tilladelse af civilretsligt kønsskifte uden krav om foregående kirurgi vil
gavne de transkønnede, der senere ønsker kirurgi, idet de som del af processen lever i
en længere periode i deres ønskede køn forud for de kirurgiske ændringer. Ligeledes
vil det være en stor lettelse for den store gruppe af mennesker, som lever som et andet
køn end deres biologisk tildelte, uden at de ønsker at ændre på kroppen.
Det skal gøres nemmere og mindre bureaukratisk at få et X i passet. Dette vil gavne
både transpersoner og interkønnede.
Personnumre skal være kønsneutrale.
Navneloven skal ændres så det er muligt at vælge et modsatkønnet navn, når man er
myndig eller med værges underskrift.
Der skal oprettes en tredje kønskategori til registrering af køn i Danmark. Dette er fx
relevant i forbindelse med kommunalvalg eller folketingsvalg, hvor begge rubrikker vil
være forkerte hvis en transkønnet stiller op til valg, hvilket flere transkønnede har
prøvet. Det samme gør sig gældende for biologisk interkønnede, hvis eksistens på den
måde usynliggøres.