SEMINAR: LGBT POLITIK - NY REGERING, NYE MULIGHEDER? Lørdag 11.02.2012 Velkomst ved Mette Grimstrup. Vibe Grevsen, landsledelsesmedlem fra LGBT Danmark, sygeplejerske stud. Transkønnedes forhold i Danmark, med fokus på Sexologisk Klinik. Vibe fortæller om lovgrundlag og fagligt grundlag for den nuværende behandling af transkønnede, gennemgang af Sexologisk Kliniks henvisningsprocedurer, de internationale diagnosesystemer, anbefalinger i Standards of Care fra World Professional Association for Transgender Health (SOC), forskellen mellem vurdering af en persons kønsidentitiet og støtte til beslutningstagen, mangel på brugerundersøgelser. Sundhedsloven, §115: En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Den danske sundhedslovs omtale af kønsskifte stammer fra den tidligere kastrationslov som var skrevet med henblik på sexualforbrydere. Loven siger at årsagen til patientens problem skal være ‘kønsdriften’, ikke kønsidentiteten, og rammer således helt forbi patientgruppen. Sundhedsstyrelsen har i en vejledning tilføjet at problemer med ‘genitalt køn’ også kan være begrundelse. Grunden til at denne lov anvendes, er at Sundhedsstyrelsen i deres vejledning for juridisk anerkendelse af kønsskifte har opstillet krav om kastration (for både mænd og kvinder). Men det er langtfra alle transkønnede der har behov/ønske om kastration eller forandring af genitalier, eller sexuelle problemer. Der er også stor forskel på hvorledes transkønnede fungerer socialt og psykisk, så kravet om social forringelse og sjælelige lidelser er heller ikke dækkende for gruppen der oplever at deres juridiske køn er i uoverensstemmelse med deres person. I Sexologisk Kliniks egen jubilæumsbog fra 2011, skriver de om deres behandling af transkønnede: “Klinikken forsøger derfor blandt andet at indkredse den gruppe, hvor der er betydelig sjælelig lidelse forbundet med tilstanden, som teksten er i lovgivningen. Gruppen er i litteraturen beskrevet som primært transseksuelle, Ægte transseksuelle eller kernegruppen af transseksuelle og er beskrevet for både kvinder og mænd. Mændene er i Thorkil Sørensens afhandling fra 1987 beskrevet som seksuelt tilbageholdende, med en passiv overfeminiseret karakter, mens kvinderne er beskrevet som dominerende og med en seksuelt aktiv karakter. Landen (1999) beskriver kernegruppen hos begge køn, som personer med et stabilt og livslangt ønske om at være det modsatte køn og med en seksuel tiltrækning til samme køn.” (Kristensen, s. 70) (Tekst fremhævet af Vibe Grevsen) Hele dette syn på transkønnede er dybt forældet, og forlængst blevet aktivt taget afstand fra, af internationale, professionelle eksperter. Man er bl.a. forlængst gået væk fra idéen om primære og sekundære grupper at transkønnede, da opfølgning har vist at de stereotype grupper opstod fordi patienter tilpassede deres livshistorier til behandlernes forventninger, for at få adgang til behandling. Beskrivelsen af kønsforskelle er naturligvis i bund og grund sexistisk. SOC anbefaler at ønsket om kønsskifte skal have været tilstede mindst ½ år, ikke livslangt, og personens sexuelle præferencer er lige så underordnede for deres kønsidentitet som hos alle andre mennesker. For overhovedet at blive henvist til Sexologisk Klinik, udbedes der fra henvisende læge bl.a. detaljer om sexuel udvikling og funktion, klinisk undersøgelse af ydre kønsorganer samt psykiatrisk vurdering. Selvbiografi skema som skal indsendes før visitering til klinikken er et standard skema som alle patienter ved klinikken udfylder, og er éen lang udspørgen med fokus på sex. Der er ikke et eneste spørgsmål som faktisk omhandler kønsidentitet. Det lever ikke op til kravene for landsfunktion, altså højt specialiseret funktion, for behandling af transkønnede, at Sexologisk Klinik baserer behandlingen på forældede principper, og på irrelevante områder af patienternes liv. Det er også tankevækkende at Sexologisk Klinik f.eks. offentligt udtaler at de ikke selv mener at der er nogen grund til at de skal involveres i om en person skal have lov til at tage det navn de selv ønsker, men samtidig udsætter de ansøgerne for extensive, krænkende krav om oplysninger, som lovgivningen faktisk ikke kræver. Hvis man ser på de fremherskende eksisterende diagnosesystemer (ICD10 fra WHO og DSM-‐ IV fra APA), er det tydeligt at selvom de patologiserer transkønnethed ved at inkludere det i psykiatriske diagnoser, er selve kriterierne i høj grad bygget på personens subjektivt oplevede køn og ønsker til behandling. SOC lægger desuden vægt på at beslutninger vedrørende hormon eller kirurgisk behandling til enhver tid er patientens eget valg; den sundhedsfagliges opgave er at hjælpe den transkønnede til at træffe informerede valg og iøvrigt støtte vedkommende efter behov. På Sexologisk Klinik tilbydes reelt kun et enkelt standard forløb, som inkluderer hormoner, kosmetisk kirurgi og kastration, og hvis patienten ikke fra starten ønsker alle elementer, bliver enhver behandling nægtet. Der gives ingen information om patient-‐rettigheder, som ellers er almindelig procedure, og der gives ingen behandlingsplaner eller iøvrigt informationer om hvad patienten kan forvente sig under forløbet. Der gives ingen information om konsekvenser og evt. bivirkninger af den behandling der tilbydes (hormoner og kirurgi). Desuden får langt flere af henviste transmænd end trans kvinder tilladelse til kønsskifte – uvist hvorfor. Måske pga. de forældede kvinde-‐stereotyper trans kvinder forventes at leve op til? En mindre undersøgelse på Facebook viste stor utilfredshed med behandlingen på Sexologisk Klinik blandt danske transkønnede. Punkter der blev nævnt der, var manglende adgang til behandling, fokus på sex, gammeldags behandlingsprincipper, manglende inddragelse, manglende mulighed for meningsfulde samtaler, at der kræves samtaler med pårørende, at der kun er et behandlingssted så personer indkaldes til meningsløse samtaler med lang transport. Hvad er LGBT Danmarks holdning til behandling? LGBT Danmark anbefaler at behandling baseres på informeret samtykke. Findes der undersøgelser omkring hvor mange der fortryder et kønsskifte? Meta undersøgelser viser at 1-‐5% fortryder den behandling de vælger, men at det hænger stærkt sammen med kvaliteten af kirurgi. Jo nyere undersøgelser, og dygtigere kirurger, jo mindre fortrydelse. Nogle har også fortrudt pga. social udstødelse. Der er en kompliceret problemstilling omkring utilfredsheden med behandling. Der er problemer med både lovgivning, diverse styrelsers vejledninger, Sexologisk Kliniks behandlingsstrategier m.m. Ole Markussen, STOP AIDS, projektleder Flertalsdiktatur eller demokrati? LGBT Sundhed Stop AIDS, nu en del af AIDS Fonden, har i løbet af de seneste år udvidet deres arbejdsområde og målgruppe fra mænd der har sex med mænd (msm) til hele LGBT gruppen. De arbejder med LGBT sundhedsformidling og lobbyisme, inkludering af LGBT i sexualundervisning, tværfaglighed via praktikanter og akademiske opgaver, fundraising og evidensbasering af indsatser. Stop Aids har udgivet rapporten ‘LGBT Liv’, som bygger på levevilkårsundersøgelsen fra 2009, og er udarbejdet for Københavns Kommune for at afdække behovet for viden og indsatser på LGBT sundhedsområdet. Der er mellem 190.000 og 340.000 LGBT personer i Danmark. Der tages udgangspunkt i at ulighed i sundhed skal forebygges ifølge loven. Kan en ulighed påvises, fungerer det som løftestang for en vifte af områder og indsatser. Der er store sundhedsmæssige forskelle blandt HIV-‐kohorten i Danmark, svarende til at der er store sociale forskelle. Der skal mange forskellige strategier til for at nå alle. Der er påvist øgede risikofaktorer for størstedelen af grupperne – indenfor rygning, alkoholforbrug samt selvmordstanker og selvmordsforsøg. Unge kvinder der har sex med kvinder (KSK) , og bisexuelle kvinder, har en stærkt forhøjet risiko for selvmordsforsøg. Af selvmordsforsøg blandt 16-‐29-‐årige kvinder i hele befolkningen, udgøres 25-‐33% af KSK. Tilsyneladende er det beskyttende for de unge mænd at de springer ud som bøsser, hvilket giver dem en velkendt gruppe at identificere sig med. Kvinderne springer oftere ud som bisexuelle – en løsere defineret og mere usynlig gruppe, som ikke giver den samme følelse af at høre til. Voksne af begge køn i alderen hvor heterosexuelle ofte bliver forældre, drikker mere alkohol og ryger mere. Det er en udfordring at tilrettelægge information så de når de rigtige målgrupper – f.eks. er KSK ikke vant til at se sig selv som en målgruppe for sundhedskampagner. KSK venter også længere med at gå til læge med problemer, bl.a. fordi det er ubehageligt hver gang at skulle fortælle om sin sexualitet, og lægen ofte har meget lidt viden om hvad det vil sige. Generelt for både LGBT personerne selv, sundhedsfaglige, sundhedsstyrelsen, undervisere og andre, er at ingen af grupperne har tilstrækkelig viden om de sundhedsproblemer der findes blandt LGBT personer. Sammen med manglende synlighed både på arbejdspladser, i skoler og blandt personer der fungerer som rollemodeller i samfundet, gør det det endnu sværere for LGBT personer at identificere egne risici og få relevant hjælp. Der mangler LGBT politikker på danske arbejdspladser. Der mangler mainstreaming af LGBT i sexualundervisning. Der mangler forskning og indsatser der følger op på lovgivning – men det er svært at lave målrettede undersøgelser i Danmark, fordi vi ikke registrerer personers sexualitet. Sexualitet og sexuel adfærd er heller ikke med i undersøgelser af hele befolkningens sundhed (SUSY), selvom 82% af befolkningen mener at et godt sexliv er nummer et eller to blandt faktorerne for et godt liv. STOP AIDS efterlyser en ny levevilkårsundersøgelse der kan vise udviklingen hos gruppen, oprettelse af et dansk videnscenter for LGBT sundhed, samt en samlet national handlingsplan for området – på budgettet, så der er professionelle aktører til at rådgive politikerne. I øjeblikket er Danmark et af de eneste lande i Europa hvor der ikke er etableret en sådan. Vores budget for området ligger på linje med lande der har omkring 0,5 % af vores indbyggertal. I øjeblikket er STOP AIDS tovholdere på en konference på Christiansborg til efteråret, hvor LGBT i forhold til alle politiske områder bliver taget op. Kris Evan Vinther, STOP AIDS, interkulturel/international socialarbejder Queer(ing) Socialt Arbejde Kris er uddannet socialarbejder, og har i den forbindelse været i praktik hos Queers for Economic Justice (QEJ) i New York. http://www.youtube.com/watch?v=oOUpgYrdZLM Gruppen arbejder for tilgængelighed og rettigheder for fattige/lav-‐indkomst queer personer, bl.a. ved støttegrupper og organisering på herberger for hjemløse, ‘Know-‐your-‐rights’-‐ undervisning, undervisning af personale, og ‘forum theater’ arrangementer. (På Amerikansk betyder ordet ‘Queer’ først og fremmest ‘Ikke-‐normativ’) Ofte er det svært for queer personer at få adgang til hjælp på herbergene, da de i varierende grad er kønsopdelte, og desuden ofte rettet mod heteronormative familieenheder. Gruppens hovedprincipper var -‐ Don’t assume, ask! -‐ Educate yourself! Altså, antag aldrig at du kender til et andet menneskes livssituation uden at spørge. Samt en bevidst udfordring af normer og magtstrukturer, både ved samarbejde med andre organisationer; fangeorganisationer, ‘people of color’, trans-‐organisationer m.fl. Også ved prioriteret inklusion af personer med få privilegier og resourcer. Der var plads til at fejle og lære, og fælleskab kom før idealisme. Det står i stærk kontrast til dansk aktivisme, som er udpræget elitært. En af de mest markante forskelle var den grad de fremhævede bruddene med normativiteten med stolthed, gøre det sejt og sexet: ‘We’re here, we’re queer -‐We’re fabulous, don’t fuck with us!’ I Danmark var reaktionerne på Kris’ praktik planer først: -‐ Det har vi jo ikke her! Dernæst: -‐ Det ved jeg ikke noget om! Efter hjemkomsten var ønsket at skrive bachelor opgave om socialarbejderes tilgang til hjemløse og queer – med fokus på socialarbejderne, ikke på målgruppen. Der var stærk modstand fra vejledere mod at fokusere på egne rækker istedet for at undersøge minoriteten. Samtlige væresteder der blev kontaktet, afslog at deltage. Alle var blinde overfor at der kunne være queer problematikker blandt hjemløse her – og det lyder meget sært at de ikke skulle findes i Danmark, når vi nu ved at LGBT personer i Danmark drikker mere, ryger mere, og har flere selvmordstanker og selvmordsforsøg en befolkningen generelt, og desuden lever 45% af LGBT gruppen i København. Den danske måde at arbejde på området på, indebærer uvidenhed, banalisering, og manglende interesse – og medfører heteronormativitet. Bachelor opgaven endte med at give flere spørgsmål end svar. En del af opgaven blev til en handlingsplan, baseret på ‘Normkritisk Pædagogik’ (svensk) og ‘Antidiscriminatory Practice’ af Neil Thompson. ‘Queer teori i socialt arbejdes praksis – en handlingsplan. Netværk for normativitetskritisk socialt arbejde’ I USA er der en tydelig polarisering, kulturelt og socialt , folk er ikke tilbageholdende med deres normative/fobiske holdninger – så er man aktivist, har man en veldefineret modstander. I Danmark er det svært at målrette aktivisme, fordi problemerne er diffuse og bliver usynliggjort. Ingen begrunder hvorfor de behandler minoriteter anderledes – de bliver bare ignoreret. Det er vigtigt at skabe og udbrede viden om området. Der er brug for træning af socialarbejdere, og opsøgende arbejde på hjemløseområdet. Opgaven: https://www.ucviden.dk/student-‐portal/en/studentprojects/et-‐queer-‐blik-‐paa-‐socialt-‐ arbejde-‐med-‐hjemloese%28b479771e-‐afd6-‐428d-‐abc5-‐506236cc22ff%29.html Hvordan rekrutteres og organiseres i praksis? Det er nødvendigt at være vedholdende, og undgå effektivitetens tyranni. Hos QEJ var det f.eks. fast procedure på møder, at alt blev læst højt, ikke bare udleveret skriftligt, fordi mange ikke kunne læse. Hvordan håndterer vi at der i praksis vil opstå dilemmaer og behov for kompromis? I øjeblikket står vi helt på bunden – alle tiltag er vigtige, også selvom de måske ikke ender der hvor vi havde håbet. Hvordan bærer man sig ad med at være norm-‐kritisk i f.eks. Århus? Bogen ‘Normkritisk Pædagogik’ kan give inspiration. Et eksempel er møde-‐praksis hos Radical Social Workers of New York: Når de enkelte deltagere skal have taletid, laves der en tale-‐ række hvor de mindst priviligerede taler først, og de mest priviligerede sidst (hvis der er tid). Stine Brix, sundhedsordfører, stud. med. Aktuelt på Christiansborg på LGBT området. Indførelsen af kønsneutralt ægteskab er undervejs, under Manu Sareen. På uddannelsesområdet er der taget beslutning om at der skal indføres undervisning i betydning af forskellige minoriteter, men der er ikke sket noget på området endnu. Vedrørende transkønnede, er både justitsministeriet og sundhedsministeriet involveret, vedrørende navnevalg og kriterier for juridisk kønsskifte, og vedrørende psykiatriseringen af transkønnede. Det seneste svar fra sundhedsministeren vedrørende psykiatrisering var kortfattet og ikke imødekommende, men det er muligvis fordi Astrid Krag selv er på orlov, det er ikke nødvendigvis hendes egen holdning. Det er nok bedst at vente med flere henvendelser der, til hun kommer tilbage på posten. Men der er brug for at være vedholdende der. Der er dog givet en bekræftelse af at området bliver undersøgt – selvom ingen endnu ved hvad det i praksis vil betyde. Det er vigtigt at blive ved med at stille spørgsmål – især henvendelser fra organisationer har vægt. Et møde mellem organisationerne og alle de politiske ordførere vil også være en god måde at holde politikerne fast på handling. Der er en række områder hvor der var enighed i den tidligere opposition, som nu burde kunne gennemføres, men der er endnu ikke sket noget. Det ville hjælpe, hvis en gruppe kunne følge op på besvarelser på tidligere henvendelser, og stille nye spørgsmål.