Forslag til folketingsbeslutning om frigørelse af midler

Beslutningsforslag nr. B 37
Folketinget 2016-17
Fremsat den 13. december 2016 af René Gade (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om frigørelse af midler fra selvstændige erhvervsdrivendes opsparingskonti til
iværksætterinvesteringer
Folketinget pålægger regeringen senest den 1. april 2017 at fremsætte lovforslag om ændring af reglerne for selvstændige
erhvervsdrivendes opsparingskonti, så midler herfra, der investeres i unoterede aktier i iværksættervirksomheder, i lighed med
investeringer i obligationer ikke betragtes som hævninger.
AX019380
2
Bemærkninger til forslaget
Selvstændige erhvervsdrivende, der driver virksomhed i
virksomhedsskatteordningen, og som har midler på en opsparingskonto, kan med fordel vælge at placere penge fra en
opsparingskonto i obligationer, da dette ikke betragtes som
en hævning. Vælger enkeltmandsvirksomheder derimod at
placere pengene i f.eks. unoterede aktier i en iværksættervirksomhed, betragtes dette som en hævning, hvormed der
er fuld beskatning.
Skatteministeriet oplyste i 2011, at der i 2009 var over
107 mia. kr. på konti for opsparet overskud hos enkelt-
mandsvirksomheder. Godt 22.500 personer havde mere end
1 mio. kr. stående, og af disse havde 4.350 personer mere
end 5 mio. kr. stående, hvilket i alt svarer til 44,7 mia. kr.,
jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 289 (folketingsåret
2010-11, 1. samling).
Forslagsstillerne ser et stort potentiale i at få aktiveret
nogle af disse midler til investeringer i iværksættervirksomheder.
3
Skriftlig fremsættelse
René Gade (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om frigørelse af midler
fra selvstændige erhvervsdrivendes opsparingskonti til
iværksætterinvesteringer.
(Beslutningsforslag nr. B 37)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.