1. No category

Forslag om fælles selskabsbeskatning i EU
Af Susanne Nørgaard og Klaus Okholm ― December 2016
Kontakt
Klaus Okholm
T: 8932 5680
E: [email protected]
Der er sendt to forslag til direktiver om et fælles selskabsskattesystem i EU i høring.
Det ene forslag omhandler en fælles selskabsskattelovgivning (CCTB), som skal
gælde obligatorisk for koncerner med en omsætning på over 750 mio. EUR, men
kan tilvælges for andre selskaber.
Det andet forslag (CCCTB) omhandler en sambeskatning af alle EU-selskaber, hvor
alle interne afregningspriser inden for EU elimineres, hvorefter indkomsten i stedet fordeles efter en fastsat fordelingsnøgle. Dette forslag skal ligeledes være obligatorisk for koncerner, der har en omsætning på over 750 mio. EUR. Andre selskaber kan tilvælge ordningen, hvis de samtidig har valgt at anvende den fælles selskabsskattelovgivning.
Formålene med begge forslag er at forhindre aggressiv skatteplanlægning og samtidig lette de administrative byrder inden for EU.
Det er umiddelbart vores vurdering, at de gældende danske skatteregler, herunder
især vores CFC-regler og rentefradragsbegrænsningsregler, allerede i dag forhindrer aggressiv skatteplanlægning.
Hvorvidt den fremtidige lettelse af de administrative byrder bliver en økonomisk
gevinst for selskaberne beror dels på, om der overhovedet kan finde en smidig implementering sted, hvor 28 lande skal lovfortolke ens på ny lovgivning, hvor der
ikke er en skattepraksis og dels på, om de skatteregler, der foreslås indført for det
enkelte selskab, er gunstigere eller mere byrdefulde end de regler, der gælder efter
nationale regler.
Det er foreslået, at CCTB-forslaget skal være implementeret senest den 31. december 2018 med virkning fra den 1. marts 2019. CCCTB-forslaget skal først være implementeret den 31. december 2020 med virkning fra den 1. marts 2021. Det bemærkes, at selv om CCTB-forslaget vedtages, er der ingen garanti for, at CCCTB
efterfølgende vedtages. Så det er langt fra sikkert, at de fordele, der knytter sig til
en konsolidering, opnås.
Fælles selskabsskattegrundlag – CCTB
Der bliver tale om et helt nyt lovgrundlag for selskabsbeskatning. Nedenfor nævnes
nogle af de væsentligste punkter, hvor forslaget adskiller sig fra de p.t. gældende
danske skatteregler:
© 2011 PricewaterhouseCoopers. Denne artikel indeholder alene generel oplysning og kan ikke anses at have karakter af rådgivning.
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte
kan afledes af brugen af artiklen. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig således intet ansvar for
tab som følge af fejlagtig information i artiklen.








Anlægsaktiver; immaterielle aktiver skal afskrives over 15 år mod de gældende 7 år. Der er ikke mulighed for at straksfradrage udgifter til køb af
patent og knowhow. Tilsvarende er der ikke fradrag for udgifter til køb af
software, disse udgifter skal formentlig afskrives. Satsen for straksfradrag
for småaktiver halveres stort set.
Der ydes et ekstra fradrag på 50 % for udgifter til forskning og udvikling
indtil 20 mio. EUR og 25 % for yderligere udgifter. For visse mindre opstartsvirksomheder gives et ekstra fradrag på 100 %. Disse selskaber må
ikke have dattervirksomheder.
Der foreslås en ensartet behandling af omkostninger ved egenkapital henholdsvis gældsfinansiering, hvorefter der kan beregnes et fradrag på tilført
egenkapital.
I relation til fradrag for nettofinansieringsomkostninger foreslås der i artikel 13 indført en begrænsning i fradragsretten, således at kun udgifter op
til 30 % af selskabets EBITDA kan fradrages. Denne bestemmelse skal således afløse alle de gældende danske værnsregler i selskabsskattelovens §§
11, 11B og 11C.
Forslaget vil endvidere betyde, at der skal genindføres krav om 1 års ejerskab som betingelse for, at datterselskabsaktier kan afhændes skattefrit, og
udbytte på sådanne aktier kan modtages skattefrit. Samtidig vil der blive
indført regler om beskatning af avance og udbytter fra aktier i lande, hvor
selskabsskatteprocenten er under 50 % af skatteprocenten i moderselskabslandet. I stedet gives nedslag for skat betalt af datterselskabet. Sådanne regler har Danmark stort set forladt på grund af deres kompleksitet
og i stedet indført skattefrihed på koncernselskabsaktier kombineret med
CFC-regler.
Skattefriheden af avancer på porteføljeaktier bortfalder.
Moderselskaber kan modregne underskud, der er opstået i direkte ejede
koncernselskaber og faste driftssteder i andre EU-lande. Selv om underskuddet er udtryk for et permanent tab i datterselskabet, skal der ske genbeskatning senest 5 år efter.
Underskud vil kunne fremføres uden den p.t. gældende 40 %’s begrænsning.
Det er ikke klart, om man efter forslaget kan bibeholde national eller international
sambeskatning, ligesom det ser ud til, at reglerne om bortseelse fra underskud ikke
kan opretholdes, for så vidt angår lempelse for skatter betalt af rente- og royaltyindkomst.
Konsolidering – CCCTB
Dette forslag går ud på, at koncernselskaber i EU indgår i en sambeskatning, hvor
indkomsten fordeles mellem landene efter en forud fastsat formel. Alle interne
transaktioner inden for EU elimineres. Efter modregning af over- og underskud
beskattes den således fordelte indkomst med de enkelte landes nationale selskabsskatteprocenter.
Der er altså tale om en form for EU-sambeskatning, men det fremgår ikke, om de
danske regler for international sambeskatning kan opretholdes.
Formlen, hvorefter fordelingen af indkomst sker, vægter omsætning, lønudgifter/antal ansatte og materielle anlægsaktiver. Der tages således ikke hensyn til de
2
ofte meget værdifulde immaterielle rettigheder. Formlen har den konsekvens, at
hvis omsætningen i et enkelt land ændres på grund af eksempelvis en transfer pricing-justering i forhold til et land uden for EU, så vil skattebetalingen for samtlige
koncernens EU-selskaber skulle ændres ud fra deres respektive skatteprocenter.
Skatteansættelser vil kunne ændres 6 år og 9 måneder tilbage i tid, hvilket er en
væsentlig forringelse af retssikkerheden for danske selskaber.
_________________
Begge forslag indeholder et overvældende antal værnsregler for indtrædelse og
exit-beskatning. Disse er ikke nærmere beskrevet her.
3