Mats Letén Kaj vil ha` æble. Materialecentret 2016 Nogle bøger har ingen udløbs dato. Det må man sige om Mats Letén`s Kaj bøger. Godt nok er serien fra 1997, men man kan med stor glæde konstatere, at de er ligeså bruge bare i dag som dengang. Serien består af 16 bøger, hvor af 9 nu er udgivet på Materialecentret med understøttende tegn, en håndsrækning til forældre og professionelle, hvis børn har brug for ekstra støtte i forbindelse med sprogtilegnelse. ”Kaj vil ha` æble.” Bogens tegninger er ret naive, men så indholdsrige, så man meget let kan bruge dem til en udvidet snak med det lille barn og på sigt få det lille barn til selv at producere sprog. Bogens sprog er enkelt og består primært af hovedsætninger. Bogen- eller lad mig sige alle bøger i serien – har et indhold, der er taget fra det lille barns hverdag, så det vil appellere til alle småbørn, der skal i gang med at få læst deres første bøger: Nogle eksempler på tekste: Stort, stort æble, siger Kaj Æblet er højt oppe i træet Kaj og Lise vil ha` æblet Kaj VIL ha` æblet Men æblet er højt, højt oppe i træet Små enkle ændringer i sætningerne, gentagelser, ændring i tryk, men hele tiden holder teksten sig til den meget enkle fortælling. Selv har jeg haft held med at tage emner fra disse bøger og så bringe dem ud af bogen og f.eks. lege Kaj historien under et æbletræ. I og med at teksten er understøttet af tegn, vil bøgerne være en kærkommen hjælp, til forældre og fagpersoner, der er i kontakt med børn, der profitere af tegn til tale. Bøgerne vil også være velegnet på ” tegn til talekurser”. Når en bog virker lige så vedkommende 20 år efter udgivelsen, så handler det om kvalitet og en forståelse af, hvad det lille barn har brug for rent sprogligt. Sproget henvender sig til børn på 1 år og opefter – jeg mener – at man skal starte med at læse på dette alderstrin. I og med at bøgerne er korte, kan man fastholde opmærksomhed og koncentration selv hos små børn. Jeg tror, at jeg vil tillade mig at kalde Kaj-bøgerne for: Barnets første bog. Min begejstring er stor og jeg skal hilse og sige, at det er den også hos målgruppen af små børn. Husk, at hvis du abonnerer på bøger fra Materialecentret, så er bogen gratis. God fornøjelse med læsning og ageren ud fra bogen. Tak til Gyldendal og Materialecentret for samarbejde. Birgitte Franck
© Copyright 2024