VISOs oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af
TOM Dato: 19. april 2016 VISOs oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS1 fra 1. januar 2017 og frem - opdateret udgave som følge af høringsproces 1. Problem Ifølge aftale af 13. november 20132 har VISO fået ansvar for følgende opgaver: - For at sikre en samlet koordination af specialrådgivning og vidensudvikling på området overtager VISO/Socialstyrelsen ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der tidligere hørte under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. - Ydelserne skal tilvejebringes gennem et leverandørnetværk, således at der fortsat er en tilknytning til praksis. - VISO/Socialstyrelsen får en ny rolle med ansvar for koordination af vidensudvikling om den mest specialiserede indsats på området. - VISO udarbejder et oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivningen, som drøftes i bestyrelsen og et fagligt råd med repræsentanter fra forskningen. Det fremgår ligeledes af aftalen fra 13. november 2013, at der er behov for at styrke vidensudvikling og vidensmiljøer for at understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden. En væsentlig implicit målsætning for den politiske aftale er desuden, at der skal sikres adgang til landsdækkende rådgivningsydelser mv., således at der sikres lige adgang til ydelser i KaS-regi uanset hvor i landet, man bor. Dette oplæg er en opdateret udgave, som er udarbejdet på baggrund af høringssvar fra DFR og VISOs faglige bestyrelse (se bilag C, Notat om bemærkninger til høringssvar vedr. VISOs oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS fra 1. januar 2017 og frem). 1 KaS: Koordinering af specialrådgivningen under VISO - Synsnedsættelse, høretab, døvblindhed, epilepsi mv. på specialundervisningsområdet. 2 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov, 13.11.2013 Side 1 af 25 VISO Sagsnr: 13/41934 Rikke Søndergaard [email protected] Oplægget har været sendt i ekstern høring d. 22. marts 2016 med svarfrist 4. april, og blev fremsendt til medlemmer af Det Faglige Råd i National koordination, medlemmer af VISOs faglige bestyrelse samt en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Danske Regioner, KL, MBUL, SIM og Finansministeriet. Der er i flere tilfælde tale om deltagere, som indgår i flere af de ovennævnte grupper. VISO har modtaget høringssvar fra: - KL - Danske Regioner - Danske Handicaporganisationer, herunder supplerende svar fra Dansk Blindesamfund samt Dansk Epilepsiforening - Det Faglige Råd i National koordination - Finansministeriet Nærværende oplæg danner grundlaget for indholdet i det videre samarbejde med relevante leverandører på områderne under KaS, og bekriver hvordan, VISO vil prioritere og tilrettelægge specialrådgivningen mv. på målgruppeområderne under KaS med følgende formål som pejlemærker: - At sikre en samlet koordination af specialrådgivning og vidensudvikling på områderne under KaS - At styrke vidensudvikling og vidensmiljøer for at understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden på områderne under KaS Ved at styrke kvalitet og samarbejde på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde forventes det langsigtede formål at kunne opnås – nemlig at sikre, at borgere, pårørende og/eller fagprofessionelle på målgruppeområderne for KaS har lige adgang til at modtage rådgivning, udredning, kursus og materialeproduktion baseret på aktuel bedste viden. KaS-områderne vedrører jf. aftalen: • • • • Børn, unge og voksne med synshandicap Børn, unge og voksne med epilepsi Børn og unge med hørehandicap, børn og unge med døvblindhed Førskolebørn med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssige elle motoriske vanskeligheder Samt pårørende og fagprofessionelle, der arbejder med de nævnte målgrupper. Notatet er opdelt i følgende afsnit: 1. Problem 2. Baggrund 3. Overordnede målsætninger for VISOs opgaver i regi af KaS Side 2 af 25 4. Konkrete forslag vedr. prioritering og tilrettelæggelse 5. Opsamling 2. Baggrund Den 1. juli 2014 trådte L165 vedr. opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v. i kraft. Efter ”Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov”, indgået den 13. november 2013 som opfølgning på rammeaftalen om justering af kommunalreformen, overtog VISO/Socialstyrelsen pr. 1. juli ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der tidligere hørte under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud samt ansvaret for koordinering af vidensudvikling på området. VISO fik hermed ansvar for at tilvejebringe en samlet koordination af specialrådgivning og vidensudvikling på området for den mest specialiserede specialundervisning for børn, unge og voksne med synshandicap, børn, unge og voksne med epilepsi, børn og unge med hørehandicap, børn og unge med døvblindhed, førskolebørn med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssige eller motoriske vanskeligheder samt deres pårørende og fagprofessionelle, som arbejder med de nævnte målgrupper.3 Opgaven vedr. KaS er i Socialstyrelsen forankret i VISO jf. lovgivningen på området, men der er et kontinuerligt fokus på at skabe og sikre synergi mellem øvrige relevante aktiviteter i VISO-regi og Socialstyrelsen i øvrigt. Koordination af vidensudvikling på området foregår således i tæt samspil med relevante kontorer i styrelsen. Socialstyrelsen/VISO har pr. 1. juli 2014 indgået rammeaftaler om levering af specialrådgivning mv. med driftsherrer for de seks leverandører, som per 1.7.2014 alle yder landsdækkende rådgivning mv. Som del af aftalen i forbindelse med L165, er der i 2015 og 2016 tale om en overgangsperiode frem mod en eventuel efterregulering af området gældende fra 2017. I perioden frem mod 2017 kan VISO ikke ændre i leverandørkredsen. Efter fredningsperioden er der potentielt mulighed for at ændre i leverandørkredsen og/eller organiseringen af denne eller dele heraf, ligesom der potentielt kan flyttes rundt på ressourcerne mellem aktørerne. 3 Jf. Bekendtgørelse om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation – VISO – i Socialstyrelsen. Opgaven benævnes i VISO som KaS: Koordinering af specialrådgivningen under VISO - Syn, hørelse, døvblindhed, epilepsi mv. på specialundervisningsområdet. Læs mere om opgaven på http://socialstyrelsen.dk/viso/kas Side 3 af 25 Leverandører af specialrådgivning mv., deres målgrupper og ydelser • Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe: Børn og unge (0-17 år) med medfødt døvblindhed, erhvervet døvblindhed eller hørenedsættelse. Målgruppen vedrører desuden tegn til talebrugere, og hvad angår ydelsen materialeproduktion, dækker denne også voksenområdet samt tegn til tale-området. Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde, kursusvirksomhed og materialeproduktion • Center for Høretab Målgruppe: Børn og unge (0-17 år) med hørenedsættelse Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde og kursusvirksomhed • Børnekliniken Målgruppe: Førskolebørn (0-6 år) med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssige eller motoriske vanskeligheder Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde og kursusvirksomhed • Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) Målgruppe: Unge og voksne (14 år +) med synsnedsættelse Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde og kursusvirksomhed • Synscenter Refsnæs Målgruppe: Børn og unge (0-17 år) med synsnedsættelse Ydelser: Rådgivning, udredning, vidensarbejde, kursusvirksomhed og materialeproduktion • Specialrådgivning om epilepsi v. Filadelfia Målgruppe: Børn, unge og voksne med epilepsi Ydelser: Rådgivning og vidensarbejde 3. Overordnede målsætninger for VISOs opgaver i regi af KaS I henhold til den politiske aftale skal ”VISO udarbejde et oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivningen, som drøftes i bestyrelsen og et fagligt råd med repræsentanter for forskningen”. Elementerne i oplægget skal samlet set understøtte, at VISO: - Sikrer en samlet koordination af specialrådgivning og vidensudvikling på områderne under KaS - Styrker vidensudvikling og vidensmiljøer for at understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden på områderne under KaS Side 4 af 25 Hermed kan der skabes et godt grundlag for, at de overordnede målsætninger for den politiske aftale indfries - nemlig at sikre, at borgere, pårørende og/eller fagprofessionelle på målgruppeområderne for KaS har lige adgang til at modtage rådgivning, udredning, kursus og materialeproduktion baseret på aktuel bedste viden. VISO har, med baggrund i de politiske intentioner bag den politiske aftale og det deraf afledte overordnede formål med opgaven, opstillet følgende målsætninger for arbejdet vedr. prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS: 1. Specialrådgivning mv. på områderne under KaS sker via de bedst kvalificerede leverandører. 2. Specialrådgivning mv. på områderne under KaS sker via en organisering, som understøtter en stærk faglig og økonomisk bæredygtighed i løsningerne. 3. Specialrådgivning mv. på områderne under KaS monitoreres løbende via en databaseret styringsdialog med driftsherrer og leverandører med fokus på kvalitetssikring af indsatser samt (økonomisk) bæredygtighed i løsningerne. 4. Koordination af vidensudvikling om den mest specialiserede indsats på området sikres via en fokuseret dialog og vidensdeling mellem Socialstyrelsen, KaSleverandører og øvrige videnshavere. Fokusområderne er valgt ud fra den viden, som VISO har indhentet på områderne under KaS efter overdragelse af opgaven pr. 1.7.2014. Dette er bl.a. sket via en indledende analyse af områderne under KaS på baggrund af en videnskortlægning4, leverandørernes årsrapporter, arbejdsgangsanalyser hos disse samt den løbende dialog med KaS-leverandører og øvrige relevante aktører på områderne under KaS. Ligeledes er der inddraget viden fra arbejdet i regi af Den Nationale koordinationsstruktur (Natko), herunder kommunalbestyrelsernes afrapporteringer vedr. den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (forkortes herefter: afrapporteringer vedr. den centrale udmelding). VISO vil i den resterende del af den nuværende kontraktperiode samt i den kommende kontraktperiode indsamle yderligere data til belysning af udviklingsbehov samt kvalitetssikring af disse. 4 Dataafrapportering af interviews med brugerorganisationer og fagprofessionelle (udarbejdet af CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling under Region Midtjylland) samt en dataafrapportering af interviews med KaSleverandørerne vedr. deres aktuelle vidensarbejde (gennemført af VISO/KaS). Side 5 af 25 Fokusområderne, som beskrives under målsætningerne, vedrører: - Proces for udvælgelse af de bedst kvalificerede leverandører - Organisering af områderne under KaS - Ydelser og tilrettelæggelse heraf - Økonomi og rammeaftaler - Styringsmodel - Dokumentation og evaluering - Vidensarbejde 4. Konkrete forslag vedr. prioritering og tilrettelæggelse Dette afsnit beskriver VISOs forslag til indfrielse af målsætningerne via eksempler på tiltag inden for de ovennævnte fokusområder. Da målsætningerne er indbyrdes forbundne og dermed afhængige af hinanden, vil flere af de nævnte forslag til tiltag under fokusområderne også kunne bidrage til indfrielse af flere målsætninger. De er dog for overskuelighedens skyld kun beskrevet ét sted. Opsummering af aspekter i oplægget, der vurderes at være særligt centrale, findes i afsnit 5. Ad. 1. Specialrådgivning mv. på områderne under KaS sker via de bedst kvalificerede leverandører Proces for udvælgelse af de bedst kvalificerede leverandører Den 1.1.2016 trådte den nye udbudslov i kraft. VISO har bedt Kammeradvokaten (KA) om at undersøge, hvorledes valg af KaS-leverandører efter fredningsperioden bør foregå. I rapporten fra KA fremgår det, at det er deres vurdering, at KaS-ydelser er udbudspligtige i henhold til det såkaldte light-regime, jf. udbudslovens afsnit III, der imidlertid ikke stiller krav om at følge en bestemt procedure, men i væsentlig grad lader ordregiver tilrettelægge en passende indkøbsproces i overensstemmelse med §§ 186 til 190 i udbudsloven. Dette skal dog ske under nøje overholdelse af de EU-retlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. KA anfører, at en anden mulighed kan være, at det under visse betingelser er muligt ved lov at henlægge opgaver til en bestemt enhed uden at skulle iagttage udbudsloven. Forudsætningen for, at undtagelsen finder anvendelse, er, at KaSleverandørerne i henhold til dansk lovgivning er forpligtet til at levere KaSydelserne til de omfattede modtagere, og at leverandørerne ikke har nogen frihed med hensyn til, hvilke opgaver de skal udføre, eller til hvilken sats leverandørerne skal honoreres. Endvidere må leverandørerne ikke kunne forhandle om indholdet af de leverede ydelser. Side 6 af 25 Hvis produktionen og leveringen af KaS-ydelserne overdrages til de seks KaSleverandører ved lov, bør følgende forhold reguleres i lovgivningen med henblik på at opfylde de betingelser, som følger af EU-Domstolens praksis: • Lovgivningen skal fastlægge, hvilke specifikke myndigheder m.v. de seks KaSleverandører skal udføre opgaver for. • Lovgivningen skal så præcist som muligt fastlægge, hvilke typer af opgaver leverandørerne er forpligtet til at udføre for de pågældende modtagere. • Leverandørerne må ikke have indflydelse på, hvilke opgaver de skal udføre, eller hvad indholdet af disse opgaver er. • Leverandørerne må ikke have adgang til at forhandle om taksterne for udførelse af opgaverne. • Grundlaget for leverandørernes forpligtelser bør alene være lovgivningen. • Leverandørerne skal ikke have mulighed for at opsige ”aftalen”. Det er VISOs vurdering, at ovenstående i vid udstrækning allerede kan tænkes at være opfyldt, og de hidtidige rammeaftaler med KaS-leverandører har i højere grad haft karakter af en slags driftspålæg. Ovenstående vil dog skulle undersøges nærmere. Kammeradvokaten skriver i deres rapport til VISO: ”Som det fremgår, er det ud fra en umiddelbar udbudsretlig vurdering teoretisk muligt at gennemføre en lovændring, der indebærer, at KaS-ydelser kan leveres uden iagttagelse af udbudsloven. Det kan dog ikke antages at være nogen helt ukompliceret proces at lovgive i den fornødne detaljegrad, og der er risiko for at få en ufleksibel løsning, idet eventuelle senere justeringer i leverandørkredsen eller ydelserne formentlig vil kræve en lovændring.” Det er samtidig VISOs vurdering, at begge scenarier giver forskellige fordele og udfordringer. Eksempler på fordele ved udbudsscenariet: - Alle leverandører, der vurderer, at de kan opfylde de opstillede kvalitetskriterier mv. har mulighed for at byde ind på løsning af opgaven. - Opstilling af kvalitetskriterier mv. i forbindelse med et udbud bidrager til at skabe gennemsigtighed i forhold til, hvad der kræves for at blive KaS-leverandør - VISO kan i kraft af de evalueringskriterier, der opstilles, ”styre” tilbudsgiverne i den ønskede retning i forhold til ydelser og kvalitet. - Der kan i kontrakterne indbygges optioner, som sikrer, at VISO og driftsherrer undervejs i kontraktforløbet kan indlede aktiviteter, som understøtter de nødvendige udviklingsbehov. - Det er tidsmæssigt muligt at gennemføre en udbudsproces, således at de valgte leverandører er klar til opstart 1.1.2017. Side 7 af 25 Eksempler på ulemper ved udbudsscenariet: - Gennemførelse af et udbud fordrer i princippet, at der er et marked. Det er tvivlsomt, hvorvidt der reelt set er tale om et marked for KaS-leverandører. Det indebærer bl.a., at potentielle leverandører ikke er i stand til at byde (korrekt) ind. - Procedurer som følge af et udbud (selvom der er tale om et udbud efter lightregimet) er administrativt tunge (for både udbuds- og tilbudsgiver), og eventuelle fejl kan betyde store tidsmæssige omkostninger i forhold til at få holdet af KaSleverandører på plads fra 1.1.2017. Eksempler på fordele ved ændring i lovtekst: - Det er muligt at vælge leverandører uden iagttagelse af udbudslovgivningen og det tilgodeser det forhold, at der ikke er tale om et reelt marked. VISO har stadig mulighed for i forbindelse med kontraktarbejdet at opstille kvalitetskriterier, der kan styre leverandørerne i den ønskede retning i forhold til ydelser og kvalitet. - De aktuelle leverandører skal ikke bruge unødig tid på administrative opgaver i forbindelse med udarbejdelse af et udbud. Eksempler på ulemper ved ændring i lovtekst: - Det forventes tidsmæssigt at være meget svært at nå at gennemføre dette med virkning fra 1.1.2017. Desuden vil en lovændring kræve politisk opbakning hertil. - Leverandørkredsen bliver fastlåst, hvilket kræver større fokus på at sikre kvalitet og kvalitetsudvikling, herunder at det er de rette leverandører – også over tid - , som udfører opgaver i KaS-regi. Konklusion VISO har på baggrund af Kammeradvokatens vurdering valgt, at der skal gennemføres et udbud i KaS-regi. Forudsætningerne for at vælge modellen, som vil kræve en ændring i lovteksten, vurderes af faglige og juridiske grunde ikke at være en mulighed pt. Der vil som følge heraf blive gennemført udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse5 i KaS-regi i 2.- 4. kvartal 2016, således at leverandørkredsen er på plads til 1.1.2017. Valg af udbudsmodel sker således som følge af Kammeradvokatens vurdering heraf. Ved brug af udbudsproces gives der mulighed for at eventuelle oversete leverandører kan melde sig på banen. Samtidig vil opstilling af kvalitets- og evalueringskriterier skabe gennemsigtighed omkring krav og forventninger til de kommende KaS-leverandører. Ved brug af udbud med forhandling, som forudsætter en prækvalifikationsfase, forsøges det at modvirke det forhold, at der ikke er et marked, idet denne totrins-model giver mulighed for at 5 Udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse giver ordregiver mulighed for, på baggrund af et indledende tilbud, at gennemføre forhandlinger eller drøftelser med tilbudsgiverne med henblik på at forbedre indholdet af tilbuddet, så anskaffelsen bliver tilpasset ordregivers behov. Udbud med forhandling kan, med fordel anvendes, hvis ordregiver har behov for at undersøge hvilke løsninger, der kan opfylde ordregivers konkrete behov. Forhandlingerne kan i den forbindelse benyttes til at finde ud af hvilke tilgængelige løsninger, der bedst kan imødekomme det konkrete behov. (Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) Side 8 af 25 invitere de relevante parter indenfor. Ligeledes giver denne udbudsmodel mulighed for at gennemføre forhandlinger eller drøftelser med tilbudsgiverne med henblik på at forbedre indholdet af tilbuddet. Efterfølgende skal der opsamles viden fra udbudsprocessen, herunder om relevansen heraf, og hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt, kan det overvejes at påbegynde arbejdet med at sikre områderne fremadrettet via en lovgivningsændring. Indholdet i udbudsmaterialet vil afspejle de endelige beslutninger vedr. de tiltag, som beskrives i dette notat. Der udarbejdes en række kvalitetskriterier med tilhørende indikatorer til anvendelse for udbudsforretningen. Kriterierne vil kunne bidrage til at belyse, i hvor høj grad tilbudsgiverne opfylder de opstillede forventninger i forhold til: • • • • • • • Målgrupper Indsatser og ydelser Metoder og faglige tilgange Vidensudvikling Kompetencer Resultatdokumentation Strukturelle rammer (herunder økonomi og organisering) Udviklingen af ovenstående sker i et tæt samspil med relevante enheder i Socialstyrelsen. Vurdering af leverandørernes tilbud vil ligeledes ske i et samarbejde på tværs af styrelsen. Ad. 2. Specialrådgivning mv. på områderne under KaS sker via en organisering, som understøtter en stærk faglig og økonomisk bæredygtighed i løsningerne Organisering af områderne under KaS I ”Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud”6 beskrives det bl.a., at: ”Der er behov for at sikre, at den specialiserede viden/specialrådgivningen også fremover bygger på praksiserfaring, der i tiltagende omfang skal tage afsæt i den kommunale praksis, herunder blandt andet igennem systematisk indsamling, bearbejdning og formidling af viden fra den kommunale praksis”. Det beskrives desuden, at: ”Der er behov for – på tværs af driftsherrerne – at understøtte øget samarbejde og koordinering af den samlede opgaveløsning på undervisnings-, vidensudviklings- og rådgivningsområdet – herunder sikre et entydigt regelgrundlag. Som led i en udvikling kan tilbud med sammenfaldende målgrupper sammenlægges”. Ende- 6 Bilag b, Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud. December 2012. Side 9 af 25 lige beskrives det, at: ”Der er behov for at sikre, at viden udvikler sig dynamisk på området”.7 Det fremgår ligeledes af aftalen fra 13. november 2013, at der er behov for at styrke vidensudvikling og vidensmiljøer for at understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden. Den viden, som VISO har indhentet om områderne under KaS efter 1.7.2014, peger ligeledes på, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at styrke vidensudvikling og vidensmiljøer samt koordinere ydelser, hvor der er sammenfaldende målgrupper. VISO vil fortsat indsamle databaseret viden herom. Det sker bl.a. via årsrapporter, leverandørernes brug af VIAS samt den løbende dialog med leverandører og på tværs af andre kontorer i styrelsen. Således fremgår det f.eks. i en afrapportering vedr. den centrale udmelding, at Region Hovedstaden efterspørger en landsdækkende koordination af et synsfagligt vidensmiljø eksempelvis forankret i centralt regi, der sikrer løbende synsfaglig forskning på området samt opdatering og formidling af ny viden, metoder og teknologi på internationalt plan. De understreger herunder, at det er vigtigt, at vidensmiljøet har tæt tilknytning til praksis. Et oplæg fra Dansk Blindesamfund om et nationalt ressourcecenter for blinde og svagsynede, som blev drøftet på en konference d. 22.2.2016 med politisk deltagelse, understøtter i vidt omfang også dette. Styrket koordinering og samarbejde VISO foreslår, at der efter fredningsperiodens udløb arbejdes hen imod, at leverandører med sammenfaldende ydelser, metoder og målgrupper, der hører under KaS, etablerer et formaliseret samarbejde og styrker koordinering på de relevante områder med det formål at styrke fælles vidensopsamling, - udvikling og – formidling. Dette kan bidrage til at styrke en faglig og økonomisk bæredygtighed på områderne. Dog vil valg af specifik model for styrket samarbejde og koordinering mellem leverandører med forskellige driftsherrer ikke være en beslutning, der kan tages indenfor rammerne af KaS. VISO vurderer, at det vil være en fordel for de formål, der er besluttet i KaS, at driftsherrerne arbejder hen imod sammenlægninger af tilbud/leverandører, hvor det er relevant og muligt. Ydelser og tilrettelæggelse heraf Snitflader mellem ydelser i hhv. VISO og KaS-regi I evaluering af kommunalreformen fremgår det, at det tidligere har været svært at skelne mellem ydelser leveret af VISO-leverandører og ydelser leveret af de daværende objektivt finansierede specialundervisningstilbud (de nuværende KaSleverandører).8 7 Ibid side 115. Bilag b. Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud. December 2012. 8 Side 10 af 25 I afrapporteringer vedr. den centrale udmelding peger flere regioner på, at der er behov for, at der fra centralt hold fokuseres på etablering af tydelige snitflader mellem ydelser leveret af VISO og ydelser leveret af KaS-leverandører (på synsområdet). VISO har siden overtagelse af KaS-opgaven løbende haft drøftelser med alle KaSleverandørerne om indholdet i deres ydelser for at undgå overlap til KaSleverandørers ydelser i traditionelt VISO-regi. Således er der et kontinuerligt fokus på at klarlægge snitflader i forhold til ydelser, der kan rekvireres ved VISO med hjemmel i servicelovens § 13, stk. 1 og 2 og ydelser i KaS-regi. VISO har konkret gennemgået de VISO-kontrakter, som fire af KaS-leverandører har haft i det traditionelle VISO-regi. Det har betydet, at én VISO-kontrakt helt er nedlagt, idet alle ydelserne leveres i KaS-regi (Børnekliniken) mens de resterende kontrakter i VISO-regi (gældende for Synscenter Refsnæs, Center for Høretab og Center for Døvblindhed og Høretab) nu kun vedrører områder, som ikke kan dækkes under KaSrammeaftalerne. For at sikre at ingen henvendelser havner i en gråzone med forsinket rådgivning til følge, er der i tvivlstilfælde en løbende dialog mellem KaSleverandører og VISOs centrale enhed. Der afholdes desuden halvårlige opfølgningsmøder med de relevante leverandører for at drøfte eventuelle områder, som ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af leverandørernes aktuelle VISO- eller KaS-rammeaftaler, og derfor bør indgå fremadrettet. Udbud og indhold af specialrådgivning VISO har siden overtagelsen af KaS-opgaven løbende haft drøftelser med KaSleverandørerne om udviklingen af deres ydelser, så det sikres, at ydelserne så vidt muligt er vidensbaserede og matcher brugernes behov. Ligeledes er der fokus på, hvordan der kan foregå en optimal koordinering på områder, hvor flere leverandører leverer f.eks. materialeproduktion og/eller kurser til de samme målgrupper. VISO vil i næste generation af kontrakter tydeliggøre krav til vidensudvikling og tilpasning til brugernes behov, og i forbindelse med udbudsprocessen skal kommende leverandører bl.a. beskrive deres strategier og konkrete initiativer for vidensbasering, afdækning af brugerbehov mv. Leverandørerne forpligter sig ligeledes til at have de nødvendige kompetencer og beredskab i forhold til levering af KaSydelserne. Disse beskrivelser vil indgå i den samlede vurdering af deres tilbud. Disse emner adresseres tillige som væsentlige i afrapporteringer vedr. den centrale udmelding på synsområdet. Her peger flere regioner fx på, at der er behov for at målrette indsatserne til de faktiske behov og i højere grad indtænke brugernes behov. Det skal understreges, at begrebet ”brugere” i oplægget dækker over både borgere og pårørende, der benytter sig af ydelserne hos KaS-leverandørerne, samt Side 11 af 25 fagprofessionelle, der arbejder med målgrupperne under KaS. Desuden nævner flere, at der er behov for at sikre fortsat faglig udvikling og yderligere formalisering af de netværk, som findes på synsområdet. De foreløbige erfaringer og vidensafdækning på områderne under KaS har desuden vist et behov for at tydeliggøre snitflader mellem løsning af opgaver i KaS-regi og kommunalt/regionalt regi. I afrapporteringer vedr. den centrale udmelding peger flere regioner også på, at der er uklarhed omkring hvilke ydelser, der leveres af KaSleverandører, herunder at der er behov for en klarere rollefordeling mellem f.eks. kommunikationscentre og de nuværende landsdækkende synstilbud i KaS-regi. I VISO-regi er det henvender, som definerer, hvorvidt der et behov for rådgivning og/eller udredning9, og det samme er i princippet gældende for KaSleverandørerne. Hvad for nogle kommuner er en mindre specialiseret indsats, som de selv kan håndtere, vil for andre kommuner kræve en højt specialiseret indsats, som fx kan leveres af en KaS-leverandør. Der ses på nogle KaS-områder tendens til en opgaveglidning vedr. mindre specialiserede opgaver fra kommune/region til KaS-leverandørerne, hvilket bl.a. kan skyldes, at kommunerne hjemtager opgaver på f.eks. kommunikationsområdet. Dette kan i yderste konsekvens betyde, at KaS-leverandørerne skal bruge mere tid på opgaver, som kræver en mindre specialiseret indsats, og derved får mindre tid til deres kerneopgaver – nemlig det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. VISO vurderer, at det er vigtigt at undersøge denne problemstilling yderligere. Første skridt vil være en indledende vurdering af problemets omfang via årsrapport for 2015. Her har VISO bedt leverandørerne vurdere, hvor stor en andel af rådgivningsforløbene, der har krævet en højt specialiseret indsats, herunder om der efter deres vurdering er bestemte målgruppeområder, hvor der særligt efterspørges en højt specialiseret indsats og evt. på hvilke målgruppeområder, hvor der efterspørges rådgivning, som ikke vurderes at kræve en højt specialiseret indsats. Dette emne vil fortsat være et fokusområde for dialogen med nuværende og kommende KaS-leverandører. Det skal understeges, at levering af ydelser, der kræver en højt specialiseret indsats, også forudsætter en vis volumen af leverede ydelser på lavere specialiseringsniveauer, og det er således af stor betydning, at man som KaS-leverandør har tilknytning i et praksismiljø, hvor der ydelser indenfor forskellige specialiseringsniveauer. VISO vil også fremadrettet lægge vægt på, at ydelserne i KaS-regi tilvejebringes via leverandører, som har tæt tilknytning til praksis på det pågældende område. I afrapporteringer vedr. den centrale udmelding peger flere regioner desuden på udfordringer vedr. materialeproduktion og leverandørernes evne til at levere. Det 9 Ifølge ministerinitiativerne, som blev fremsat af det daværende Velfærdsministerium i marts 2008. Side 12 af 25 skal her afklares, hvorvidt det skyldes for høje forventninger til serviceniveau, herunder typer af materialeproduktion, eller om der er et reelt kapacitetsproblem. Dette understreger behovet for at skabe større klarhed omkring ydelsesniveau og indhold hos KaS-leverandører. Der skal derfor generelt tages stilling til, hvordan man i de kommende rammeaftaler kan tydeliggøre hvilke ydelser og dertilhørende indsatser, der hører ind under KaS-rammeaftalen og hvilke ydelser, leverandøren i stedet fx kan finansiere via indtægtsdækket virksomhed, eller som kommunen skal købe hos en anden leverandør. Det skal desuden afdækkes, om efterspørgslen på nogle områder kan føre til behov for nye ydelser hos leverandører, som traditionelt set kun har haft fx specialrådgivningsydelsen og fx ikke udredning eller kursusvirksomhed. VISO ikke ser hindringer for, at en leverandør kan indgå aftale med VISO om at levere flere af de fastlagte KaS-ydelsestyper, hvis der er enighed om behovet herfor (specialrådgivning, udredning, vidensarbejde, kursusvirksomhed og materialeproduktion). Det er dog en forudsætning, at en udvidelse af KaS-ydelsestyper skal kunne rummes inden for de økonomiske rammer, der er tilstede hos den pågældende leverandør. I afrapporteringer vedr. den centrale udmelding er der desuden fremkommet ønske om, at der sættes endnu mere fokus (og dermed ressourcer) på at følge med i den tekniske udvikling på synsområdet, og det bør overvejes, hvordan det kan tænkes ind i de kommende kontrakter. I forbindelse med Natkos høring af bruger- og interesseorganisationerne i 2015, fremgår der et tydeligt ønske om at sikre tilbud til døve børn med og uden høretekniske hjælpemidler, der har brug for undervisning i tegnsprog. Denne specifikke ydelse er pt. tilgængelig via to KaS-leverandører, og det skal sikres, at dette også er tilfældet efter fredningsperiodens udløb. Efterspørgslen på disse ydelser kan på sigt afdækkes via KaS-leverandørernes registreringer i VIAS, og vil derfor være et område med et kontinuerligt fokus. I afrapporteringerne peges der desuden på et stort behov for at styrke uddannelsesmulighederne inden for det synsfaglige område. Netop uddannelsesdelen er også et fokusområde i KaS-regi, idet én af de nuværende leverandører via KaSmidler finansierer udviklingen af PD-moduler som f.eks. vedrører ADL. Der er blandt SIM og MBUL enighed om, at denne understøttelse af uddannelsesdelen fortsat skal bestå efter fredningsperiodens udløb, og det vil således blive medtænkt i de kommende kontraktindgåelser. Derudover er der i KaS-regi et generelt fokus på at sikre, at kursusudbud og – indhold svarer til de faktiske behov, herunder også så vidt muligt behov for efteruddannelse hos synskonsulenterne. Således vil der også Side 13 af 25 løbende blive indhentet viden herom. Dette kan fx ske via kontinuerlige dialog med KaS-leverandører, brugerorganisationer samt andre kontorer i styrelsen. Styrket visitationsproces Der er aktuelt flere veje ind til brug af en KaS-leverandør: - Man kan som borger eller fagperson rette direkte henvendelse til en KaSleverandør, som herefter løser sagen. - Henvendelser til VISO fører til overlevering af sager til KaS-leverandører, som herefter skal løse sagen. - Sager kan løses med deltagelse af både KaS-leverandør og VISO-leverandør (fx et barn med synshandicap og autisme). Dette vil primært ske, hvis sagen først kommer ind som en henvendelse til VISO, hvor en VISO-konsulent vurderer, at sagen løses mest kompetent ved inddragelse af både VISO- og KaS-leverandører. Den nuværende visitationsstruktur betyder, at sager, som kommer direkte til KaSleverandører, ofte kun løses ved brug af den aktuelle KaS-leverandør, idet VISO ikke får mange henvendelser fra KaS-leverandørerne omkring behov for yderligere assistance i fx et rådgivningsforløb, samtidig med, at opgørelser i årsrapporter fra KaSleverandørerne vedrørende typer af funktionsnedsættelser fordelt på antal sager viser, at der i mange tilfælde indgår flere typer af funktionsnedsættelser i et givet forløb. Der kan derfor være bekymring for, om betydningen af eventuelle yderligere funktionsnedsættelser ikke adresseres i tilstrækkelig høj grad. Dette svækker kvaliteten i rådgivningen og kan desuden mindske VISOs muligheder for at sikre koordinering af vidensudvikling via tværgående vidensopsamling – en opsamling, som kan styrke vidensmiljøerne. Det er således VISOs forventning, at der inden for den næste kontraktperiode udarbejdes en model for, hvordan specialrådgivningsforløb og udredningsforløb på områderne under KaS kan ske via en visitationsmodel, som i vid udstrækning følger den model, der findes i VISO generelt. Det vil i praksis betyde, at procedurer vedr. visitation af KaS-sager skal styrkes, således at KaS-leverandører ved sager, som ligger ud over telefonrådgivning og dermed har et egentligt sagsforløb, forpligter sig til at samarbejde med VISO i forhold til at undersøge et evt. behov for at supplere med øvrige leverandører i VISOs netværk. Dermed kan det i højere grad understøttes, at den enkelte sag løses med involvering af de rette kompetencer. Det skal understreges, at en styrket visitationsmodel stadig omfatter, at borgerne og fagprofessionelle kan henvende sig direkte til KaS-leverandørerne. Det samme gælder, at adgangen for borgere skal være så gennemskuelig og overskuelig som Side 14 af 25 muligt. Processen skal tilrettelægges således, at det ikke vil betyde længere ventetid for borgeren. Økonomi og rammeaftaler Nuværende rammeaftaler De nuværende rammeaftaler, som udløber ved udgangen af 2016, er indgået mellem VISO på den ene side og en driftsherre på den anden. Driftsherren har i henhold til aftalen det overordnede økonomiske, faglige og juridiske ansvar for den enkelte leverandør, herunder for at leverandøren er i stand til at levere de ydelser, der er beskrevet i rammeaftalen. For flere af KaS-leverandørerne gælder det, at KaS-ydelserne kun udgør en mindre del af deres samlede virksomhed. Budgetrammen for ydelser for de seks KaS-leverandører i 2016 er ca. 101 mio. kr. Heraf har fem af leverandørerne en ramme på mellem ca. 15 og 26 mio. kr., mens en enkelt leverandør har en ramme på ca. 2,8 mio. kr. Leverandørerne har hver sin faste budgetramme, men skal tilbagebetale eventuelle uforbrugte midler indenfor et givet år, hvilket dog kun er sket i meget begrænset omfang. Eventuel efterregulering Der skal i løbet af efteråret 2016 evt. foretages en efterregulering af beløbets størrelse ud fra en begrundelse om, at der efter fredningsperioden ikke skal finansieres ydelser, som fejlagtigt er overført. Det samlede beløb for rammeaftalerne fra 2017 skal tilpasses den eventuelle efterregulering i efteråret 2016. Finansielle udfordringer Det er i den indeværende periode blevet afdækket, at der eksisterer udfordringer vedr. befordringsgodtgørelse i forbindelse med borgerens transport til leverandør, i de tilfælde hvor det fagligt set er mest hensigtsmæssigt, at borgeren får leveret ydelsen hos leverandøren (f.eks. som følge af behov for særligt udstyr, særlige omgivelser mv.). Dog kan uddannelsessøgende, som skal til udredning hos IBOS, få dækket deres befordringsudgifter i forbindelse hermed via SPS10-ordningen, da SPS har indgået en samarbejdsaftale med IBOS herom. Befordringsudgifter relateret til leverandører skal dækkes inden for de nuværende økonomiske rammer. Det kan dog foreslås, at leverandørerne overvejer mulighed for at entrere med underleverandør for at mindske befordringsudgifter. Der henstår således en problematik i forhold til borgerens transport til leverandør, såfremt der er tale om borgere, der skal transportere sig til øvrige leverandører un- 10 SPS står for ’specialpædagogisk støtte’. Ordningen skal sikre, at man kan uddanne sig på lige fod med andre, selvom man har en funktionsnedsættelse. Læse mere på www.spsu.dkkre, at man kan uddanne sig på lige fod med andre, selv om man har en funktionsnedsættelse. Side 15 af 25 der KaS. Dette aspekt bør derfor medtages i forbindelse med generelle overvejelser vedr. endelig regulering af området. I bilag b til evaluering af kommunalreformen beskrives desuden følgende udfordringer i forbindelse med den daværende objektive finansiering af de lands- og landsdelsdækkende institutioner (nuværende KaS-leverandører)11: - Objektiv finansiering kan betyde manglende incitamenter for driftsherre til at sikre en omkostningseffektiv drift. - Det kan være vanskeligt at vurdere udviklingen i behov for specialrådgivning på basis af trækket på objektivt finansierede ydelser på specialrådgivningsområdet. - Manglende klarhed i forhold til opgavefordeling – f.eks. VISOs køb af specialrådgivningsydelser hos objektivt finansierede leverandører, hvor rådgivningen allerede burde være til kommunerne rådighed som følge af den objektive finansiering. Det er desuden beskrevet i bilag b til evaluering af kommunalreformen, at øget samarbejde, koordinering og eventuelle sammenlægninger netop giver mulighed for en bedre og mere effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer. Overgangen fra objektiv finansiering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud til den nuværende struktur, hvor KaS-leverandørens driftsherre indgår en rammeaftale med VISO, kan bidrage til løsning af ovenstående finansielle udfordringer. Det er derfor også en opgave for VISO at undersøge mulighederne for at håndtere disse, og nedenfor beskrives forslag hertil. Nye rammeaftaler, økonomiske forhold Det beløb, som den enkelte KaS-leverandør modtager pt., er baseret på de udgifter, som tidligere blev finansieret via den objektive finansiering. Beløbet har således indtil videre ikke være reguleret i forhold til fx eventuelle ændringer i efterspørgsel og/eller nye behov. VISO foreslår derfor, at det inden for den næste kontraktperiode sammen med leverandørerne og Finansministeriet drøftes, hvorledes man kan implementere en model, hvor VISO i forhold til ydelserne specialrådgivning og udredning har en trækningsret men ikke en trækningspligt med et øvre loft for udgifterne hertil. Det kan i praksis betyde, at denne type af ydelser på sigt afregnes efter en aftalt timepris – efter samme model som findes pt. i forhold til de øvrige VISO-leverandører. Herved bliver det lettere at tilpasse den økonomiske fordeling til den faktiske efter- 11 Bilag b. Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud. December 2012. Side 16 af 25 spørgsel, og der kan på baggrund heraf evt. ske en omfordeling af midler mellem leverandørerne og/eller forskellige ydelsestyper. Det bør overvejes tillige at have en væsentlig fast ramme med det formål at understøtte fastholdelse af medarbejderressourcer med de rette kompetencer og dermed sikre et tilstrækkeligt fagligt miljø trods eventuel variation i efterspørgsel. Dette kan fx kobles til en beskrevet vidensforpligtelse, så det er muligt at følge op på den konkrete anvendelse af midlerne hertil. Hvad angår ydelserne vidensarbejde, materialeproduktion og kursusvirksomhed vil disse udgøres af faste rammer for fortsat at sikre de sårbare områder og forhindre en uhensigtsmæssig afspecialisering. Det bør dog overvejes, om der skal fastsættes krav til, hvor stor en andel ydelsen vidensarbejde bør udgøre af det samlede beløb, som den enkelte leverandør modtager. Herunder bør det overvejes, om der er brug for at udarbejde en nøgletalsfordeling, så størrelsen herpå kan tilpasses de forskellige leverandører, som varierer meget f.eks. i forhold til antal medarbejdere. Det bør desuden overvejes, om der kan fastsættes et loft for f.eks. udgifter til lokaleleje og administrative omkostninger i øvrigt, således at denne andel kun må udgøre en vis procentdel af det samlede beløb. Rammeaftalerne udgøres af et samlet beløb til de enkelte leverandører på KaSområdet, og at det som udgangspunkt ikke er muligt at forhøje disse beløb. VISO finder det hensigtsmæssigt, at der eventuelt kan ske mindre forskydninger mellem målgruppeområderne under KaS, hvis der på lang sigt viser sig et behov herfor. Det er tydeliggjort, at dette vil ske under hensyntagen til, at alle målgruppeområderne under KaS skal kunne oppebære de nødvendige faglige miljøer. Det samlede beløb til KaS-leverandørerne, som er fastsat efter den eventuelle efterregulering i efteråret 2016, forventes således ikke at blive ændret, men modellen skal understøtte, at midlerne i højere grad skal fordeles efter behov og efterspørgsel. Samtidig er det vigtigt, at de meget små områder i KaS, som kan opleve store udsving i efterspørgsel, sikres mod udhulning via faste beløb, således at det rette beredskab kan opretholdes. Det skal ligeledes understreges, at valg af den specifikke model for implementering af forslag om trækningsret men ikke trækningspligt kræver yderligere dataindsamling. Dette vil ske i dialog med de involverede leverandører og Finansministeriet, og den valgte model skal understøtte stabilitet i opgaveløsning og beredskab hos KaSleverandørerne. VISO fastholder dog, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at kunne tilpasse den økonomiske fordeling på baggrund af efterspørgslen set over en længere periode. VISO er opmærksomme på en evt. problematik vedr. den kommunale efterspørgsel, og vil have dette perspektiv med i overvejelserne. Side 17 af 25 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan inddrages efter behov med henblik på at sikre, at modellen bliver tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige måde. Nye rammeaftaler, varighed Leveringen af KaS-ydelser på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau forudsætter oparbejdelse af en betydelig grundviden hos leverandøren, ligesom tilvejebringelse af materialeproduktion og/eller kursusvirksomhed kræver en længere tidshorisont af hensyn til planlægning samt indkøb af udstyr til materialeproduktion. Kontrakten skal derfor have en tilstrækkelig lang løbetid. Omvendt kan borgernes og fagpersonernes behov ændre sig over tid, hvorfor der skal sikres en vis fleksibilitet i forhold til op- og nedskalering. VISO foreslår derfor, at der fra 1.1.2017 indgås kontrakter med en løbetid på 4 år og med en opsigelsesadgang fra begge parter på 12 måneder. Det skal bemærkes, at varigheden på 4 år er valgt af lovgivningsmæssige årsager, idet kontrakter jf. Kammeradvokatens vurdering bør konkurrenceudsættes minimum hvert 4. år. Nye rammeaftaler, optioner Det skal undersøges, hvorvidt krav til dele af ydelser kan ændres i løbet af en kontraktperiode. Det forventes f.eks. at være relevant i forhold til VISOs forslag om, at der efter fredningsperiodens udløb arbejdes hen imod, at leverandører med sammenfaldende ydelser, metoder og målgrupper, der hører under KaS, etablerer et formaliseret samarbejde og styrker koordinering på de relevante områder med det formål at styrke fælles vidensopsamling, - udvikling og – formidling. Ligeledes vil det være relevant i forhold til at sikre en styrket visitationsproces, hvor KaSleverandører ved sager, som ligger ud over telefonrådgivning og dermed har et egentligt sagsforløb, forpligter sig til at samarbejde med VISO i forhold til at undersøge et evt. behov for at supplere med øvrige leverandører i VISOs netværk. Ligeledes skal det undersøge, hvorledes man i kontrakterne kan beskrive krav vedr. forhold omkring ændring fra fast kontraktsum til delvis fast kontraktsum, hvor der i forhold til ydelserne specialrådgivning og udredning bliver tale om afregning efter forbrug med et øvre loft herfor. Ad 3. Specialrådgivning mv. på områderne under KaS monitoreres løbende via en databaseret styringsdialog med driftsherrer og leverandører med fokus på kvalitetssikring af indsatser samt (økonomisk) bæredygtighed i løsningerne Styringsmodel Realiseringen af formål for KaS forudsætter ligeledes en styringsmodel, som dels specificerer krav til leverandørerne, dels sikrer en løbende opfølgning på driften og kvaliteten af leverancerne hos de landsdækkende leverandører med fokus på ansvarsfordeling mellem leverandører, driftsherrer og KaS. Styringsmodellen består af Side 18 af 25 følgende elementer: - Årsrapport: Leverandøren fremsender hvert år 1.marts en beskrivelse af deres ydelser set fra både et kvantitativ og kvalitativt perspektiv. Beskrivelsen tager udgangspunkt i en skabelon for årsrapport, som bl.a. indeholder følgende elementer: Ledelsesberetning, kvantitative og kvalitative beskrivelser af deres ydelser i forhold til organisering, opgaveindhold og – form, brug af faglige metoder, tests og tilgang, målgrupper, modtagere og bestillere af ydelser, kvalitetssikring og dokumentation samt økonomi. På sigt vil VISO kunne trække data fra VIAS til belysning af leverandørernes sagsantal, typer af forløb, henvenderprofil, fordeling mellem kommuner m.v. VIAS: Det er målet, at KaS-leverandører fra 1. januar 2017 registrerer deres sagsforløb i VIAS. Aktuelt er der udviklet en mindre udgave, som er tilpasset KaSleverandørerne, men erfaringerne har vist, at dette ikke er hensigtsmæssigt. F.eks. varierer registreringspraksis mellem leverandørerne, ligesom manglende adgang til VIAS gør det svært at samarbejde med de traditionelle VISO-leverandører i sager, som kræver indsatser fra begge parter. KaS-leverandørernes opkobling på VIAS kan desuden give VISO et bedre datagrundlag f.eks. i forhold til opgørelse af antal sager, sagernes omfang, den geografiske fordeling af henvendelser, tilfredshedsmåling via brug af faglig opfølgning mv. Det skal afklares, hvilke juridiske rammer der evt. skal tilgodeses i forhold til, at VISO med brug af VIAS-løsningen kommer til at opbevare data for KaS-leverandørerne. VISO understreger, at der vil blive gennemført initiativer, som kan understøtte en hensigtsmæssig og ensartet registrering i VIAS, og implementering af VIAS i KaS-regi vil ske under forudgående oplæring, herunder formidling af tydelige retningslinjer for registreringspraksis. Samtidig vil fuld implementering først ske, når de rette forhold er til stede – både hvad angår tekniske og kompetencemæssige forhold. Ved fremtidige krav om registrering af sagsforløb i VIAS, kan det ikke afvises, at det i nogle tilfælde vil betyde dobbeltregistrering hos leverandører. Dog vil registrering af data i VIAS tilvejebringe data til leverandørernes årsrapporter, og det forventes af brug af VIAS har et arbejdsbesparende potentiale for leverandører i forhold til denne opgave. Det er i oplægget tydeliggjort, at funktionen som KaS-leverandør fordrer krav til dennes dokumentationspraksis – ligesom det er tilfældet for øvrige VISO-leverandører, idet dette også er en del af et kvalitetssikringsperspektiv. - Rammeaftaler: Næste generation af kontrakter med KaS-leverandører gældende fra 2017 skal tydeliggøre, hvilke konkrete ydelser, der skal leveres i KaS-regi, herunder også hvilke ydelser, der ikke hører under KaS-aftalen. Der vil tillige blive formuleret optioner, som skal imødekommes inden for kontraktperioden – se eksempler ovenfor. Som nævnt tidligere foreslås det desuden, at der gældende fra 1.1.2017 indgås kontrakter med en løbetid på 4 år og med en opsigelsesadgang fra begge Side 19 af 25 parters side på 12 måneder. - VISO-deklarationer: VISO begyndte i oktober 2015 at revidere design for deklarationen af VISOs traditionelle leverandørnetværk, som blev udviklet og brugt i 20132014. Det nye design, som også vil komme til at omfatte KaS-leverandører, har til formål at tilvejebringe en styrkelse af kvaliteten af leverandørernes rådgivningsindsats og styrelsens vidensarbejde generelt set. Deklarationerne vil være baseret på en række målbare indikatorer, der giver indsigt i leverandørernes kompetencer, metodeanvendelse, målgruppe, dokumentationspraksis og vidensarbejde. Deklarationerne udvikles i Socialstyrelsens Indberetningsværktøj (SIV), der er et IT-system, som giver mulighed for at tilgå de enkelte leverandørers deklarationer og sammenligne dem på tværs. Samtidigt er det muligt at udvikle værktøjet i takt med, at nye behov for viden opstår. De færdige deklarationer skal anvendes til at opnå en mere databaseret styring og dialog med leverandørerne og til at give et samlet overblik over deres profiler, som også kan anvendes i forbindelse med Socialstyrelsens samlede vidensproduktion. Dokumentation og evaluering Evalueringen af kommunalreformen pegede på udviklingspotentialer i forbindelse med f.eks. samarbejde mellem relevante leverandører om opsamling af erfaringer og udviklingstendenser på områderne. I den foreløbige afrapportering vedr. den centrale udmelding peger flere regioner også på, at der er behov for at sikre en systematisk erfarings- og vidensopsamling, ligesom der generelt vurderes at være behov for vidensudvikling. KaS-leverandørerne skal fremadrettet arbejde mere målrettet på at etablere en systematisk dokumentationspraksis, der også på sigt kan rumme effektmåling på tværs af sagerne. Dette vil blive konkretiseret i form af specifikke krav hertil i de kommende rammeaftaler. Der kan f.eks. stilles krav om, at KaS-leverandører ved opstart af et forløb altid i samarbejde med borgere/pårørende formulerer et mål for forløbet, som evalueres ved forløbets afslutning. På sigt kan det overvejes, om data har potentiale for en systematisk opsamling af viden på tværs af enkeltsager. Der arbejdes desuden pt. på at udvikle en rapportskabelon til VIAS, som kan rumme forhold vedr. resultatmål og evaluering. Brug af denne i KaS-regi vil bidrage til kvalitetssikring af afsluttende rapporter generelt samt give mulighed for at opsamle viden på tværs af sagerne. Side 20 af 25 Ad 4. Koordination af vidensudvikling om den mest specialiserede indsats på området sikres via en fokuseret dialog og vidensdeling mellem Socialstyrelsen, KaS-leverandører og øvrige videnshavere Vidensarbejde Der er, jf. den politiske aftale, behov for at styrke vidensudvikling og vidensmiljøer med henblik på at understøtte fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden. Opmærksomhedspunkter fra indledende analyse af områderne under KaS på baggrund af en videnskortlægning12 samt leverandørernes årsrapporter fra anden halvdel af 2014 adresserede følgende fokusområder i forhold til vidensarbejde: - Behov for styrket fokus på vidensbasering af specialrådgivningen og øvrige ydelser - Behov for tilpasning mod brugernes behov - Behov for styrket synlighed for brugerne Dette er også emner, som adresseres af regionerne i afrapporteringerne vedr. synsområdet. Vidensbasering af specialrådgivningen og øvrige ydelser VISO vil i KaS-regi have et fortsat fokus på, at leverandørerne styrker deres indsats i forhold til at holde sig ajour om aktuel viden. Det drejer sig konkret om f.eks. evne til ved egen drift at screene efter og bearbejde aktuel viden om metoder, indsatser og målgrupperne og få denne viden implementeret i specialrådgivningen samt øvrige ydelser. Socialstyrelsen vil have et kontinuerligt fokus på at sikre, at viden om målgrupperne, som tilvejebringes i styrelsens regi (fx i form af formidling af viden fra satspuljeprojekter, vidensportal-temaer eller forløbsbeskrivelser) videreformidles til KaS-leverandørerne. Tilpasning mod brugernes behov og specialrådgivningens synlighed for brugerne Det vurderes, at der på områderne under KaS er behov for at sætte fokus på en systematisk tilpasning af ydelser til brugernes behov. F.eks. via etablering af en systematisk model for indsamling af viden om brugernes behov og tilpasse ydelserne til denne efterspørgsel. Desuden er der behov styrket fokus på den kommunikative del, således at er leverandørernes synlighed for brugerne øges. Socialstyrelsen vil – i samarbejde med leverandørerne - bidrage til at styrke kommunikationsindsatsen omkring deres tilbud og mulighederne for at benytte sig 12 Dataafrapportering af interviews med brugerorganisationer og fagprofessionelle (udarbejdet af CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling under Region Midtjylland) samt en dataafrapportering af interviews med KaSleverandørerne vedr. deres aktuelle vidensarbejde (gennemført af VISO/KaS). Side 21 af 25 heraf. Herunder vil der fx også være fokus på at sikre formidling af viden fra KaSleverandører til relevante parter. Ovenstående områder vil i praksis blive adresseret via krav hertil i rammeaftaler, via leverandørernes deklaration til VISO, udarbejdelse af årsrapporter samt via deres besvarelse af udbudsmaterialet. F.eks. vil udbudsmaterialet stille krav til leverandørernes dokumentation af vidensgrundlag, metodeanvendelse og kompetencer, formidling af viden samt tiltag vedr. afdækning af brugernes behov. Vidensdeling internt og eksternt Det er ligeledes et fokusområde at sikre, at viden fra forløbsbeskrivelser, centrale udmeldinger og vidensportaltemaer formidles systematisk til de relevante KaSleverandører – og at Kas-leverandørerne vidensdeler med hinanden. Samtidig er KaS-leverandørernes viden også relevant at få i spil i styrelsesregi samt til øvrige parter, der beskæftiger sig med målgruppeområderne under KaS. Dette kan f.eks. ske ved KaS-leverandørernes input i forhold til Socialstyrelsens udarbejdelse af forslag til satspuljeprojekter, nye forløbsbeskrivelser, vidensportal-temaer m.v. Dette fordrer bl.a. et tæt samarbejde på tværs af enheder i styrelsen, hvor de relevante parter stiller viden til rådighed for hinanden og medvirker aktivt til, at viden fra de respektive enheder kommer i spil i de relevante sammenhænge. Den interne styregruppe i Socialstyrelsen bidrager til at sikre dette, ligesom der er et stadig fokus på at sikre et tæt samarbejde mellem Natko og KaS med henblik på at sikre og styrke indsatserne inden for f.eks. syns- og høreområdet hos de relevante leverandører i regi af KaS. Inddragelse af viden fra afrapportering på den centrale udmelding og fra høring af bruger- og interesseorganisationer i udarbejdelse af dette oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivningen er et konkret eksempel på det tætte samarbejde. Krav om vidensdeling og koordinering mellem KaS-leverandører med samme målgruppeområder samt løbende dialog med Socialstyrelsen om vidensgenerering og vidensdeling til øvrige parter, der har brug for viden om målgruppeområderne under KaS vil tillige blive adresseret i rammeaftalerne. VISO vil desuden understrege, at der generelt bør være opmærksomhed på det potentiale, som ligger i et konstruktivt samarbejde mellem KaS-leverandører og patient-, bruger- og handicaporganisationer. Side 22 af 25 5. Opsamling Aspekter i oplægget, som vurderes at være særligt centrale: Proces for udvælgelse af de bedst kvalificerede leverandører VISO har på baggrund af Kammeradvokatens vurdering valgt, at der skal gennemføres et udbud i KaS-regi. Forudsætningerne for at vælge modellen, som vil kræve en ændring i lovteksten, vurderes af faglige og juridiske grunde ikke at være en mulighed pt. Der vil som følge heraf blive gennemført udbud med forhandling efter udbudsbekendtgørelse i forbindelse med indgåelse af kontrakter gældende fra 1.1.2017. Valg af udbudsmodel sker således som følge af Kammeradvokatens vurdering heraf. Styrket koordinering og samarbejde Viden, som VISO har indhentet om områderne under KaS efter 1.7.2014, peger på, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at styrke fælles vidensudvikling og vidensmiljøer samt koordinere ydelser, hvor der er sammenfaldende målgrupper eller metoder. VISO vil fortsat indsamle databaseret viden herom. VISO foreslår, at der efter fredningsperiodens udløb arbejdes hen imod, at leverandører med sammenfaldende ydelser, metoder og målgrupper, der hører under KaS, etablerer et formaliseret samarbejde og styrker koordinering på de relevante områder med det formål at styrke fælles vidensopsamling, - udvikling og – formidling. Dette kan bidrage til at styrke en faglig og økonomisk bæredygtighed på områderne. Dog vil valg af specifik model for styrket samarbejde og koordinering mellem leverandører med forskellige driftsherrer ikke være en beslutning, der kan tages indenfor rammerne af KaS. VISO vurderer, at det vil være en fordel for de formål, der er besluttet i KaS, at driftsherrerne arbejder hen imod sammenlægninger af tilbud/leverandører, hvor det er relevant og muligt. Styrket visitationsproces Viden, som VISO har indhentet om områderne under KaS efter 1.7.2014, peger på, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at styrke visitationsprocessen omkring ydelserne specialrådgivning og udredning på KaS-området. Den nuværende visitationsstruktur betyder, at sager, som kommer direkte til KaSleverandører, ofte kun løses ved brug af den aktuelle KaS-leverandør, idet VISO ikke får mange henvendelser fra KaS-leverandørerne omkring behov for yderligere assistance i fx et rådgivningsforløb, samtidig med, at opgørelser i årsrapporter fra KaSleverandørerne vedrørende typer af funktionsnedsættelser fordelt på antal sager viser, at der i mange tilfælde indgår flere typer af funktionsnedsættelser i et givet forløb. Der kan derfor være bekymring for, om betydningen af eventuelle yderligere funktionsnedsættelser ikke adresseres i tilstrækkelig høj grad. Dette svækker kvali- Side 23 af 25 teten i rådgivningen og kan desuden mindske VISOs muligheder for at sikre koordinering af vidensudvikling via tværgående vidensopsamling – en opsamling, som kan styrke vidensmiljøerne. Det er således VISOs forventning, at der inden for den næste kontraktperiode udarbejdes en model for, hvordan specialrådgivningsforløb og udredningsforløb på områderne under KaS kan ske via en visitationsmodel, som i vid udstrækning følger den model, der findes i VISO generelt. Det vil i praksis betyde, at procedurer vedr. visitation af KaS-sager skal styrkes, således at KaS-leverandører ved sager, som ligger ud over telefonrådgivning og dermed har et egentligt sagsforløb, forpligter sig til at samarbejde med VISO i forhold til at undersøge et evt. behov for at supplere med øvrige leverandører i VISOs netværk. Dermed kan det i højere grad understøttes, at den enkelte sag løses med involvering af de rette kompetencer. Det skal understreges, at en styrket visitationsmodel stadig omfatter, at borgerne og fagprofessionelle kan henvende sig direkte til KaS-leverandørerne. Det samme gælder, at adgangen for borgere skal være så gennemskuelig og overskuelig som muligt. Det er desuden tilføjet, at processen skal tilrettelægges således, at det ikke vil betyde længere ventetid for borgeren. Nye rammeaftaler - økonomiske forhold og varighed Det beløb, som den enkelte KaS-leverandør modtager pt., er baseret på de udgifter, som tidligere blev finansieret via den objektive finansiering. Beløbet har således indtil videre ikke være reguleret i forhold til fx eventuelle ændringer i efterspørgsel og/eller nye behov. VISO foreslår derfor, at det inden for den næste kontraktperiode sammen med leverandørerne og Finansministeriet drøftes, hvilken specifik model, der kan implementeres, således at VISO i forhold til ydelserne specialrådgivning og udredning har en trækningsret men ikke en trækningspligt med et øvre loft for udgifterne hertil. Det kan i praksis betyde, at denne type af ydelser på sigt afregnes efter en aftalt timepris – efter samme model som findes pt. i forhold til de øvrige VISOleverandører. Herved bliver det lettere at tilpasse den økonomiske fordeling til den faktiske efterspørgsel, og der kan på baggrund heraf evt. ske en omfordeling af midler mellem leverandørerne og/eller forskellige ydelsestyper. Det bør overvejes tillige at have en væsentlig fast ramme med det formål at understøtte fastholdelse af medarbejderressourcer med de rette kompetencer og dermed sikre et tilstrækkeligt fagligt miljø trods eventuel variation i efterspørgsel. Dette kan fx kobles til en beskrevet vidensforpligtelse, så det er muligt at følge op på den konkrete anvendelse af midlerne hertil. Hvad angår ydelserne vidensarbejde, materialeproduktion og kursusvirksomhed vil Side 24 af 25 disse udgøres af faste rammer for fortsat at sikre de sårbare områder og forhindre en uhensigtsmæssig afspecialisering. Det samlede beløb til KaS-leverandørerne, som er fastsat efter den eventuelle efterregulering i efteråret 2016, forventes således ikke at blive ændret, men modellen skal understøtte, at midlerne i højere grad skal fordeles efter behov og efterspørgsel. Samtidig er det vigtigt, at de meget små områder i KaS, som kan opleve store udsving i efterspørgsel, sikres mod udhulning via faste beløb, således at det rette beredskab kan opretholdes. Det skal understreges, at implementering af fx forslag om trækningsret men ikke trækningspligt kræver yderligere dataindsamling, og at det først på baggrund heraf kan afklares, hvilken specifik model, der kan implementeres i praksis. Dette vil ske i dialog med de involverede leverandører og Finansministeriet, og den valgte model skal understøtte stabilitet i opgaveløsning og beredskab hos KaS-leverandørerne. VISO fastholder, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at kunne tilpasse den økonomiske fordeling på baggrund af efterspørgslen set over en længere periode. VISO er opmærksomme på en evt. problematik vedr. den kommunale efterspørgsel, og vil have dette perspektiv med i overvejelserne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan inddrages efter behov med henblik på at sikre, at modellen bliver tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige måde. VISO foreslår desuden, at der gældende fra 1.1.2017 indgås kontrakter med en løbetid på 4 år og med en opsigelsesadgang fra begge parter på 12 måneder. Leveringen af KaS-ydelser på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau forudsætter oparbejdelse af en betydelig grundviden hos leverandøren, ligesom tilvejebringelse af materialeproduktion og/eller kursusvirksomhed kræver en længere tidshorisont af hensyn til planlægning samt indkøb af udstyr til materialeproduktion. Kontrakten skal derfor have en tilstrækkelig lang løbetid. Omvendt kan borgernes og fagpersonernes behov ændre sig over tid, hvorfor der skal sikres en vis fleksibilitet i forhold til op- og nedskalering. Det skal bemærkes, at varigheden på 4 år er valgt af lovgivningsmæssige årsager, idet kontrakter jf. Kammeradvokatens vurdering bør konkurrenceudsættes minimum hvert 4. år. Side 25 af 25 Notat om bemærkninger til høringssvar vedr. VISOs oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS1 fra 1. januar 2017 og frem 1. Baggrund Oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS fra 1. januar 2017 og frem har været sendt i ekstern høring d. 22. marts 2016 med svarfrist 4. april. Oplægget blev fremsendt til medlemmer af Det Faglige Råd i National koordination, medlemmer af VISOs faglige bestyrelse samt en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Danske Regioner, KL, MBUL, SIM og Finansministeriet. Der er i flere tilfælde tale om deltagere, som indgår i flere af de ovennævnte grupper. Dette notat omhandler de høringssvar, som VISO har modtaget. Der er modtaget høringssvar fra: - KL - Danske Regioner - Danske Handicaporganisationer, herunder supplerende svar fra Dansk Blindesamfund samt Dansk Epilepsiforening - Det Faglige Råd i National koordination - Finansministeriet Vibeke Kinch (kommunaldirektør, Fanø) har meddelt, at hun som helt nyt medlem af VISOs faglige bestyrelse vil afholde sig fra at kommentere på oplægget. 2. Ændringer eller præciseringer i oplægget efter høringsrunden Generelt: • Det er tydeliggjort i oplægget, at en væsentlig målsætning for den politiske aftale fra november 2013 er, at der skal sikres landsdækkende rådgivningsydelser mv., således at der sikres lige adgang til ydelser i KaS-regi uanset hvor i landet, man bor. • Det er præciseret i oplægget, at tegn til tale-brugere også udgør en målgruppe under rammeaftalen vedr. døvblindhed og høretab. Det er ligeledes præciseret, at materialeproduktion på området for døvblindhed og høretab også dækker voksenområdet samt tegn til taleområdet. • Det er tilføjet i oplægget, at der generelt bør være opmærksomhed på det potentiale, som ligger i et konstruktivt samarbejde mellem KaS-leverandører og patient-, bruger- og handicaporganisationer. 1 KaS: Koordinering af specialrådgivningen under VISO - Synsnedsættelse, høretab, døvblindhed, epilepsi mv. på specialundervisningsområdet. Side 1 af 16 Dato: 19. april 2016 VISO Sagsnr: 13/41934 Rikke Søndergaard [email protected] • Det er præciseret i oplægget, at levering af ydelser, der kræver en højt specialiseret indsats, også forudsætter en vis volumen af leverede ydelser på lavere specialiseringsniveauer. Således er det vigtigt, at man som KaS-leverandør er funderet i et praksismiljø. VISO vil også fremadrettet lægge vægt på, at ydelserne i KaS-regi tilvejebringes via leverandører, som har tæt tilknytning til praksis på det pågældende område. Samtidig finder VISO det vigtigt at understrege, at det er henvender, som definerer, hvornår der er behov for en specialiseret indsats. Hvad for nogle kommuner er en mindre specialiseret indsats, som de selv kan håndtere, vil for andre kommuner kræve en højt specialiseret indsats, som fx kan leveres af en KaS-leverandør. Oplæggets del 1: • Det er præciseret yderligere i oplægget, at VISO på baggrund af Kammeradvokatens vurdering har valgt, at der skal gennemføres et udbud i KaS-regi. Forudsætningerne for at vælge modellen, som vil kræve en ændring i lovteksten, vurderes af faglige og juridiske grunde ikke at være en mulighed pt. Der vil som følge heraf blive gennemført udbud med forhandling efter udbudsbekendtgørelse i forbindelse med indgåelse af kontrakter gældende fra 1.1.2017. Valg af udbudsmodel sker således som følge af Kammeradvokatens vurdering heraf. Oplæggets del 2: • Det er præciseret yderligere i oplægget, at en styrket visitationsproces stadig omfatter, at borgerne og fagprofessionelle kan henvende sig direkte til KaS-leverandørerne. Det samme gælder, at adgangen for borgere skal være så gennemskuelig og overskuelig som muligt. Det er desuden tilføjet, at processen skal tilrettelægges således, at det ikke vil betyde længere ventetid for borgeren. • Det er tydeliggjort i oplægget, at valg af specifik model for implementering af fx forslag om trækningsret men ikke trækningspligt kræver yderligere dataindsamling. Det understreges, at dette vil ske i dialog med de involverede leverandører og Finansministeriet, og at den valgte model skal understøtte stabilitet i opgaveløsning og beredskab hos KaSleverandørerne. • I oplægget er formuleringen ”en mindre fast ramme” erstattet med ”en væsentlig fast ramme”, som kan understøtte fastholdelse af medarbejderressourcer med de nødvendige kompetencer og dermed et tilstrækkeligt fagligt miljø. VISO fastholder dog, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at kunne tilpasse den økonomiske fordeling på baggrund af efterspørgslen set over en længere periode. VISO er opmærksomme på en evt. problematik vedr. den kommunale efterspørgsel, og vil have dette perspektiv med i overvejelserne. • Det er præciseret i oplægget, at rammeaftalerne udgøres af et samlet beløb til de enkelte leverandører på KaS-området, og at det som udgangspunkt ikke er muligt at forhøje disse beløb. VISO finder det hensigtsmæssigt, at der eventuelt kan ske mindre forskydninger mellem målgruppeområderne under KaS, hvis der på lang sigt viser sig et behov herfor. Det er tydeliggjort, at dette vil ske under hensyntagen til, at alle målgruppeområderne under KaS skal kunne oppebære de nødvendige faglige miljøer. Side 2 af 16 • Det er tydeliggjort i oplægget, at VISO ikke ser hindringer for, at en leverandør kan indgå aftale med VISO om at levere flere af de fastlagte KaS-ydelsestyper, hvis der er enighed om behovet herfor (specialrådgivning, udredning, vidensarbejde, kursusvirksomhed og materialeproduktion). Det er dog en forudsætning, at en udvidelse af KaS-ydelsestyper skal kunne rummes inden for de økonomiske rammer, der er tilstede hos den pågældende leverandør. • Det er tydeliggjort i oplægget, at indgåelse af rammeaftaler på KaS-området betyder, at leverandøren forpligter sig til at have de nødvendige kompetencer og beredskab i forhold til levering af KaS-ydelser. • Det er tydeliggjort i oplægget, at ændringer i efterspørgsel hos en KaS-leverandør altid bør foranledige, at leverandør gennemfører en undersøgelse af de pågældende brugeres behov (forstået som både borgere, deres eventuelle pårørende samt fagprofessionelle), således at man i højere grad kan imødekomme de behov, som efterspørges. • Det er i oplægget fastlagt, at opsigelsesvarslet for begge parter skal være 12 mdr. • Det er tydeliggjort i oplægget, at begrebet ”modtagere” eller ”brugere” i oplægget dækker over både borgere og pårørende der benytter sig af ydelserne på de landsdækkende KaStilbud samt fagprofessionelle, der arbejder med målgrupperne under KaS. Oplæggets del 3: • Det er tydeliggjort i oplægget, at der gennemføres initiativer, som kan understøtte en hensigtsmæssig og ensartet registrering i VIAS, og implementering af VIAS i KaS-regi vil ske under forudgående oplæring, herunder formidling af tydelige retningslinjer for registreringspraksis. Samtidig vil fuld implementering først ske, når de rette forhold er til stede – både hvad angår tekniske og kompetencemæssige forhold. Ved fremtidige krav om registrering af sagsforløb i VIAS, kan det ikke afvises, at det i nogle tilfælde vil betyde dobbeltregistrering hos leverandører. Dog vil registrering af data i VIAS tilvejebringe data til leverandørernes årsrapporter, og det forventes af brug af VIAS har et arbejdsbesparende potentiale for leverandører i forhold til denne opgave. Det er i oplægget tydeliggjort, at funktionen som KaSleverandør fordrer krav til dennes dokumentationspraksis – ligesom det er tilfældet for øvrige VISO-leverandører, idet dette også er en del af et kvalitetssikringsperspektiv. 3. Generelle bemærkninger til VISOs oplæg KL er generelt positive over for VISO’s oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS. Danske Regioner hilser muligheden for at kommentere oplægget velkommen og ser frem til en fortsat dialog om de forslag, oplægget indeholder. Regionerne understreger, at der er behov for uddybning og en konsekvensvurdering af forslagene, inden der kan afgives mere kvalitative kommentarer til gavn for forslagenes implementering og virke. Regionernes vurdering er overordnet, at forslagene er logiske og relevante, men deres endelige vurdering afhænger dog af, hvordan forslagene implementeres i praksis. Danske Regioner giver udtryk for en generel bekymring for tidsplanen i oplægget. Hvis dele eller hele forslagskataloget forventes at skulle implementeres med virkning fra 1. januar, Side 3 af 16 vurderes det, at det kan blive vanskeligt for de berørte leverandører at være parate til at imødegå de organisatoriske og strukturelle ændringer, som oplægget varsler. Dansk Blindesamfund giver udtryk for, at de kan tilslutte sig de synspunkter og bekymringer, som er udtrykt i høringssvar udarbejdet af Danske Handicaporganisationer. Det Faglige Råd er generelt positive over for VISO’s oplæg til prioritering og tilrettelæggelse af specialrådgivning mv. på områderne under KaS. Finansministeriet bemærker, at der i oplægget præsenteres en række interessante problemstillinger og temaer i forhold til de økonomiske aspekter, og Finansministeriet understøtter, at VISO undersøger disse nærmere i forbindelse med valg af de specifikke modeller herfor. Finansministeriet tilkendegiver, at de gerne bistår med en yderligere vurdering af forslag med betydning for den økonomiske del i forhold til mere tekniske spørgsmål, som de kommende drøftelser evt. vil rejse. Kommentarer fra VISO VISO bemærker, at der i oplægget er fokus på, at de foreslåede tiltag skal ske gradvis og i dialog med de relevante aktører, herunder KaS-leverandørerne og Finansministeriet. VISO er enig i, at der er behov for at tilvejebringe yderligere data for at kunne fastlægge det endelige indhold i flere de forslag, som skal implementeres, herunder en detaljeret procesplan herfor. VISO præciserer, at valg af den specifikke model for implementering af fx forslag om trækningsret men ikke trækningspligt kræver yderligere dataindsamling. VISO lægger vægt på, at dette sker i dialog med de involverede leverandører og Finansministeriet, og at den valgte model understøtter stabilitet i opgaveløsning og beredskab hos KaS-leverandørerne. 4. Bemærkninger til oplæggets del 1 - Specialrådgivning mv. på områderne under KaS sker via de bedst kvalificerede leverandører Proces for udvælgelse af de bedst kvalificerede leverandører KL bakker op om, at VISO har valgt at gennemføre et udbud ift. leverandørnetværket. KL er i den sammenhæng interesserede i at høre, hvor VISO vurderer, at andre aktører på området - det være sig brugerorganisationer, kommunikationscentre eller evt. udenlandske aktører - vil være i stand til at byde på opgaverne. Danske Regioner angiver nogle problemfelter, der bør adresseres i det videre arbejde: - Processen med udbud med forhandling efter udbudsbekendtgørelse vurderes at være meget vanskelig at gennemføre for de nuværende potentielle udbydere inden for den skitserede tidsplan. - Et meget begrænset antal aktører, der kan tænkes at byde på opgaverne, giver en risiko for at fremtidige udbud vanskeligt kan gennemføres, da alternative leverandører vil forsvinde efter 1. udbud. De tabende tilbudsgivere må som konsekvens gennemføre en betydelig økonomisk tilpasning. Udbud kan derfor betyde tab af kvalificeret viden inden for området på lidt længere sigt. - Hvis udbudsmetoden iværksættes med opstart af kontrakt 1.1.2017, vurderer Danske Regioner, at det medfører en væsentlig øget administrativ belastning, som kan resultere i serviceforringelser for borgerne. - Hvis hensigten med udbuddet er at opnå bedst mulig økonomisk fordelagtig løsning af de udbudte Side 4 af 16 opgaver, vurderer Danske Regioner, at det kan få konsekvenser for leverandørens mulighed for at udføre andre opgaver udenfor KaS-området. Øvrige opgaver vil i givet fald – bl.a. opgaver under indtægtsdækket virksomhed – skulle bære en større del af fællesomkostningerne. Danske Regioner skitserer derudover en række uhensigtsmæssige karakteristika ved et lovpålæg, men konkluderer, at et lovpålæg frem for et udbud med større sandsynlighed vil sikre fastholdelse af specialiseringen. Et argument for lovmæssig forankring er, at der ved et udbud vil være en potentiel risiko for at miste fagmiljøer, det har taget mange år at opbygge, ligesom værdien af rettigheder vil forsvinde, hvis tilbuddet mister sin finansiering. Danske Handicaporganisationer giver udtryk for, at de ikke er enige i VISO’s konklusion vedr. gennemførelse af udbudsproces og finder forslaget uacceptabel. Danske Handicaporganisationer mener ikke, at der er tale om et marked for de højt specialiserede rådgivningsydelser på børneområdet. De vurderer, at det tillige vil kræve mange administrative ressourcer hos tilbuddene. De bemærker, at evt. uopdagede leverandører på området burde kunne kortlægges på anden vis, så en lovgivning om leverandører kan omfatte enkelte nye leverandører også. Danske Handicaporganisationer gør opmærksom på, at området i forvejen er under pres som følge af, at kommunerne ikke i tilstrækkeligt omfang benytter de specialiserede rådgivningsfunktioner. Det Faglige Råd støtter op om, at VISO gennemfører et udbud. Kommentarer fra VISO VISO har på baggrund af Kammeradvokatens vurdering valgt, at der skal gennemføres et udbud i KaS-regi. Forudsætningerne for at vælge modellen, som vil kræve en ændring i lovteksten, vurderes af faglige og juridiske grunde ikke at være en mulighed pt. Der vil som følge heraf blive gennemført udbud med forhandling efter udbudsbekendtgørelse i forbindelse med indgåelse af kontrakter gældende fra 1.1.2017. Som det også fremgår af oplægget, er VISO enig i, at der ulemper forbundet hermed, men andre alternativer vurderes ikke at være mulige, hvis der pr. 1.1.2017 skal kunne indgås kontrakter med leverandører på områderne under KaS, som overholder udbudslovgivningen på området. VISO kan ikke vurdere, om der er andre aktører på området, som vil være i stand til at byde på opgaverne. Valg af udbudsmodel sker som følge af Kammeradvokatens vurdering af, at ydelser i KaS-regi er udbudspligtige i henhold til det såkaldte light-regime jf. udbudslovens afsnit III, der imidlertid ikke stiller krav om at følge en bestemt procedure, men i væsentlig grad lader ordregiver tilrettelægge en passende indkøbsproces i overensstemmelse med §§ 186 til 190 i udbudsloven. Dette skal dog ske under nøje overholdelse af de EU-retlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. 5. Bemærkninger til oplæggets del 2 - Specialrådgivning mv. på områderne under KaS sker via en organisering, som understøtter en stærk faglig og økonomisk bæredygtighed i løsningerne Organisering af områderne under KaS Styrket koordinering og samarbejde KL ser meget positivt på VISO’s forslag om at styrke koordinering og samarbejde mellem leverandører med sammenfaldende ydelser. Side 5 af 16 Regionerne tilslutter sig, at styrket koordinering og samarbejde positivt vil kunne medføre en øget harmonisering af serviceniveauet. De anbefaler, at Socialstyrelsen er i dialog med driftsherre og/eller leverandører i forhold til en definition af, hvad et mere formaliseret samarbejde består af. Danske Handicaporganisationer bifalder forslaget om, at der skal ske en styrket koordinering og etablering af formaliseret samarbejde mellem leverandører med sammenfaldende ydelser, metoder og målgrupper. De gør tillige opmærksom på, at et forslag fra Dansk Blindesamfund om et nationalt ressourcecenter for blinde og svagsynede, kan være en brugbar model også på andre områder. Kommentarer fra VISO VISO er helt enig i, at Socialstyrelsen skal have dialog med driftsherre og/eller leverandører ift. en definition af, hvad et mere formaliseret samarbejde består af. Udbudsmaterialet samt den efterfølgende forhandlingsrunde vil inkludere dette emne. VISO har noteret sig Danske Handicaporganisationers bemærkning om, at forslaget fra Dansk Blindesamfund vedr. nationalt ressourcecenter også kan være en model, som kan være gavnlig på andre områder. VISO vurderer, at styrket samarbejde og koordinering kan understøtte den faglige robusthed, herunder vidensmiljøerne på området. Dog vil valg af specifik model for styrket samarbejde og koordinering mellem leverandører med forskellige driftsherrer ikke være en beslutning, der kan tages indenfor rammerne af KaS. VISO vurderer, at det vil være en fordel for de formål, der er besluttet i KaS, at driftsherrerne arbejder hen imod sammenlægninger af tilbud/leverandører, hvor det er relevant og muligt. Udbud og indhold af specialrådgivning KL bemærker, at det fremgår af oplægget, at der ses tendenser til opgaveglidning. KL savner en mere dybdegående vurdering af, hvad der er KaS-leverandørernes kerneopgave, og hvordan det matcher efterspørgslen på deres ydelser. KL bemærker, at det er væsentligt at fastholde de mest specialiserede ydelser, så længe der er borgere i målgruppen – men der skal samtidig være et incitament til at følge udviklingen i behov og målgrupper. KL forventer således, at VISO forelægger deres vurdering i VISO’s faglige bestyrelse og evt. i det faglige råd. Danske Handicaporganisationer bemærker, at de har oplevet en markant ændring i den rådgivning borgere med særlige behov inden for KaS-området har kunnet modtage, siden VISO/Socialstyrelsen overtog ansvaret for den specialiserede rådgivning. De vurderer, at der bl.a. er sket en ændring ift. den rådgivning, som specialrådgivningerne må levere. De bemærker, at det mere specifikt betyder, at det ikke længere er muligt for borgerne at modtage socialfaglig og juridisk rådgivning om deres muligheder for en helhedsorienteret indsats. De angiver, at fx Dansk Epilepsiforening har oplevet en stigning i henvendelser fra Epilepsihospitalet fra 10-20 % til 40 %, fordi borgerne alene kan modtage faglig rådgivning frem for en socialfaglig rådgivning. Det betyder ifølge Danske Handicaporganisationer, at rådgivningen langsomt er blevet udhulet, og der ikke kan gives den samme helhedsorienterede rådgivning til borgere med komplekse behov. Dette understøttes af tal fra Danske Handicaporganisationers dataindsamling blandt deres medlemsorganisationers rådgivninger. Danske Handicaporganisationer bemærker, at de ikke vurderer, at der sker en opgaveglidning, hvor mindre specialiserede opgaver løses af de lands- og landsdelsdækkende tilbud, frem for kommunikationscentre eller andre kommunale tilbud, som det fremgår af VISO’s oplæg. Danske Handicaporganisationer giver udtryk for, at de tværtimod oplever, at visse kommuner ikke i tilstrækkeligt omfang benytter den Side 6 af 16 specialiserede rådgivning som leveres af de landsdækkende tilbud.. Danske Handicaporganisationer understreger, at det er nødvendigt med en vis volumen i henvendelser for at kunne opretholde et specialiseret vidensmiljø. Der er således behov for både at håndtere specialiserede opgaver samt højt specialiserede opgaver, idet omfanget af højt specialiserede opgaver vil være af et utilstrækkeligt omfang til at kunne opretholde et vidensmiljø alene. Danske Handicaporganisationer mener derfor ikke, at det er muligt at lave en så skarp afgrænsning mellem højt specialiserede indsatser og lidt mindre specialiserede indsatser, som oplægget ligger op til. Danske Handicaporganisationer er tilfredse med, at det i oplægget understreges, at der også fremadrettet skal være tilbud til døve børn med og uden tekniske hjælpemidler, der har brug for undervisning i tegnsprog. Kommentarer fra VISO VISO bemærker, at det er væsentligt at fastholde de mest specialiserede ydelser, så længe der er borgere i målgruppen, samtidig med, at der skal være et incitament til at følge udviklingen i behov og målgrupper. Ligeledes er det vigtigt fortsat at drøfte, hvilke kerneopgaver, man som KaS-leverandør skal løse. Hvad angår udviklingen i behov og målgrupper inden for de respektive KaS-områder, stiller VISO krav til KaS-leverandørerne om at undersøge dette. Viden herom vil blive sammenholdt med den viden, som generes i Socialstyrelsen generelt, herunder fagkontorer og National Koordination. VISO vil gerne imødekomme KL’s forventning om, at VISO forelægger deres vurdering i VISO’s faglige bestyrelse og evt. i Det Faglige Råd, når der foreligger yderligere data herom. Hvad angår ændring i forhold til indhold i rådgivning bemærker VISO, at ydelser som tidligere blev leveret under den objektive finansieringsform, i princippet fortsat skal leveres under KaSrammeaftalerne med VISO. Det er således et generelt fokusområde, at borgeren som udgangspunkt ikke må stilles ringere som følge af den ændrede lovgivning på området. VISO vurderer ikke, at der er tale om en indskrænkning af rådgivningsmulighederne, men snarere en præcisering af, hvor ansvaret for de forskellige typer rådgivning ligger. Sådan en præcisering havde også været nødvendig, hvis den gamle styringsmodel var fortsat VISO har på foranledning af Dansk Epilepsiforening i foråret 2015 undersøgt, hvorvidt der i forbindelse med fremsættelse af L165 om ”Opfølgning på evaluering af kommunalreform vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.” var omtalt socialrådgivning. Social- og Indenrigsministeriets departement oplyste, at det fremgår af servicelovens § 13, stk. 4, at VISO skal tilvejebringe de mest specialiserede rådgivningsydelser, herunder relevant materialeproduktion, til kommuner, borgere, skoler m.fl. i forhold til specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Hvilke specialrådgivningsydelser, der er tale om, uddybes i bemærkningerne til lovforslaget. Heraf fremgår, at der er tale om specialrådgivning, der gives i henhold til lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne. Specialrådgivningsfunktionerne omfatter bl.a. udredning, kurser, rådgivning, vejledning og supervision af professionelle i kommuner og regioner samt lærere og PPR-konsulenter, rådgivning af borgere og pårørende, kurser for børn, unge, deres forældre og udvikling af undervisningsmaterialer. VISOs specialrådgivning omfatter således ikke lovfortolkning og rådgivning om konkrete ydelser. På det sociale område tilbyder Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet juridisk rådgivning, og spørgsmål om lovfortolkning kan stilles til Ankestyrelsen, ligesom kommunernes myndighed har en rolle på dette område. Det er således VISOs vurdering, at rådgivningsopgaver, der ligger i gråzonerne, skal løses i et samarbejde med flere parter. Side 7 af 16 Med hensyn til Danske Handicaporganisationers bemærkning om, at de ikke vurderer, at der er sket en opgaveglidning, hvor mindre specialiserede opgaver løses af de landsdækkende tilbud, frem for kommunikationscentre eller andre kommunale tilbud, bemærker VISO, at der ifølge KaSleverandører på nogle områder kan ses tendenser hertil. Som nævnt i oplægget, er det en problemstilling, som VISO fortsat vil undersøge, herunder omfanget heraf. VISO er enig i, at levering af ydelser, der kræver en højt specialiseret indsats, også forudsætter en vis volumen af leverede ydelser på lavere specialiseringsniveauer. Derfor er det også vigtigt, at man som KaS-leverandør er funderet i et praksismiljø. VISO vil også fremadrettet lægge vægt på, at ydelserne i KaS-regi tilvejebringes via leverandører, som har tæt tilknytning til praksis på det pågældende område. Samtidig finder VISO det vigtigt at understrege, at det er henvender, som definerer, hvornår der er behov for en specialiseret indsats. Hvad for nogle kommuner er en mindre specialiseret indsats, som de selv kan håndtere, vil for andre kommuner kræve en højt specialiseret indsats, som fx kan leveres af en KaS-leverandør. Styrket visitationsproces KL ser positivt på forslaget om at styrke visitationsprocessen til gavn for de berørte borgere, så koordineringen af vidensudvikling via den tværgående vidensopsamling sikres. Danske Regioner bemærker, at set ud fra både borger- og et fagligt perspektiv vil et samarbejde mellem VISO og KaS samt koordinering af det samlede sagsforløb være gavnligt for hele forløbet og indsatsen omkring borgeren. De vurderer dog, at der i praksis kan være udfordringer ift. at overføre visitationsmodellen for VISO direkte til KaS, idet de to områder er forskellige ift. visitationspraksis samt opgavernes varighed og omfang. Danske Regioner bemærker, at den visitationsproces, som beskrives i oplægget, synes fornuftig. Afhængig af processen udtrykker Danske Regioner dog bekymring for, at dette kan betyde længere ventetid for borgeren. Danske Handicaporganisationer giver udtryk for, at de er enige i, at det er en god idé at styrke samarbejdet mellem de landsdækkende tilbud og øvrige VISO-leverandører, hvis borgerne har problemstillinger, der kræver flere kompetencer end de landsdækkende tilbud er i besiddelse af. Danske Handicaporganisationer mener, at det modsatte også skal være i fokus. De finder det uklart om, hvorvidt en ændret visitationsmodel betyder, at borgerne ikke længere kan henvende sig direkte til tilbuddene. De bemærker, at det bør tydeliggøres i oplægget, at en styrket visitationsmodel stadig omfatter, at borgerne kan henvende sig direkte til tilbuddene og ikke skal igennem VISO først. Dansk Epilepsiforening finder det som udgangspunkt fornuftigt at styrke modellen for visitation, således at VISO kan koordinere og sikre videns udveksling på tværs – også i sager, hvor der indgår flere diagnoser. Dog kan foreningen være bekymret for adgangen til specialrådgivning. De bemærker, at det er afgørende, at adgangen for borgeren ikke opleves som mere besværlig eller langvarig – også set i lyset af potentialet for at styrke KaS-leverandørernes synlighed. Kommentarer fra VISO VISO bemærker, at visitationsmodellen i VISO ikke påtænkes at overføres i 1:1- udgave til KaSleverandører, men at der skal være fokus på at sikre et styrket samarbejde mellem KaS-leverandører og VISO-leverandører ved sager, hvor der er behov for ekspertise fra både KaS- og almindelige VISO- Side 8 af 16 leverandører. VISO lægger vægt på, at processen skal tilrettelægges således, at det ikke vil betyde længere ventetid for borgeren. VISO understreger, at en styrket visitationsmodel stadig omfatter, at borgerne og fagprofessionelle kan henvende sig direkte til KaS-leverandørerne i f.eks. telefonrådgivning og andre situationer, der ikke kræver et rådgivnings- eller udredningsforløb. VISO er tillige enig i, at adgangen for borgere skal være så gennemskuelig og overskuelig som muligt. Økonomi og rammeaftaler Eventuel efterregulering KL tager forbehold for, at KaS’s økonomi behandles i særskilt regi, hvor de er bekendt med, at der er indkaldt til møde den 18. april 2016. Danske Regioner påpeger, at en evt. efterregulering i efteråret 2016 også rejser spørgsmålet, hvorvidt efterreguleringen også bør omfatte tilførsel af midler for ydelser, der (fejlagtigt) ikke er overført, samt en vurdering af, om der i perioden er tilkommet nye eller ændrede ydelsesformer. Hvad angår transportomkostninger for borgerens transport, pointerer Danske Regioner, at siden overgangen fra objektiv finansiering er opgaveløsningen i højere grad sket lokalt hos borgeren, hvilket har medført et øget ressourcetræk på rammen, uden at dette har været genstand for efterregulering. Øgede transportomkostninger vil indebære serviceforringelser ift. borgeren, hvilket bør indgå i efterreguleringen. Kommentarer fra VISO VISO kan bekræfte, at der afholdes møde vedr. økonomiske forhold d. 18. april med deltagelse af repræsentanter fra SIM, MBUL, KL, Danske Regioner, Finansministeriet samt Socialstyrelsen. Hvad angår Danske Regioners kommentarer i forhold til efterreguleringen, vil VISO viderebringe disse opmærksomhedspunkter til Social- og Indenrigsministeriet og KL, som skal gennemføre forhandlinger herom. Finansielle udfordringer Danske Handicaporganisationer finder det ikke acceptabelt, hvis befordringsgodtgørelse til den enkelte borger skal dækkes inden for den nuværende økonomiske ramme. Kommentarer fra VISO Hvad angår befordringsgodtgørelse til den enkelte borger, er det et område, som VISO fortsat vil have fokus på. Aktuelt vil dette blive drøftet i forbindelse med en eventuel efterregulering, som skal foretages i efteråret 2016, gældende fra 2017. Drøftelserne vil bl.a. ske med udgangspunkt i, hvorledes denne udfordring blev løst under den objektive finansiering hos de leverandører, som også var landsdækkende på dette tidspunkt. Aktuelt er det 3 af de 6 nuværende leverandører, som tidligere helt eller delvist kun var landsdelsdækkende. Denne problematik understreger også behovet for, at leverandørerne kommer til borgerne i de tilfælde, hvor der ikke er behov for fx særligt udstyr eller faciliteter. Flere af KaS-leverandørerne arbejder desuden med it-baserede løsninger, som fx kan muliggøre rådgivning uden fysisk fremmøde i de tilfælde, hvor situationen tilsiger dette, og dette vil også være et fokusområde fremover. Side 9 af 16 Nye rammeaftaler, økonomiske forhold Danske Regioner udtrykker bekymring ift. forslag om trækningsret og ikke pligt samt en mindre fast ramme. De bemærker, at det nødvendige beredskab forudsætter en betydelig ramme, og der udtrykkes bekymring ift. at kunne fastholde højt specialiserede medarbejdere samt at kunne garantere levering fra KaS-leverandørerne til VISO, såfremt de intenderede tiltag fastholdes. Danske Regioner er forundret over, at der tales om et mindre fast beløb i ramme set i forhold til, at det netop er vidensopgaven, der er baggrund for lovændringen. Regionerne ønsker derfor opmærksomhed på, at man i rammeaftaler på KaS-området forpligter sig til at have de nødvendige kompetencer og beredskab, således at der ikke sker en uhensigtsmæssig afspecialisering på disse sårbare områder. I de tilfælde, hvor KaS-leverancer er leverandørens hovedindtægt, bemærker Danske Regioner, at det er vigtigt at medtænke, at finansieringen ikke kan markedsgøres på samme vis som almindelige VISO-ydelser, der udføres af leverandører, som ofte har en anden hovedindtægt. I disse tilfælde bør justeringer ske via rammeaftalerne, således at det ikke bliver udbud og efterspørgsel, som dikterer den økonomiske ramme. Danske Regioner konkluderer, at ny finansieringsmodel vil kunne give større gennemsigtighed i ydelserne, men at der bør tages højde for ovenstående problemstillinger. Desuden bemærkes det, at det ikke vil være alle leverandører, der i dag har defineret ydelsernes indhold og pris, så der reelt kan arbejdes i trækningsret. Vælges en ny finansieringsmodel, bør dette faktum derfor medtages i overvejelserne ift. tidsperspektivet for implementeringen. Danske Handicaporganisationer finder den foreslåede finansieringsmodel med trækningsret og ikke pligt på udvalgte områder urealistisk. Danske Handicaporganisationer bemærker, at takstfinansieringen har medført lukning af specialiserede tilbud eller nedskæringer i en sådan grad, at de ikke længere har kunnet opretholde specialiserede miljøer. Danske Handicaporganisationer bemærker, at man er yderst bekymret for, om de specialiserede vidensmiljøer kan overleve med en sådan finansiering – også selvom der fastlægges en mindre ramme til fastholdelse af personale. Særligt hvis der alene fokuseres på efterspørgsel fra kommunerne, da der angives at være store udfordringer med denne efterspørgsel. Danske Handicaporganisationer tilkendegiver ligeledes, at de ser det som problematisk med et økonomisk loft for rådgivningsydelserne. De bemærker, at trækning på rådgivningsydelser bør ske efter behov og ikke efter et fastsat loft. Såfremt det ønskes at aftale et loft, bør dette være et vejledende loft med mulighed for overskridelse ud fra behov. Danske Handicaporganisationer anbefaler, at VISO inddrager Natkos undersøgelse vedr. kommunikationsområdet i eventuelle videre overvejelser. Dansk Blindesamfund bemærker, at det er særdeles vigtigt, som anført i oplægget, at borgeren kan få løst sine behov for rådgivning ved henvendelse til en relevant KaS-leverandør, og det er vigtigt, at borgeren kan modtage rådgivning ved brug af færrest mulige instanser. Dansk Blindesamfund finder det uklart, hvordan en ordning med direkte borgerhenvendelser kan kombineres med en finansieringsmodel, der vurderes i høj grad at ville blive baseret på takstbetaling. Dansk Blindesamfund bemærker, at takstbetaling via borgerens kommune bliver en begrænsende faktor for borgerens modtagelse af relevant og rettidig rådgivning. Dansk Blindesamfund bemærker desuden, at VISOs oplæg ikke nærmere specificerer omfanget af beredskab, som skal være til stede hos de enkelte leverandører på ethvert tidspunkt for at sikre, at udvikling af faglige viden og bistand ved henvendelser til enhver tid er sikret. Side 10 af 16 Dansk Blindesamfund har med udgangspunkt i erfaringer fra såvel Synscenter Refsnæs som Institut for Blinde og Svagsynede kunnet erfare, hvorledes hjemtagning af opgaver til kommunerne og dermed en vigende søgning til disse institutioners services, har betydet en løbende reduktion af personale, som fører til en mærkbar neddrosling af faglig viden og forringelse af det faglige miljø. Dette bliver på sigt til en ”ond spiral”, som kun kan undgås eller rettes op, såfremt der udtrykkeligt sættes en minimumsstandard for leverandørernes/institutionens finansielle forudsætninger. Dansk Blindesamfund bemærker, at de i oplægget savner en udtrykkelig tilkendegivelse heraf. Dansk Epilepsiforening bemærker, at forslag vedr. trækningsret, men ikke en trækningspligt, vil medføre en betydelig usikkerhed hos leverandøren i forhold til at sikre, at man har den nødvendige kapacitet. De problematiserer, at man som leverandør skal stille en vis kapacitet til rådighed, samtidig med en usikkerhed omkring finansieringens størrelse. Dansk Epilepsiforening vurderer, at overgang fra fast til variabel finansiering baseret på konkret efterspørgsel giver nogle særlige udfordringer for de mindre KaS-leverandører. Dansk Epilepsiforening bemærker, at udsigten til en variabel finansiering alt andet lige vil have langt større konsekvenser for en organisation, der kun beskæftiger 3-4 årsværk. De henstiller derfor til, at man i den endelige finansiering tager højde for denne særlige situation for en lille organisation som fx Specialrådgivningen om Epilepsi v. Filadelfia. Dansk Epilepsiforening finder det ligeledes betænkeligt, at der i finansieringsmodellen lægges op til, at den faste del skal kobles til en bestemt aktivitet f.eks. vidensforpligtigelse eller kursusvirksomhed, men netop ikke rådgivning eller udredning. Det Faglige Råd vurderer, at den foreslåede finansieringsmodel kan understøtte leverandørernes vidensgenererende funktion. Finansministeriet støtter op om VISOs forslag om at undersøge, hvorvidt midlerne i højere grad kan fordeles på en måde, så de i højere grad afspejler efterspørgslen. Finansministeriet understreger, at de nye løsninger – som VISO også bemærker i oplægget – skal tilrettelægges således, at det sker inden for den økonomiske ramme, som er til rådighed. Kommentarer fra VISO Det er ikke VISOs hensigt at skabe forringelse for borgere og fagprofessionelle på målgruppeområderne under KaS. VISO bemærker, at der i oplægget er fokus på, at de foreslåede tiltag skal ske gradvis og i dialog med de relevante aktører, herunder KaS-leverandørerne og Finansministeriet. VISO er enig i, at der er behov for at tilvejebringe yderligere data for at kunne fastlægge det endelige indhold i flere de forslag, som skal implementeres, herunder en detaljeret procesplan herfor. VISO præciserer, at valg af specifik model for implementering af fx forslag om trækningsret men ikke trækningspligt kræver yderligere dataindsamling. VISO lægger vægt på, at dette sker i dialog med de involverede leverandører og Finansministeriet, og at den valgte model understøtter stabilitet i opgaveløsning og beredskab hos KaS-leverandørerne. Samtidig skal der på alle målgruppeområderne være en fast ramme også i forhold til specialrådgivning og udredning, således at det specialiserede miljø kan fastholdes. VISO bemærker, at formuleringen ”en mindre fast ramme” vil blive erstattet med ”en væsentlig fast ramme”, som kan understøtte Side 11 af 16 fastholdelse af medarbejderressourcer med de nødvendige kompetencer og dermed et tilstrækkeligt fagligt miljø. Det skal desuden understreges, at der stadig vil være faste rammer i forhold til ydelserne vidensarbejde (som alle KaS-leverandører har) samt kursusvirksomhed og materialeproduktion. VISO fastholder dog, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at kunne tilpasse den økonomiske fordeling på baggrund af efterspørgslen set over en længere periode. VISO er opmærksomme på en evt. problematik vedr. den kommunale efterspørgsel, og vil have dette perspektiv med i overvejelserne. Det vil i rammeaftalerne på KaS-området fremgå tydeligt, at man som leverandør skal forpligte sig til at have de nødvendige kompetencer og beredskab. Rammeaftalerne udgøres af et samlet beløb til de enkelte leverandører på KaS-området. Det er som udgangspunkt ikke muligt at forhøje disse beløb, men VISO finder det hensigtsmæssigt, at der eventuelt kan ske mindre forskydninger mellem målgruppeområderne under KaS, hvis der på lang sigt viser sig et behov herfor. Dette vil dog ske under hensyntagen til, at alle målgruppeområderne under KaS skal kunne oppebære de nødvendige faglige miljøer. Der vil i forbindelse med implementering af en finansieringsmodel med trækningsret ikke være tale om takstbetaling, idet kommunerne fortsat finansierer KaS-ydelser via en reduktion i deres bloktilskud. Ydelser i KaS-regi vil således fortsat være gratis for brugerne – dvs. både borgere og fagprofessionelle. Det skal understreges, at det er et fokusområde for VISO, at der til stadighed skal være et tilstrækkeligt beredskab hos KaS-leverandørerne - også i tider, hvor efterspørgslen kan synes mindre. KaSleverandører har fx en specifik forpligtelse til at levere vidensarbejde, og de får også midler hertil via en særligt fast ramme til netop det formål. Samtidig vil implementering af en finansieringsmodel med trækningsret i forhold til rådgivning og udredning på sigt blive tilrettelagt således, at fastholdelse af en fast ramme understøtter, at det faglige miljø kan bestå trods svingende søgning. Desuden skal det bemærkes, at ændringer i efterspørgsel hos en KaS-leverandør altid bør foranledige en undersøgelse af de pågældende brugeres behov (forstået som både borgere, deres eventuelle pårørende samt fagprofessionelle), således at man i højere grad kan imødekomme de behov, som efterspørges. Ligeledes er det vigtigt at sikre styrket synlighed omkring KaS-leverandørerne og deres ydelser, så manglende efterspørgsel ikke skyldes manglende kendskab hertil. Nye rammeaftaler, varighed KL kan bakke op om, at der fra 1. januar 2017 indgås kontrakter med en løbetid på fire år. KL bemærker, at det dog er væsentligt, at kontrakterne indgås således, at leverandørerne også i den 4årige periode skal udvise fleksibilitet og kunne omstille sig ift. efterspørgslen. Der bør endvidere være fokus på, at nye leverandører kan komme til i kontraktperioden. Ang. kontraktvarighed på 4 år, angiver Danske Regioner, at dette er tilfredsstillende. Dog anbefales det, at opsigelsesvarslet er 12 mdr. af hensyn til muligheden for at begrænse serviceændringer over for borgeren i en overgangsperiode. Danske Handicaporganisationer angiver, at de har svært ved at vurdere om en 4-årig periode giver den tilstrækkelige sikkerhed for tilbuddene i forhold til at kunne opretholde et specialiseret vidensmiljø, herunder om man kan tiltrække og fastholde medarbejdere med de rette kompetencer. Side 12 af 16 Det Faglige Råd støtter op om, at der fremadrettet bliver anvendt mere langsigtede kontrakter, da det understøtter en mere rimelig planlægningshorisont for leverandørerne. Kommentarer fra VISO VISO bemærker, at man er enig i, at leverandørerne undervejs i kontraktperioden skal udvise fleksibilitet og omstillingsparathed, hvis der vurderes at være behov herfor. Rammerne herfor vil blive nærmere præciseret i udbudsmateriale og evt. drøftet med leverandørerne i forhandlingsrunden. Mht. ønsket om, at nye leverandører kan komme til i kontraktperioden, vil dette i givet fald kræve annoncering af et nyt udbud. Der skal derfor være et meget tydeligt dataunderstøttet behov herfor. VISO kan tilslutte sig forslag om, at opsigelsesvarslet skal være 12 mdr. frem for 6 mdr. VISO bemærker, at varigheden på 4 år af lovgivningsmæssige årsager er den længste periode, som en kontrakt kan have, idet kontrakter jf. Kammeradvokatens vurdering bør konkurrenceudsættes minimum hvert 4. år. 5. Bemærkninger til oplæggets del 3 - Specialrådgivning mv. på områderne under KaS monitoreres løbende via en databaseret styringsdialog med driftsherrer og leverandører med fokus på kvalitetssikring af indsatser samt (økonomisk) bæredygtighed i løsningerne Styringsmodel Danske Regioner bemærker, at VISOs mål om at kunne registrere KaS-sager i VIAS pr. 1.1.2017 kræver initiativer, der sikrer, at KaS-leverandørerne har forudsætningerne for at kunne levere en hensigtsmæssig og ensartet registrering i VIAS. De bemærker, at der pt. er både tekniske udfordringer, der skal løses samt manglende ensartede retningslinjer for registreringspraksis. Danske Regioner giver desuden udtryk for, at registrering af sagsforløb i et af Socialstyrelsens systemer kan komme til at betyde dobbeltregistrering – i leverandørens eget system og i Socialstyrelsens – afhængigt af, hvilke oplysninger, der er tale om. Kommentarer fra VISO VISO bemærker, at der gennemføres initiativer, som kan understøtte en hensigtsmæssig og ensartet registrering i VIAS, og implementering af VIAS i KaS-regi vil ske under forudgående oplæring, herunder formidling af tydelige retningslinjer for registreringspraksis. Samtidig vil fuld implementering først ske, når de rette forhold er til stede – både hvad angår tekniske og kompetencemæssige forhold. Ved fremtidige krav om registrering af sagsforløb i VIAS, kan det ikke afvises, at det i nogle tilfælde vil betyde dobbeltregistrering hos leverandører. Dog vil registrering af data i VIAS tilvejebringe data til leverandørernes årsrapporter, og det forventes af brug af VIAS har et arbejdsbesparende potentiale for leverandører i forhold til denne opgave. VISO bemærker, at funktionen som KaS-leverandør fordrer krav til dennes dokumentationspraksis – ligesom det er tilfældet for øvrige VISO-leverandører, idet dette også er en del af et kvalitetssikringsperspektiv. Side 13 af 16 6. Bemærkninger til oplæggets del 4 – Koordination af vidensudvikling om den meste specialiserede indsats på området sikres via en fokuseret dialog og vidensdeling mellem Socialstyrelsen, KaS-leverandører og øvrige videnshavere Vidensarbejde Det Faglige Råd understreger vigtigheden af, at KaS og National koordination sikrer en sammenhæng mellem den vidensopbygning og monitorering, der forgår i de respektive opgaver/projekter hos Socialstyrelsen og gerne også om viden om effekten af de indsatser, der leveres. Det Faglige Råd anbefaler, at man i den fremtidige prioritering sætter mere fokus på vidensdelingen fra KaS-leverandørerne, så andre myndigheder og leverandører har adgang til den viden, der genereres i dette regi. Kommentarer fra VISO VISO deler disse ambitioner, og det er en del af styrelsens vidensstrategi at identificere og implementere effektive metoder og indsatser på det sociale område, herunder også de målgrupper, som er omfattet af KaS og National koordination. Der er generelt et stærkt fokus på at sikre sammenhæng mellem aktiviteter i KaS og styrelsens øvrige aktiviteter. Fx bliver de relevante KaS leverandører inddraget i udarbejdelsen af de faglige forløbsbeskrivelser, som produceres i regi af National koordination, således at viden på anvendes og spredes via dette arbejde. De kommende kontrakter vil ligeledes blive mere konkrete i forhold til, hvad opgaver vedr. vidensudvikling og vidensformidling bør indeholde. Tilpasning til brugernes behov og specialrådgivningens synlighed for brugerne Danske Handicaporganisationer giver udtryk for, at de er i tvivl om, hvorvidt der med ’brugerne’ henvises til de kommuner, der skal afdække borgernes behov for hjælp og støtte eller de borgere, der benytter sig af rådgivningen på de landsdækkende tilbud. Danske Handicaporganisationer er enige i, at synligheden af tilbuddene skal styrkes både over for kommuner og borgere. Det bemærkes, at tilpasning til brugernes behov ikke alene bør handle om at tilpasse sig kommunernes behov. Kommentarer fra VISO VISO bemærker, at begrebet ”brugere” i oplægget dækker over både borgere, der benytter sig af ydelserne på de landsdækkende KaS-tilbud, pårørende samt fagprofessionelle, der arbejder med målgrupperne under KaS. 7. Øvrige bemærkninger til oplægget Danske Regioner bemærker, at der forestår en meget omfattende opgave med at adskille og (re)definere grupper med ydelsesbehov inden for målgrupperne. De bemærker, at Børneskolen Filadelfia fx påpeger et behov for at kunne yde relevant udredning til unge og voksne med epilepsi. Disse befinder sig i en gråzone mellem VISO og kommunerne/sundhedsvæsenet, hvor særligt personer med uddannelses- og beskæftigelsesproblemer er en overset gruppe. Børneskolen påpeger også, at etablering af kursusvirksomhed vil betyde opkvalificering af fagpersoners viden omkring konsekvenser og handlemuligheder for målgruppen. Side 14 af 16 Danske Regioner bemærker ligeledes, at tegn til tale-brugere mangler i forhold til KaS-områderne. Målgruppen står i den gældende rammeaftale med CDH og har været en del af Materialecentrets målgruppe siden 2009. Det bemærkes, at gruppen aftager en ret stor andel af materialerne, og det er således en væsentlig målgruppe. Ydermere påpeges det i forhold til leverandører af specialrådgivning mv., at Materialecentret også dækker voksenområdet samt tegn til taleområdet. Dansk Epilepsiforening bemærker, at det vurderes som positivt, at man ønsker at styrke dokumentationen, øge leverandørernes synlighed og styrke vidensarbejdet og ikke mindst udviklingen af viden. Foreningen giver udtryk for bekymring om, hvorvidt det er realistiske målsætninger inden for de nuværende økonomiske forudsætninger på epilepsiområdet med en ramme på 2.8 mio. kr. Det bemærkes desuden, at foreningen man undrer sig over den store forskel på, hvordan midlerne til forskellige KaS-områder fordeles. Dansk Epilepsiforening bemærker, at der blandt oplæggets mange udmærkede forslag om øget synlighed, inddragelse og udveksling af viden, samarbejde på tværs af KaS-leverandører, savnes opmærksomhed i forhold til potentialet i forhold til samarbejde med patient- og handicaporganisationer, som findes på dette område. Det Faglige Råd mener, at det med fordel kan tydeliggøres i oplægget, at VISO bevidst vil sikre landsdækkende rådgivningsydelser. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) støtter op om VISOs oplæg og ministeriet ser oplægget som en god mulighed for at styrke leverandørerne. MBUL mener derudover, at VISO bør have opmærksomhed på, at det er gennem konkret samarbejde med praksis, at best practice med fordel kan formidles, da rapporter – selvom de indeholder relevant viden – ikke altid bliver læst og anvendt. Fx kan læringskonsulenterne også indgå som relevante aktører. Kommentarer fra VISO Hvad angår behov for flere ydelsestyper hos Børneskolen Filadelfia, går VISO ud fra, at der i stedet menes Specialrådgivning om Epilepsi v. Filadelfia, idet Børneskolen ikke er KaS-leverandør. I forhold til mulighed for flere ydelsestyper efter behov (indenfor KaS-ydelsestyperne specialrådgivning, udredning, vidensarbejde, kursusvirksomhed og materialeproduktion), ser VISO ikke nogle hindringer herfor, såfremt det kan rummes inden for de økonomiske rammer, der er tilstede hos den pågældende leverandør. Hvad angår tegn til tale-brugere, er disse ikke nævnt specifikt indledningsvist i oplægget, da der er tale om mere overordnede beskrivelser af målgrupperne. VISO er dog enig i, at tegn til tale-brugere også udgør en målgruppe under rammeaftalen vedr. døvblindhed og høretab. Det er ligeledes præciseret, at materialeproduktion på området for døvblindhed og høretab også dækker voksenområdet samt tegn til tale-området. Hvad angår realisme i målsætninger for vidensarbejde, udvikling af viden, dokumentation mv., er det VISOs tilgang, at målsætningerne bør efterstræbes, men at det skal ske over en længere periode med en gradvis tilgang, ligesom indfrielse af målsætningerne i høj grad også bør ske i samarbejde med relevante aktører – som fx bruger-/patient- og handicaporganisationer, danske og nordiske netværk mv. Hvad angår fordelingen af midler mellem KaS-leverandørerne, var disse beløb givet på forhånd på Side 15 af 16 baggrund fra en kortlægning af specialrådgivningsfunktionerne mv. på de daværende lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud gennemført af BDO, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, i foråret 2014. Der skal i 2016 evt. foretages en efterregulering af det samlede beløb på KaSområderne med virkning fra 2017 ud fra en begrundelse om, at der efter fredningsperioden ikke skal finansieres ydelser, som fejlagtigt er overført. Med hensyn til beskrivelse af potentialet for samarbejde mellem KaS-leverandører og patient-, bruger- og handicaporganisationer, er VISO enig i, at dette også bør nævnes i oplægget. VISO understreger, at en implicit målsætning for den politiske aftale fra november 2013 er, at der skal sikres landsdækkende rådgivningsydelser mv., således at der sikres lige adgang til ydelser i KaSregi uanset hvor i landet, man bor. Side 16 af 16 Uddybning af ydelsestyper Specialrådgivning: Specialrådgivning er en ydelse, hvor en fagperson gennem dialog og formidling inden for et specifikt emne, hjælper en person eller en gruppe af personer med at klarlægge problemer og opstille løsningsforslag og handlemuligheder, for derved at sætte den rådsøgende i stand til at foretage valg og handlinger i forhold til den situation, der ligger til grund for henvendelsen. Rådgivning finder sted på initiativ fra henvender og kan ske i form af fysiske møder, telefonsamtaler, skriftlig eller elektronisk kommunikation. Målgruppen for rådgivning kan være både borgere og fagfolk, herunder leverandører eller repræsentanter for en myndighed. Rådgivning kan ydes både til enkeltpersoner og grupper af personer. Emnet kan være forskellige metoder i relation til en given funktionsnedsættelse og/eller sociale problemer samt kompensationsmuligheder i forhold hertil. Rådgivning finder typisk sted i borgerens eget hjem eller på dennes arbejdsplads, uddannelsessted, hos leverandøren eller hos den henvisende myndighed. Udredning: Udredning er en ydelse, hvor en leverandør afdækker en persons funktionsevne, i det omfang det er nødvendigt for kommunens beslutningsgrundlag og/eller faglige indsats.. Udredning kan bestå af en systematisk, helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret undersøgelse og vurdering af for eksempel en persons funktionsevne eller funktionsnedsættelse og/eller andre forhold, der har eller kan få betydning for en persons livssituation. Funktionsevne betegner samspillet mellem et individ, individets helbredstilstand og de sammenhænge, individet indgår i. Vidensarbejde: Vidensarbejde er handlinger, hvor indsamling, udvikling og formidling af viden er målet. Den viden, der arbejdes med, er aktuelt bedste viden i forhold til en given målgruppe, fx i form af metodeudvikling eller udbygning af vidensgrundlaget i forhold til en given målgruppe og indsatser i forhold hertil, herunder viden om metoder, effekt, økonomi og implementering. Kursusvirksomhed: Aktivitet, der består af afholdelse af kortere undervisningsforløb inden for et afgrænset emne for en gruppe af personer. Kursusvirksomhed kan iværksættes på anmodning eller kan udbydes løbende og kan ske i form af fysisk tilstedeværelsesundervisning eller som af e-læring. Kilde: www.socialebegreber.dk Materialeproduktion Materialeproduktion er en aktivitet, der har som formål at fremstille konkrete produkter, der skal kompensere for en funktionsnedsættelse i en undervisningssituation. De producerede materialer kan være fysiske eller digitale produkter. Materialeproduktion må ikke forveksles med den produktion af materialer og formidling, der naturligt indgår i forbindelse med for eksempel udredning, specialrådgivning, vidensarbejde eller kursusvirksomhed, fx i form af udredningsrapporter, pjecer og kursusbeskrivelser. Kilde: www.socialebegreber.dk Jævnfør BEK nr. 817 af 27/06/2014: Materialeproduktion § 6. VISO tilvejebringer relevant materialeproduktion til kommuner, borgere, folkeskoler, frie grundskoler m.fl. i forhold til specialundervisning og specialpædagogisk bistand m.v. Stk. 2. Materialeproduktionen efter stk. 1 omfatter materialer til brug i administration og undervisning af blinde og svagsynede, døve, hørehæmmede og døvblinde, herunder: 1) Undervisningsmaterialer til børn, unge og voksne. 2) Skolematerialer til blinde (punktlæsende) og svagsynede elever i grundskolen. 3) Hjælpemidler til undervisningsbrug. 4) Særlige tilrettelagte materialer, der understøtter leg og læring. 5) Oplysnings- og vejledningsmaterialer. BEK nr 817 af 27/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2016 Ministerium: Senere ændringer til forskriften Ingen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For‐ hold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For‐ hold, j.nr. 2014‐4435 Bekendtgørelse om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO - i Socialstyrelsen I medfør af § 13, stk. 9, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014, og efter forhandling med undervisningsministeren, fastsættes: Kapitel 1 VISO´s områder og formål § 1. VISO dækker de mest specialiserede og komplicerede problemstillinger inden for følgende områder: 1) Børn og unge med handicap. 2) Børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer. 3) Udsatte grupper. 4) Voksne med handicap. 5) Socialpsykiatrien. 6) Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne. § 2. VISO har til formål: 1) at bistå kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud med vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager og bistå kommunen med vejledende udredning af dens borgere i de få mest specialiserede og komplicerede enkeltsager på det sociale område, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud, 2) at bistå kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud med vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager og yde bistand til kommunens udredning i de få mest specialiserede og komplicerede enkeltsager vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud, 3) at sikre et landsdækkende overblik over den samlede specialrådgivning. Stk. 2. VISO har yderligere til formål: 1) at sikre sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling og vidensformidling til kommuner og kommunale, regionale og private tilbud og gøre den anvendelig for både kommunernes og VISO’s specialrådgivning og udredning i enkeltsager, 2) at sikre et tæt samspil mellem de forskellige videns- og rådgivningsspecialer på VISO’s områder og sikre fortsat udvikling af viden og specialrådgivning, 3) at koordinere vidensudvikling omkring indsatsen på den mest specialiserede del af specialundervisningsområdet, 4) at sikre inddragelse af relevante internationale erfaringer og bidrage til det internationale samarbejde, 1 5) at sikre overblik over og samarbejde med tilgrænsende områder, herunder sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Kapitel 2 VISO´s opgaver Specialrådgivning § 3. Specialrådgivning efter servicelovens § 13, stk. 1, skal være individuel og helhedsorienteret. Rådgivningen kan omfatte specialiseret rådgivning om kompensations- og støttemuligheder, om målgruppen, om processer i komplekse sager eller om metoder og værktøjer, som knytter sig til et specialrådgivningsforløb for en bestemt målgruppe eller ydelse. Udredning § 4. Udredning efter servicelovens § 13, stk. 2, omfatter en systematisk, helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret undersøgelse og vurdering af for eksempel en funktionsevne/funktionsnedsættelse og/eller andre forhold, der har eller kan få betydning for en persons fremtidige livssituation. Tilvejebringelse og koordination af specialrådgivning på det mest specialiserede specialundervisningsområde § 5. VISO tilvejebringer og sikrer en samlet koordination af de mest specialiserede rådgivningsydelser i forhold til specialundervisning og specialpædagogisk bistand m.v. Stk. 2. Målgrupperne for specialrådgivning efter stk. 1 er børn, unge og voksne med synshandicap og epilepsi, børn og unge med hørehandicap og døvblindhed, førskolebørn med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssige eller motoriske vanskeligheder samt deres pårørende og fagprofessionelle, som arbejder med de nævnte målgrupper. Stk. 3. Specialrådgivning efter stk. 1 omfatter blandt andet: 1) Rådgivning og vejledning. 2) Udredning. 3) Undervisning og kurser. 4) Vidensudvikling og –formidling. Materialeproduktion § 6. VISO tilvejebringer relevant materialeproduktion til kommuner, borgere, folkeskoler, frie grundskoler m.fl. i forhold til specialundervisning og specialpædagogisk bistand m.v. Stk. 2. Materialeproduktionen efter stk. 1 omfatter materialer til brug i administration og undervisning af blinde og svagsynede, døve, hørehæmmede og døvblinde, herunder: 1) Undervisningsmaterialer til børn, unge og voksne. 2) Skolematerialer til blinde (punktlæsende) og svagsynede elever i grundskolen. 3) Hjælpemidler til undervisningsbrug. 4) Særlige tilrettelagte materialer, der understøtter leg og læring. 5) Oplysnings- og vejledningsmaterialer. Vidensindsamling, vidensudvikling og formidling § 7. VISO skal sikre indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på det sociale område og på området for den mest specialiserede specialundervisning m.v. med henblik på at understøtte specialrådgivnings- og udredningsopgaverne i kommuner, regionale, kommunale og private tilbud samt i VISO, og med henblik på at sikre et landsdækkende overblik over den samlede specialrådgivning. 2 Stk. 2. VISO skal medvirke til at udvikle og bearbejde viden om, hvordan indsatsen inden for VISO’s områder kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Stk. 3. VISO skal sørge for at koordinere samt deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet. Stk. 4. VISO skal holde sig bredt orienteret om relevante nationale og internationale erfaringer på VISO’s områder og bidrage til det internationale samarbejde. § 8. VISO skal sikre, at formidlingen efter § 7 tilpasses VISO’s forskellige interessenter. § 9. VISO kan bidrage til at vedligeholde og opbygge faglige miljøer og netværk inden for VISO’s områder i den udstrækning, det er nødvendigt for at understøtte VISO’s virksomhed. Stk. 2. VISO skal sikre sig et overblik over og indgå samarbejde med særlig sagkundskab på andre sektorområder, herunder sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Kapitel 3 VISO´s faglige bestyrelse § 10. Der etableres en faglig bestyrelse, som består af en formand, der udpeges af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, samt 11 andre medlemmer, der udpeges af henholdsvis ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og undervisningsministeren, jf. stk. 2 og 3. For hvert medlem udpeges samtidig en stedfortræder, der kan møde, hvis det ordinære medlem er forhindret. Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udpeger: 1) 3 medlemmer efter indstilling fra KL, 2) 1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner, 3) 1 medlem efter indstilling fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 4) 1 medlem efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, 5) 1 medlem efter høring blandt brugerorganisationer på udsatteområdet, og 6) 1 medlem efter indstilling fra Børnesagens Fællesråd. Stk. 3. Undervisningsministeren udpeger: 1) 1 medlem efter indstilling fra KL, 2) 1 medlem efter indstilling fra Undervisningsministeriet, og 3) 1 medlem efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Stk. 4. Bestyrelsen udpeges for 4 år. Bestyrelsesmedlemmer kan genudpeges. Såfremt et medlem udtræder af bestyrelsen i løbet af en udpegningsperiode, udpeger ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold eller undervisningsministeren snarest et nyt medlem for resten af perioden efter reglerne i stk. 1-3. § 11. Bestyrelsen rådgiver direktøren for Socialstyrelsen om VISO´s faglige virksomhed. Stk. 2. Bestyrelsen skal 1) løbende vurdere dimensioneringen af indsatsområderne inden for den samlede ramme med henblik på, at sammensætningen af VISO’s netværk er i overensstemmelse med kommuners og borgeres behov, 2) komme med forslag til prioritering af VISO’s indsatsområder, 3) pege på områder med behov for vidensudvikling, og 4) løbende vurdere niveauet af VISO’s konkrete indsats. Stk. 3. Bestyrelsen skal udarbejde forslag eller bidrag til årsprogram for VISO´s virksomhed i det kommende år, herunder indsatsområder, til direktøren for Socialstyrelsen, som på baggrund af bestyrelsens forslag eller bidrag fastlægger det endelige årsprogram. § 12. Bestyrelsen kan beslutte at rådføre sig med personer med særlig sagkundskab om nærmere afgrænsede problemstillinger inden for VISO’s fagområder. 3 Stk. 2. Rådgivning fra personer med særlig sagkundskab skal ske ud fra målsætningen om, at VISO skal udvikle og udnytte viden og rådgivning på tværs af forskellige områder. § 13. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, som godkendes af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Sekretariatsfunktionen for bestyrelsen varetages af Socialstyrelsen. § 14. Socialstyrelsen afholder udgifterne ved VISO’s virksomhed, herunder eventuelle udgifter efter § 12 samt dækning af nødvendige udgifter til tegnsprogstolkning og anden handicapkompensation. Stk. 2. Socialstyrelsen yder vederlag og udgiftsgodtgørelse til bestyrelsens medlemmer efter statens regler. Kapitel 4 Organisering og finansiering § 15. VISO er en del af Socialstyrelsen. § 16. VISO’s specialrådgivningsydelser efter § 3, udredningsydelser efter § 4 samt ydelser efter § 5 ydes vederlagsfrit. Stk. 2. Produktion og levering af undervisningsmaterialer efter § 6 sker vederlagsfrit. § 17. VISO kan med hjemmel i finansloven drive indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret virksomhed på de områder, som er nævnt i § 7, jf. Finansministeriets regler herom. Stk. 2. Andre ministerier samt andre offentlige institutioner kan mod anvisning af finansiering hertil bestille konkrete opgaver i VISO, jf. de opgaver, som er nævnt i § 7. Kapitel 5 Ikrafttrædelse § 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2014. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation – VISO ophæves. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, den 27. juni 2014 MANU SAREEN / Hanne Stig Andersen 4 Specialrådgivning om Epilepsi Årsrapport 2015 - Koordinering af Specialrådgivning under VISO 1 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesberetning ................................................................................. 3 2. Præsentation af Specialrådgivning om Epilepsi ................................. 5 3. Specialrådgivning .................................................................................. 9 3.1 Opgaveløsningen ............................................................................................................................ 9 4. Udredning ............................................................................................. 18 5. Vidensarbejde ...................................................................................... 18 5.1 Opgaveløsningen .......................................................................................................................... 18 6. Kursusvirksomhed .............................................................................. 22 7. Kompetenceudvikling .......................................................................... 22 7.1 Kompetenceprofil ........................................................................................................................ 23 7.2 Kompetenceudviklingsstrategi .............................................................................................. 24 7.3 Kompetenceudviklingsaktiviteter......................................................................................... 24 8. Materialeproduktion ............................................................................. 25 9. Særlige fokusområder ......................................................................... 25 10. Økonomi og regnskab ......................................................................... 26 Bilag: Målgruppedefinitioner ................................................................... 267 2 1. Ledelsesberetning Filadelfia har fokus på de mest komplicerede epilepsi-borgeres problemstillinger. Specialrådgivning om Epilepsi har fokus på hvordan borgere med epilepsi kan sikres de mest optimale levevilkår lokalt. Dette kræver at netværket omkring borgeren lokalt har den rette viden og kvalificeres til at kunne træffe valg der sætter borgere med epilepsi i stand til at kunne leve et så vidt muligt selvstændigt liv, hvor der er taget højde for de udfordringer epilepsien giver dem i hverdagslivet. I 2015 har vi: Brugt vores epilepsifaglige viden til at støtte borgere og kommuner i 561 specialrådgivningssager. Leveret viden ”ud af huset” 113 gange for at opkvalificere borgere, fagpersoner/ skole /kommuner, pårørende mv. i epilepsi-faglig viden med fokus på de psykosociale konsekvenser epilepsien giver i hverdagslivet. Brugt tid på at skabe opmærksomhed omkring Specialrådgivning om Epilepsi ved at have stande på KL konferencer, sygeplejesymposium og besøgt/ kontaktet regionale hospitaler. Deltaget med oplæg på temadage med fokus på epilepsiens psykosociale følger. 2015 blev et travlt år med mange ”ud af huset” opgaver. Mange skoler ønskede at få mere viden om epilepsi og hvordan de kunne håndtere de kognitive, faglige og sociale udfordringer hos elever med epilepsi lokalt. Det er ikke utænkeligt at dette er et resultat af folkeskolereformen, idet man nu ønsker at bibeholde elever i den almindelige folkeskole med de støttende tiltag det må kræve. Samme tendens har været tilfældet på unge-området, idet fremdriftsreformen kræver at unge kan gennemføre uddannelse på normeret tid, og mange unge med epilepsi oplever ikke at kunne få kompenserende tiltag (fx forlænget tid, handicap-SU samt SPS-støtte) på trods af dokumentation af lidelsens indgriben. Dette har krævet dialog med studievejledere mv. Vi har dog valgt at prioritere vidensdelingen lokalt hvor borgeren har brug hjælpen i 2015, for også at skabe opmærksomhed omkring Specialrådgivning om Epilepsi og vores tilbud, hvilket også er en del af aftalen med VISO i forhold til den landsdækkende aktivitet. I og med efterspørgslen på ”ud af huset” aktiviteter har været så stor i 2015, har der ikke været ressourcer til vidensproduktion i det omfang vi ønskede. Vores største udfordring i 2015 har været manglende it-understøttende værkstøjer. Vi har således ikke haft mulighed for at digitalisere oplysninger mv. men har måtte føre dette i papir-sager. Dette giver udfordringer i vores vidensarbejde, da vi derved ej heller på systematiskvis kan uddrage informationer til brug for vidensdelen. Vi håber at vi i 2016 har fået et understøttende it-værktøj. 3 I august 2015 blev stedfortræderen leder af afdelingen, hvorved der blev arbejdet på mål og rammer. Et eksempel er: Hvor ser vi det største videnshul inden for vores felt – hvor er der behov for generel viden/ rådgivning og hvor er der behov højt specialiseret viden/ rådgivning. Dette videnshul afspejler de henvendelser vi får i Specialrådgivning om Epilepsi. Dette har givet stof til eftertanke, da der jo er et massivt hul i forhold til den generelle viden om epilepsi og dens psykosociale følger, hvilket vi vil arbejde systematisk videre med i 2016. I 2015 har vi deltaget på tværfaglige konferencer i det omfang det har været muligt for at give vores faglige input til hospitalets arbejde omkring borgeren for at sikre den nødvendige viden i forhold til hospitals indsats og videre ud i lokalt regi – fx kommet med forslag til handletiltag. Dette vil i 2016 ikke være en arbejdsopgave Specialrådgivning om Epilepsi vil tilbyde på denne måde af ressourcemæssige hensyn, men vi vil i stedet tilbyde at deltage på vidensdelingsmøder med fokus på de mere overordnede muligheder - frem for konkrete borgerrettede tiltag. Dette vil samtidig sikre en opkvalificerende tilgang i forhold til det epilepsifaglige element (ny viden inden for epilepsi og tværfaglige drøftelser af konsekvenser mv. som vil kunne danne grundlag for vidensproduktion). Christina Nielsen 4 2. Præsentation af Specialrådgivning om Epilepsi Specialrådgivning om Epilepsi Specialrådgivning om Epilepsi er et landsdækkende rådgivningstilbud for fagpersoner, borgere, pårørende mv. som har brug for sparring i forhold til epilepsien og de psykosociale følger lidelsen kan give. Udgangspunktet for afdelingens personale er, at personer med epilepsi skal have mulighed for – idet omfang det er muligt – at leve et selvstændigt liv på trods af lidelsen, fx i relation til skole/ uddannelse, erhverv, familie-, socialt- og fritidsliv. Der rådgives derfor om de muligheder der kan være for den enkelte i relation til kompenserende tiltag, herunder behov for yderligere udredning af funktionsniveauet for at pege på evt. kompenserende tiltag. Indsatsen tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang på baggrund af ICF (herunder ICS/ VUM), hvori den epilepsifaglige viden sættes i fokus. Da Specialrådgivning om Epilepsi ikke har udredningsarbejde jf. Rammeaftalen med VISO, er afdelingen ofte nødsaget til at henvise borgere til udredning andre steder for at få afdækket borgerens funktionsniveau. Til tider er borgeren udredt lokalt, men da der ofte ikke er taget højde for specifikke elementer i forhold til epilepsien (fx de executive funktioner) er vi nødsaget til at vejlede borgeren om yderligere udredningsmuligheder/ behov. Derfor oplever vi i vores rådgivning mange borgere, som ikke bliver kompenseret i forhold til deres funktionsniveau, hvorfor borgeren stresses og har mange anfald. Vores rådgivning har derfor ofte fokus på – i den borgerrettede kontakt – hvor meget denne er udredt, da det har betydning for den indsats vi kan yde. Da vi er landsdækkende er det tillige vigtigt at vide, hvilke tilbud (regionalt og lokalt) der findes, da det har betydning for vores rådgivnings indhold/tilbud. Præsentation af organisationen Filadelfia. Den selvejende institution Filadelfia er paraplyorganisation med fælles administration for en række institutioner, der alle bidrager til løsning af opgaver inden for sundhedsvæsnet og de tilgrænsende sociale og uddannelsesmæssige områder. Der er ansat 750 medarbejdere i organisationen. Filadelfia er en non-profit landsdækkende organisation, hvis økonomiske grundlag tilvejebringes ved driftsoverenskomster /betalingsaftaler med regioner/kommuner gennem såvel DRG takster på hospitalsområdet som aftalte takster inden for det sociale område. Herudover modtager Filadelfia selvbetalende patienter/klienter. Epilepsihospitalet Epilepsihospitalet Filadelfia har, på baggrund af Sundhedsstyrelsens Specialeplanlægning for hhv. neurologi og pædiatri samt Sundhedsstyrelsens rapport om ”Epilepsihospitalets fremtidige virke - 2012”, sammensat 23 forskellige patientforløbsprogrammer inden for neurologi og pædiatri. 5 Desuden tilbydes ydelser inden for specialiseret neurorehabilitering, godkendt af Sundhedsstyrelsen, november 2012, og med afsæt i Sundhedsstyrelsens referenceprogram fra 2010 inden for erhvervet hjerneskade. Langtidsafsnittet Epilepsihospitalet indeholder foruden sengeafsnit til patienter til de ovennævnte Patientforløbsprogrammer (korttidsområdet) også sengeafsnit til særligt udsatte patienter med udstrakt behov for langvarig lægeligt/ fagligt tilsyn og behandling og pleje (langtidsområdet). Helt frem til 1970’erne blev patienter, der var særligt mærkede af epilepsi henvist til Filadelfia. Ialt 800 patienter var således indlagt på langtidsområdet i 25 sengeafsnit/afdelinger. Socialreformen i 1973 indebar ændrede og mere specialiserede døgntilbud til en lang række borgere. Det indebar samtidigt at tilgangen af patienter med langtidsanbringelse til Filadelfia stoppede. Langtidsområdet blev opretholdt med hospitalsstatus for de indlagte patienter og er gradvist nedbragt i takt med, at patienterne er afgået ved døden. I 2015 omfatter langtidsafsnittet 3 sengeafsnit under Voksne med Epilepsi (Neurologisk Afdeling) - M (Mariebo), L (Lindebo) og E (Egebo) (hospitalsafsnittet) for 23 tilbageværende patienter. Patienterne er fortsat kendetegnet ved udstrakt behov for lægeligt/ Fagligt tilsyn og behandling samt den nødvendige omsorg og pleje. Med tiden vil ”Langtidsområdet” blive lukket - men når omfanget af patienter er tilstrækkeligt begrænset, vil de blive visiteret til et egnet socialt døgntilbud fysisk tæt beliggende ved Epilepsihospitalet”. Ergo-/fysioterapi Terapiafsnittets ydelser dækker alle væsentlige områder af ergo-/fysio- og musikterapeutiske undersøgelses- og behandlingsfunktioner med speciale i vurdering og behandling af meget komplekse problemstillinger i forhold til fysiske, perceptuelle og kognitive Funktionsniveauer, samt vurdering af mestringsevne i forhold til ønskede og nødvendige aktiviteter. Der anvendes tests og behandlingsmetoder, som til enhver tid har den højest beskrevne evidens såvel nationalt som internationalt. Center for neurorehabilitering CfN tilbyder intensiv tværfaglig neurorehabilitering på regionsfunktionsniveau til voksne (18 år eller ældre) med følger efter hjerneskade (kranietraumer, tilgrænsende sygdomme eller svære tilfælde af apopleksi). Behandlingen følger ”Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade©”, Sundhedsstyrelsen, juni 2011. Neurofysiologi Klinikken er en del af den diagnostiske og tværgående kliniske afdeling. På afsnittet udføres almindelige og højt specialiserede neurofysiologiske undersøgelser, som kan være med til at afklare lidelser i hjernen, nerverne og musklerne. Laboratoriet Afdelingen løser opgaver inden for sine to kerneområder: – Medikamentanalyser – Gentests 6 Neuropsykologisk ambulatorium Neuropsykologerne på Filadelfia arbejder som kliniske neuropsykologer, dvs. de beskæftiger sig med, hvordan epilepsien påvirker forholdet mellem hjernen og adfærden, og hvordan sygdommen hos mange epilepsipatienter forstyrrer de kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige funktioner. Den neuropsykologiske udredning anvendes i diagnostik, rådgivning, behandling og rehabilitering. Herudover bidrager neuropsykologerne med rådgivning og støtte af patienterne og pårørende. Børneskolen Børneskole består af en observationsskole for indlagte børn, unge og voksne på Epilepsihospitalet. Der er derfor et tæt samarbejde med Epilepsihospitalets øvrige faggrupper. Skoledelen har desuden fast tilknyttet en række elever med ADHD. Disse elever kommer fra de nærliggende kommuner. Børneskolen tilbyder desuden udredning af børn, hvor der er mistanke om ADHD. Observationsopholdet varer i gennemsnit 3 måneder, hvor der i den sidste del af opholdet tages stilling til det fremtidige skoletilbud. Center for Diakoni og Ledelse Center for Diakoni og Ledelse tilbyder uddannelse, kurser, konsulentbistand og samtaler til medarbejdere, ledere og frivillige i organisationer, hvor mennesker er i fokus. For eksempel i social- og sundhedsfaglige institutioner, diakonale og kirkelige organisationer eller frivillige foreninger. Specialiserede døgn- /dagtilbud Filadelfias socialområde har i dag 4 specialiserede døgn- og dagtilbud. De kendetegnes alle ved specialiseret pleje, omsorg og støtte til voksne mennesker med epilepsi og/eller erhvervet hjerneskade samt udtalte fysiske, psykiske og sociale problemstillinger. Disse tilbud varetager opgaver for borgere, der ikke kan støttes tilstrækkeligt i de gængse kommunale eller regionale tilbud. Målgruppen er borgere med epilepsi, erhvervet hjerneskade og tilgrænsende lidelser. Det sociale område optager borgere fra hele landet. Brugerne i Filadelfias døgntilbud har selvsagt Ikke mulighed for at mestre eget liv uden professionel støtte, pleje, vedligeholdelse og udvikling af funktionsniveau. Der ydes pædagogisk støtte/kompensation for funktionsnedsættelse og pleje i de enkelte døgntilbud. Døgntilbuddene er placeret på hhv. Filadelfia, Bromme (8 km. Fra Filadelfia) samt i Juelsminde. Dagtilbuddet ”Rehabilitering og Udviklingscentret” har partnerskabsaftale med Sorø Kommune på de 92 pladser. De resterende pladser er udbudt til omkringliggende kommuner og Epilepsihospitalet. Målgruppen er voksne personer med epilepsi, erhvervet eller medfødt hjerneskade, autisme samt personer med store psykiske og sociale problemstillinger. Derudover er Rehabilitering og Udviklingscentret en del af Epilepsihospitalets tværfaglige team omkring højt specialiseret rehabilitering. Dette betyder, at vi kan løse komplekse opgaver for brugere med svær behandlelig epilepsi. 7 Aktiviteter – Specialrådgivning mv. i regi af KaS De direkte VISO-KaS finansierede aktiviteter omfatter: Rådgivning ift. epilepsi og psykosociale følger Studievejledning ift. epilepsien og begrænsninger Rådgivning ift. hjælpemidler Oplæg for fagpersoner, borgere og pårørende Vidensformidling Faglig sparring / Supervision af fagpersoner Udarbejdelse af rapporter ift. epilepsiens betydning Deltagelse i udviklingsprojekter ift. epilepsiens psykosociale problemstillinger Afdelingen har eget budget og der er en klar adskillelse mellem Specialrådgivningens midler og Filadelfias øvrige midler. Øvrige aktiviteter Ingen. 8 3. Specialrådgivning Specialrådgivning om Epilepsi yder specialrådgivning til borgere, kommuner, fagprofessionelle, pårørende, bosteder der har mennesker med epilepsi blandt deres beboere m.v. Alle førstegangshenvendelser ift. rådgivning er registreret i VIAS. Rådgivningsforløb hvor der indgår sagsakter, rapporter, referater mv. er endvidere oprettet som en papirsag i vores arkiv. Den overvejende type af specialrådgivning på hos Specialrådgivning om Epilepsi, hvor der ikke blot er tale om en telefonisk samtale, men hvor der oprettes en sag vil blive kaldt ”forløb”. Her drejer det sig typisk om formidling af epilepsien og de handlemuligheder der ses at være. Der er oftest tale om forløb ift. grundskole, ungdomsuddannelse/ videre uddannelse, erhverv samt skånehensyn. Der ydes ligeledes specialrådgivning til børn/unge, deres forældre og netværk ift. de sociale og psykologiske implikationer der kan opstå/ være i familien når barnet har epilepsi. Rådgivningen kan også dreje sig om egentligt psykologiske/ pædagogiske spørgsmål relateret til de kognitive problemområder. På uddannelsesområdet ydes desuden specialrådgivning i form af uddannelsesvejledning/ studievalgsvejledning, herunder mulighed for kompenserende tiltag under uddannelse. Den specialrådgivning, der ikke finder sted telefonisk, ydes overvejende på Filadelfia, da den oftest er en del af et tværfagligt hospitalsforløb under Filadelfia. Fx når borgeren er til ambulant kontrol eller indlagt kontaktes Specialrådgivningen for en personlig samtale med borgeren. Specialrådgivning foregår endvidere oftest på barnets skole, på den studerendes skole eller uddannelsessted (fx hvis der ydes rådgivning til undervisere) eller i barnets institution, ofte med inddragelse af det lokale PPR personale. Ligeledes ydes der også rådgivning i kommuner, fx på jobcentre, i voksen-handicap afd., Børne/familie-afd. Alle sådanne møder deltages der i, såfremt myndigheden/ institutionen ønsker vores deltagelse. Specialrådgivning ydes af lærere, pædagoger, psykologer og socialfaglige medarbejdere, som alle har epilepsifaglig baggrund og mange med efteruddannelse ift. neuropsykologi/pædagogik. 3.1 Opgaveløsningen 3.1.1 Organisering Specialrådgivningen er den afdeling der leverer de ydelser som er omfattet af VISO-KaSfinansieringen. Som det ses af s. 24 er der fastansat 3 socialfaglige medarbejdere, som sikre sagskoordineringen i alle sager. Det er ligeledes her alle henvendelser modtages, således at der fra starten af ydes en helhedsorienteret rådgivning og visitering af henvendelsen til rette fagperson. 9 Medarbejdere fra hhv. Børneskolen og Neuropsykologisk ambulatorium, som har særlig viden om de pædagogiske/ didaktiske og neuropsykologiske områder ift. epilepsi, bidrager også i løsningen af opgaven i Specialrådgivningen. Vi sammensætter kompetencerne således at det matcher den konkrete opgave vi har. Vi trækker der for på fagpersoner, som er i Filadelfia-regi, som vi mener er bedst kvalificeret til den konkrete opgave. Denne organisering styrker organisationen eksternt (value for money) men også internt (bidrager til udvikling af organisationen). Endvidere vil sådanne en organisering bringe den særlige viden i spil, således at den bliver brugt internt og eksternt. 3.1.2 Opgaveindhold og -form Da vi ikke har haft et it-understøttende værktøj som give et konkret tal på, hvor mange sager der alene udgør en enkelte telefonisk henvendelse, hvorefter sagen lukkes, antallet af henvendelser der løber over fx 3 mdr., 6 mdr. eller derover er der foretaget et skøn herpå. Sager der lukkes efter 1 telefonisk kontakt: Sager der lukkes efter 3 mdr. Sager der lukkes efter 6 mdr. Sager der lukkes efter 12 mdr. Sager der løber mere end 12 mdr. Under 5% Under 10% Ca. 20% Ca. 20% Ca. 50% Den type af sager som lukkes efter 1 henvendelse omhandler typisk spørgsmål til epilepsi og mulighed for realistisk støtte (fx er det korrekt at epilepsi ikke er en indgribende lidelse, hvad er kognitive problemer ved epilepsi, hvor kan jeg blive udredt osv.) Sager der lukkes efter 3 mdr. er typisk sager hvor en fagperson har efterspurgt faglig sparring og der afholdes møde og opfølgende kontakt fra rekvirenten. Sager der lukkes efter 6 mdr. er typisk sager hvor der har været ydet specialrådgivning til borgeren/ pårørende. Forløbet indeholder derefter faglig sparring lokalt med kommunen/ skole/ uddannelsessted. Sager der lukkes indenfor 12 mdr. er typisk sager hvor der afventes en udredning, for at kunne give rekvirenten/ fagpersonen sparring på fremtidige tiltag ift. funktionsniveauet. Sager der løber mere end 12 mdr. er typisk de sager, hvor inddragelse af flere sektorer er påkrævet. Hvor fagpersoner ikke er i stand til at iværksætte den fornødne hjælp umiddelbart, da der mangler udredning, oplysninger, tilbud mv. Tilfælde hvor borgeren med epilepsi har svært ved at mestre sit liv med epilepsi (accept) og har behov for ”langsom” edukation ift. konsekvenserne. Sager hvor forældre/ pårørende har behov for sparring omkring de forhold der gør sig gældende når man står på sidelinjen til en der har svært ved at acceptere sit handicap (fx negligerer lidelsen, har hyppige anfald, løsrivelse osv.). Dette kræver langvarig indsats. 10 Rådgivningsindsatsen kan inddeles i følgende grupper: 1) Telefonisk specialrådgivning 2) Specialrådgivning i forbindelse med kontrol/ indlæggelse på Epilepsihospitalet 3) Specialrådgivning rekvireret af samarbejdsparter: kommuner, skoler, bosteder mv. Når der anmodes om faglig sparring i konkrete sager indsamler vi de akter, som har relevans for at belyse epilepsien og funktionsniveau. Der udarbejdes en mindre rapport på baggrund af akterne, som sendes til rekvirenten og borgeren med forslag til kompenserende tiltag eller tiltag som fx yderligere behov for udredning. Desværre oplever vi at få mange ”sidste forsøgs henvendelser”, hvor et spørgsmål er blevet undersøgt lokalt, og nu forsøges Specialrådgivning om Epilepsi som den sidste mulighed. Ligesom mange borgere er havnet i et konfliktfyldt samarbejde med myndigheder, institutioner, skoler mv. fordi borgerne kan se at der er noget der ikke kompenseres, hvorfor borgerens med epilepsi belastes yderligere. De pårørende kontakter derfor Specialrådgivning om Epilepsi for at få hjælp til at få beskrevet epilepsien over for fagpersonerne. Her tilbyder vi at se de kan videregive vores kontaktoplysninger, således at vi kan afdække fagpersonernes vidensbehov og tilbyder sparring. Vi tilbyder også at gennemgå de epilepsi-faglige akter og udarbejde en rapport, som borgeren og fagpersonerne lokalt kan anvende i deres videre arbejde. Vi har fået positive tilbagemeldinger fra fagpersoner herom, da det har givet en fælles udgangspunk for at kunne forstå epilepsien. Al specialrådgivning har et epilepsifagligt udgangspunkt, men denne kan være sat i relation til en lang række af emner, det være sig alt fra krise, hjælpemidler, kognitive vanskeligheder, viden om lovgivning og praksis, arbejdsmarked, uddannelse, forældrerolle, psykiatriske lidelser, etc. Meget specialrådgivning har også udgangspunkt i viden om kombinerede typer af udfordringer, som ses af listen i ”målgrupper”. 3.1.3 Faglige metoder, tests og tilgange Specialrådgivning om Epilepsi tager afsæt i den rehabiliterende tilgang/ forståelsesramme som er defineret i ”Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet” (Marselisborg Centret, 2004). Rådgivningen tager afsæt i inddragelsen af borgeren, og hvor det er nødvendigt også med pårørende og andre fagfolk. Udgangspunktet er borgerens individuelle ønsker og behov. Specialrådgivning om Epilepsi er tovholder i de sager, hvor borgeren har kontaktet Specialrådgivningen og fx afventer en udredning, for derefter at koordinere og vidensdele med øvrige fagpersoner lokalt. Da specialrådgivning om Epilepsi varetager alt fra fx psykologer der yder faglig sparring, lærere supervisirer på skoler, til studievejledning, til rådgivning af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, kognitivt udfordrede borgere mv. så vil metodeovervejelserne og den metodefaglige bevidsthed være forskellig. Ligesom der for hver enkelt samtale vil vælges metode afhænge af, hvilken type problemstilling en borger henvender sig med. Nedenfor er oplistet de metoder, der oftest er i anvendelse i specialrådgivningssagerne. 11 Tabel 1. Anvendte faglige metoder, test og tilgange ved rådgivning Navn på metode, test eller tilgang Narrativ tilgang med fokus på muligheder. Aktiv lytning. Tværfaglig tilgang Coaching Brugerinddragelse Den motiverende samtale Positiv psykologisk tilgang med fokus på håb og rollemodeller. Systemisk tilgang Empowerment Neuropsykologisk / Neuropædagogisk tilgang Helhedsorienteret socialfaglig samtaleteknik Ifølge SFI er ”det sociale arbejde karakteriseret af en kompleksitet og uforudsigelighed, som metodebegrebet skal kunne rumme. Vi definerer metodisk socialt arbejde som planlagt, formålstjenligt, systematisk og verbaliseret. Det betyder, at arbejdet indebærer overvejelser om, hvad målet med indsatsen er, hvilke midler der er hensigtsmæssige for at nå dette mål, samt at arbejdet er tilrettelagt på så systematisk en måde, at socialarbejderen selv og dennes kolleger kan gentage metoden. Det er en forudsætning for denne reproduktion, at socialarbejderne sætter ord på, dvs. verbaliserer, mål, midler og systematik i arbejdet. ”1 3.1.4 Målgrupper for rådgivningen Der er taget udgangspunkt i de målgruppeklassifikationer, der anvendes i VISO (se definitionsliste bagerst). I afsnittet beskrives hvilke kombinationer af målgrupper, der hyppigst modtager specialrådgivning (fx borgere i alderen 7-11 år med epilepsi og opmærksomhedsforstyrrelse). Tabel 2. Målgrupper for specialrådgivningen i 2015* 2015 Specialrådgivningsforløb i alt** 610 Epilepsi 610 Opmærksomhedsforstyrrelsen 52 Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder 27 Andet 27 Stressbelastning (her er tale om Epilepsi og PNES) 24 Medfødt hjerneskade 20 Udviklingshæmning 9 Erhvervet hjerneskade 9 Depression 8 Autisme 6 1 Metoder i socialt arbejde. Begreber og problematikker. Socialforskningsinstituttet, 2007: http://www.sfi.dk/Files/Filer/SFI/Pdf/Rapporter/2007/0711_Metoder_Socialt_Arbejde.pdf 12 Multipel funktionsnedsættelse Personlighedsforstyrrelse Social isolation Sjældent forekommende funktionsnedsættelse Synsnedsættelse Udadreagerende adfærd Selvskadende adfærd Angst 6 5 4 3 1 1 1 1 *Hvert specialrådgivningsforløb kan rette sig mod flere målgrupper – også selv om specialrådgivningen retter sig mod én borger, da denne kan tilhøre flere målgrupper (fx synsnedsættelse og depression). Et sådant specialrådgivningsforløb tælles med både under målgruppen synsnedsættelse og under målgruppen depression. Tabellen giver således et indblik i, hvor mange specialrådgivningsforløb, der retter sig mod de enkelte målgrupper. ** Med specialrådgivningsforløb i alt menes alle forløb, hvor en del af forløbet har været i 2015. Her ses, hvordan specialrådgivningsforløbene fordelte sig efter borgerens alder. I de tilfælde, hvor der blev ydet specialrådgivning til fagprofessionelle, er alderen opgjort på den eller de borgere i målgruppen, som specialrådgivningen omhandlede. Fx har en skole kontaktet afdelingen med spørgsmål der omfatter aldersgrupperne 7-15 år, hvorfor der er registreret på flere aldersgrupper. Tabellen viser ikke kompleksiteten af de problemstillingerne, som borgere med epilepsi ofte har, da der for manges vedkommende er tale om 2-4 typer af målgrupper blandet sammen. Det har dog ikke været muligt med vores eksisterende data-system at udtrække sådanne data. Der ses ligeledes at være en stor del, for hvem der alene er registreret ”epilepsi” og ikke andre målgrupper. Dette er et udviklingsområde for personalet, da det implicit i diagnosen oftest er opfattelsen at fx opmærksomhedsproblemer, skole-vanskeligheder for gruppen 7-15 år, ligesom angst og depression oftest også er tilfældet for gruppen 18-64 år, sammen med kognitive problemer (executive område). Når man ser på henvendelserne og niveauet for rådgivning så ses der en klar sammenhæng mellem den viden der er hos den enkelte med epilepsi, lokalt / samfundsmæssigt. Der er ikke meget viden om epilepsi der ude hvor borgerne er, hvilket derved også afspejler sig i efterspørgslen. De borgere som behandles på Epilepsihospitalet, Filadelfia er i et højt specialiseret behandlingstilbud. Borgere som behandles lokalt har en epilepsi som for nogens vedkommende er forholdsvis nem at behandle og andre absolut ikke behandlelig. Der er dog ikke fokus på de psykosociale følger, som denne gruppe af borgere har, hvorfor de ofte ikke er vidende om, hvad der reelt er konsekvenser af epilepsi og ikke er. Oplevelsen er at skoler, kommuner osv. har et begrænset praksis-kendskab til borgere med epilepsi, hvilket gør at de ganske sjældent står med en borger der har epilepsi og derfor ikke ved hvor de skal få hjælpen til at forstå lidelsen og deraf sætte ind med støtte. Dette forsøger vi selvfølgelig at synliggøre, således at de lokalt bliver i stand til at hjælpe disser borgere. Dette er vores udgangspunkt, da borgere uden rette hjælp bliver invalideret af et liv med stress og anfald til følge. Anfaldene skader hjernen, hvorfor der opstår et yderligere behov for hjælp. 13 Erfaringen fra Specialrådgivningsforløbene er netop at der, hvor der er tale om dobbelt diagnoser som fx epilepsi og autisme, epilepsi og udviklingshæmning, epilepsi og psykiatri, epilepsi og opmærksomhedsforstyrrelse er fokus på den anden diagnose. Der hvor epilepsien alene giver borgeren vanskeligheder opstår der vanskeligheder med at forstå et langsomt nedadgående /forandret funktionsniveau, fordi epilepsiens symptom i form af anfald ikke kan behandles alene ud fra et fokus på den medicinske behandling, men også kræver psykosociale indsatser fx omlægning af arbejdsopgaver/ rummeligt arbejdsmarked, kognitive kompenserende strategier, psykoedukation ift. at man ikke kan det samme som tidligere osv. Specialrådgivning om Epilepsi oplever derfor henvendelser der spænder vidt i behovet for viden. Indtil der er kommet nationalt fokus og generelt opkvalificerende viden om epilepsi vil det være en udfordring. Det er her et fremadrette udviklingsarbejde. Tabel 3. Specialrådgivningsforløb fordelt på alder og målgrupper* (2015) 0-6 7-11 12151824år** år 14 år 17 år 23 år 67 år Specialrådgivningsforløb i 59 163 59 52 68 193 alt***: Målgrupper: Epilepsi Angst Autisme Depression Erhvervet hjerneskade Medfødt hjerneskade Multipel funktionsnedsættelse Opmærksomhedsforstyrrelsen Personlighedsforstyrrelse Selvskadende adfærd Sjældent forekommende funktionsnedsættelse Social isolation Stressbelastning Synsnedsættelse Udadreagerende adfærd Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder Udviklingshæmning Andet 59 163 59 1 52 1 1 2 7 1 2 3 4 2 27 1 8 4 1 68 1 1 1 3 2 3 1 2 193 9 2 7 6 4 8 2 68 år 3 3 Alder Uoplyst 13 13 2 1 1 1 2 1 4 19 1 1 1 2 3 44 1 11 7 5 7 3 18 8 1 * Specialrådgivningsforløb, der retter sig mod flere borgere, skal tælles med i flere aldersgrupper. Hvis specialrådgivningen fx retter sig mod en borger, der er 20 år, og en anden borger, der er 26 år, tælles sagen både med i alderskategorierne 18-23 og 24-67 år. **Børnekliniken kan efter behov yderligere opdele denne i fx 0-2år, 2-4år og 4-6år. *** Med specialrådgivningsforløb i alt menes alle forløb, hvor en del af forløbet har været i 2015. 14 Her ses, hvordan specialrådgivningsforløbene fordelte sig på forskellige typer af modtagere. Opgørelsen viser, hvordan specialrådgivningsforløbene fordelte sig på forskellige typer af modtagere af rådgivningen, fx borgere, kommunale forvaltninger, kommunale tilbud, private tilbud etc. Der er registreret på førstegangshenvendelsen, hvorfor den samme henvender kan have kontaktet afdelingen mange gange efterfølgende. Tabel 4. Specialrådgivningsforløb fordelt på typen af modtager (2015) * Specialrådgivningsforløb i alt** 561 Heraf: Pårørende til en borger Borgeren selv Kommunal forvaltning Kommunalt tilbud Regionalt tilbud Kommunalt PPR Privat/selvejende tilbud Statsligt tilbud Andre 216 170 89 39 23 13 5 2 2 * Specialrådgivningsforløb, der retter sig mod flere forskellige typer af modtagere, tælles i flere kategorier. Hvis specialrådgivningen fx retter sig mod en borger, en pårørende til en borger og en ansat på et kommunalt tilbud, tælles forløbet med i følgende tre kategorier: ”borgeren selv”, ”pårørende til en borger” og ”kommunalt tilbud”. ** Med specialrådgivningsforløb i alt menes alle forløb, hvor en del af forløbet har været i 2015. Her ses en fremstilling af, hvordan rådgivningsforløbene fordeler sig geografisk – dvs. hvilke kommuner modtagerne af rådgivningen kommer fra. Hvis rådgivningen har rettet sig mod en borger eller en pårørende til en borger, er den kommune angivet, hvor denne er bosiddende. (Dvs. at hvis rådgivningen retter sig mod en pårørende, der bor i Rødovre Kommune, mens borgeren i målgruppen bor i Københavns Kommune, er rådgivningsforløbet registreret under Rødovre kommune). Når rådgivningen var rettet mod fagprofessionelle, er den kommune angivet, som arbejdspladsen er beliggende i. Kommuner som ikke er anført i nedenstående tabel har ikke været i kontakt med Specialrådgivning om Epilepsi. 15 Tabel 5. Specialrådgivningsforløb fordelt på kommuner (2015) Specialrådgivningsforløb i alt* Heraf: Kommune ikke oplyst Næstved Kommune Københavns Kommune Sorø Kommune Odense Kommune Aalborg Kommune Randers Kommune Roskilde Kommune Vejle Kommune Århus Kommune Kolding Kommune Allerød Kommune Kalundborg Kommune Slagelse Kommune Glostrup Kommune Ikast-Brande Kommune Køge Kommune Esbjerg Kommune Fredericia Kommune Thisted Kommune Viborg Kommune Ballerup Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Høje-Taastrup Kommune Lolland Kommune Silkeborg Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Vordingborg Kommune Hillerød Kommune Varde Kommune Aabenraa Kommune Billund Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Gladsaxe Kommune Gribskov Kommune Hjørring Kommune Lemvig Kommune Nordfyns Kommune Brøndby Kommune Herning Kommune 561 62 31 26 23 21 18 17 16 16 15 12 11 11 11 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 7 7 7 7 7 6 6 6 5 5 5 5 5 5 5 4 4 16 Holstebro Kommune Horsens Kommune Skanderborg Kommune Vejen Kommune Bornholms Regionskommune Faxe Kommune Gentofte Kommune Greve Kommune Guldborgsund Kommune Holbæk Kommune Nyborg Kommune Odsherred Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Vesthimmerlands Kommune Frederikshavn Kommune Hedensted Kommune Herlev Kommune Kerteminde Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Ringsted Kommune Rødovre Kommune Stevns Kommune Tårnby Kommune Albertslund Kommune Assens Kommune Brønderslev Kommune Dragør Kommune Haderslev Kommune Helsingør Kommune Ishøj Kommune Jammerbugt Kommune Langeland Kommune Lejre Kommune Middelfart Kommune Rebild Kommune Solrød Kommune Tønder Kommune Ærø Kommune 4 4 4 4 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 * Med specialrådgivningsforløb i alt menes alle forløb, hvor en del af forløbet har været i 2015. Specialrådgivningsforløb, der retter sig mod flere personer, fx borgere og pårørende tælles som et forløb, men det samme forløb kan tælles med under flere forskellige kommuner. 17 3.1.5 Kvalitetssikring af specialrådgivning Der henvises til forståelsespapir. 4. Udredning Specialrådgivning om Epilepsi har ikke udredninger som en del af rammeaftalen, hvorfor dette afsnit ikke er beskrevet. Vi henviser af samme grund borgere til udredning i sundhedsregi, lokalt kommunalt regi samt udredning via VISO. Vi har i 2015 henvist ca. 100 børn og unge samt 50 voksne til udredning andet sted. 5. Vidensarbejde Vidensarbejde i Specialrådgivning om Epilepsi består af ”ud af huset”-aktiviteter, netværksmøder, temadage, skriftlige produktioner (artikler, rapporter). Det må konstateres, at vidensarbejdet i Specialrådgivning om Epilepsi ikke tidligere har været prioriteret som det bliver fremadrettet. En stor del af det vidensarbejde som har været udført i 2015 handler om opkvalificering af eksterne fagpersoner lokalt via personlige møder/ oplæg mv. Vidensarbejdet på Filadelfia har til formål at medvirke til yderligere specialisering og kvalificering af området, hvorfor ”videns niveauet” forskydes yderligere. Specialrådgivning om Epilepsi vil derfor fremadrettet have fokus på vidensarbejdet ift. oplysning og opkvalificering eksternt. Vi ser derfor også frem til at få et it-understøttende værktøj, således at vi fremadrettet kan indsamle, udvikle og formidle den viden som konkret efterspørges. 5.1 Opgaveløsningen 5.1.1 Organisering Viden hentes fra konferencer (nationale), temadage og bredt fra hele organisationen Filadelfia. Der er dog ikke et systematisk vidensfora på Filadelfia, hvorfor dette kræver dialog mellem fagpersoner ad hoc. I den daglige praksis prioriteres faglig sparring mellem kollegaer i forhold til opsamling og koordination af viden via ugentligt møde. Viden forankres i Specialrådgivning om Epilepsi gennem deltagelse i udviklingsarbejde, i arbejdsgrupper, faggruppemøder mv. Vidensarbejde initieres gennem tværfaglige drøftelse, som eksempel kan fremhæves ESESprojektet, hvor nysgerrigheden på forældrenes oplevelse af hverdagslivet starter i Sygeplejefagligt regi, hvorefter vi i tværfagligt forum får koblet både Børneskolen og Specialrådgivning om Epilepsi på projektet ift. læreres og sagsbehandlers forståelsesramme af denne særlige epilepsi lidelse. 18 Implementering af ny viden i vores aktiviteter kan ske gennem intern og ekstern opkvalificering af medarbejdere og faglig sparring. 5.1.2 Vidensprodukter Herunder fremgår det af tabeller, hvordan afdelingens deltagelse i konferencer, netværk, seminarer mv.; bidrag i skriftlig og mundtlig formidling af viden samt produktion af viden har været i 2015. Tabel 11. Deltagelse i konferencer/netværk/seminarer mv. Navn på konferen- Evt. bidrag Beskrivelse af output cer/seminar/netværk/ (sæt x) VISO Specialist konference Deltagere Muligheder for at understøtte vidensarbejdet, Samarbejdspartnere ift. udredningsarbejdet (da vi ikke har denne del). KL Handicap og psykiatri konferen- Deltagere/ Metodiske overvejelser, inspiration til ce. stand videns-materiale, opsøgende arbejde. KL Børne-og Unge Konference Deltagere / Metodiske overvejelser, inspiration til stand videns-materiale, opsøgende arbejde. Sygepleje-symposium for Epilepsi Deltagere / Nyeste tiltag og opdatering om hvad sygeplejersker stand der sker på de regionale behandlingssteder. Tabel 12. Skriftlig formidling Navn på publikati- Titel på bidrag, Beskrivelse on årstal, udgivelsessted Epilepsiforeningens Bladet Epilepsi nr. Interview til artikel i bladet om de medlemsblad 3, 2015 om unge problemstillinger der knytter sig til det at være ung med epilepsi. (Bolig, uddannelse, dagligdagens opgaver, psykiske elementer, anfald) Fokus på at lade den unge leve så selvstændigt et liv som muligt på trods af sin sygdom. Herunder hvilke tiltag der kan være mulige for at den unge kan leve dette liv. 19 Tabel 13. Mundtlig formidling Hvor og til hvem Titel/indhold i oplæg Netværksmøder/ Supervision og difagkonferencer daktiske overvejelser ift. elever i skoAntal: 72 leregi Beskrivelse ift. at målrette formidling, fx ift. målgruppe og emne At opkvalificere lærere, PPR, pædagogisk personale i relation til at forstå lidelsens indgriben i hverdagen – skoletid, fritid, sociale- og familieliv mv. Netværksmøder/ Sparring og handle- Jobcentre, Uddannelsesinstitutioner. faglig sparring tiltag ud fra konkre- Bidrage til at forstå lidelsens indgriben i hverdagen – uddannelse, fritid, te borger-sager. ungdomsliv mv. Antal: 20 Grundkursus for Psykosociale konse- Lærere, pædagoger, omsorgspersoeksterne kursister kvenser ved Epilepsi nale fra bosteder mv. bidrage til at (Filadelfia-regi) forstå lidelsens indgriben i hverdagen. Antal: 2 ESES-forældredag Psykologiske og Forældre til børn med ESES. (forældrenetværk) pædagogiske følger Bidrage med viden i relation til at ved Epilepsien, ESES forstå lidelsens indgriben i hverdagen – skoletid, fritid, sociale- og faAntal: 1 milieliv mv. og Forældre, bedsteforældre mv. til Forældre-dage i Psykologiske Patientforeningsregi pædagogiske følger børn med epilepsi. Bidrage med vived Epilepsien, ESES den i relation til at forstå lidelsens Antal: 2 indgriben i hverdagen – skoletid, fritid, sociale- og familieliv mv. PCDH19-temadag Psykosociale konse- Netværket omkring børn med dette (Filadelfia-regi) kvenser ved Epilepsi epilepsi-syndrom. Bidrage med viden i relation til at Antal: 1 forstå lidelsens indgriben i hverdagen – skoletid, fritid, sociale- og familieliv mv. Grundkursus i Epi- Psykosociale konse- Alle ny-ansatte på Filadelfia. lepsi (for nyansatte kvenser ved Epilepsi Bidrage med viden i relation til at på Filadelfia) forstå lidelsens indgriben i hverdagen – fx skole/ uddannelse, erhverv, Antal: 2 fritid, sociale- og familieliv mv. Temadag for Anke- Psykosociale konse- Ankestyrelsens socialafdelingen 3. styrelsen kvenser ved Epilepsi kontor. Bidrage med viden i relation til at Antal: 1 forstå lidelsens indgriben i hverdagen – skole, uddannelse, erhverv fritid, sociale- og familieliv mv. Herunder behov for evt. kompenserende tiltag (fx hjælpemidler) 20 Undervisning af Psykosociale konse- Voksne med epilepsi, som har været voksne med epilepsi kvenser ved Epilepsi indlagt på Epilepsihospitalet har haft mulighed for at deltage i undervisAntal: 12 ning om emnet. Dette for at give dem indsigt i de følger lidelsen kan give i hverdagen og muligheder for agere derefter. VISO-specialister Psykosociale konse- Orientere om hvordan vi arbejder, kvenser ved Epilepsi vores vidensområde samt hvorledes Antal: 1 vi kan bidrage i VISO-leverandørydelser. Tabel 14. Produktion af viden Type Navn/titel Tværfagligt forskningsprojekt med henblik på publicering nationalt/ internationalt (Ikke afsluttet) Børn med ESES og deres familier - oplevelser fra hverdagslivet med ESES. Beskriv kort jeres overvejelser ift. at målrette produktionen, fx målgruppe og emne (max 150 ord) Projektet laves i samarbejde med Epilepsihospitalet. Der er kvalitative og kvantitative undersøgelser for hhv. forældre, sagsbehandlere, skoler/ institutioner omkring hverdagens oplevelser når barnet har ESES. Formålet er at beskrive den hverdag forældrene oplever, når de har et barn med ESES. Resultaterne publiceres i artikel. Temadag efterfølgende. 21 5.1.4 Målgrupper for vidensarbejdet Borgere For hver borger Specialrådgivning om Epilepsi er i kontakt med, er der tale om en unik situation. Vidensdelingen i relation til borgere sker gennem den enkelte borgers kontakt, hvorefter der sker en tværfaglig drøftelse af problemstillingen. Da vidensniveauet hos borgere om epilepsi og følgerne varierer har vi brugt tid på at opkvalificere borgere individuelt i relation til egen indsigt. Pårørende Vidensdelingen i relation til pårørende sker gennem den enkelte borgers kontakt, hvorefter der sker en tværfaglig drøftelse af problemstillingen. Da vidensniveauet hos pårørende om epilepsi og følgerne varierer har vi brugt tid på at opkvalificere pårørende individuelt. Vi har endvidere bidraget med viden på teamdage til forældre-/ pårørende i Filadelfia- og patientforenings- regi. Fagfolk - herunder frontmedarbejdere Vi har været rundt på hospitals voksen- og børneafdeling (internt på Filadelfia) og ydet sparring ift. konkrete emner. Vi har ligeledes været ude på et par Regionale neurologiske afdelinger for at fortælle om afdelingens fokus og tilbud ift. faglige spørgsmål, sparring osv. Fagfolk – specialister Vidensdeling ift. fagpersoner sker gennem den enkeltes kontakt med Specialrådgivning om Epilepsi. Afhængig af henvendelsens karakter vil fagpersonerne i det lokale netværk blive tilbudt rådgivning og vidensdeling fra Specialrådgivning om Epilepsi. Andre Vidensdeling i forhold til ”andre” sker gennem kontakten til Specialrådgivning om epilepsi. 5.1.5 Kvalitetssikring af vidensarbejdet Der henvises til forståelsespapiret. 6. Kursusvirksomhed Specialrådgivning om Epilepsi har ikke i rammeaftalen kursusvirksomhed som ydelse, hvorfor vi henviser til kursusmuligheder gennem andre instanser fx Filadelfias uddannelsesafdeling. 7. Kompetenceudvikling Som ansvarlig for udviklingen af den mest specialiserede viden på epilepsiområdet, prioriteres kompetenceudvikling højt – men også med respekt for de rammer der nu er. Igennem de sidste 5 år har der været fokus på opkvalificering af uddannelsesniveauet til hhv. diplom og master. 22 For at sikre kvalificeret rådgivning har en medarbejder, med en kontorfaglig baggrund og ”mester-lært” inden for rådgivningsarbejdet fået en diplomuddannelse i socialt fagligt arbejde, som nu kombineres med de epilepsifaglige elementer. 7.1 Kompetenceprofil Herunder er opgjort de faggrupper som er tilknyttet Specialrådgivning om Epilepsi. Faggruppe 1 Socialfaglige medarbejdere: Antal: 3 Professionsuddannet socialrådgiver Master i Rehabilitering Diplomuddannelse i ledelse (i gang) Ansat: 8 år Diplom uddannelse i Socialt arbejde / Socialformidler PD-modul i Neuropsykologi og Neuropædagogik Projektleder-uddannelse Ansat: 22 år Diplom uddannelse i Socialt arbejde / Socialformidler Kommunom-uddannelse Relevante kurser i handicap / børn og unge Ansat: 14 år Specialrådgivning og vidensarbejde Faggruppe 2 Antal: ad hoc Lærer-/skolekonsulenter samt pædagoger tilknyttede Filadelfia, som afregnes på konsulentbasis. Personale med mange års praksiserfaring og relevant uddannelse/ efteruddannelse. (Ansat på Børneskolen, Dag- og døgntilbud, Filadelfia) Specialrådgivning (Vidensarbejde) Faggruppe 3 Antal: ad hoc Neuropsykologer tilknyttede Filadelfia, som afregnes på konsulentbasis (Ansat i Neuropsykologisk ambulatorium v. Epilepsihospitalet, Filadelfia) Personale praksiserfaring og relevant uddannelse. Inddrages i nødvendigt omfang i Specialrådgivning og vidensarbejde Øvrige faggrupper (tilknyttede Filadelfia) afregnes på konsulentbasis Afhængig af opgavens art vil Specialrådgivning om Epilepsi kunne trække på de fagpersoner som der er behov for fra Filadelfias øvrige personale. Inddrages i nødvendigt omfang ift. Specialrådgivning 23 7.2 Kompetenceudviklingsstrategi Det er vigtigt at sikre de rette kompetencer i afd. Hvorfor fokus har været på mere ekstern uddannelse af det neurofaglig vidensbehov. Udvikling af kompetencerne generelt har været i fokus, hvorfor der gennem de sidste 5 år har været fokus på opkvalificering af alle medarbejdere tilknyttet Specialrådgivning om Epilepsi. Strategien for Specialrådgivning om Epilepsi er at understøtte at medarbejderne om muligt får bevilget den kompetenceudviklings der løbende er behov for, for at fastholde og udbygge de fagspecialister som nu er i afdelingen. I forbindelse med den årlige MUS-samtale drøftes medarbejderens ønsker, hvorefter ledelsen beslutter hvilke tiltag der skal bevilges under hensyn til afdelingens opgaver, økonomi og behov. 7.3 Kompetenceudviklingsaktiviteter 2 medarbejdere afsluttede DP-modul i ”Neuropsykologi og Neuropædagogik” (udbudt af UCN) En medarbejder blev uddannet socialformidler (fra Metropol) Afd. Leder gennemført 2 moduler på DP-uddannelse i Ledelse (UCSJ) Derudover deltaget i få temadage og konferencer, med relevans for at kunne opkvalificere vidensproduktion og vidensdeling. 24 8. Materialeproduktion Specialrådgivning om Epilepsi har ikke materialeproduktion omfattet af rammeaftalen. 9. Særlige fokusområder Der henvises til forståelsespapir. 25 10.Økonomi og regnskab Nedenfor opgøres, hvordan KaS-midlerne er anvendt. Der ses, hvordan økonomien fordeler sig på opgavetyper og omkostningstyper. Som det fremgår har der været en øgning i lønomkostningen grundet stigende aktivitet/efterspørgsel sammenlignet med 2014. Tabel 16. Samlet ressourceforbrug – 2015 (KaS-midler) Årsværk i alt Udgifter i alt Fordelt på: Løn Drift Heraf: Husleje Varekøb Køb af tjenesteydelser Transportudgifter Centralt overhead Øvrige driftsudgifter 2015 4,23 2.831.000,00 1.808.653,00 1.022.347,00 71.073,00 63.690,00 354.577,00 65.621,00 65.799,00 401.587,00 Tabel 17. Udgifter fordelt på forskellige typer aktiviteter – 2015 (KaS-midler) 2015 Udgifter i alt 2.831.000,00 Anslået %-vis fordeling af udgifter i forhold til: Specialrådgivning (inkl. tilkøb af konsulenter) Vidensarbejde (inkl. tilkøb af konsulenter) Kompetenceudvikling Øvrige omkostninger (inkl. centralt overhead) 63,1% 11,4% 1% 24,5% Øvrige omkostninger* fordelt på: Husleje 10,6% Varekøb (herunder PR) 9,6% Transport 9,8% Øvrige driftsudgifter 60,1% Centralt overhead 9,9% *Eks.administration, personale, køb af tjenesteydelser, varekøb, husleje, forplejning, IT/telefoni, kontorvarer, centralt overhead. 26 Bilag: Målgruppedefinitioner Alkoholmisbrug Misbrug, hvor rusmidlet er alkohol Angst Sindslidelse, der er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og uro, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag Indad reagerende adfærd Adfærd, der er kendetegnet ved, at en person er præget af en lukket og indadrettet opførsel Autismespektrum Udviklingsforstyrrelse, der er kendetegnet ved mangelfuld udvikling af sociale og kommunikative færdigheder samt repetitiv og stereotyp adfærd Kommunikationsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons evne til at frembringe meddelelser CI-opereret Person, der har gennemgået CI-operation Medfødt døvblindhed Døvblindhed, der er opstået inden et sprog er udviklet Demens Intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en fremadskridende nedsættelse af en persons intellektuelle og kognitive færdigheder, heriblandt hukommelsesfunktionen Medfødt hjerneskade Hjerneskade, der er opstået før eller under fødslen Depression Sindslidelse, der er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse Epilepsi Person, som har lidelsen epilepsi Erhvervet døvblindhed Døvblindhed, der er opstået efter et sprog er udviklet Erhvervet hjerneskade Hjerneskade, der er kommet til efter fødslen Flygtning Person der flygter til et andet land på grund af velbegrundet frygt for forfølgelse Forandret virkelighedsopfattelse Sindslidelse, der er kendetegnet ved en virkelighedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer Hjemløshed Tilstand, hvor en person ikke har en bolig Hørenedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons opfattelse af lyd Mobilitetsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons mulighed for at bevæge sig Multipel funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelse, der er både mental og kropslig og kendetegnet ved et manglende talesprog Omsorgssvigt Tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har brug for Opmærksomhedsforstyrrelse Udviklingsforstyrrelse, der er kendetegnet ved betydelige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer. Begrebet omfatter fx ADHD og ADD. Personfarlig kriminalitet Kriminalitet, der påfører eller risikerer at påføre en person fysisk eller psykisk skade Personlighedsforstyrrelse Sindslidelse, der er kendetegnet ved en forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker Prostitution Handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser henholdsvis køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling 27 Seksuelt krænkende adfærd Adfærd, der er kendetegnet ved, at en person udsætter andre for grænseoverskridende seksuelle handlinger eller seksuelt overgreb Udviklingsforstyrrelse Intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen Seksuelt overgreb Overgreb, hvor en person udsættes for en seksuel krænkelse Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder Udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved alvorlige forstyrrelser i udviklingen af motorisk koordination Selvmordstanker eller – forsøg Tilstand, hvor en person har tanker om at tage sit eget liv eller har forsøgt at begå selvmord Selvskadende adfærd Adfærd, der er kendetegnet ved, at en person kan påføre eller påfører sig selv fysisk eller psykisk skade Sjældent forekommende funktionsnedsættelse (ændret til diagnose) Funktionsnedsættelse, der er sjældent forekommende. For at en funktionsnedsættelse kan karakteriseres som sjælden, må den have en forekomst på mindre end ca. 1.000 diagnosticerede tilfælde i Danmark. Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder (ændret til indlæringsvanskeligheder) Udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for udviklingen af intellektuelle skolefærdigheder er tilbagestående fra de tidligste udviklingstrin Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog Udviklingsforstyrrelse, hvor normale mønstre for sprogerhvervelse er påvirkede fra de tidligste udviklingstrin Udviklingshæmning Intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en forsinket eller manglende udvikling inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering Social isolation Tilstand, hvor en person føler sig afsondret fra omverdenen Veteran Person, der har været udsendt til en krigszone eller et uroplaget område Spiseforstyrrelse Sindslidelse, der er kendetegnet ved et afvigende spisemønster Stofmisbrug Misbrug, hvor rusmidlet ikke er alkohol Voldeligt overgreb Overgreb, hvor en person krænkes med fysisk eller psykisk vold. For børn og unge omfatter voldeligt overgreb også at være vidne til fysisk eller psykisk vold i de nære relationer. Stressbelastning Sindslidelse, der er kendetegnet ved, at en person gennem længere tid befinder sig i en tilstand af konstant forhøjet fysisk og psykisk beredskab Æresrelaterede konflikter Konflikt, hvor en person på baggrund af kulturelle æresbegreber udsættes for overgreb Synsnedsættelse Fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i en persons evne til at se Tilknytningsforstyrrelse Sindslidelse, der er kendetegnet ved, at en person i en tidlig alder har oplevet omsorgssvigt og nu har svært ved at danne følelsesmæssige relationer til andre mennesker Udadreagerende adfærd Adfærd, der er kendetegnet ved, at en persons udadrettede opførsel opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne 28
© Copyright 2024