Dygtig kampagne-manager til kommercielt bureau i Mediehuset Ingeniøren Vi søger en dygtig redaktionel projektleder med blik for godt journalistisk indhold. Vi har brug for en, der kan redigere skarpt, skrive levende og samarbejde med freelancere og kunder til vores nystartede native advertising-/content marketing-bureau Tech Relations. Du har måske arbejdet som redaktør eller redaktionssekretær på et medie eller som kommunikationsansvarlig i en virksomhed. Vi er ejet af Mediehuset Ingeniøren og har det seneste år opbygget en forretning ved at producere journalistisk indhold til kunder, og i dag arbejder vi med nogle af landets største ingeniør- og it-virksomheder og en hel del af de mindre. Når vi ikke selv laver indholdet, rådgiver vi kunderne om, hvor deres gode historier er, og hvordan de bedst kan formidle dem til de målgrupper, de ønsker at nå. Vi producerer tekster, fotos, grafikker, video/tv, print- og online-magasiner. Vi byder ind med employer branding-strategier, tilrettelægger kampagner, håndterer store produktioner og lange forløb, men har også rigtig mange enkeltopgaver. Vi har travlt. Du skal kunne tage ansvaret for en del af medieproduktionen, arbejde med vores freelancere, kvalitetssikre indhold og håndtere den løbende dialog med kunderne om indholdet. Du skal også selv kunne skrive enkelte artikler/advertorials. Du kommer til at arbejde tæt sammen med chefen for afdelingen om udviklingen af forretningen, nye koncepter og kundeløsninger. Din profil: Du er velstruktureret Du har erfaring med redigering af journalistisk indhold Du kan styre medieproduktion i en freelance-baseret virksomhed Du kan skrive, og du kan identificere dig med vores målgruppe af ingeniører og it-professionelle Du har erfaring med at arbejde med kunder Hvis du kan layoute, så ja tak Det er absolut nødvendigt med humoristisk sans og en vis portion tålmodighed. Hvem er vi? Tech Relations er et nyt bureau og forretningsudviklingsteam under Mediehuset Ingeniøren. Huset udgiver en række af Danmarks stærkeste online- og print-fagmedier, der henvender sig til ingeniører og itprofessionelle. Mediehuset Ingeniøren driver også jobsitet Jobfinder og har andel i et rekrutteringsfirma. Vi bor på Kalvebod Brygge i København lige ved siden af Ingeniørforeningen, IDA. Du kan se frem til åbne, lyse lokaler, en god frokostbuffet og et ambitiøst, men samtidig uformelt arbejdsmiljø. Ansøgning og CV Ring eller skriv, hvis du er den rette person, eller hvis du kender den rigtige. Ansøgningen sendes til: [email protected] mrk. Kampagnemanager. Vi skal have ansøgningen senest fredag den 20. januar 2017, og vi stiler efter ansættelse pr. 1. marts 2017. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Daniel Bergsagel, [email protected], mobil: 26 80 83 84.
© Copyright 2024