VESTERBROGADE: Souschef til Vesterbrogade i KBH NORMAL er en ung og dynamisk detailvirksomhed, der alene i 2016 åbnede 51 nye butikker – og ekspansionen fortsætter i 2017. NORMAL tilbyder kunderne faste lave normalpriser på flere tusinde basisvarer. Varerne importeres primært fra øvrige lande i EU. I vores butik på Vesterbrogade søger vi pt. en dygtig og erfaren butiksmedarbejder, der skal fungere som souschef i vores spændende forretning. Jobbet består, i samarbejde med butikschefen, af ledelse af vores medarbejdere og målrettet at arbejde med vores mange spændende varer, hvor vi lægger stor vægt på en velopfyldt og veltrimmet butik. Vi søger en kollega, der kan lide at have travlt og er kreativ og har overblik når der skal laves nye oplæg i butikken. Derudover er venlig kundebetjening og almindelige rutinemæssige opgaver også en naturlig del af dagligdagen. Det er en forudsætning, at du har detailerfaring, og vi foretrækker kandidater, der er vant til at arbejde med dagligvarer eller andre hurtigt omsættelige varer. Vi leder efter en souschef, der har ambitioner og evner til at blive butikschef i en af vores kommende butikker. Vi forventer, at du er pligtopfyldende, flittig og møder på arbejde i godt humør, så vores kunder og dine kollegaer kan mærke, at du brænder for at gøre NORMAL til det bedste sted at handle sine basisvarer. Ansøgning og opstart Hvis du føler dig sikker på, at du er vores nye, dygtige souschef på Vesterbrogade i KBH, skal du sende din ansøgning og CV til [email protected] hurtigst muligt og senest d. 15. januar 2017. Opstart pr. 1. februar eller hurtigst muligt herefter. HUSK at skrive ’’Souschef – Vesterbrogade” i emnefeltet på din mail. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Du kan læse mere om NORMAL på følgende links: www.normal.dk www.facebook.com/normal.dk https://instagram.com/normal_dk
© Copyright 2025