DEN MUNDTLIGE FORMIDLING AF LITTERATUR Journalist og forfatter Karsten Pharao Torsdag, den 23. marts 2017 klokken 19:00 Det gamle Bibliotek, Grønnegade 44, Faaborg Der er flere forskellige opfattelser af, hvordan en litterær tekst skal formidles mundtligt. Nogle vil gerne have en så neutral oplæsning som muligt, andre vil gerne have en indlevet fortolkning. Men en fuldstændig neutral og ”gennemsigtig” oplæsning er nok ikke mulig, alene på grund af stemmens iboende karakter. Lydbogsindlæser og radiovært Karsten Pharao fortæller om sine erfaringer og sine valg i forbindelse med oplæsning af litterære værker og giver en række eksempler. Karsten Pharao begyndte at producere radioprogrammer i 1968, da han var 19 år gammel. Og han er fortsat lige siden. Nu læser han højt hver lørdag aften i programmet ”Pharaos Cigarer” på Radio24syv, og han er samtidig blevet en meget anvendt lydbogsindlæser, der bl.a. har stået for lydudgaver af Hemingway og Steinbeck, Dostojevskij og Bjarne Reuter, Jon Fosse og Henrik Ibsen, William Heinesen og Henning Mankell. Entré: 80 kroner (medl. 60) FAABORG FOLKEUNIVERSITET Morten Gjeddebæk, [email protected], www.faaborgfolkeuni.dk
© Copyright 2024