Akkreditering til åbningen af Europæisk

Dato: 11/01/17
Akkreditering til åbningen af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017
Lørdag d. 21. januar, Musikhuset Aarhus
Den officielle åbning af Europæisk Kulturhovedstad er lørdag 21. januar. Her vil der være et stort arrangement med taler, kunstnere og 1300 inviterede gæster i Musikhuset Aarhus samt efterfølgende optog i Aarhus’ gader. Nærmere beskrivelse af programmet i Musikhuset med optrædende kunstnere mv. følger.
DRs kanal K transmitterer direkte fra showet i Musikhuset.
PRESSEPOOLS
Under arrangementet i Musikhuset Aarhus vil der være adgang for akkrediterede journalister og fotografer til
en presselounge i Lille Sal samt til følgende pressepools:
BALKON (Balkonen, Musikhusets Store Sal) giver adgang til at overvære åbningsarrangementet i Musikhusets Store Sal.
STRØGET (ud for Lille Sal) giver adgang til fotografering af 1300 officielle gæster, når disse ankommer til
Musikhuset. Når gæsterne er ankommet til Musikhusets Foyer vil der være mulighed for interviews inden
showet begynder.
SOULAGE (venstre side af Musikhusets Foyer/Radisson indgangen) giver adgang til fotografering af særligt
indbudte gæster (ministre, ambassadører) samt Dronningens ankomst.
OUTSIDE (venstre side af Skøjtebanen foran Musikhuset) giver adgang til fotografering af scenen på Skøjtebanen, hvorfra Dronningen starter optoget.
Det er muligt at kombinere adgang til BALKON og STRØGET.
Det er muligt at kombinere adgang til SOULAGE og OUTSIDE.
Det er muligt at kombinere adgang til STRØGET og OUTSIDE.
Det er ikke muligt at skifte mellem BALKON/STRØGET og SOULAGE.
ADGANG TIL PRESSEPOOLS OG PRESSELOUNGE
14.00 -14.30
Sikkerhedstjek og akkreditering – fortrinsvist til pressepools, BALKON og
STRØGET.
Herefter pressebrief klokken 14.40
14.30 - 15.00
Sikkerhedstjek og akkreditering - fortrinsvist til pressepool SOULAGE
Herefter pressebrief klokken 15.15
Indgang for pressen er på Musikhusets højre side ved amfiscenen, indgangen ud mod ARoS. Husk pressekort eller gyldig billedlegitimation. Der er ikke adgang til Musikhuset for pressen efter klokken 15.00.
Hvis man vælger at forlade Musikhuset, er det ikke muligt at komme ind igen. Sørg derfor for at medbringe
alle ejendele hvis du forlader Musikhuset.
Side 1
Vi opfordrer alle til at komme i god tid.
Pressepool BALKON (ORANGE ADGANGSKORT)
Adgang til at følge showet fra Balkonen i Store Sal, Musikhuset Aarhus
Taler ved blandt andre H.M. Dronningen, formand for Fonden af Aarhus 2017 Jacob Bundsgaard, adm. direktør for Aarhus 2017 Rebecca Matthews samt præsentation af den færøske komponist Sunleif Rasmussens fanfare More Fair Than the Sun komponeret specielt til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, den
Jyske Opera og Aarhus Symfoni Orkester. Nærmere program med præsentation af optrædende følger.
TID og STED
BALKONEN, Store Sal, Musikhuset Aarhus
Klokken 16. 10 – 17.10
Adgang
Klokken 17.10
Dørene til Store Sal lukker
Klokken 17.15
H.M. Dronningen ankommer
Klokken 17.30 til 18.30
Officielt program kan følges fra BALKONEN
DET ER IKKE MULIGT AT FORLADE BALKONEN UNDER SHOWET
STRØGET (TURKIS ADGANGSKORT)
Adgang til foto og interview når 1300 officielle gæster ankommer til Musikhuset
STRØGET giver mulighed for at fotografere sponsorer, repræsentanter for de 19 kommuner og Region
Midtjylland samt projektejere, når de ankommer til Musikhuset.
Der er også mulighed for interviews med disse gæster før forestillingen.
Interviews med gæster i Musikhusets Foyer kan kun ske ved henvendelse til Aarhus 2017s medarbejdere,
der vil være til stede i Musikhuset.
TID og STED
STRØGET, Musikhuset Aarhus
Klokken 15.00 til 16.00
1300 officielle gæster ankommer via Strøget, Musikhuset
Mulighed for interviews efter aftale med 2017s medarbejdere på stedet
SOULAGE (PINK ADGANGSKORT)
Adgang til at fotografere når ministre, ambassadører og H.M Margrethes ankommer til Musikhuset.
Dette er indgangen for særligt indbudte gæster - herunder ministre og udenlandske ambassadører. Fra
SOULAGE er der mulighed for at dække H.M. Dronningens ankomst til Musikhuset.
Akkrediterede i SOULAGE har ikke mulighed for at bevæge sig over i STRØGET eller til BALKONEN.
Efter adgang er det er ikke muligt at forlade SOULAGE, før H.M. Dronningen er gået i salen.
Side 2
TID og STED
SOULAGE, venstre side af Musikhusets Foyer (mod Hotel Radisson)
15.30 -15.45
Adgang (akkrediterede følges til pressepoolen af en medarbejder)
Kl. 16.00 - 16.30
Særligt indbudte gæster ankommer
Kl. 17.15
H.M. Dronningen ankommer
Fotografer og journalister, der ønsker at vente, mens showet i salen er i gang, har mulighed for at opholde
sig i presseloungen, Lille Sal. Alle der ønsker at bevæge sig fra Soulage hen til presseloungen skal følges af
en vagt. Pressen må ikke selv bevæge sig fra Soulage til presseloungen i Lille Sal.
OUTSIDE (RØDT ADGANGSKORT)
Adgang til at fotografere når H.M. Dronningen åbner den folkelige del af ceremonien. Bemærk venligst, at denne pool er forbeholdt fotografer (TV, video og still).
Sted: ved Skøjtebanen, Musikhuset Aarhus
19.00 -19.10
Ved skøjtebanen foran Musikhuset etableres en mindre fotopool, der er velegnet for fotos af H.M. Dronningens åbning af den Europæiske Kulturhovedstad
og starten på optoget. Der er adgang til denne pool fra klokken 18.40.
OPTOGET
Sted: Fra Musikhuset Aarhus
Tid: Lørdag 21. januar, klokken 19.00
Klokken 19.00 sætter Hendes Majestæt Dronning Margrethe sammen med 80 børn et storslået lys-optog i
gang fra Skøjtebanen, Musikhuset Aarhus. Til lyden af korsangere placeret i Rådhustårnet, fyrværkeri og den
færøske sangerinde Eivörs intense stemme sendes optoget af sted.
Udover de mange deltagere, lanternerne og de lysende skibe, kan publikum også opleve seks 10-12 meter
lange skibe udsmykket med inskriptioner fra Jellingstenene og lastet med symboler for det dyrebareste vi
har: Frihed, velfærd og uddannelse. Hvert af skibene er udstyret med højttalere og LED-lys, og skibenes sejl
fungerer som lærreder, hvor publikum kan følge optoget og forskellige visuelle fortællinger.
Åbningseventen er skabt af den visionære britiske instruktør Nigel Jamieson, der blandt andet er kendt for at
have skabt dele af åbningsceremonien ved de Olympiske lege i Sydney i 2000, kunstnerisk instruktion af afslutningsceremonien til Manchester Commonwealth Games i 2002 samt åbningsceremonien, da Liverpool
var Europæisk Kulturhovedstad i 2008.
Optoget transmitteres direkte på DR1 fra klokken 19.00.
Der vil være adgang til tre fotopodier langs ruten: På Banegårdspladsen, på Rutebilstationen og på Mellemarmen, Havnen. Kort over ruten findes på aarhus2017.dk.
Side 3
Vi tager forbehold for ændringer. Yderligere information og opdateringer kan findes i sektionen Medier på
hjemmesiden www.aarhus2017.dk
Side 4