Novo Nordisk og Glooko går sammen om at udvikle digitale sundhedsløsninger til mennesker med diabetes Bagsværd, Danmark, og Mountain View, Californien, USA, den 9. januar 2017 – Novo Nordisk og Glooko meddeler i dag, at de to virksomheder har indgået samarbejde om at udvikle digitale sundhedsløsninger under fælles navn til mennesker med diabetes. Den ikke-eksklusive aftale kombinerer Novo Nordisks omfattende viden om diabetes med Glookos digitale platform og ekspertise indenfor dataanalyse. Virksomhederne vil med udgangspunkt i Glookos mobil- og webbaserede platforme levere individualiserede digitale løsninger, der kan hjælpe mennesker med diabetes med f.eks. at overholde deres behandling og holde blodsukkerniveauet under kontrol. De digitale løsninger skal desuden hjælpe sundhedspersonale med at inddrage patienterne og styre patientforløb ved hjælp af tværgående datarapportering. Det er Novo Nordisks mål, at man ved at integrere disse produkter i virksomhedens digitale sundhedsplatform, som bliver udviklet sammen med IBM Watson Health, opnår stadig mere værdifuld viden om behandling og behandlingsresultater på diabetesområdet. Christian Kanstrup, direktør for Strategy, Access & Marketing i Novo Nordisk, siger i en kommentar til aftalen: ”Vi glæder os til samarbejdet med Glooko, som vil bringe os endnu et skridt tættere på at kunne levere digitale sundhedsløsninger, der kan hjælpe mennesker med diabetes til at opnå bedre blodsukkerkontrol. Samarbejder som dette vil desuden øge vores muligheder for at dokumentere værdien af vores diabetesprodukter i den virkelige verden.” Glooko er en førende sundhedsplatform indenfor diabetesbehandling, som gør det nemmere for mennesker med diabetes at overvåge deres sundhedsstatus ved hjælp af mobil-, web- og cloud-teknologi. Glookos prisvindende mobile sundhedsapp sætter brugerne i stand til at synkronisere deres data fra de fleste af verdens mest populære motionstrackere og diabetesdevices, herunder blodsukkermålere. Glookos folkesundhedsapplikation gør det muligt for sundhedspersonale at hjælpe mennesker Novo Nordisk A/S Corporate Communications Novo Allé 2880 Bagsværd Danmark Telefon: +45 4444 8888 Internet: www.novonordisk.com CVR-nr.: 24 25 67 90 Side 2 af 2 med diabetes via fjernsupport med det formål at sikre øget patienttilfredshed og bedre behandlingsresultater med mindre omkostninger. ”Målet for Glookos samarbejde med Novo Nordisk er at give millioner af patienter større indflydelse på deres egen behandling ved hjælp af digitale værktøjer, som gør diabetesbehandlingen nemmere,” siger Rick Altinger, administrerende direktør for Glooko. ”Vi glæder os til at levere digitale sundhedsløsninger under fælles navn, som vil forbedre samarbejdet mellem patienter og sundhedspersonale og sætte os i stand til at levere fælles løsninger til mennesker med diabetes verden over.” Om Glooko Glooko er den førende platform for fjernsupport af patienter på diabetesområdet og anvendes af verdens førende indenfor diabetesbehandling. Mere end 4.800 sundhedssystemer i 27 lande anvender Glookos FDA-godkendte, HIPAA-konforme web- og mobilbaserede applikation, som er udviklet med henblik på at sikre bedre behandlingsresultater for mennesker med diabetes og fremme sundhedsudbydernes indsats for en bedre folkesundhed på diabetesområdet. Glooko synkroniserer problemfrit med verdens mest populære diabetesdevices og førende fitness- og aktivitetstrackere og leverer rettidige, kontrollerede patientdata såsom oplysninger om blodsukker, kulhydrater, insulin, blodtryk, kost og vægt. Se mere på: glooko.com, Facebook, Twitter, LinkedIn, YouTube. Yderligere information Novo Nordisk – medier: Adam Pittard Glooko – medier: Vikram Singh +45 3075 5056 [email protected] +1 650 720-5310 [email protected] Novo Nordisk – investorer: Peter Hugreffe Ankersen +45 3075 9085 [email protected] Melanie Raouzeos +45 3075 3479 [email protected] Hanna Ögren +45 3079 8519 [email protected] Anders Mikkelsen +45 3079 4461 [email protected] +1 650 720 5310 [email protected] Glooko – investorer: Michelle de Haaff (Glooko) Novo Nordisk A/S Corporate Communications Novo Allé 2880 Bagsværd Danmark Telefon: +45 4444 8888 Internet: www.novonordisk.com CVR-nr.: 24 25 67 90
© Copyright 2024