Opdatering – NY pris: Viking Danmark og Avlsforeningen Dansk Holstein sponserer samt støtte fra kvægavlsforeningen i Hessen Ungdomsforeningerne tager til Hessen i Tyskland – 2.—5. februar 2017 Ungdomsforeningerne planlægger en tur til Tyskland i dagene 2.-5. februar 2017. Vi skal se kvægbedrifter samt til dyrskue og auktion. Turen planlægges, således at vi bruger to nætter til transport frem og tilbage for at gøre den kort og billigere, og derfor kun en enkelt overnatning på hotel. Program: Torsdag 2. februar 2017: Aften: Afgang fra Nordjylland i komfortabel bus og opsamling undervejs sydpå ad motorvej til grænsen, - transport gennem natten Fredag 3. februar 2017: Morgen: Ankomst til området Hessen og morgenmad. Dagsprogram: Besøg i besætninger af forskellige racer/typer. Sidst på eftermiddag ankomst til hotel, indkvartering og derpå videre til aftenarrangement i Hessen Halle med besigtigelse af dyr til dyrskue og auktionsdyr. Aftensmad i forbindelse med udstilleraften. Lørdag 4. februar 2017: 09,30 dyrskue, køer og afkomsgrupper, flere racer: Holstein, Jersey og Fleckvieh. Der er muligvis afkom efter en dansk tillagt tyr fra Per Høgh, Møldrup. 14,00 Auktion, og fra denne er flere meget succesfulde dyr indkøbt til Danmark. Derefter forsøges planlagt besøg i besætning inden videre hjemtransport. Søndag 5. februar 2017 Morgen – formiddag, hjemme igen. Bus starter fra Terndrup og samler op ad den Østjyske motorvej sydpå. Pris: Takket være støtte og sponsorat fra Hessen, VikingDanmark og Avlsforeningen Dansk Holstein kan prisen hermed meddeles reduceret. Sponsorat er et beløb pr deltager, så jo flere vi er jo billigere bliver turen. Følgende kalkulation til omtrentlig pris pr deltager – beløbet opgøres endeligt, når vi er hjemme og opkræves via VikingDanmark pr deltager – og jo flere jo billigere: Ved 20 deltagere ca 1600 kr. Ved 25 deltagere ca 1300 kr. Ved 30 deltagere ca 1000 kr. Bernd Koch, der har været på indkøbsture årligt siden 2000 for TOP-Q, vil arrangere turen i området. Hessen er et meget avlsaktivt område med særdeles gode dyr og mange positive tyre. De senere år er mange af disse tyre kommet fra danske Holstein-opdrættere. Der forventes stillet afkom efter tyr solgt af Per Høgh, Møldrup. Tag med på turen. Tilmelding hos Nanna Hammershøj, VD, på mail [email protected] eller mobil 2177 2989 snarest og senest 13. januar 2017 Arrangør: Ungdomsforeninger Mette Mikkelsen og Nanna Hammershøj sammen med Keld Christensen
© Copyright 2024