Ungdomsforeningerne tager til Hessen i Tyskland

Ungdomsforeningerne tager til Hessen i Tyskland –
2.—5. februar 2017
Ungdomsforeningerne planlægger en tur til Tyskland i dagene 2.-5. februar 2017. Vi
skal se kvægbedrifter samt til dyrskue og auktion. Turen planlægges, således at vi
bruger to nætter til transport frem og tilbage for at gøre den kort og billigere, og
derfor kun en enkelt overnatning på hotel.
Program:
Torsdag 2. februar 2017:
Aften: Afgang fra Nordjylland i komfortabel bus og opsamling undervejs sydpå ad
motorvej til grænsen, - transport gennem natten
Fredag 3. februar 2017:
Morgen: Ankomst til området Hessen og morgenmad. Dagsprogram: Besøg i
besætninger af forskellige racer/typer. Sidst på eftermiddag ankomst til hotel,
indkvartering og derpå videre til aftenarrangement i Hessen Halle med besigtigelse
af dyr til dyrskue og auktionsdyr. Aftensmad i forbindelse med udstilleraften.
Lørdag 4. februar 2017:
09,30 dyrskue, køer og afkomsgrupper, flere racer: Holstein, Jersey og Fleckvieh. Der
er muligvis afkom efter en dansk tillagt tyr fra Per Høgh, Møldrup.
14,00 Auktion, og fra denne er flere meget succesfulde dyr indkøbt til Danmark.
Derefter forsøges planlagt besøg i besætning inden videre hjemtransport.
Søndag 5. februar 2017
Morgen – formiddag, hjemme igen.
Pris: Omtrentlig pris vil være kr. 2000 (ved 30 deltagere). Vi forsøger at reducere
prisen med sponsorstøtte og vil informere yderligere herom.
Bernd Koch, der har været på indkøbsture årligt siden 2000 for TOP-Q, vil arrangere
turen i området. Hessen er et meget avlsaktivt område med særdeles gode dyr og
mange positive tyre. De senere år er mange af disse tyre kommet fra danske
Holstein-opdrættere. Tag med på turen.
Tilmelding på VikingDanmark hjemmesiden, senest 13. januar af hensyn til hotel.
Arrangør: Ungdomsforeninger
Mette Mikkelsen og Nanna Hammershøj sammen med Keld Christensen