eValg i Danmark
DANSKERNES HOLDNINGER TIL
STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET
KMD ANALYSE
JANUAR 2017
OM KMD ANALYSE
KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark. KMD Analyse har blandt
andet tidligere udgivet rapporterne ”Den digitale folkeskole – vurderinger og holdninger fra elever og forældre”, ”Socialt
bedrageri i Danmark” og ”Informationssikkerhed i store danske virksomheder”.
Læs mere om KMD Analyse og hent rapporterne på www.kmd.dk/analyse
KMD ER IT MED INDSIGT
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD’s forretning udspringer af egen softwareudvikling. I mere end 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervsmarkedet i Danmark.
Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD’s softwaresystemer over 400 mia. kroner. Det svarer til cirka 20 pct. af Danmarks BNP. KMD’s softwaresystemer håndterer også
så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark.
KMD har en årlig omsætning på godt fem milliarder danske kroner og har omkring 3.200 ansatte. KMD er ejet af Advent
International og Sampension.
FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Morten Langager, Direktør, Kommunikation og Marketing: [email protected]
UDVALGTE TIDLIGERE UDGIVELSER FRA KMD ANALYSE:
__ Informationssikkerhed i store danske virksomheder, maj 2016
__ Det digitale samarbejdsrum, oktober 2015
__ Informationssikkerhed i det offentlige, april 2015
__ Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014, maj 2014
__ Mødernes kanalstrategi – Digitale potentialer ved kommunal mødepraksis, september 2013
__ Den digitale daginstitution - En temperaturmåling og vurdering af daginstitutionernes digitale tilstand og potentialer,
januar 2013
__ Danskerne og velfærdsteknologien – Holdninger til digitalisering af velfærden, juni 2012
__ Folkeskolens digitale tilstand – Udfordringer og muligheder, januar 2012
__ Socialt bedrageri i Danmark - Omfang, adfærd og holdninger, december 2011
__ Kronisk sygdom – En digital samfundsdiagnose, maj 2011
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INDLEDNING.............................................................................................................................................................................4
2. DIGITALE BREVSTEMMER OG FREMMØDEVALG............................................................................................................5
Pilotforsøg...................................................................................................................................................................................................................5
Brevstemmer..............................................................................................................................................................................................................6
Fremmødevalg...........................................................................................................................................................................................................6
Frit valg..........................................................................................................................................................................................................................7
3. TRYGHED, DEMOKRATISKE TRADITIONER OG ØGET VALGDELTAGELSE................................................................8
Hurtigere, nemmere og billigere........................................................................................................................................................................8
Et øget demokrati.....................................................................................................................................................................................................9
Et sikkert valg..........................................................................................................................................................................................................10
En positiv tradition.................................................................................................................................................................................................11
4. PARTITILHØRSFORHOLD....................................................................................................................................................12
Pilotforsøg................................................................................................................................................................................................................12
Brevstemmer...........................................................................................................................................................................................................13
Fremmødevalg........................................................................................................................................................................................................14
Frit valg......................................................................................................................................................................................................................14
5. KØN, ALDER OG GEOGRAFI................................................................................................................................................15
Køn..............................................................................................................................................................................................................................15
Alder...........................................................................................................................................................................................................................15
Geografi.....................................................................................................................................................................................................................16
6. BILAG.........................................................................................................................................................................................18
Bilag Køn....................................................................................................................................................................................................................18
Bilag Alder.................................................................................................................................................................................................................19
Bilag Geografi...........................................................................................................................................................................................................21
7. OM ANALYSEN.......................................................................................................................................................................23
3
1. INDLEDNING
Er danskenes klar til at droppe papirvalget og overgå til
afstemninger via internettet? Kan internetvalg styrke demokratiet, og er danskerne trygge ved at stemme digitalt?
I denne rapport tager KMD Analyse temperaturen på danskernes holdninger til digitale valg i Danmark.
Undersøgelsen bygger på en survey, som er gennemført
online af KMD Analyse i perioden fra d. 30. august til 13.
september 2016 med deltagelse af 1010 danskere.
Undersøgelsen dækker folketingsvalg, kommunal- og regionsvalg samt EU-parlamentsvalg og folkeafstemninger.
Hvis man spørger respondenterne om forskellige fordele
ved digital stemmeafgivning, så er et stort flertal enige i,
at det vil gøre processen hurtigere, nemmere og billigere.
Spørger man ind til mere demokratiske udsagn, så tegner
der sig et billede af, at respondenterne mener, at digital
stemmeafgivning kan spille en positiv rolle for demokratiet.
Mest opbakning er der til, at digital stemmeafgivning kan
øge mulighederne for at stemme blandt handicappede
og gangbesværede vælgere. 81 pct. af respondenterne er
enige eller meget enige i det udsagn.
SAMMENFATNING
Muligheden for at stemme digitalt ved folketingsvalg,
kommunal- og regionsvalg samt EU-parlamentsvalg og
folkeafstemninger vækker genklang hos danskerne.
59 pct. mener, at stemmeafgivning via internettet vil øge
valgdeltagelsen, og 56 pct. af de adspurgte mener, at det
vil øge mulighederne for at få flere folkeafstemninger.
Svarene peger i en retning af, at danskerne gerne vil forandre vores valg i en mere digital retning – men også, at man
ikke her og nu hele vejen rundt er klar til en fuldstændig
digital omlægning.
Valg over internettet kan også give anledning til at vende
sikkerhed som en faktor. 70 pct. af respondenterne angiver, at de vil være trygge ved at stemme digitalt over nettet, hvis det foregår via NemID login. Kun 13 pct. er uenige
eller meget uenige i det udsagn.
__ 65 pct. af de adspurgte tilkendegiver, at de er helt enige eller enige i, at vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet. Kun 10 pct. er uenige eller
meget uenige i at afholde pilotforsøg.
__ Når det handler om at udskifte den nuværende
brevstemmemulighed med et digitalt alternativ, så er
næsten halvdelen af danskerne (48 pct.) parate til at
overgå til afstemning via internettet.
__ I forhold til at ændre på selve fremmødevalget her og
nu er danskerne delt. Spørgsmålet inddeler respondenterne i næsten tre lige store svargrupper. 32 pct. er
meget enige eller enige i, at det nuværende fremmødevalg bør erstattes med stemmeafgivning via internettet.
29 pct. er hverken enige eller uenige, og 32 pct. er uenige.
__ Hvis borgerne får mulighed for at stemme digitalt såvel
som via fysisk fremmøde, så stiger opbakningen markant. 59 pct. er meget enige eller enige i, at man skal
have begge muligheder. Kun 16 pct. mener, at det er
en dårlig idé.
4
54 pct. tilkendegiver, at de er enige eller meget enige i,
at stemmeafgivning via internettet vil fjerne en positiv
tradition med at møde op på valgstederne. Kun 16 pct. er
uenige eller meget uenige i det udsagn.
KMD Analyse har i undersøgelsen spurgt ind til, hvad respondenterne stemte ved sidste folketingsvalg. Og der er
ikke markante forskelle på respondenternes holdninger,
når man inddeler efter partier. Det vil sige, at der blandt
samtlige partier er flertal for gå videre med pilotforsøg og
skabe et frit valg om at stemme fysisk eller digitalt.
Der er ligeledes heller ikke markante forskelle, når der
segmenteres efter køn, alder eller geografi. Det er således
bredt i befolkningen, at der er opbakning til at gå i en mere
digital retning, når det handler om valg.
2. DIGITALE BREVSTEMMER OG FREMMØDEVALG
Muligheden for at stemme digitalt ved folketingsvalg, kommunal- og regionsvalg samt EU-parlamentsvalg og folkeafstemninger vækker genklang hos danskerne.
Borgerne har i årtier afgivet deres stemmer på samme måde, når der har været valg i Danmark. Vælgerne møder op fysisk
på valgstederne og afgiver deres stemme med et kryds på de lange stemmesedler.
Svarene i denne analyse peger i en retning af, at danskerne gerne vil forandre vores valg i en mere digital retning – men
også, at man ikke her og nu hele vejen rundt er klar til en fuldstændig digital omlægning.
PILOTFORSØG
Digitaliseringsparatheden er stor blandt respondenterne, når det handler om at afprøve digital afstemning. 65 pct. af de
adspurgte tilkendegiver, at de et helt enige eller enige i, at vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet.
Kun 10 pct. er uenige eller meget uenige i at afholde pilotforsøg.
VI BØR AFHOLDE PILOTFORSØG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET
40 %
40 %
35 %
30 %
25 %
25 %
20 %
17 %
15 %
10 %
6%
5%
8%
4%
0%
Helt enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Helt uenig
Ved ikke
5
BREVSTEMMER
Også når det handler om brevstemmer foregår processen i dag særdeles manuelt. Borgerne møder op på borgerservice og
stemmer, hvorefter brevstemmen opbevares fysisk hos kommunen.
Når det handler om at udskifte den nuværende brevstemmemulighed med et digitalt alternativ, så er næsten halvdelen af
danskerne parate til at overgå til afstemning via internettet. 48 pct. er helt enige eller enige i en sådan beslutning. 22 pct.
af vælgerne er uenige. Cirka en tredjedel har svaret ved ikke eller hverken eller.
VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE BREVSTEMMEMULIGHED MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET
30 %
25 %
26 %
22 %
22 %
20 %
14 %
15 %
10 %
8%
7%
5%
0%
Helt enig
Hverken eller
Enig
Uenig
Helt uenig
Ved ikke
FREMMØDEVALG
I forhold til at ændre på selve fremmødevalget her og nu er danskerne delt. Spørgsmålet inddeler respondenterne i næsten
tre lige store svargrupper. 33 pct. er meget enige eller enige i, at det nuværende fremmødevalg bør erstattes med stemmeafgivning via internettet. 29 pct. er hverken enige eller uenige, og 32 pct. er uenige.
VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE FREMMØDEVALG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET
30 %
29%
25 %
20 %
15 %
18 %
18 %
15 %
14 %
10 %
7%
5%
0%
Helt enig
6
Enig
Hverken eller
Uenig
Helt uenig
Ved ikke
FRIT VALG
Hvis borgerne får mulighed for at stemme digitalt såvel som via fysisk fremmøde, så stiger opbakningen markant. 59 pct.
er meget enige eller enige i, at man skal have begge muligheder. Kun 16 pct. mener, at det er en dårlig idé. Igen er der en
forholdsvis stor gruppe (25 pct.), der er indifferente eller har svaret ved ikke.
DET BØR VÆRE FRIT FOR BORGERNE, OM DE STEMMER VIA INTERNETTET ELLER VIA
FYSISK FREMMØDE PÅ ET VALGSTED
30 %
30 %
29 %
25 %
20 %
19 %
15 %
10 %
10 %
6%
7%
5%
0%
Helt enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Helt uenig
Ved ikke
7
3. TRYGHED, DEMOKRATISKE TRADITIONER OG ØGET VALGDELTAGELSE
Respondenterne har som led i undersøgelsen taget stilling til en lang række udsagn om digitale valg. Svarene peger i en
positiv retning for stemmeafgivning – men også, at man fortsat ser gode ting ved det traditionelle fremmødevalg.
HURTIGERE, NEMMERE OG BILLIGERE
Hvis man spørger respondenterne om forskellige fordele ved digital stemmeafgivning, så er et stort flertal enige i, at det vil
gøre processen hurtigere, nemmere og billigere.
84 pct. af respondenterne mener, at stemmeafgivelse via internettet vil gøre stemmeopgørelsen hurtigere. 79. pct. mener,
at det vil gøre stemmeafgivningen nemmere, og 72 pct. mener, at det vil blive billigere for samfundet, hvis vi stemmer
digitalt. Kun meget få respondenterne er uenige eller meget uenige i udsagnene.
100 %
80 %
42 %
47 %
51 %
60 %
30 %
40 %
32 %
33 %
12 %
20 %
7%
7%
0%
10 %
1%
1%
Stemmeafgivning via
internettet vil gøre
stemmeoptællingen
hurtigere.
Helt enig
8
Enig
3%
5%
3%
2%
Stemmeafgivning via
internettet vil gøre
det nemmere
at stemme.
Hverken eller
1%
12 %
Uenig
Stemmeafgivning via
internettet vil gøre
det billigere for samfundet
at afholde valg.
Helt uenig
Ved ikke
ET ØGET DEMOKRATI
Spørger man ind til mere demokratiske udsagn, så tegner der sig et billede af, at respondenterne mener, at digital stemmeafgivning kan spille en positiv rolle for demokratiet.
Mest opbakning er der til, at digital stemmeafgivning kan øge mulighederne for at stemme blandt handicappede og gangbesværede vælgere. 81 pct. af respondenterne er enige eller meget enige i det udsagn.
59 pct. mener, at stemmeafgivning via internettet vil øge valgdeltagelsen, og 56 pct. af de adspurgte mener, at det vil øge
mulighederne for at få flere folkeafstemninger.
Personligt er det dog kun 26 pct., der mener, at stemmeafgivning via internettet vil øge deres lyst til at stemme. Det
skal her bemærkes, at kun meget få af respondenterne har angivet, at de sjældent eller aldrig stemmer til folketingsvalg,
kommunal- og regionsvalg samt EU-parlamentsvalg og folkeafstemninger. Det kan derfor være svært at øge lysten til at
stemme, hvis den er høj i forvejen.
På det overordnede spørgsmål, om demokratiet og folkestyret vil blive styrket via digital stemmeafgivning, fordeler svarene sig nogenlunde bredt. 32 pct. er meget enige eller enige i udsagnet og 23 pct. er uenige eller meget uenige. 33 pct. er
hverken eller.
100 %
16 %
16 %
24 %
28 %
80 %
10 %
16 %
60 %
44 %
32 %
32 %
19 %
20 %
20 %
7%
4%
31 %
33 %
40 %
20 %
14 %
21 %
9%
5%
12 %
13 %
Vores demokrati
og folkestyre
vil blive styrket,
hvis vi i højere
grad anvender
stemmeafgivning
via internettet.
Stemmeafgivning
via internettet
vil øge
valgdeltagelsen.
1%
12 %
4%
0%
Helt enig
37 %
Enig
Stemmeafgivning
via internettet
vil øge min lyst
til at stemme.
Hverken eller
Uenig
Stemmeafgivning
via internettet
vil øge
mulighederne
for flere
folkeafstemninger.
Helt uenig
10 %
3%1%
5%
Stemmeafgivning
via internettet
vil øge
handicappede og
gangbesværede
muligheder for at
afgive deres stemme.
Ved ikke
9
ET SIKKERT VALG
Valg over internettet kan også give anledning til at vende sikkerhed som en faktor.
70 pct. af respondenterne angiver, at de vil være trygge ved at stemme digitalt over nettet, hvis det foregår via NemID login.
Kun 13 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn.
Om digitale valg vil give anledning til risiko for øget valgsvindel er mere blandet blandt de adspurgte. 28 pct. er meget enige
eller enige i, at det vil øge risikoen. 27 pct. er hverken eller, mens 25 pct. ikke er enige eller meget uenige i udsagnet. 19
pct. er i tvivl.
Der er færre borgere, der er bekymrede for, at stemmeafgivning via internettet kan give anledning til påvirkning af stemmer end det modsatte. 22 pct. er meget enige eller enige i udsagnet om, at de er bekymrede. Lidt flere – 29 pct. – er uenige
eller meget uenige i udsagnet. 28 pct. er hverken eller.
100 %
35 %
80 %
60 %
11 %
10 %
18 %
22 %
27 %
28 %
35 %
40 %
15 %
20 %
10 %
11 %
20 %
9%
6%
7%
4%
0%
10
19 %
11 %
Jeg vil være tryg
ved at afgive min
stemme via internettet,
hvis processen
foregår via login
med nemID.
Stemmeafgivning via
internettet vil øge risikoen
for valgsvindel
Helt enig
Hverken eller
Enig
Uenig
Jeg er bekymret for,
at stemmeafgivning
via internettet vil gøre
det nemmere at
påtvinge andre at
stemme på bestemte
kandidater mod deres vilje.
Helt uenig
Ved ikke
EN POSITIV TRADITION
Valgaftener har ikke ændret sig meget med årene og er forbundet med en særlig stemning, der trækker mange seere på
de forskellige kanaler. I alt fulgte 3,3 millioner seere med på valgaftenen ved folketingsvalget i 2015, og 3,8 millioner fulgte
med i 20111.
KMD Analyse har spurgt danskerne om deres forhold til valgaftenen.
54 pct. tilkendegiver, at de er enige eller meget enige i, at stemmeafgivning via internettet vil fjerne en positiv tradition
med at møde op på valgstederne. Kun 16 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn.
Et valg via internettet vil hurtigt kunne løfte sløret for valgets vindere og tabere, da optællingen vil kunne offentliggøres
forholdsvis hurtigt, efter valgstederne lukker kl. 20.00.
Lige under halvdelen mener, at spændingen er en del af den traditionelle valgaften. 45 pct. tilkendegiver, at valgaftenen
er spændende at følge, fordi resultaterne ikke kommer lige med det samme. 23 pct. er uenige eller meget uenige i det
udsagn. Cirka en tredjedel er indifferente.
100 %
13 %
20 %
80 %
32 %
34 %
60 %
28 %
40 %
26 %
20 %
14 %
10 %
9%
6%
5%
0%
4%
Stemmeafgivning via
internettet vil fjerne
en positiv demokratisk
tradition, hvor vi møder
op på valgsteder
og stemmer.
1
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/faerre-seere-til-valgaftenen-end-i-2011
Valgaftener er i dag
spændende, fordi
resultaterne ikke
kommer lige med
det samme
Helt enig
Enig
Hverken eller
Uenig
Helt uenig
Ved ikke
11
4. PARTITILHØRSFORHOLD
KMD Analyse har i undersøgelsen spurgt ind til, hvad respondenterne stemte ved sidste folketingsvalg. Og der er ikke
markante forskelle på respondenternes holdninger, når man inddeler efter partier – men enkelte forskelligheder er der.
Det skal bemærkes, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da tallene pr. parti nødvendigvis ikke imødekommer
et repræsentativt udsnit af vælgerne for de enkelte parter. I nedenstående er Kristendemokraterne med i graferne, men
antallet af respondenter er så lille, at de ikke er taget med i beskrivelse af data.
PILOTFORSØG
Overordnet set er 65 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at der bør afholdes pilotforsøg om stemmeafgivning
via internettet.
De mest positive tilkendegivelser kommer fra Radikale Venstre (74 pct.) fulgt af Venstre (71 pct.) og SF (73 pct.). Det skal
bemærkes, at der hos alle partierne er flertal blandt de positive tilkendegivelser. Den laveste tilslutning kommer fra Dansk
Folkeparti-respondenterne med 59 pct., der er enige eller meget enige.
Overordnet set er kun 10 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at der bør afholdes pilotforsøg om stemmeafgivning via internettet.
De mest uenige er Det Konservative Folkeparti (20 pct.) fulgt af Enhedslisten (18 pct.) og Liberal Alliance (18 pct.).
VI BØR AFHOLDE PILOTFORSØG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET
Total
25 %
Socialdemokratiet
25 %
Dansk Folkeparti
26 %
Enhedslisten
24 %
Alternativet
30 %
15 %
50 %
36 %
24 %
Kristendemokraterne
0%
Helt enig
20 %
Enig
40 %
Hverken eller
9%
16 %
8% 4 %
2% 9%
10 % 5 %
8%
5 %5 %
12 % 3 % 4 % 8 %
16 %
33 %
33 %
10 %
17 %
35 %
38 %
Det Konservative Folkeparti
11 %
33 %
24 %
Socialistisk Folkeparti
13 %
9%
5%4% 7%
14 %
42 %
28 %
Radikale Venstre
5%
19 %
45 %
32 %
4% 6%
2%
19 %
39%
Venstre
6 % 4 % 8%
17 %
43 %
20 %
Liberal Alliance
12
40 %
12 %
8% 4%
33 %
60 %
Uenig
80 %
Helt uenig
100 %
Ved ikke
BREVSTEMMER
Overordnet set er 48 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at vi bør erstatte den nuværende brevstemmemulighed
med stemmeafgivning via internettet.
De mest positive tilkendegivelser kommer fra Liberal Alliance (57 pct.) fulgt af Venstre (55 pct.), Socialdemokratiet og Radikale Venstre (begge 52 pct.). Det skal bemærkes, at der i samtlige partier er overvægt af positive tilkendegivelser i forhold
til de negative.
Overordnet set er 22 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at vi bør erstatte den nuværende brevstemmemulighed med stemmeafgivning via internettet.
De mest uenige er Enhedslisten (34 pct.) fulgt af Det Konservative Folkeparti (32 pct.) samt Dansk Folkeparti, Alternativet
og Radikale Venstre (alle 26 pct.).
VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE BREVSTEMMEMULIGHED MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET
Total
22 %
Socialdemokratiet
22 %
Dansk Folkeparti
26 %
30 %
Venstre
Enhedslisten
19 %
Liberal Alliance
21 %
Alternativet
31 %
Radikale Venstre
19 %
Socialistisk Folkeparti
33 %
26 %
Det Konservative Folkeparti
0%
Helt enig
20 %
24 %
18 %
33 %
13 %
24 %
9%
Enig
40 %
Hverken eller
Uenig
5%
2 %5 %
8%
12 %
12 % 4 %
20 %
33 %
60 %
5%
11 %
13 %
33 %
20 %
6% 6%
7% 5%
17 %
24 %
22 %
0%
Kristendemokraterne
23 %
6%
13 %
20 %
15 %
5%5%
14 %
21 %
18 %
39 %
7%
13 %
19 %
31 %
20 %
13 %
22 %
24 %
8%
13 %
25 %
26 %
20 %
14 %
22 %
80 %
Helt uenig
0%
100 %
Ved ikke
13
FREMMØDEVALG
Overordnet set er 33 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med
stemmeafgivning via internettet.
De mest positive tilkendegivelser kommer fra Liberal Alliance (50 pct.) fulgt af Venstre (36 pct.) og Socialdemokratiet (73
pct.). Også hos SF er der flere positive tilkendegivelser end negative.
Overordnet set er 32 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg
med stemmeafgivning via internettet.
De mest uenige er Enhedslisten (40 pct.) fulgt af Alternativet (39 pct.) og Dansk Folkeparti (18 pct.). Også hos Radikale
Venstre og Det Konservative Folkeparti er der flere negative opfattelser end positive.
VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE FREMMØDEVALG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET
Total
15 %
Socialdemokratiet
18 %
23 %
13 %
Dansk Folkeparti
17 %
Venstre
15 %
11 %
17 %
Liberal Alliance
32 %
Alternativet
Radikale Venstre 5 %
Socialistisk Folkeparti
14 %
Det Konservative Folkeparti
12 %
0%
Kristendemokraterne
0%
Helt enig
22 %
19 %
29 %
25 %
21 %
33 %
19 %
11 %
12 %
28 %
15 %
22 %
33 %
20 %
Enig
40 %
Hverken eller
33 %
60 %
Uenig
2%
5%
7% 5%
21 %
32 %
33 %
18 %
8%
7%
20 %
9%
4%
7%
9%
21 %
18 %
18 %
9%
17 %
18 %
7%
19 %
43 %
19 %
14 %
20 %
18 %
8%
15 %
18 %
30 %
21 %
15 %
Enhedslisten
29 %
80 %
Helt uenig
11 %
8%
0%
100 %
Ved ikke
FRIT VALG
Overordnet set er 59 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at det bør være frit for borgerne, om de stemmer via
internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted.
De mest positive tilkendegivelser kommer fra Alternativet (66 pct.) fulgt af Socialdemokratiet (65 pct.) og Radikale Venstre
(62 pct.). Det skal bemærkes, at der hos alle partierne er flertal blandt de positive tilkendegivelser.
Overordnet set er 16 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at det bør være frit for borgerne, om de stemmer via
internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted.
De mest uenige er også her Alternativet (21 pct.) fulgt af Det Konservative Folkeparti (20 pct.) og Venstre og Liberal Alliance
(19 pct.).
14
DET BØR VÆRE FRIT FOR BORGERNE, OM DE STEMMER VIA INTERNETTET ELLER VIA FYSISK FREMMØDE
PÅ ET VALGSTED
Total
30 %
29 %
Socialdemokratiet
31 %
Dansk Folkeparti
34 %
25 %
Enhedslisten
Liberal Alliance
43 %
Alternativet
14 %
33 %
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
30 %
18 %
0%
Helt enig
11 %
14 %
5%
13 %
21 %
27 %
18 %
Enig
40 %
Hverken eller
8%
5%
9%
0%
2%
11 % 3 %
3%
8%
12 %
6%
0%
100 %
20 %
6%
5% 5% 7%
24 %
26 %
0%
Kristendemokraterne
6%
7%
16 %
33 %
32 %
Socialistisk Folkeparti
13 %
19 %
33 %
29 %
7% 7%
20 %
23 %
6% 6%
9 % 4 %4 %
18 %
28 %
36 %
10 %
17 %
33 %
28 %
Venstre
19 %
60 %
Uenig
80 %
Helt uenig
100 %
Ved ikke
5. KØN, ALDER OG GEOGRAFI
KMD Analyse har også kigget på de demografiske variable køn, alder og geografi i forhold til holdningerne til digitale valg.
KØN
På de fire spørgsmål om pilotforsøg, digital erstatning af brevstemmer, digital erstatning af fremmødevalg samt valgfrihed
er der små forskelle mellem kønnene. Se tabeller i Bilag Køn.
Generelt kan man pege på, at mændene er en anelse mere positive end kvinderne. Og kvinderne er en anelse mere i tvivl
end mændene.
ALDER
På de fire spørgsmål om pilotforsøg, digital erstatning af brevstemmer, digital erstatning af fremmødevalg samt valgfrihed
er der ligeledes kun små forskelle mellem de tre aldersgrupper. Se tabeller i Bilag Alder.
Generelt kan man dog sige, at ydergrupperne (18-34 år samt 55-80 år) er lidt mindre positive end midtergruppen (35-54
år). Modsat gælder det selvfølgelig for midtergruppen, der er den mest positive gruppe på samtlige fire spørgsmål.
De mest markante afvigelser fra totalbesvarelserne er spørgsmålet om pilotforsøg, hvor 65 pct. overordnet set er enige
eller meget enige. Her ligger de unge på 60 pct, og midtergruppen kan præstere 72 pct.
For brevstemmer gælder det, at 48 pct. overordnet set er enige i udsagnet. Her ligger de unge på 45 pct, og midtergruppen
ligger på 53 pct.
For fremmødevalg er forskellen mellem de to grupper 27 pct. og 34 pct. Totalen er 33 pct.
Når det gælder frit valg er totalen på 59 pct. enighed, og midtergruppen ligger på 63 pct. over for den ældste gruppe, hvor
52 pct. er enige eller meget enige.
15
De mest negative er da også den unge gruppe - undtagen i spørgsmålet om valgfrihed, hvor det er den ældste gruppe,
der er mest negativ. Forskellene fra totalen er dog meget lille på de fire spørgsmål, når det handler om antallet af negative
tilkendegivelser.
GEOGRAFI
På de fire spørgsmål om pilotforsøg, digital erstatning af brevstemmer, digital erstatning af fremmødevalg samt valgfrihed
er der også kun små forskelle mellem de fem regioner. Se tabeller i Bilag Geografi.
Region Midtjylland ligger i alle fire spørgsmål en anelse over gennemsnittet i andelen af meget enige eller enige i udsagnene. De andre fire regioner skiftes lidt mellem at ligge under, på eller over gennemsnittet i andelen af enige/meget enige
eller uenige/meget uenige.
16
17
BILAG KØN
HVOR ENIG ELLER UENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN:
Vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet
Total
Mand
Kvinde
HELT ENIG
25 %
28 %
22 %
ENIG
40 %
39 %
41 %
HVERKEN ELLER
17 %
16 %
18 %
UENIG
6%
7%
6%
HELT UENIG
4%
6%
3%
VED IKKE
8%
5%
11 %
TOTAL
100 %
100 %
100 %
Vi bør erstatte vores nuværende brevstemmemulighed med stemmeafgivning via internettet
Total
Mand
Kvinde
HELT ENIG
22 %
26 %
18 %
ENIG
26 %
26 %
27 %
HVERKEN ELLER
22 %
21 %
23 %
UENIG
14 %
12 %
17 %
HELT UENIG
8%
10 %
7%
VED IKKE
7%
6%
9%
TOTAL
100 %
100 %
100 %
Vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeafgivning via
internettet
Total
Mand
Kvinde
HELT ENIG
15 %
17 %
12 %
ENIG
18 %
20 %
16 %
HVERKEN ELLER
29 %
27 %
31 %
UENIG
18 %
16 %
20 %
HELT UENIG
14 %
15 %
12 %
VED IKKE
7%
5%
10 %
TOTAL
100 %
100 %
100 %
Det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet eller via fysisk
fremmøde på et valgsted
Total
Mand
Kvinde
HELT ENIG
29 %
31 %
28 %
ENIG
30 %
28 %
31 %
HVERKEN ELLER
19 %
20 %
18 %
UENIG
10 %
9%
10 %
HELT UENIG
6%
8%
4%
VED IKKE
6%
4%
9%
100 %
100 %
100 %
TOTAL
18
BILAG ALDER
HVOR ENIG ELLER UENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN:
Vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet
Total
18-34 år
35-54 år
55-80 år
HELT ENIG
25 %
25 %
28 %
22 %
ENIG
40 %
35 %
44 %
39 %
HVERKEN ELLER
17 %
17 %
15 %
17 %
UENIG
6%
8%
5%
6%
HELT UENIG
4%
6%
3%
5%
VED IKKE
8%
9%
4%
10 %
TOTAL
100 %
100 %
100 %
100 %
Vi bør erstatte vores nuværende brevstemmemulighed med
stemmeafgivning via internettet
Total
18-34 år
35-54 år
55-80 år
HELT ENIG
22 %
22 %
26 %
19 %
ENIG
26 %
23 %
27 %
28 %
HVERKEN ELLER
22 %
22 %
23 %
21 %
UENIG
14 %
14 %
14 %
14 %
HELT UENIG
8%
10 %
5%
10 %
VED IKKE
7%
8%
5%
9%
TOTAL
100 %
100 %
100 %
100 %
Vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeafgivning via internettet
Total
18-34 år
35-54 år
55-80 år
HELT ENIG
15 %
13 %
15 %
15 %
ENIG
18 %
14 %
19 %
19 %
HVERKEN ELLER
29 %
30 %
29 %
27 %
UENIG
18 %
18 %
20 %
16 %
HELT UENIG
14 %
15 %
10 %
16 %
VED IKKE
7%
9%
6%
8%
TOTAL
100 %
100 %
100 %
100 %
Det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet
eller via fysisk fremmøde på et valgsted
Total
18-34 år
35-54 år
55-80 år
HELT ENIG
29 %
33 %
33 %
23 %
ENIG
30 %
29 %
30 %
29 %
HVERKEN ELLER
19 %
17 %
18 %
21 %
UENIG
10 %
9%
10 %
10 %
HELT UENIG
6%
5%
4%
9%
VED IKKE
6%
6%
5%
8%
100 %
100 %
100 %
100 %
TOTAL
19
20
BILAG GEOGRAFI
HVOR ENIG ELLER UENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN:
Vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet
Total
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
HELT ENIG
25 %
27 %
27 %
21 %
23 %
31 %
ENIG
40 %
39 %
35 %
37 %
47 %
39 %
HVERKEN ELLER
17 %
16 %
23 %
21 %
13 %
9%
UENIG
6%
6%
3%
8%
7%
7%
HELT UENIG
4%
5%
5%
5%
5%
2%
VED IKKE
8%
8%
6%
8%
6%
12 %
TOTAL
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Vi bør erstatte vores nuværende brevstemmemulighed med stemmeafgivning via
internettet
Total
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
HELT ENIG
22 %
22 %
26 %
17 %
25 %
21 %
ENIG
26 %
23 %
21 %
33 %
26 %
30 %
HVERKEN ELLER
22 %
23 %
23 %
22 %
20 %
21 %
UENIG
14 %
14 %
15 %
15 %
13 %
14 %
HELT UENIG
8%
10 %
9%
6%
9%
5%
VED IKKE
7%
7%
6%
7%
7%
10 %
TOTAL
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeafgivning via internettet
Total
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
HELT ENIG
15 %
14 %
20 %
10 %
16 %
16 %
ENIG
18 %
16 %
14 %
22 %
19 %
16 %
HVERKEN ELLER
29 %
31 %
25 %
31 %
27 %
27 %
UENIG
18 %
17 %
17 %
18 %
18 %
22 %
HELT UENIG
14 %
16 %
17 %
14 %
11 %
7%
VED IKKE
7%
6%
7%
5%
9%
12 %
TOTAL
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet eller via fysisk fremmøde
på et valgsted
Total
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
HELT ENIG
29 %
35 %
31 %
22 %
26 %
35 %
ENIG
30 %
25 %
26 %
33 %
36 %
26 %
HVERKEN ELLER
19 %
19 %
19 %
22 %
17 %
19 %
UENIG
10 %
7%
14 %
11 %
9%
9%
HELT UENIG
6%
7%
5%
6%
5%
3%
VED IKKE
6%
6%
5%
6%
7%
8%
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
TOTAL
21
6. OM ANALYSEN
Rapporten bygger på en survey, som er gennemført online af KMD Analyse med deltagelse af 1.010 respondenter i alderen
18-80 år.
Analysen er gennemført som online-survey gennem UserNeeds’ Danmarkspanel i perioden fra den 30 august til den 13.
september 2016.
Respondentgruppen har en ligelig fordeling mellem kønnene.
26 pct. af respondenterne ligger i gruppen fra 18-34 år.
35 pct. af respondenterne ligger i gruppen fra 35-54 år.
38 pct. af respondenterne ligger i gruppen fra 55-80 år.
30 pct. af respondenterne kommer fra Region Hovedstaden
14 pct. af respondenterne kommer fra Region Sjælland
21 pct. af respondenterne kommer fra Region Syddanmark
22 pct. af respondenterne kommer fra Region Midtjylland
10 pct. af respondenterne kommer fra Region Nordjylland
UDDANNELSE
Grundskole 8.-10. klasse (inkl. realskole)
6%
Almengymnasial uddannelse (inkl. HF)
6%
Erhvervsgymnasial uddannelse (inkl. HHX og HTX)
3%
Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. EUD, håndværksuddannelse, kontoruddannelse, butiksuddannelse)
24 %
Videregående uddannelse (op til 2 år - Kræver forudgående gymnasial eller
erhvervsgymnasial uddannelse)
7%
Videregående uddannelse (2-4½ år)
36 %
Videregående uddannelse (5 år eller længere)
15 %
Forskeruddannelse (f.eks. Ph.d.)
2%
Andet/ved ikke
2%
HVAD STEMTE RESPONDENTEN TIL SIDSTE FOLKETINGSVALG
Socialdemokratiet
22,1 %
Dansk Folkeparti
15,0 %
Venstre
16,4 %
Enhedslisten
8,3 %
Liberal Alliance
4,4 %
Alternativet
3,9 %
Radikale Venstre
4,2 %
Socialistisk Folkeparti
7,3 %
Det Konservative Folkeparti
5,0 %
Kristendemokraterne
0,3 %
Jeg stemte blankt
1,9 %
Jeg stemte ikke
2,2 %
Jeg var ikke stemmeberettiget
2,5 %
Ved ikke
1,0 %
Jeg ønsker ikke at svare
5,7 %
Der er i udvælgelsen af respondenter ikke taget yderligere højde for demografiske variable.
22
23