eValg i Danmark
eValg i Danmark DANSKERNES HOLDNINGER TIL STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET KMD ANALYSE JANUAR 2017 OM KMD ANALYSE KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark. KMD Analyse har blandt andet tidligere udgivet rapporterne ”Den digitale folkeskole – vurderinger og holdninger fra elever og forældre”, ”Socialt bedrageri i Danmark” og ”Informationssikkerhed i store danske virksomheder”. Læs mere om KMD Analyse og hent rapporterne på www.kmd.dk/analyse KMD ER IT MED INDSIGT KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD’s forretning udspringer af egen softwareudvikling. I mere end 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervsmarkedet i Danmark. Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD’s softwaresystemer over 400 mia. kroner. Det svarer til cirka 20 pct. af Danmarks BNP. KMD’s softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark. KMD har en årlig omsætning på godt fem milliarder danske kroner og har omkring 3.200 ansatte. KMD er ejet af Advent International og Sampension. FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER: Morten Langager, Direktør, Kommunikation og Marketing: [email protected] UDVALGTE TIDLIGERE UDGIVELSER FRA KMD ANALYSE: __ Informationssikkerhed i store danske virksomheder, maj 2016 __ Det digitale samarbejdsrum, oktober 2015 __ Informationssikkerhed i det offentlige, april 2015 __ Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014, maj 2014 __ Mødernes kanalstrategi – Digitale potentialer ved kommunal mødepraksis, september 2013 __ Den digitale daginstitution - En temperaturmåling og vurdering af daginstitutionernes digitale tilstand og potentialer, januar 2013 __ Danskerne og velfærdsteknologien – Holdninger til digitalisering af velfærden, juni 2012 __ Folkeskolens digitale tilstand – Udfordringer og muligheder, januar 2012 __ Socialt bedrageri i Danmark - Omfang, adfærd og holdninger, december 2011 __ Kronisk sygdom – En digital samfundsdiagnose, maj 2011 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING.............................................................................................................................................................................4 2. DIGITALE BREVSTEMMER OG FREMMØDEVALG............................................................................................................5 Pilotforsøg...................................................................................................................................................................................................................5 Brevstemmer..............................................................................................................................................................................................................6 Fremmødevalg...........................................................................................................................................................................................................6 Frit valg..........................................................................................................................................................................................................................7 3. TRYGHED, DEMOKRATISKE TRADITIONER OG ØGET VALGDELTAGELSE................................................................8 Hurtigere, nemmere og billigere........................................................................................................................................................................8 Et øget demokrati.....................................................................................................................................................................................................9 Et sikkert valg..........................................................................................................................................................................................................10 En positiv tradition.................................................................................................................................................................................................11 4. PARTITILHØRSFORHOLD....................................................................................................................................................12 Pilotforsøg................................................................................................................................................................................................................12 Brevstemmer...........................................................................................................................................................................................................13 Fremmødevalg........................................................................................................................................................................................................14 Frit valg......................................................................................................................................................................................................................14 5. KØN, ALDER OG GEOGRAFI................................................................................................................................................15 Køn..............................................................................................................................................................................................................................15 Alder...........................................................................................................................................................................................................................15 Geografi.....................................................................................................................................................................................................................16 6. BILAG.........................................................................................................................................................................................18 Bilag Køn....................................................................................................................................................................................................................18 Bilag Alder.................................................................................................................................................................................................................19 Bilag Geografi...........................................................................................................................................................................................................21 7. OM ANALYSEN.......................................................................................................................................................................23 3 1. INDLEDNING Er danskenes klar til at droppe papirvalget og overgå til afstemninger via internettet? Kan internetvalg styrke demokratiet, og er danskerne trygge ved at stemme digitalt? I denne rapport tager KMD Analyse temperaturen på danskernes holdninger til digitale valg i Danmark. Undersøgelsen bygger på en survey, som er gennemført online af KMD Analyse i perioden fra d. 30. august til 13. september 2016 med deltagelse af 1010 danskere. Undersøgelsen dækker folketingsvalg, kommunal- og regionsvalg samt EU-parlamentsvalg og folkeafstemninger. Hvis man spørger respondenterne om forskellige fordele ved digital stemmeafgivning, så er et stort flertal enige i, at det vil gøre processen hurtigere, nemmere og billigere. Spørger man ind til mere demokratiske udsagn, så tegner der sig et billede af, at respondenterne mener, at digital stemmeafgivning kan spille en positiv rolle for demokratiet. Mest opbakning er der til, at digital stemmeafgivning kan øge mulighederne for at stemme blandt handicappede og gangbesværede vælgere. 81 pct. af respondenterne er enige eller meget enige i det udsagn. SAMMENFATNING Muligheden for at stemme digitalt ved folketingsvalg, kommunal- og regionsvalg samt EU-parlamentsvalg og folkeafstemninger vækker genklang hos danskerne. 59 pct. mener, at stemmeafgivning via internettet vil øge valgdeltagelsen, og 56 pct. af de adspurgte mener, at det vil øge mulighederne for at få flere folkeafstemninger. Svarene peger i en retning af, at danskerne gerne vil forandre vores valg i en mere digital retning – men også, at man ikke her og nu hele vejen rundt er klar til en fuldstændig digital omlægning. Valg over internettet kan også give anledning til at vende sikkerhed som en faktor. 70 pct. af respondenterne angiver, at de vil være trygge ved at stemme digitalt over nettet, hvis det foregår via NemID login. Kun 13 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn. __ 65 pct. af de adspurgte tilkendegiver, at de er helt enige eller enige i, at vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet. Kun 10 pct. er uenige eller meget uenige i at afholde pilotforsøg. __ Når det handler om at udskifte den nuværende brevstemmemulighed med et digitalt alternativ, så er næsten halvdelen af danskerne (48 pct.) parate til at overgå til afstemning via internettet. __ I forhold til at ændre på selve fremmødevalget her og nu er danskerne delt. Spørgsmålet inddeler respondenterne i næsten tre lige store svargrupper. 32 pct. er meget enige eller enige i, at det nuværende fremmødevalg bør erstattes med stemmeafgivning via internettet. 29 pct. er hverken enige eller uenige, og 32 pct. er uenige. __ Hvis borgerne får mulighed for at stemme digitalt såvel som via fysisk fremmøde, så stiger opbakningen markant. 59 pct. er meget enige eller enige i, at man skal have begge muligheder. Kun 16 pct. mener, at det er en dårlig idé. 4 54 pct. tilkendegiver, at de er enige eller meget enige i, at stemmeafgivning via internettet vil fjerne en positiv tradition med at møde op på valgstederne. Kun 16 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn. KMD Analyse har i undersøgelsen spurgt ind til, hvad respondenterne stemte ved sidste folketingsvalg. Og der er ikke markante forskelle på respondenternes holdninger, når man inddeler efter partier. Det vil sige, at der blandt samtlige partier er flertal for gå videre med pilotforsøg og skabe et frit valg om at stemme fysisk eller digitalt. Der er ligeledes heller ikke markante forskelle, når der segmenteres efter køn, alder eller geografi. Det er således bredt i befolkningen, at der er opbakning til at gå i en mere digital retning, når det handler om valg. 2. DIGITALE BREVSTEMMER OG FREMMØDEVALG Muligheden for at stemme digitalt ved folketingsvalg, kommunal- og regionsvalg samt EU-parlamentsvalg og folkeafstemninger vækker genklang hos danskerne. Borgerne har i årtier afgivet deres stemmer på samme måde, når der har været valg i Danmark. Vælgerne møder op fysisk på valgstederne og afgiver deres stemme med et kryds på de lange stemmesedler. Svarene i denne analyse peger i en retning af, at danskerne gerne vil forandre vores valg i en mere digital retning – men også, at man ikke her og nu hele vejen rundt er klar til en fuldstændig digital omlægning. PILOTFORSØG Digitaliseringsparatheden er stor blandt respondenterne, når det handler om at afprøve digital afstemning. 65 pct. af de adspurgte tilkendegiver, at de et helt enige eller enige i, at vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet. Kun 10 pct. er uenige eller meget uenige i at afholde pilotforsøg. VI BØR AFHOLDE PILOTFORSØG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET 40 % 40 % 35 % 30 % 25 % 25 % 20 % 17 % 15 % 10 % 6% 5% 8% 4% 0% Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Ved ikke 5 BREVSTEMMER Også når det handler om brevstemmer foregår processen i dag særdeles manuelt. Borgerne møder op på borgerservice og stemmer, hvorefter brevstemmen opbevares fysisk hos kommunen. Når det handler om at udskifte den nuværende brevstemmemulighed med et digitalt alternativ, så er næsten halvdelen af danskerne parate til at overgå til afstemning via internettet. 48 pct. er helt enige eller enige i en sådan beslutning. 22 pct. af vælgerne er uenige. Cirka en tredjedel har svaret ved ikke eller hverken eller. VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE BREVSTEMMEMULIGHED MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET 30 % 25 % 26 % 22 % 22 % 20 % 14 % 15 % 10 % 8% 7% 5% 0% Helt enig Hverken eller Enig Uenig Helt uenig Ved ikke FREMMØDEVALG I forhold til at ændre på selve fremmødevalget her og nu er danskerne delt. Spørgsmålet inddeler respondenterne i næsten tre lige store svargrupper. 33 pct. er meget enige eller enige i, at det nuværende fremmødevalg bør erstattes med stemmeafgivning via internettet. 29 pct. er hverken enige eller uenige, og 32 pct. er uenige. VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE FREMMØDEVALG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET 30 % 29% 25 % 20 % 15 % 18 % 18 % 15 % 14 % 10 % 7% 5% 0% Helt enig 6 Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Ved ikke FRIT VALG Hvis borgerne får mulighed for at stemme digitalt såvel som via fysisk fremmøde, så stiger opbakningen markant. 59 pct. er meget enige eller enige i, at man skal have begge muligheder. Kun 16 pct. mener, at det er en dårlig idé. Igen er der en forholdsvis stor gruppe (25 pct.), der er indifferente eller har svaret ved ikke. DET BØR VÆRE FRIT FOR BORGERNE, OM DE STEMMER VIA INTERNETTET ELLER VIA FYSISK FREMMØDE PÅ ET VALGSTED 30 % 30 % 29 % 25 % 20 % 19 % 15 % 10 % 10 % 6% 7% 5% 0% Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Ved ikke 7 3. TRYGHED, DEMOKRATISKE TRADITIONER OG ØGET VALGDELTAGELSE Respondenterne har som led i undersøgelsen taget stilling til en lang række udsagn om digitale valg. Svarene peger i en positiv retning for stemmeafgivning – men også, at man fortsat ser gode ting ved det traditionelle fremmødevalg. HURTIGERE, NEMMERE OG BILLIGERE Hvis man spørger respondenterne om forskellige fordele ved digital stemmeafgivning, så er et stort flertal enige i, at det vil gøre processen hurtigere, nemmere og billigere. 84 pct. af respondenterne mener, at stemmeafgivelse via internettet vil gøre stemmeopgørelsen hurtigere. 79. pct. mener, at det vil gøre stemmeafgivningen nemmere, og 72 pct. mener, at det vil blive billigere for samfundet, hvis vi stemmer digitalt. Kun meget få respondenterne er uenige eller meget uenige i udsagnene. 100 % 80 % 42 % 47 % 51 % 60 % 30 % 40 % 32 % 33 % 12 % 20 % 7% 7% 0% 10 % 1% 1% Stemmeafgivning via internettet vil gøre stemmeoptællingen hurtigere. Helt enig 8 Enig 3% 5% 3% 2% Stemmeafgivning via internettet vil gøre det nemmere at stemme. Hverken eller 1% 12 % Uenig Stemmeafgivning via internettet vil gøre det billigere for samfundet at afholde valg. Helt uenig Ved ikke ET ØGET DEMOKRATI Spørger man ind til mere demokratiske udsagn, så tegner der sig et billede af, at respondenterne mener, at digital stemmeafgivning kan spille en positiv rolle for demokratiet. Mest opbakning er der til, at digital stemmeafgivning kan øge mulighederne for at stemme blandt handicappede og gangbesværede vælgere. 81 pct. af respondenterne er enige eller meget enige i det udsagn. 59 pct. mener, at stemmeafgivning via internettet vil øge valgdeltagelsen, og 56 pct. af de adspurgte mener, at det vil øge mulighederne for at få flere folkeafstemninger. Personligt er det dog kun 26 pct., der mener, at stemmeafgivning via internettet vil øge deres lyst til at stemme. Det skal her bemærkes, at kun meget få af respondenterne har angivet, at de sjældent eller aldrig stemmer til folketingsvalg, kommunal- og regionsvalg samt EU-parlamentsvalg og folkeafstemninger. Det kan derfor være svært at øge lysten til at stemme, hvis den er høj i forvejen. På det overordnede spørgsmål, om demokratiet og folkestyret vil blive styrket via digital stemmeafgivning, fordeler svarene sig nogenlunde bredt. 32 pct. er meget enige eller enige i udsagnet og 23 pct. er uenige eller meget uenige. 33 pct. er hverken eller. 100 % 16 % 16 % 24 % 28 % 80 % 10 % 16 % 60 % 44 % 32 % 32 % 19 % 20 % 20 % 7% 4% 31 % 33 % 40 % 20 % 14 % 21 % 9% 5% 12 % 13 % Vores demokrati og folkestyre vil blive styrket, hvis vi i højere grad anvender stemmeafgivning via internettet. Stemmeafgivning via internettet vil øge valgdeltagelsen. 1% 12 % 4% 0% Helt enig 37 % Enig Stemmeafgivning via internettet vil øge min lyst til at stemme. Hverken eller Uenig Stemmeafgivning via internettet vil øge mulighederne for flere folkeafstemninger. Helt uenig 10 % 3%1% 5% Stemmeafgivning via internettet vil øge handicappede og gangbesværede muligheder for at afgive deres stemme. Ved ikke 9 ET SIKKERT VALG Valg over internettet kan også give anledning til at vende sikkerhed som en faktor. 70 pct. af respondenterne angiver, at de vil være trygge ved at stemme digitalt over nettet, hvis det foregår via NemID login. Kun 13 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn. Om digitale valg vil give anledning til risiko for øget valgsvindel er mere blandet blandt de adspurgte. 28 pct. er meget enige eller enige i, at det vil øge risikoen. 27 pct. er hverken eller, mens 25 pct. ikke er enige eller meget uenige i udsagnet. 19 pct. er i tvivl. Der er færre borgere, der er bekymrede for, at stemmeafgivning via internettet kan give anledning til påvirkning af stemmer end det modsatte. 22 pct. er meget enige eller enige i udsagnet om, at de er bekymrede. Lidt flere – 29 pct. – er uenige eller meget uenige i udsagnet. 28 pct. er hverken eller. 100 % 35 % 80 % 60 % 11 % 10 % 18 % 22 % 27 % 28 % 35 % 40 % 15 % 20 % 10 % 11 % 20 % 9% 6% 7% 4% 0% 10 19 % 11 % Jeg vil være tryg ved at afgive min stemme via internettet, hvis processen foregår via login med nemID. Stemmeafgivning via internettet vil øge risikoen for valgsvindel Helt enig Hverken eller Enig Uenig Jeg er bekymret for, at stemmeafgivning via internettet vil gøre det nemmere at påtvinge andre at stemme på bestemte kandidater mod deres vilje. Helt uenig Ved ikke EN POSITIV TRADITION Valgaftener har ikke ændret sig meget med årene og er forbundet med en særlig stemning, der trækker mange seere på de forskellige kanaler. I alt fulgte 3,3 millioner seere med på valgaftenen ved folketingsvalget i 2015, og 3,8 millioner fulgte med i 20111. KMD Analyse har spurgt danskerne om deres forhold til valgaftenen. 54 pct. tilkendegiver, at de er enige eller meget enige i, at stemmeafgivning via internettet vil fjerne en positiv tradition med at møde op på valgstederne. Kun 16 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn. Et valg via internettet vil hurtigt kunne løfte sløret for valgets vindere og tabere, da optællingen vil kunne offentliggøres forholdsvis hurtigt, efter valgstederne lukker kl. 20.00. Lige under halvdelen mener, at spændingen er en del af den traditionelle valgaften. 45 pct. tilkendegiver, at valgaftenen er spændende at følge, fordi resultaterne ikke kommer lige med det samme. 23 pct. er uenige eller meget uenige i det udsagn. Cirka en tredjedel er indifferente. 100 % 13 % 20 % 80 % 32 % 34 % 60 % 28 % 40 % 26 % 20 % 14 % 10 % 9% 6% 5% 0% 4% Stemmeafgivning via internettet vil fjerne en positiv demokratisk tradition, hvor vi møder op på valgsteder og stemmer. 1 https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/faerre-seere-til-valgaftenen-end-i-2011 Valgaftener er i dag spændende, fordi resultaterne ikke kommer lige med det samme Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Ved ikke 11 4. PARTITILHØRSFORHOLD KMD Analyse har i undersøgelsen spurgt ind til, hvad respondenterne stemte ved sidste folketingsvalg. Og der er ikke markante forskelle på respondenternes holdninger, når man inddeler efter partier – men enkelte forskelligheder er der. Det skal bemærkes, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da tallene pr. parti nødvendigvis ikke imødekommer et repræsentativt udsnit af vælgerne for de enkelte parter. I nedenstående er Kristendemokraterne med i graferne, men antallet af respondenter er så lille, at de ikke er taget med i beskrivelse af data. PILOTFORSØG Overordnet set er 65 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at der bør afholdes pilotforsøg om stemmeafgivning via internettet. De mest positive tilkendegivelser kommer fra Radikale Venstre (74 pct.) fulgt af Venstre (71 pct.) og SF (73 pct.). Det skal bemærkes, at der hos alle partierne er flertal blandt de positive tilkendegivelser. Den laveste tilslutning kommer fra Dansk Folkeparti-respondenterne med 59 pct., der er enige eller meget enige. Overordnet set er kun 10 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at der bør afholdes pilotforsøg om stemmeafgivning via internettet. De mest uenige er Det Konservative Folkeparti (20 pct.) fulgt af Enhedslisten (18 pct.) og Liberal Alliance (18 pct.). VI BØR AFHOLDE PILOTFORSØG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Total 25 % Socialdemokratiet 25 % Dansk Folkeparti 26 % Enhedslisten 24 % Alternativet 30 % 15 % 50 % 36 % 24 % Kristendemokraterne 0% Helt enig 20 % Enig 40 % Hverken eller 9% 16 % 8% 4 % 2% 9% 10 % 5 % 8% 5 %5 % 12 % 3 % 4 % 8 % 16 % 33 % 33 % 10 % 17 % 35 % 38 % Det Konservative Folkeparti 11 % 33 % 24 % Socialistisk Folkeparti 13 % 9% 5%4% 7% 14 % 42 % 28 % Radikale Venstre 5% 19 % 45 % 32 % 4% 6% 2% 19 % 39% Venstre 6 % 4 % 8% 17 % 43 % 20 % Liberal Alliance 12 40 % 12 % 8% 4% 33 % 60 % Uenig 80 % Helt uenig 100 % Ved ikke BREVSTEMMER Overordnet set er 48 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at vi bør erstatte den nuværende brevstemmemulighed med stemmeafgivning via internettet. De mest positive tilkendegivelser kommer fra Liberal Alliance (57 pct.) fulgt af Venstre (55 pct.), Socialdemokratiet og Radikale Venstre (begge 52 pct.). Det skal bemærkes, at der i samtlige partier er overvægt af positive tilkendegivelser i forhold til de negative. Overordnet set er 22 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at vi bør erstatte den nuværende brevstemmemulighed med stemmeafgivning via internettet. De mest uenige er Enhedslisten (34 pct.) fulgt af Det Konservative Folkeparti (32 pct.) samt Dansk Folkeparti, Alternativet og Radikale Venstre (alle 26 pct.). VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE BREVSTEMMEMULIGHED MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Total 22 % Socialdemokratiet 22 % Dansk Folkeparti 26 % 30 % Venstre Enhedslisten 19 % Liberal Alliance 21 % Alternativet 31 % Radikale Venstre 19 % Socialistisk Folkeparti 33 % 26 % Det Konservative Folkeparti 0% Helt enig 20 % 24 % 18 % 33 % 13 % 24 % 9% Enig 40 % Hverken eller Uenig 5% 2 %5 % 8% 12 % 12 % 4 % 20 % 33 % 60 % 5% 11 % 13 % 33 % 20 % 6% 6% 7% 5% 17 % 24 % 22 % 0% Kristendemokraterne 23 % 6% 13 % 20 % 15 % 5%5% 14 % 21 % 18 % 39 % 7% 13 % 19 % 31 % 20 % 13 % 22 % 24 % 8% 13 % 25 % 26 % 20 % 14 % 22 % 80 % Helt uenig 0% 100 % Ved ikke 13 FREMMØDEVALG Overordnet set er 33 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeafgivning via internettet. De mest positive tilkendegivelser kommer fra Liberal Alliance (50 pct.) fulgt af Venstre (36 pct.) og Socialdemokratiet (73 pct.). Også hos SF er der flere positive tilkendegivelser end negative. Overordnet set er 32 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeafgivning via internettet. De mest uenige er Enhedslisten (40 pct.) fulgt af Alternativet (39 pct.) og Dansk Folkeparti (18 pct.). Også hos Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti er der flere negative opfattelser end positive. VI BØR ERSTATTE VORES NUVÆRENDE FREMMØDEVALG MED STEMMEAFGIVNING VIA INTERNETTET Total 15 % Socialdemokratiet 18 % 23 % 13 % Dansk Folkeparti 17 % Venstre 15 % 11 % 17 % Liberal Alliance 32 % Alternativet Radikale Venstre 5 % Socialistisk Folkeparti 14 % Det Konservative Folkeparti 12 % 0% Kristendemokraterne 0% Helt enig 22 % 19 % 29 % 25 % 21 % 33 % 19 % 11 % 12 % 28 % 15 % 22 % 33 % 20 % Enig 40 % Hverken eller 33 % 60 % Uenig 2% 5% 7% 5% 21 % 32 % 33 % 18 % 8% 7% 20 % 9% 4% 7% 9% 21 % 18 % 18 % 9% 17 % 18 % 7% 19 % 43 % 19 % 14 % 20 % 18 % 8% 15 % 18 % 30 % 21 % 15 % Enhedslisten 29 % 80 % Helt uenig 11 % 8% 0% 100 % Ved ikke FRIT VALG Overordnet set er 59 pct. af de adspurgte enige eller meget enige i, at det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted. De mest positive tilkendegivelser kommer fra Alternativet (66 pct.) fulgt af Socialdemokratiet (65 pct.) og Radikale Venstre (62 pct.). Det skal bemærkes, at der hos alle partierne er flertal blandt de positive tilkendegivelser. Overordnet set er 16 pct. af de adspurgte uenige eller meget uenige i, at det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted. De mest uenige er også her Alternativet (21 pct.) fulgt af Det Konservative Folkeparti (20 pct.) og Venstre og Liberal Alliance (19 pct.). 14 DET BØR VÆRE FRIT FOR BORGERNE, OM DE STEMMER VIA INTERNETTET ELLER VIA FYSISK FREMMØDE PÅ ET VALGSTED Total 30 % 29 % Socialdemokratiet 31 % Dansk Folkeparti 34 % 25 % Enhedslisten Liberal Alliance 43 % Alternativet 14 % 33 % Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti 30 % 18 % 0% Helt enig 11 % 14 % 5% 13 % 21 % 27 % 18 % Enig 40 % Hverken eller 8% 5% 9% 0% 2% 11 % 3 % 3% 8% 12 % 6% 0% 100 % 20 % 6% 5% 5% 7% 24 % 26 % 0% Kristendemokraterne 6% 7% 16 % 33 % 32 % Socialistisk Folkeparti 13 % 19 % 33 % 29 % 7% 7% 20 % 23 % 6% 6% 9 % 4 %4 % 18 % 28 % 36 % 10 % 17 % 33 % 28 % Venstre 19 % 60 % Uenig 80 % Helt uenig 100 % Ved ikke 5. KØN, ALDER OG GEOGRAFI KMD Analyse har også kigget på de demografiske variable køn, alder og geografi i forhold til holdningerne til digitale valg. KØN På de fire spørgsmål om pilotforsøg, digital erstatning af brevstemmer, digital erstatning af fremmødevalg samt valgfrihed er der små forskelle mellem kønnene. Se tabeller i Bilag Køn. Generelt kan man pege på, at mændene er en anelse mere positive end kvinderne. Og kvinderne er en anelse mere i tvivl end mændene. ALDER På de fire spørgsmål om pilotforsøg, digital erstatning af brevstemmer, digital erstatning af fremmødevalg samt valgfrihed er der ligeledes kun små forskelle mellem de tre aldersgrupper. Se tabeller i Bilag Alder. Generelt kan man dog sige, at ydergrupperne (18-34 år samt 55-80 år) er lidt mindre positive end midtergruppen (35-54 år). Modsat gælder det selvfølgelig for midtergruppen, der er den mest positive gruppe på samtlige fire spørgsmål. De mest markante afvigelser fra totalbesvarelserne er spørgsmålet om pilotforsøg, hvor 65 pct. overordnet set er enige eller meget enige. Her ligger de unge på 60 pct, og midtergruppen kan præstere 72 pct. For brevstemmer gælder det, at 48 pct. overordnet set er enige i udsagnet. Her ligger de unge på 45 pct, og midtergruppen ligger på 53 pct. For fremmødevalg er forskellen mellem de to grupper 27 pct. og 34 pct. Totalen er 33 pct. Når det gælder frit valg er totalen på 59 pct. enighed, og midtergruppen ligger på 63 pct. over for den ældste gruppe, hvor 52 pct. er enige eller meget enige. 15 De mest negative er da også den unge gruppe - undtagen i spørgsmålet om valgfrihed, hvor det er den ældste gruppe, der er mest negativ. Forskellene fra totalen er dog meget lille på de fire spørgsmål, når det handler om antallet af negative tilkendegivelser. GEOGRAFI På de fire spørgsmål om pilotforsøg, digital erstatning af brevstemmer, digital erstatning af fremmødevalg samt valgfrihed er der også kun små forskelle mellem de fem regioner. Se tabeller i Bilag Geografi. Region Midtjylland ligger i alle fire spørgsmål en anelse over gennemsnittet i andelen af meget enige eller enige i udsagnene. De andre fire regioner skiftes lidt mellem at ligge under, på eller over gennemsnittet i andelen af enige/meget enige eller uenige/meget uenige. 16 17 BILAG KØN HVOR ENIG ELLER UENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN: Vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet Total Mand Kvinde HELT ENIG 25 % 28 % 22 % ENIG 40 % 39 % 41 % HVERKEN ELLER 17 % 16 % 18 % UENIG 6% 7% 6% HELT UENIG 4% 6% 3% VED IKKE 8% 5% 11 % TOTAL 100 % 100 % 100 % Vi bør erstatte vores nuværende brevstemmemulighed med stemmeafgivning via internettet Total Mand Kvinde HELT ENIG 22 % 26 % 18 % ENIG 26 % 26 % 27 % HVERKEN ELLER 22 % 21 % 23 % UENIG 14 % 12 % 17 % HELT UENIG 8% 10 % 7% VED IKKE 7% 6% 9% TOTAL 100 % 100 % 100 % Vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeafgivning via internettet Total Mand Kvinde HELT ENIG 15 % 17 % 12 % ENIG 18 % 20 % 16 % HVERKEN ELLER 29 % 27 % 31 % UENIG 18 % 16 % 20 % HELT UENIG 14 % 15 % 12 % VED IKKE 7% 5% 10 % TOTAL 100 % 100 % 100 % Det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted Total Mand Kvinde HELT ENIG 29 % 31 % 28 % ENIG 30 % 28 % 31 % HVERKEN ELLER 19 % 20 % 18 % UENIG 10 % 9% 10 % HELT UENIG 6% 8% 4% VED IKKE 6% 4% 9% 100 % 100 % 100 % TOTAL 18 BILAG ALDER HVOR ENIG ELLER UENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN: Vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet Total 18-34 år 35-54 år 55-80 år HELT ENIG 25 % 25 % 28 % 22 % ENIG 40 % 35 % 44 % 39 % HVERKEN ELLER 17 % 17 % 15 % 17 % UENIG 6% 8% 5% 6% HELT UENIG 4% 6% 3% 5% VED IKKE 8% 9% 4% 10 % TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 % Vi bør erstatte vores nuværende brevstemmemulighed med stemmeafgivning via internettet Total 18-34 år 35-54 år 55-80 år HELT ENIG 22 % 22 % 26 % 19 % ENIG 26 % 23 % 27 % 28 % HVERKEN ELLER 22 % 22 % 23 % 21 % UENIG 14 % 14 % 14 % 14 % HELT UENIG 8% 10 % 5% 10 % VED IKKE 7% 8% 5% 9% TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 % Vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeafgivning via internettet Total 18-34 år 35-54 år 55-80 år HELT ENIG 15 % 13 % 15 % 15 % ENIG 18 % 14 % 19 % 19 % HVERKEN ELLER 29 % 30 % 29 % 27 % UENIG 18 % 18 % 20 % 16 % HELT UENIG 14 % 15 % 10 % 16 % VED IKKE 7% 9% 6% 8% TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 % Det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted Total 18-34 år 35-54 år 55-80 år HELT ENIG 29 % 33 % 33 % 23 % ENIG 30 % 29 % 30 % 29 % HVERKEN ELLER 19 % 17 % 18 % 21 % UENIG 10 % 9% 10 % 10 % HELT UENIG 6% 5% 4% 9% VED IKKE 6% 6% 5% 8% 100 % 100 % 100 % 100 % TOTAL 19 20 BILAG GEOGRAFI HVOR ENIG ELLER UENIG ER DU I FØLGENDE UDSAGN: Vi bør afholde pilotforsøg med stemmeafgivning via internettet Total Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland HELT ENIG 25 % 27 % 27 % 21 % 23 % 31 % ENIG 40 % 39 % 35 % 37 % 47 % 39 % HVERKEN ELLER 17 % 16 % 23 % 21 % 13 % 9% UENIG 6% 6% 3% 8% 7% 7% HELT UENIG 4% 5% 5% 5% 5% 2% VED IKKE 8% 8% 6% 8% 6% 12 % TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Vi bør erstatte vores nuværende brevstemmemulighed med stemmeafgivning via internettet Total Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland HELT ENIG 22 % 22 % 26 % 17 % 25 % 21 % ENIG 26 % 23 % 21 % 33 % 26 % 30 % HVERKEN ELLER 22 % 23 % 23 % 22 % 20 % 21 % UENIG 14 % 14 % 15 % 15 % 13 % 14 % HELT UENIG 8% 10 % 9% 6% 9% 5% VED IKKE 7% 7% 6% 7% 7% 10 % TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Vi bør erstatte vores nuværende fremmødevalg med stemmeafgivning via internettet Total Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland HELT ENIG 15 % 14 % 20 % 10 % 16 % 16 % ENIG 18 % 16 % 14 % 22 % 19 % 16 % HVERKEN ELLER 29 % 31 % 25 % 31 % 27 % 27 % UENIG 18 % 17 % 17 % 18 % 18 % 22 % HELT UENIG 14 % 16 % 17 % 14 % 11 % 7% VED IKKE 7% 6% 7% 5% 9% 12 % TOTAL 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Det bør være frit for borgerne, om de stemmer via internettet eller via fysisk fremmøde på et valgsted Total Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland HELT ENIG 29 % 35 % 31 % 22 % 26 % 35 % ENIG 30 % 25 % 26 % 33 % 36 % 26 % HVERKEN ELLER 19 % 19 % 19 % 22 % 17 % 19 % UENIG 10 % 7% 14 % 11 % 9% 9% HELT UENIG 6% 7% 5% 6% 5% 3% VED IKKE 6% 6% 5% 6% 7% 8% 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % TOTAL 21 6. OM ANALYSEN Rapporten bygger på en survey, som er gennemført online af KMD Analyse med deltagelse af 1.010 respondenter i alderen 18-80 år. Analysen er gennemført som online-survey gennem UserNeeds’ Danmarkspanel i perioden fra den 30 august til den 13. september 2016. Respondentgruppen har en ligelig fordeling mellem kønnene. 26 pct. af respondenterne ligger i gruppen fra 18-34 år. 35 pct. af respondenterne ligger i gruppen fra 35-54 år. 38 pct. af respondenterne ligger i gruppen fra 55-80 år. 30 pct. af respondenterne kommer fra Region Hovedstaden 14 pct. af respondenterne kommer fra Region Sjælland 21 pct. af respondenterne kommer fra Region Syddanmark 22 pct. af respondenterne kommer fra Region Midtjylland 10 pct. af respondenterne kommer fra Region Nordjylland UDDANNELSE Grundskole 8.-10. klasse (inkl. realskole) 6% Almengymnasial uddannelse (inkl. HF) 6% Erhvervsgymnasial uddannelse (inkl. HHX og HTX) 3% Erhvervsfaglig uddannelse (f.eks. EUD, håndværksuddannelse, kontoruddannelse, butiksuddannelse) 24 % Videregående uddannelse (op til 2 år - Kræver forudgående gymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse) 7% Videregående uddannelse (2-4½ år) 36 % Videregående uddannelse (5 år eller længere) 15 % Forskeruddannelse (f.eks. Ph.d.) 2% Andet/ved ikke 2% HVAD STEMTE RESPONDENTEN TIL SIDSTE FOLKETINGSVALG Socialdemokratiet 22,1 % Dansk Folkeparti 15,0 % Venstre 16,4 % Enhedslisten 8,3 % Liberal Alliance 4,4 % Alternativet 3,9 % Radikale Venstre 4,2 % Socialistisk Folkeparti 7,3 % Det Konservative Folkeparti 5,0 % Kristendemokraterne 0,3 % Jeg stemte blankt 1,9 % Jeg stemte ikke 2,2 % Jeg var ikke stemmeberettiget 2,5 % Ved ikke 1,0 % Jeg ønsker ikke at svare 5,7 % Der er i udvælgelsen af respondenter ikke taget yderligere højde for demografiske variable. 22 23
© Copyright 2024