Salgsingeniør inden for automation og forbindelsesmateriel Til rådgivning og salg inden for industriel automation og forbindelsesteknik til tavlebyggere, maskinbyggere, industrikunder, rådgivere, OEM´ere samt større installatører Virksomhedsbeskrivelse: WAGO er markedsførende inden for skrueløs forbindelsesteknik baseret på fjederteknologi og er blandt de førende udbydere af forbindelsesmateriel og automationssystemer. Virksomhedens brede produktsortiment strækker sig over rækkeklemmer, installationsstikforbindelser, printklemmer, interface- og elektronikmoduler samt I/Obussystemer. Virksomheden er repræsenteret i alle dele af den industrialiserede verden og beskæftiger omkring 8.000 medarbejdere fordelt på salgsselskaber, herunder Danmark, og produktions steder globalt. WAGO Danmark har hovedkontor i Værløse og beskæftiger 16 medarbejdere, herunder produktspecialister, interne og eksterne projekt- og salgsingeniører samt marketing- og salgskoordinatorer. Alle servicefunktioner, såsom bogholderi, lager/logistik og it, varetages af vores moderselskab i Minden i Tyskland. Stillingsbeskrivelse: Du får god mulighed for selv at planlægge din dag og dine kundebesøg i denne meget selvstændige stilling, hvor du kommer til at repræsentere nogle af markedets bedste produkter inden for forbindelsesteknik og industriel automation. Din målgruppe er bred med mange eksisterende gode og stabile kunder, men det forventes også, at du løbende søger at udvide din kundeplatform via besøg til nye potentielle kunder. Du besøger mange forskellige virksomheder inden for procesindustrien ligesom maskinbyggere, tavlebyggere samt de store installatører og OEM markedet er også interessant. Dit distrikt dækker Sjælland, men med fokus på virksomheder i Storkøbenhavn. Du vil dels arbejde hjemmefra, og dels ud fra kontoret i Værløse, hvor der i øvrigt vil være god mulighed for at få hjælp til diverse administrative opgaver. Du refererer og sparrer med salgschefen i det daglige, ligesom dine kollegaer i marken også altid er åbne for sparring og gensidig erfaringsudveksling både i dagligdagen og ved de månedlige salgsmøder. Egenskaber: Du er en udadvendt, selvkørende og resultatsøgende person, der også er empatisk og som har en god forretningsforståelse. Du er god til at holde fokus på at nå dine mål, og du er derfor både selvkørende og engageret. Teknisk er du velfunderet og med en naturlig interesse for at holde dig ajour med markedstrends. Uddannelse: Du har en teknisk uddannelse, måske inden for automatik, eller el-teknik, men andre baggrunde kan også være relevante. Erhvervserfaring: Du har erfaring fra en salgsorienteret stilling, hvor du har solgt samme eller lignende produkter og har et solidt netværk inden for segmentet. Sprogkundskaber / IT: Du er behersker engelsk på et niveau, hvor du kan tage dialogen med supportfunktionerne i Tyskland. Derudover er du rutineret IT-bruger. Løn: Du tilbydes en fast løn, der vil modsvare dine kvalifikationer, deltagelse i en fælles bonusordning samt pension, firmabil og sundhedsforsikring. Du tilbydes: En spændende stilling i en markedsførende virksomhed, der er i kraftig vækst, hvor du kommer til at arbejde sammen med et stærkt hold af både kompetente og engagerede kollegaer. Arbejdssted: Værløse med distriktet: København / Sjælland Sådan ansøger du: Ansøgningsprocessen foregår i samarbejde med headhunter og rekrutteringsbureauet Profilpartners, du bedes derfor sende din ansøgning via Profilpartners´ hjemmeside på følgende direkte link: http://www.profilpartners.dk/stillinger/1121/ Husk at mærke din ansøgning forbindelsesmateriel / 112117” og CV ”Salgsingeniør inden for automation og
© Copyright 2024