Ekstern salgsingeniør til automation og forbindelsesmateriel – distrikt København/Sjælland Stillingsbeskrivelse: WAGO Denmark A/S søger en ekstern salgsingeniør, der vil få ansvar for salg af virksomhedens automationsprodukter og forbindelsesmateriel i distrikt København og Sjælland. Du vil få base på vores hovedkontor i Værløse. Dine kunder vil være tavlebyggere, maskinbyggere, industrikunder, rådgivere, større installatører og OEM-markedet. Der er tale om både opsøgende og vedligeholdende salg, idet vi ønsker at udbygge vores kundeportefølje, samtidig med at vi naturligvis gerne vil pleje og videreudvikle salget til vores nuværende kunder. Det primære fokus vil være salg af industriel automation med projekt- og til dels komponentsalg, rådgivning og service. Produkterne er decentrale bussystemer, industrielle PLC’er/controllere, diverse interfacemoduler, relæmoduler, signalkonvertere og et af markedets stærkeste programmer af rækkeklemmer. Uddannelse: Du har en teknisk uddannelse som elinstallatør, elektriker, automatikmekaniker, maskinmester eller stærkstrømsingeniør, suppleret med en bred, naturlig interesse for automation. Egenskaber: Du er udadvendt, resultatorienteret, teknisk velfunderet og interesseret i automation, suppleret med gode forhandlingsevner og godt købmandskab. Du har selvdisciplin, overblik, er forandringsvillig, forhandlingsvant, har personligt drive og empati. Du er vedholdende, har et godt humør og gode samarbejdsevner. Erhvervserfaring: Du har min. 3 års erfaring med eksternt, opsøgende og personligt salg, er serviceminded og kommercielt indstillet med en faglig baggrund inden for elbranchen og har et bredt netværk. Sprogkundskaber: Du har gode dansk- og engelskkundskaber i skrift og tale. IT-kundskaber: Du har kendskab til CRM og Microsoft Office på brugerniveau. Løn: Du tilbydes en attraktiv løn med firmabil, pension, sundhedssikring og fælles bonusordning. Du tilbydes: Et job med en meget høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i en international virksomhed. En stilling, hvor du kan blive såvel fagligt som forretningsmæssigt udfordret. Et job i en virksomhed med god personalepolitik, gode kolleger og gode lønog ansættelsesforhold. Virksomheden: WAGO er markedsledende inden for skrueløs forbindelsesteknik baseret på fjederteknologi og er blandt de førende udbydere af forbindelsesmateriel og automationssystemer. Virksomhedens brede produktsortiment strækker sig over rækkeklemmer, installationsstikforbindelser, printklemmer, interface- og elektronikmoduler samt I/O-bussystemer. Virksomheden er repræsenteret i alle dele af den industrialiserede verden og beskæftiger omkring 8.000 medarbejdere fordelt på salgsselskaber, herunder Danmark, og produktionssteder globalt. WAGO Denmark A/S har hovedkontor i Værløse og beskæftiger 16 medarbejdere, herunder produktspecialister, interne og eksterne projekt- og salgsingeniører samt marketing- og salgskoordinatorer. Alle servicefunktioner, såsom bogholderi, lager/logistik og it, varetages af vores moderselskab i Minden i Tyskland. Ansøgning: Ønsker du yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte General Manager Carsten Bovin på tlf. 27 26 62 79. Ansøgning og CV bedes sendt til [email protected]. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
© Copyright 2024