skovhus-avisen - Hillerød Kommune

15
SKOVHUS-AVISEN
JANUAR
2017
NR. 1
Redaktion:
Nete Johansen, bolig 320
Anna B. Rasmussen, aktivitetsmedarbejder
Mette Sperling, adm. medarbejder
Gitte Hansen, planlægger
Eva Bladbjerg, aktivitetsmedarbejder
Charlotte Kock Petersen, plejecenterleder
Tegnet af Ban, se side 1
SKOVHUS-AVISEN
SOL OP – SOL NED
Onsdag den 4. januar
Sol op: 8.40 - Sol ned: 15.50
Fredag den 6. januar
Helligtrekonger
Onsdag d. 11. januar
Sol op: 8.35 - Sol ned: 16.01
Onsdag d. 18. januar
Sol op: 8.27 - Sol ned: 16.14
Onsdag d. 25. januar
Sol op: 8.17- Sol ned: 16.28
Forsiden:
Tegning af Ban, ansat i Skovhuset.
Ban fortæller:
Jeg hedder Ban og arbejder til dagligt som social- og sundhedshjælper på 1. sal i Skovhuset. Jeg kan godt lide den
menneskelige del af mit arbejde, jeg finder inspiration i livshistorier fra de ældre borgere jeg arbejder med. Jeg
opfatter det som smukke og ægte oplevelser, som jeg kan anvende i mine tegninger. Jeg finder meget
inspiration i den danske kultur, herunder fra tv, design og kunst, som giver mig ideer til at lave mange af mine
tegninger og illustrationer.
Hilsen Ban
Næste nummer af Skovhus-Avisen udkommer d. 31.1.2017.
Obs. Deadline til redaktionen: 15.1.2017.
På e-mail: [email protected] eller i udprintet form.
SIDE 1
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA SKOVHUSET
Vær velkommen 2017,
i Skovhuset
Rigtig godt Nytår til os alle i Skovhuset.
Et nyt år giver anledninger til tanker, nytårsønsker og drømme.
I det nye år vil vi fortsætte ad to spor.
Vi skal fortsat udvikle og kvalificere vores faglighed. Det holder vi aldrig op med. I 2017 er der
nogle faglige projekter som vil understøtte denne intention, og vi vil videreudvikle kontaktperson–
funktionen, fordi netop denne rolle er så vigtig for, at du som beboer eller familie har et kendt
menneske, der støtter op om netop din hverdag.
Vi fortsætter også i sporet om at invitere til at samarbejde, og at være fælles om at skabe
hverdagen, for beboere og familier. Vi vil fortsætte med at invitere til at deltage i aktiviteter i
huset – store som små – ikke bare at deltage men også muligheden for at være med til at udvikle
og indgå i afviklingen. For eksempel vil vi gerne etablere en mad- og måltidsgruppe, der kan
udvikle det gode måltid i Skovhuset. Et andet eksempel er at bruge vores have- og udeliv meget
mere.
Denne samskaben kan være på mange niveauer, og der er plads til alle gode ideer og kræfter, så
hold dig ikke tilbage. Beboere, familier, venner, frivillige, medarbejdere – der er plads til alle og jo
flere jo sjovere. Du kan til en hver tid komme ombord ved, at give besked til en af os ansatte 
Mit ønske for 2017 er at vi kommer til at udvikle livet i Skovhuset meget mere sammen. Sammen
er vi klogere, og får skabt de bedst mulige løsninger.
Rigtig godt Nytår, sammen, til os alle
Charlotte Kock Petersen
Plejecenterleder
SIDE 2
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA SKOVHUSET
Når vi ikke rammer helt plet
Vi har i efteråret fået henvendelse fra nogle familier på 2. sal,der har haft oplevelser fra hverdagen
som de har set som kritiske, og som har medført utryghed. Det blev drøftet på et beboer–familie
gruppe møde, og referatet er trykt i Skovhusavisen i december.
Medarbejderne i huset, og dermed også på 2. sal, gør hver dag deres yderste for at tilbyde
beboerne i Skovhuset en god dag, samt pleje og omsorg der er rettet til den enkelte borger.
Det berører teamet meget hvis en beboer og familie ikke trives.
Over efteråret har vi haft en periode hvor vi har haft ledige stillinger. Det har betydet mindre
kontinuitet og skiftende personale. I ledergruppen ser vi det som den helt overordnede årsag til
denne konkrete henvendelse.
Helt overordnet opfordrer vi altid til, at det første skridt er dialog mellem sygeplejerske /
kontaktperson, fordi det tit er forhold der lettest løses i hverdagen. Inddragelse af områdelederne
er også en rgtig god mulighed. Samtaler mellem beboer, familie og medarbejder
viser sig oftest at være en rigtig fin måde at skabe løsninger på.
Konkret har vi nu fået besat de sidste ledige stillinger og det betyder at der
fremadrettet er et fast og uddannet team på 2 .sal.
Skovhuset får fra Nytår tildelt værdighedsmidler, og for dem ansætter vi støtte –
omsorgsmedarbejdere, der vil være på hver etage, i tidsrummet kl. 14-20 på
hverdage, for at tilbyde nærvær og aktiviteter bl.a i fællessummet.
Vi har desuden taget kontaktpersonfunktionen op til revision, og vil fremover
fokusere på, at alle beboere og familier også ved hvem der er kontaktperson,
fordi denne tætte kontakt kan understøtte gode klare aftaler mellem beboer,
familie og medarbejderne i boligfløjen.
Vi vil altid gerne lytte til henvendelser, kritik og ønsker om, at noget skal være
anderledes.
Det er ikke givet, at vi har svar eller ressourcer til at imødekomme alt, men vi vil i
meget høj grad bestræbe os på at skabe rammer for dialoger, for at vi sammen kan finde veje og
løsninger.
Med venlig hilsen
Charlotte Kock Petersen
Plejecenterleder
SIDE 3
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA SKOVHUSET
Referat fra møde i beboerfamiliegruppen en 22.11.2016.
Deltagere:
Sonja Knudsen, bolig 106
Nete Johansen, bolig 320
Anker B. Nielsen, bolig 108
Lis Bendsen, familie til Søren Bendsen, bolig 211
Alice Jensen, familie til Søren Jensen, bolig 202
Claus Philipsen, Ældrerådet
Kirsten Blæsgaard, områdeleder
Charlotte Kock Petersen, plejecenterleder
Mette Sperling, referent
Afbud: Anker B. Nielsen, bolig 108 og Charlotte Kock Petersen.
Kirsten bød velkommen til mødet.
1. Hvordan opleves hverdagen at fungere?
Sonja oplever, at der oftere er kendte ansigter i afdelingen, det er dejligt.
Der spørges til hvorfor der så ofte er udskiftninger i personalet.
Kirsten svarer, at der er flere personlige årsager hertil. Efter barsel har to medarbejdere fået job nærmere
deres bopæl af hensyn til familielivet, en er startet videreuddannelse og en anden har skiftet fra dag til
aftenvagt.
Vi har indenfor de sidste to måneder ansat tre gode medarbejdere, der allerede er fint i gang, og den 1.12
starter yderligere tre assistenter på 1. sal og i Gæstehuset.
Der vaskes stadig et enkelt stykke tøj i vaskemaskinen.
Kirsten opfordrer til at tale med kontaktpersonen om det.
Der drøftes om det, at holde jævnlige møder for beboere, pårørende og personalet på 2. sal, kunne være
den gode mulighed for at tale om hvordan hverdagen opleves, ris og ros, som en lejlighed til at hygge sig og
være sammen.
Der opleves stadig for meget rotation i personalet; det giver utryghed blandt beboerne, og det er så vigtigt
med et godt og fast personale, som beboerne kan genkende. Og stor anerkendelse til de medarbejdere, der
gør et kæmpe stykke arbejde for beboerne.
Der er personale på 2. sal uden navneskilte på, og infoskærmen er ikke opdateret med alle medarbejdere.
Alle medarbejdere skal bære navneskilt, så det tager vi hånd om.
SIDE 4
SKOVHUS-AVISEN
Infoskærmene er nu opdateret med de sidst ankomne faste medarbejdere.
2. Hvordan opleves driften af bygningerne ?
Opvaskemaskinen på 2. sal har ikke vasket servicet ordentligt rent gennem den sidste måned, og nu sidder
der nærmest en uappetitlig film på al service. Der må kunne gøres noget.
Mikkel fra Lejerbo fortæller, at Miele har været og se på opvaskemaskinen igen, og at en defekt
doseringskontakt er nu blevet udskiftet. Personalet er instrueret om nødvendigheden af en særlig
rengøring af servicet for at få ”filmen” fjernet.
TV2-signalet i dagligstuen på 2. sal pixelerer stadigvæk.
You See har været her og foretaget målinger som viser, at det er signalet fra sendemasten der ikke går
skarpt igennem og derved skaber ”støj” på linjen. Lejerbo har nu bestilt nye kabler, fra boks til TV, til
udskiftning på alle TV-apparater i dagligstuerne. Dette forventes at kunne løse pixel-problemet. Lejerbo
minder os om, at har man eget TV der pixelerer i boligen, må man selv sørge for at få købt og udskiftet
dette kabel.
3. Orientering om aktuelle forhold fra Skovhuset
Vi sætter juletræer op i de næste dage og inviterer til juletræstænding af det store træ ved
hovedindgangen på fredag d. 25. november. Der serveres æbleskiver og gløgg og vi synger et par julesange.
Nu har vi igen flagstang ved hovedindgangen :-)
På onsdag d. 30. holdes der julefrokost for vores frivillige, hvis indsats vi virkelig påskønner. Og vi byder
eventuelle nye frivillige så velkommen i vores hus.
Kirsten fortæller om en nylig afholdt familie-aften med spisning i stuen i team A, nord og syd. Alle hjalp til,
og det blev en rigtig hyggelig aften, som man blev enige om fremover, at afholde ca. hver anden måned. En
god anledning til hygge sig, og få talt sammen om stort og småt i hverdagen.
4. Nyt fra avisgruppen.
Der arbejdes på gode indslag til den kommende december-avis.
Redaktionen har tidligere på året efterlyst, om en beboer eller familie skulle have lyst til at bidrage med en
lille historie, fra før eller nu – vi er åbne for hvad det måtte være. Er der brug for hjælp til at skrive ned,
finder vi ud af det sammen.
5. Løst og fast
Claus glæder sig over de ca. 4 millioner fra Værdighedsmidlerne som er sat af til aktiviteter og koordinering
af frivillige på plejecentrene, og til vågekoner som fast personale. Der opstartes demenscafe og
demenskursus – se informationsskærmen og i bladholderen ved hovedindgangen.
Næste møde
Sendes ud når datoer for 2017 er fastlagt.
SIDE 5
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA SKOVHUSET
Redaktionen har modtaget dette indslag fra familien til en beboer på 2. sal:
Tusind tak for en dejlig aften på anden sal søndag den 13. november.
Som pårørende til en beboer var vi inviterede til aftensmad denne søndag. Og det var en
utrolig positiv oplevelse at deltage i et arrangement så fint arrangeret af personalet. At få
lov at smage den veltilberedte mad som blev serveret på sædvanlig ”restaurantmanér" ved
de pænt pyntede borde, hvor der var en meget hyggelig stemning og snakken gik livligt
henover bordene. Vi fik også mulighed for at prøve den særlige ”specialkost", som bliver
serveret til beboere efter behov, hvilket var en overraskende interessant og positiv
oplevelse.
Så vi gik, som pårørende, hjem efter denne hyggelige aften med en overbevisning om, at
vores mor/svigermor er i trygge, kompetente og særdeles positive hænder.
Så endnu en gang vil vi sige tusind tak for en dejlig aften.
Kerstin og Mikael Guldager
SIDE 6
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA SKOVHUSET
Takstbilag for 2017
i hele kr.
Takstenhed
2016
takst
2017
takst
3.473,00
3.542,00
pr. dag
* note
30,00
60,00
pr. dag
145,50
148,00
490,00
510,00
Kost
Dagcenter
Egenbetaling for kørsel til dagcenter
* Fra 1. marts 2014-2016 var egenbetaling
nedsat til 30 kr. finansieret af ældrepuljen
Rehabilitering Gæstehuset
Midlertidigt ophold
Kommunal Tandpleje
Egenbetaling for omsorgstandpleje
Hillerød kommune følger den maksimale
borgertakst som udmeldes af Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse hvert år i november
Døgnkosten koster således:
Morgenmad kr. 23
Frokost
kr. 35
Aftensmad
kr. 58
Døgnkosten
kr. 116
(Der sker ingen ændringer i forhold til
opkrævningen.)
SIDE 7
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA SKOVHUSET
Diætistens nytårskur
Har julens hygge og nytårets festligheder sat sig på sidebenene, er der råd at hente.
Klinisk diætist Heidi Niemeier har beregnet, hvordan du nemt og enkelt ved at foretage få
ændringer i dagligdagens kostplan, kan opnå resultater i forhold til et planlagt vægttab.
Vil du tabe et halvt kg fedtmasse om ugen, skal du skære ca. 2000 KJ af dit daglige
energiindtag.
Se hvordan med eksemplerne i nedenstående tabel. I skemaet nedenfor kan du se
eksempler på indholdet af gram fedt og energiindhold i form af kilojoule, der er i f.eks.:
Skærekage, smør, saftevand, mayonnaise, pålægssalater og vin.
Den beige og lilla kolonne viser, hvor mange kilojoule man kan spare pr. dag, pr. uge, hvis
man helt undlader at spise et af de udvalgte levnedsmidler.
Levnedsmiddel
Gram
fedt pr.
portion
KJ pr.
portion
Vægttab pr.
dag
gram
Vægttab pr. uge
gram
Vægttab pr. år
Kg
(forventet)
30 g skærekage
50 g skærekage
100 g skærekage
15 g smør
2 glas saftevand
1 stk. wienerbrød
1 stribe mayonnaise
2 spsk. Makrelsalat
1 glas vin
6,4
11
21
12
29
3,2
11
14
538
895
1792
438
475
1972
120
471
483
18
21
42
12
11
46
2
11
11
126
147
294
84
77
322
14
77
77
6,6 kg
7,6 kg
15,3 kg
4,3 kg
4,0 kg
16,7 kg
0,7 kg
4,0 kg
4,0 kg
(alkohol)
I den grønne kolonne helt til højre, har Heidi beregnet det forventede årlige vægttab. Men dette
forudsætter naturligvis, at man vælger et fedtfattigt alternativ, f.eks. et stykke frugt i stedet for kage, vand i
stedet for saftevand, frugt eller brød med magert pålæg i stedet for wienerbrød, magert pålæg i stedet for
mayonnaise og pålægssalater, sukkerfri saft eller vand i stedet for vin.
For de fleste er det små ændringer i hverdagen, der skal til, for at opnå en sund livsstil. Drømmer du om at
komme af med overskydende fedt på kroppen, bevare kroppens styrke og sundhed, kan du kigge i skemaet
ovenfor og få inspiration til at ændre en vane.
Eksempel 1: Skifter man det daglige stykke wienerbrød til eftermiddagskaffen ud med et stykke frugt kan
man opnå et vægttab på op til 16 kg på et år. Men mindre kan også gøre det.
Eksempel 2: Erstatter man det daglige stykke skærekage på 100 g, med et mindre stykke kage, f.eks. 50 g
eller 30 g, kan der opnås et vægttab på ca. 6-9 kg om året.
Velbekomme og godt nytår.
Heidi Niemeier
Klinisk diætist
SIDE 8
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA SKOVHUSET
De 10 kostråd
Skrevet af Maria Jensen, ernæring og sundhedsstuderende
Januar måned er over os, julen er forbi, og vi skal i gang med at spise sundt
igen.
Jeg har, som ernæring og sundhedsstuderende, været i praktik i Skovhuset i
3 uger. Her fik jeg til opgave at formidle viden om sundhed, gennem
kostvejledning, undervisning og denne artikel. Jeg har haft fokus på de 10
kostråd under hele forløbet og vil også i denne artikel skitsere rådene som
officielt er udformet af Sundhedsstyrelsen.
1. Spis frugt og mange grøntsager. Anbefalingerne er 600 gram om dagen. Her er det vigtigt at
det ikke kun er frugt, men en blanding af frugt og grønt. Frugt og grønt indeholder mange
vitaminer og mineraler som er vigtige for kroppens sundhed. De indeholder få kalorier og især
de grove grøntsager som rodfrugter, kål og bælgfrugter, indeholder mange kostfibre, som er
gavnlige for bl.a. fordøjelsen og er med til at øge mæthedsfornemmelsen. Derudover er de med
til at forebygge en række livstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og
forskellige former for kræft. Kostfibre findes ikke kun i grove grøntsager, men også i fuldkorn
som er det næste kostråd.
2. Vælg fuldkorn. Som sagt indeholder fuldkorn de gavnlige kostfibre som også findes i de grove
grøntsager. Desuden indeholder de mange vitaminer og mineraler, såsom B-vitaminerne som er
vigtige for omdannelse og udnyttelse af næringsstofferne i maden. Det anbefalede daglige
indtag af fuldkorn ligger på 75 gram, og fuldkornsprodukter defineres som b.la. rugbrød,
havregryn og fuldkornpasta.
3. Spis mere fisk. Fede fisk som laks, makrel og sild indeholder store mængder af D-vitamin og
fiskeolier, hvilket er svært at få fra andre fødevarer.
Det anbefales at man spiser 350 gram fisk om ugen. Det kan man f.eks. få ved at spise fisk til
aften omkring 2 gange om ugen og derudover også spise fiskepålæg. Det hele tæller, også fisk
på dåse. Ved indtaget af fisk, og dermed D-vitamin, nedsættes risikoen for bl.a.
hjertekarsygdomme. D-vitamin øger derudover optagelsen af calcium fra tarmsystemet og er
nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium, og ydermere spiller vitaminet
en central rolle i at forhindre for høj aktivitet af immunsystemet.
4. Spis mindre mættet fedt. Der findes forskellige typer af fedt. Det mættede fedt, som man skal
holde igen med og det umættede fedt som omfatter de livsnødvendige fedtsyrer. Her er altså tale
om det dårlige og det gode fedt. Det mættede fedt findes i bl.a. smør, mælk ost og kød. Får man
for meget mættet fedt gennem kosten er der risiko for forøgelse af det dårlige kolesterol, samt
risiko for nedsat insulinfølsomhed, hvilket kan føre til udviklingen af type 2 diabetes. Dette kan
videre øge risikoen for hjertekar-sygdomme. Fra dette kostråd springer vi videre til:
SIDE 9
SKOVHUS-AVISEN
5. Vælg magert kød og kødpålæg. Som sagt indeholder kød meget mættet fedt. Når det så er sagt
indeholder kød også jern, proteiner og mineraler som er gode for kroppen. Det anbefales derfor
at vælge den magre form, som ligger på max 10 % fedt, da man her får de gode nærringsstoffer
fra kødet, samtidig med at man undgår at få for meget mættet fedt.
6. Vælg magre mejeriprodukter. Også mejeriprodukter indeholder høje mængder af mættet fedt.
Men det har også nogle gode egenskaber da de også indeholder protein, gode vitaminer og
mineraler, hvor calcium især er et af de vigtige mineraler i mælken. Det anbefales derfor at
vælge mejeriprodukter med en lav fedtprocent.
7. Drik vand. Vand er vigtigt for kroppen. Det dækker ens væskebehov uden at bidrage med
unødvendige kalorier og gør det dermed også nemmere at holde en sund vægt.
8. Spis mindre sukker Det meste af det sukker vi indtager kommer fra slik, kager og sodavand.
Når vi indtager for meget sukker, er det svært for kroppen at optage vigtige vitaminer og
mineraler som kroppen har brug for. Ud over det, er der en større risiko for overvægt og dårlige
tænder når man spiser for meget sukker.
9. Spis mad med mindre salt. Mindre salt sænker ens blodtryk og er med til at forebygge hjertekarsygdomme. Det meste af det salt vi indtager kommer fra forarbejdede produkter som kød,
brød ost og færdigretter, så det man i hvert fald kan gøre er at gå efter produkter med et lavt
indhold af salt.
10. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Det er vigtigt at spise varieret, da det øger
muligheden for at få alle de næringsstoffer kroppen har brug for, for at holde sig sund og rask.
I forhold til motion ligger anbefalingerne for personer over 65 på 30 minutter om dagen. Der
skal indgå aktiviteter, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel og knoglestyrken.
Derudover skal der indgå udstrækningsøvelser til vedligeholdelse af kroppens bevægelighed,
samt øvelser for at vedligeholde balancen.
Disse råd og anbefalinger kan bruges i hverdagen som nogle gode redskaber hvis man ønsker at
forbedre eller vedligeholde en sund livsstil gennem kost og motion. Tak fordi I ville læse med og
god fornøjelse 
SIDE 10
SKOVHUS-AVISEN
TRADITIONER I SKOVHUSET
Den 23. februar: Fælles beboer–familie informationsaften kl. 19 i Skovkilden med
deltagelse af Lejerbo.
April: Påskefrokost i egen boligfløj.
Maj: Beboer-Familie informationsaften i egen boligfløj: Hvordan ser sommeren ud?
Den 17. maj - Kagens Dag.
Den 19. maj - Nabo-/Frivillige-fest for alle i Skovkilden kl. 15-17.
Den 15. juni - Valdemarsdag: Røgede sild, nye kartofler, jordbær og snaps i egen
boligfløj.
Den 21. juni - Midsommerfest i Skovkilden
Den 19. august - Fødselsdagsfest Skovhuset 4 år. Islagkage og portvin til
eftermiddagskaffen i egen boligfløj.
Den 21. september: Alzheimerdag. Vi afventer Alzheimerforeningens udspil.
Den 21. september: Fælles beboer–familie informationsaften, med et fordybelses
tema, i Skovkilden.
Oktober - Høstfest i egen boligfløj.
Den 31. oktober: Halloween og Suppedag i egen boligfløj.
November - Beboer-Familie informationsaften i egen boligfløj: Hvad skal der ske i
julemåneden?
Den 1. december: Juletræstænding i Skovkilden kl. 15-17.
I december:

Julefrokost i alle teams

Drabantgarden i Skovkilden

Lucia optog den 13. december

Den 24. december - Julegudstjeneste i Skovkilden kl. 11
SIDE 11
SKOVHUS-AVISEN
FØDSELSDAGE I SKOVHUSET
Fødselsdage i januar
1 .januar
Mary Andersen
86 år
bolig 022
4. januar
Bente Madsen
74 år
bolig 308
6. januar
Rita Nielsen
91 år
bolig 121
14. januar
Ole Kistrup
73 år
bolig 012
18. januar
Jette B. Jepsen
71 år
bolig 201
22. januar
Peter Nielsen
91 år
bolig 204
23. januar
Sonja Knudsen
82 år
bolig 106
25. januar
Lillian Petersen
90 år
bolig 016
25. januar
Sonja Larsen
80 år
bolig 220
28. januar
Søren Lau Nielsen
67 år
bolig 206
Skovhuset ønsker alle hjertelig tillykke med
fødselsdagen
SIDE 12
SKOVHUS-AVISEN
VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE
15. december
Annelise Overskov Nielsen
bolig 322
15. december
Svend Erik Jensen
bolig 002
SIDE 13
SKOVHUS-AVISEN
Dødsfald
7. december
Bitten Hansen
bolig 116
11. december
John Møller
bolig 003
14. december
Svend Bessing
bolig 324
Æret være deres minde
Vores tanker går til familierne
SIDE 14
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA SKOVKILDEN
v/ Anna
Julefrokost
D. 7. december mødtes skovkildens borgere, pårørende, frivillige og personale til Julefrokost i Skovkilden
ca. 60 feststemte og glade personer. Efter musik af Johnny fra Dyrehavsbakken sang man fælles
velkomstsang. Der blev serveret god mad fra Slagter Avlund, menuen bestod af sild, hønsesalat og fiskefilet.
Af varme retter, kunne man vælge mellem lune frikadeller, flæskesteg, rødkål, leverpostej og sylte med
rødbeder.
Knud Malling Beck rejste sig under middagen og reciterede ”Så længe skuden kan gå”
Desserten bestod af traditionel risalamande med kirsebærsovs. 8 af deltagerne var så heldige at finde en
mandel i det hvide flødeskum. De vandt og modtog en æske chokolade i mandelgave. Birthe Olsen takkede
for mange gode timer i Skovhuset og Skovkilden.
Til slut bød Johnny fra Dyrehavsbakken op til dans med et potpourris af gamle velkendte slagere.
Personalet vil benytte lejligheden til endnu engang at rette en stor tak til Røde Kors´ frivillige, samt Birtha og
Inge-Lises store hjælp i køkkenet.
Julebanko
SIDE 15
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA SKOVKILDEN
v/ Anna
Julebanko
Traditionen tro blev der budt på julebanko også i år med flotte sponsorerede julekurve fra vores lokale
SPAR købmand. Disse var fyldt med lækre julegodter. Efter de sædvanlige tre plader fulde blev der
overrasket med et ekstra spil om en enkelt række. Den heldige vinder vandt i år en 1 kilo stor
chokoladeæske.
Julebesøg hos Theresa
Gæstfrie Theresa fra Skovkilden bød 6 borgere fra Skovkilden på mange forskellige julekager, hjemmebagte
æbleskiver og risengrød d. 13. december. Alle kom i vældig julestemning under og efter besøget, da
Theresa virkelig forstår sig på julehygge og nisselandskaber. Theresa har fyldt stuen med minimum 100
nisser i alle størrelser og modeller. Der manglede intet på denne hyggelige og stemningsfyldte dag i
hjemlige omgivelser i Meløse.
SIDE 16
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA SKOVKILDEN
v/ Anna
Danseshow og undervisning
D. 6. december bød Karina Corfitzen og hendes makker Hans Christian op til dans i Skovkilden. Karina er
datter af Bent Corfitzen, der er dagcentergæst i Skovkilden. Karina og Hans Christian fremførte med stor stil
og elegance henholdsvis standard og latindanse. Gæsterne blev betagede og følte sig som tilskuere til vild
med dans alla Skovhuset. Det var en stor succes. Efterfølgende underviste de to dygtige dansere i
traditionel slowfox og polka. En stor tak skal lyde til Karina og Hans Christian for deres store engagement og
tålmodighed.
Godt Nytår
Skovkildens personale vil benytte lejligheden til at takke alle for en december måned fyldt med julehygge,
nærvær og samvær.
Vi ønsker alle der har deres gang i Skovkilden et rigtig Godt Nytår fyldt med nye og spændende oplevelser.
SIDE 17
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA VORES AKTIVITETSTEAM
JANUAR MÅNEDS AKTIVITETER FOR HUSETS BEBOERE
DAG
DATO
KL.
STED
ARRANGEMENT
Mandag
Uge 1
2.
1. sal
Stuen
Tirsdag
3.
Onsdag
4.
Torsdag
5.
Fredag
Lørdag
Søndag
Mandag
Uge 2
6.
7.
8.
9.
10.00
11.00
13.00
10.00
11.00
13.00
10.00
10.00
11.00
13.00
10.00
13.00
10.00
Gymnastik/wellness med Eva
Gymnastik/wellness med Eva
Eva er i sanserummet
Eva spiller spil
Eva spiller spil
Bustur for 2. sal
Gåtur for 1. sal
Gåtur med frivilliggruppen
Gåtur for stuen
Træning i redskaberne med Ulla og Eva
Børnehaven kommer
Lyttegruppe med for C, D
Fællessang med Lau
Tirsdag
10.
10.00
11.00
10.00
10.00
11.00
13.00
10.00
10.00
11.00
11.00
10.00
11.00
10.00
10.30
10.30
2. sal
3. sal
Skovkilden
Stuen
1 sal
Hovedindgangen
1. sal
Hovedindgangen
Hovedindgangen
2. sal, nord
Skovkilden
Skovkilden
Gymnastik og wellness med Ulla
Gymnastik og wellness med Ulla
Gunner spiller til gymnastik
Reminicens-spil med Eva
Reminicens-spil med Eva
Bustur for 3. sal
Gymnastik/wellness med Eva
Ulla er på 2. sal
Gymnastik/wellness med Eva
Ulla er på 3. sal
Gåtur med frivilliggruppen
Gåtur for stuen
Børnehaven kommer på besøg
Gudstjeneste med nadver
Banko
10.00
11.00
10.00
10.00
11.00
2. sal
3. sal
Skovkilden
Stuen
1 sal
Gymnastik og wellness med Ulla
Gymnastik og wellness med Ulla
Gunner spiller til gymnastik
Reminicens-spil med Eva
Reminicens-spil med Eva
Onsdag
11.
Torsdag
12.
Fredag
Lørdag
Søndag
Mandag
Uge 3
13.
14.
15.
16.
1. sal
Stuen
Hovedindgangen
Hovedindgangen
Hovedindgangen
Hovedindgangen
3. sal, nord
Koglen
Skovkilden
Stuen
SIDE 18
SKOVHUS-AVISEN
Tirsdag
17.
Onsdag
18.
Torsdag
19.
Fredag
20.
Lørdag
Søndag
21.
22.
Mandag
Uge 4
23.
Tirsdag
24.
Onsdag
25.
Torsdag
26.
Fredag
27.
Lørdag
Søndag
28.
29.
Mandag
Uge 5
30.
Tirsdag
31.
13.00
10.00
10.00
11.00
11.00
13.00
10.00
10.00
11.00
13.00
13.30
10.30
13.00
10.30
13.00
Hovedindgangen
1 sal
10.00
10.00
11.00
11.00
13.00
10.30
13.00
10.00
10.00
11.00
13.00
10.30
10.00
9.00
10.00
10.00
11.00
2. sal
Stuen
1. sal
3. sal
Hovedindgangen
Skovkilden
Hovedindgangen
Hovedindgangen
Hovedindgangen
1. sal syd
Skovkilden
Stuen, syd
2. sal
Stuen
Skovkilden
1. sal
Gymnastik og wellness med Ulla
Reminicens-spil med Eva
Reminicens-spil med Eva
Gymnastik og wellness med Ulla
Busstur for 1. sal
Banko
Træning i redskaberne med Ulla og Eva
Gåtur for 1. sal
Gåtur med frivilliggruppen
Gåtur for stuen
Karen Blixen Klub
Gudstjeneste og derefter kirkekaffe
Børnehaven kommer på besøg.
Ulla er på 2. sal
Gymnastik/wellness med Eva
Fællessang med Lau
Gymnastik/wellness med Eva
10.00
10.00
11.00
11.00
13.00
10.00
10.30
2. sal
Stuen
1. sal
3. sal
Hovedindgangen
Skovkilden
Hovedindgangen
Gymnastik og wellness med Ulla
Reminicens-spil med Eva
Reminicens-spil med Eva
Gymnastik og wellness med Ulla
Bustur for 2. sal
Tøjsalg ved Lotte
Tur til Louisiana
2 sal
Stuen
Hovedindgangen
Hovedindgangen
Hovedindgangen
Stuen, syd
Skovkilden
1. sal, syd
3. sal
Bustur for stuen
Gymnastik/wellness med Eva
Ulla er på 2. sal
Ulla er på 3. sal
Gymnastik/wellness med Eva
Træning i redskaberne med Ulla og Eva
Gåtur med frivilliggruppen
Gåtur for 1. sal
Gåtur for stuen
Eva er i sanserummet
Banko på 3. sal
Borgermøde ang. ønsker om udflugter
Lyttegruppe for A+B og gæstehuset
Borgermøde ang. ønsker om udflugter
Reminicens-spil med Ulla
Ret til evt. ændringer forbeholdes.
SIDE 19
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA VORES AKTIVITETSTEAM
v/ Ulla & Eva
Julekoncert med Keld og Hilda.
Fredag d. 12. december havde vi Keld og Hilda Heick på besøg i Skovhuset. Anledningen var
vores årlige julekoncert. Keld og Hilda spillede et bredt repertoire af sange fra de fineste
tostemmige julemelodier til de mere rockede numre. Der var masser af musikalsk ping pong
og en god blanding af gamle og nye sange – fra ”Timen er nær Tom Dooley” og ”Den gamle
gartners sang” til ”Skal vi flette vore julehjerter sammen”.
Duoen har siden 1976 fået folk i alle aldre og alle samfundslag til at nynne med på deres
sange. Med faglig dygtighed, nærværende humor og en sund selvironi skabte de sammen med
publikum en rigtig fin og varm julestemning i huset.
Daisy Kirsmeier, der blev fotograferet med Keld og Hilda, sagde efter julekoncerten: "Det var
en fremragende koncert, både med julesange og rock og rul. Selvom Keld og Hilda selv har
rundet de 70 år, viste de, at de er sunde og raske og i god form, for de gav den rigtig gas. Det
var lige noget, beboerne Skovhuset kunne lide”.
SIDE 20
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA VORES AKTIVITETSTEAM
v/ Ulla & Eva
Luciaoptog i skovhuset
Onsdag d. 14. december fik vi besøg af en gruppe børn fra Grønnevangs børnehus, som gik
Luciaoptog til glæde for beboere og personale. Det var nok det længste Lucia-optog, børnene
havde gået – da de var igennem alle husets fællesstuer med deres smukke sang. Halvvejs var
det tid til en lille drikkepause. Sangen, lysene de bar og deres små barneansigter lyste
Skovhuset op i den ellers lidt mørke vintertid. Til slut spiste børnene deres klemmer i
Skovkilden, hvor de også blev budt på saftevand, pebernødder og mandariner.
Luciatraditionen
Omkring den 13. december er det den store dag for Luciaoptog i mange lande. I slutningen af
2. verdenskrig og i efterkrigstiden orienterede Danmark sig meget mod Sverige, hvor Lucia
optoget stammer fra. Myterne om Lucia stammer sandsynligvis fra 300 år efter Kristus. Med
overgangen fra en katolsk til en kristen, protestantisk kirke gik man i Danmark bort fra officielt
at bede til Helgener. Myten om Helgenen, Sankta Lucia, var bl.a.: at hun kom fra en rig familie
og gav de penge, der var sat som medgift til hendes kommende mand, til de fattige. Lucias
helgendag faldt i Sverige på lysets korteste dag. Lucia betyder netop lys og bliver i Sverige
forbundet med vintersolhvervsfesten. Selve Luciaoptoget opstod i 1928, hvor en svensk avis
kårede årets Lucia. Det første Luciaoptog i Danmark var i Scala i 1944. I Sverige er traditionen
meget knyttet til hjemmet, hvor man vågner op til Luciaboller, safransboller. I Danmark er
traditionen mest knyttet til landets institutioner.
SIDE 21
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA VORES AKTIVITETSTEAM
v/ Ulla & Eva
Julebagning på 2. sal var super hyggeligt. Der blev bagt brunkager, jødekager og vaniljekranse
og der spredte sig en skøn duft i hele huset. Vi hørte dejlig julemusik og da CD’en var færdig,
udbrød der spontan julesang rundt om bordene, hvor Søren Bendsen førte an. Kaffe og
smagsprøver var der naturligvis også. Stor tak til 2.sal for den gode opbakning.
I en niche på 2. sal er der pludselig dukket en meget fin frisørsalon op. Det er Pia der stået for
det gode initiativ – godt gået. Og hvem ved – måske kan der skrives om en anden niche i
næste udgave af Skovhusavisen?
SIDE 22
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA VORES AKTIVITETSTEAM
v/ Ulla & Eva
Drabantgarden
Traditionen tro kom Drabantgarden forbi i begyndelsen af december og spillede julen ind. Som noget nyt
har Drabantgarden indledt et samarbejde med et børnekor fra Jyllinge/Roskilde.
20 dejlige børn med de smukkeste stemmer sang for alle os samt de stolte forældre i første del af
julekoncerten.
I pausen var der glögg og æbleskiver, clementiner og julesmåkager – stemningsfuld snak ved bordene. Vi
sagde farvel til børnene og deres forældre. Drabantgarden fortsatte i samme gode stil.
Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår med tak for alle de hyggelige timer vi har haft i
årets løb.
Marie, Eva og Ulla.
SIDE 23
SKOVHUS-AVISEN
LØST OG FAST
v/Gitte Hansen
Svend Tveskæg
Født: 960 – 1014
Konge: 986 – 1014
Svend Tveskæg var søn af Harald Blåtand og
Tove af Danmark, og efter han var med til at
rejse ophøret mod Harald, hvor Harald blev
dræbt, blev Svend Tveskæg konge, og han blev
Danmarks store vikingekonge. Hans tilnavn
”Tveskæg” fik han fordi han delte sit skæg i to,
hvilket var højeste mode i England på den tid.
Svend Tveskæg
Det meste af sin regeringstid bruger Svend Tveskæg på at udplyndre England, og han
endte med at erobre hele England. De første togter til England foregik sammen med
den norske høvding Olav Tryggveson. Siden blev de uvenner, og danskerne og
svenskerne indgik i en alliance mod Norge, og i år 1000, i slaget ved Svold faldt
Olav, og Svend Tveskæg blev overherre i Norge.
SIDE 24
SKOVHUS-AVISEN
LØST OG FAST
v/Gitte Hansen
Ældre maleri, der forestiller slaget ved vold i omkring år 1000
Svend Tveskæg foretog mange vikingetogter mod England, hvor han krævede
danegæld. Danegæld var beskyttelsespenge – betalte man var der fred – gjorde man
ikke, blev der dræbt, plyndret, voldtaget og brændt byer ned.
I år 1002 forsøgte kong Ethelred
af England med en etnisk ud
renselse af danskere i England,
hvor mange blev dræbt, der i
blandt Svends søster Gunhild,
som boede i England, og det
tændte hævnlysten i Svend.
Vikingetogt i England
SIDE 25
SKOVHUS-AVISEN
LØST OG FAST
v/Gitte Hansen
Derfor gik Svend Tveskæg fra togter over
til en regulær erobringskrig, da han i
1013 sammen med sin næstældste søn
Knud krydsede Nordsøen med en kæmpe
flåde. London forskansede sig og
ødelagde broen over Themsen for at
standse vikingernes angreb. Sangen
”London Bridge is falling down” handler
netop om dette og synges i England den
dag i dag.
Til sidst, da London var helt omringet af
land, der havde overgivet sig, gav kong Ethelred op og flygtede til Normandiet, og
Svend Tveskæg var nu konge af hele England. Det danske Nordsø Imperium var nu
en kendsgerning.
Svend døde 2 måneder senere i England, og blev bisat i York og senere overflyttet til
Roskilde Domkirke, hvor han menes lagt til hvile under gulvet et ukendt sted.
En lille del af gulvet af Roskilde Domkirke. Det vides ikke præcis, hvor Svend Tveskæg
ligger.
SIDE 26
SKOVHUS-AVISEN
MÅNEDENS GULDKORN
V/Nete Johansen, bolig 320
Ordsprogene er frugten af alle
folkeslags erfaring og så at sige
alle århundreders sunde fornuft
presset ind i former.
Rivarol 1753 - 1801
Løst og fast om livets gang på 3 sal.
Der er blevet julehygget inde som ude. Vi har dyrket de gamle juletraditioner. Der er pyntet så fint med lys
og kugler og stjerner og hjerter. Der er bagt småkager og lavet julegløgg. Nu er det tredie jul i Skovhuset, så
nu har vi snart mange gode traditioner, som vi kan nikke genkendende til.
7/12 traditionel julefrokost fælles med syd.
9/12 fint bankospil for alle. Fine præmier, så vi glæder os allerede til Nytårsbanko.
12/12 dejlig julekoncert med Hilda og Kjeld Heick. De kom igennem alle de dejlige sange og melodier vi
kender og som vi kan nynne med til. Stor tak.
14/12 Luciaoptog med børnehaven. Så dejligt at se alle de små lyshårede og mørkhårede piger imellem
hinanden. De klæder hinanden så fint.
14/12 måtte vi sige farvel til Svend Bessing, bolig 324. Det var så kort tid Svend fik sammen med os. Æret
være hans minde.
15/12 flyttede Annelise Overgaard Nielsen ind til os i bolig 322. Vi ønsker hjertelig velkommen.
Herfra 3. sal ønskes alle i Skovhuset en glædelig jul og et godt helsebringende nytår.
Nyt fra Helsekilden.
Som Fugl Føniks genopstår Helsekilden på 3. sal i den sydligste niche. Vi arbejdet intenst på
at få gjort nichen til hyggeligt stillerum som - beboere som personale - kan få glæde og gavn
af.
Jeg glæder mig meget til at min behandler Vibeke kan give mig en Wellnessbehandling igen.
SIDE 27
SKOVHUS-AVISEN
MÅNEDENS LYRIK
v. Nete Johansen, bolig 320
H. V. Kaalund's respektfulde hyldest til vore medskabninger dyrene.
SIDE 28
SKOVHUS-AVISEN
NYT FRA LEJERBO
Vinduespudsning:
Næste vinduespudsning bliver den 16.03.17 og den 17.03.17.
Pudseplan for 2017:
16.03.17: 2. sal og 3. sal – 17.03.17: stuen og 1. sal
19.06.17: 2. sal og 3. sal – 20.06.17: stuen og 1. sal
14.09.17: 2. sal og 3. sal - 15.09.17: stuen og 1. sal
14.12.17: 2. sal og 3. sal – 15.12.17: stuen og 1. sal
Som det ses foregår vinduespudsningen fremover over to dage, de to øverste etager på
dag 1 og de to nederste etager på dag 2.
Man kan tilmelde sig den fælles vinduespudsning, som finder sted en gang i kvartalet. Det
er nemt og enkelt at tilmelde sig – kom i administrationen i Skovhuset og få udleveret en
tilmeldingsblanket, som udfyldes, og afleveres hertil igen. Uden for åbningstid lægges
tilmeldingen i administrationens postkasse som findes i stueetagen ved
beboerpostkasserne (højre række nederst).
Hvis der er fejl i din bolig:
Hvis du oplever en fejl i din lejlighed, så kan du få hjælp hos medarbejderne til at indberette fejlen
til Lejerbo.
KONTAKTOPLYSNING til Lejerbo:
TELEFON: 3084 5000 mandag-torsdag 8-14 og fredag 8-12.
E-mail: Beboer@[email protected]
SIDE 29
SKOVHUS-AVISEN
NABOER
KirkeCare er i området hver fredag fra kl. 19 - ca. 21 – de mødes og afslutter i Skovhuset.
Er du flyttet ind i Skovhuset fornylig?
Grønnevang Kirkes præster tilbyder et ”Velkommen-til–sognet” besøg for nye beboere i
Skovhuset.
Udover at der afholdes gudstjeneste i Skovhuset hver 14. dag, tilbydes du som ny beboer i
Skovhuset et besøg af en af kirkens præster. Personalet i Skovhuset vil være behjælpelig med at
skabe kontakten til præsterne.
Skovhuset sætter stor pris på det gode samarbejde vi har med Grønnevang Kirke, og du er meget
velkommen til at gøre brug af tilbuddet, hvis du er interesseret.
Grønnevang Kirke
SIDE 30
SKOVHUS-AVISEN
TELEFONLISTE
Administration
Hovednummer
7232 6600
Centervænget 43-45, 3400 Hillerød
e-mail:
[email protected]
Hjemmeside:
http://www.hillerod.dk/ForBorgere/Pension_Aeldre/Plejecentre/Skovhuset.aspx
Plejecenterleder
Charlotte Kock Petersen
7232 6601
Aktivitetscenter
Skovkilden
Musikterapeut
Skovkilden
Aktivitet
vakant
7232 6607
7232 6608
7232 6616
Udviklingssygeplejerske
Klinisk vejleder
Kostansvarlig
Klinisk diætist
Fysioterapeut
Hanne Jensen
Charlotte Toft
Helle K. Rasmussen
Heidi Niemeier
Maria W. Bernburg
7232 6611
7232 6612
7232 6613
7232 6614
7232 6615
Personalefaglig områdeleder
Sygeplejefaglig områdeleder
Kirsten Blæsgaard Svendsen
Mette Helverskov
[email protected]
[email protected]
Faglig udvikling
Boligfløjene:
Stuen, 1. sal og
Gæstehus, 1. sal
Personalekontor stuen
Personalekontor 1. sal
Personalekontor Gæstehuset
7232 6621
7232 6641
7232 6637
Boligfløjene:
2. sal og 3. sal
Personalefaglig områdeleder
Sygeplejefaglig områdeleder
Personalekontor 2. sal
Personalekontor 3. sal
Lone Thomsen
Ann-Sophie Colberg
[email protected]
[email protected]
7232 6661
7232 6681
SIDE 31
SKOVHUS-AVISEN
MÅNEDENS QUIZ
v. redaktionen
Vinderen af december måneds quiz er: Daisy Kirsmeier, bolig 112
Vi ønsker tillykke med en æske chokolade.
QUIZ JANUAR
Hvem stammer Julemanden fra?
a) Jesus
b) Sankt Nikolaus
c) Morten Bisp
b) Jesus korsfæstelse
c) Jesus død
Hvad fejres i julen?
a) Jesus fødsel
Hvad spiser man til dessert i de fleste danske hjem juleaften?
a) Is
b) Ris a la mande
c) Budding
Hvad kan man finde i desserten juleaften, hvis man er heldig?
a) En julegave
Navn:
b) Et kirsebær
c) En mandel
___________________________________
Bolig nummer: ___________
Svarene på denne quiz lægges i den hvide postkasse ved Charlottes kontor i stueetagen
(ved kopirummet) senest søndag den 15. januar 2017
SIDE 32
SKOVHUS-AVISEN
MÅNEDENS KRYDSORD OG SUDOKO
v. redaktionen
Navn:
___________________________________
Bolig nummer: ___________
Husk at udfylde navn og bolignummer, og aflever sedlen i den hvide postkasse ved
Charlottes kontor i stueetagen (ved kopirummet) senest søndag den 15. januar 2017.
SIDE 33