15 SKOVHUS-AVISEN FEBRUAR 2015 NR. 2 Redaktion: Grethe Gram, bolig 23 Nete Johansen, bolig 320 Mette Sperling, adm. medarbejder Tina Laurberg, husassistent Gæstehuset Marianne Frejlev, Skovkilden Charlotte Kock Petersen, plejecenterleder SKOVHUS-AVISEN SOL OP – SOL NED v. Grethe Gram, bolig 23 Mandag den 2. februar Kyndelmisse, blev i gamle dage betragtet som vinterens højdepunkt, og af danskerne kaldet Kjørmes Knud. Det var før klimaforandringen's tid. (red. g.g.) Onsdag den 4. februar Solen op kl. 08.00 – Solen ned kl. 16.47 Fuldmåne kl. 00.10 Onsdag den 11. februar Solen op kl. 07.46 - Solen ned kl. 17.03 Søndag den 15. februar Fastelavn: Indleder fastetiden frem mod påske, ligesom advent er optakt til jul er fastelavn optakt til påske. Onsdag den 18. februar Solen op kl. 07.30 - Solen ned kl. 17.18 Onsdag den 25. februar Solen op kl. 07.14 - Solen ned kl. 17.33 Næste nummer af Skovhus-Avisen udkommer: 27.02.2015 Obs. Deadline til redaktionen: 10.02.2015 På email: [email protected] eller i udprintet form SIDE 1 SKOVHUS-AVISEN NYT FRA SKOVHUSET Så kom kulden…., den sidste måned i vinteren Februars kulde gør laderne fulde – og kalder på vintersuppe; den gode af slagsen med masser af smag og varme, og fyldt med alt det gode, der holder forkølelse og influenza væk Min opfordring er, at få bestilt den gode suppe i Mad til Hver Dag, eller find urtekniven frem af skuffen, og gå selv i gang med at snitte grøntsagerne, eller koge de gule ærter…..Vintertid er hyggetid og suppetid. Midt i januar-vinteren tog vi også det varme tøj på, for sammen, at indvie vores nye haveanlæg. Det giver håb om et dejligt forår og en aktiv sommer, sammen, udenfor med hønsene, musikken, træningsfællesskabet, skakspillet og nyttehaven – mange fine anledninger til at være sammen, og få gode oplevelser. Lad os love hinanden, at få det brugt godt. Som en del af vinterens ritualer er der beboer- familie-informationsaften 17. februar kl. 19 – 21. Der er sendt invitation med program rundt til alle, og man tilmelder sig i administrationen. Denne aften er der repræsentation fra Lejerbo, der vil fortælle om året der gik i Skovhuset, og planerne for 2015. Kom og mød deres repræsentanter. Denne aften skal vi også drøfte om Skovhuset skal fortsætte med at have en beboerfamiliegruppe, eller om der er ønske om den mere formelle struktur om beboer – familie – råd. Der er denne aften mulighed for at stille op til valg og genvalg til dette arbejde. Det er et samarbejde jeg sæter stor pris på, fordi det er en anledning til at sikre, at Skovhuset hele tiden er relevant for beboere og familier. Det er et sted, hvor vi taler om de store linjer uden at gå i detaljen eller enkeltoplevelser – så har du lyst til at præge retningen i Skovhuset er dette det gode sted. Skovhuset har en virksomhedsplan, som både evaluerer året der gik, og siger noget om, hvordan vi skal arbejde det kommende år. I 2015 afrunder vi den 3-årige virksomhedsplan som hjalp os igennem indflytning og ibrugtagning i Skovhuset. 2015 bliver året, hvor vi skal evaluere om vi har fundet den rigtige retning, og det rette niveau. Jeg håber, at kunne sige noget mere om hvordan vi gør det på beboerinformationsaftenen. Virksomhedsplanen er tilgængelig på hjemmesiden eller kan fås i administrationen. Med ønsket om en dejlig februar med forår forude, Charlotte Kock Petersen, plejecenterleder SIDE 2 SKOVHUS-AVISEN NYT FRA SKOVHUSET Vi vil gerne invitere til informationsmøde i Skovhuset Tirsdag 17. februar 2015 kl. 19-21 i Skovkilden Formålet med aftenen er at fortælle om nogle af de væsentlige ting vi har gang i, drøfte planer for 2015, tid til spørgsmål og snak. Denne aften vil I have mulighed for at møde: Områdeleder Kirsten Blæsgaard Svendsen ( Stuen) Områdeleder Birgitte Rosenquist (1. sal) Områdeleder Rikke Bundgaard (2. sal) Områdeleder Lone Thomsen (3. sal + Skovkilden) Plejecenterleder Charlotte Kock - Og som gæster kommer repræsentanter fra Lejerbo Program for aftenen: Velkomst ved Charlotte Kock Petersen 19-20: Informationer ved Lejerbo Lejerbo organiseringen v. organisationsformand Bruno Vilborg Budgetoplæg for husleje i Skovhuset v. områdeleder Lars Schmidt Hverdagskontakten v. lokalinspektør Lars Ellegaard 20-21: Generel information fra Skovhuset: Skovhuset 2015 Ældre Analysen – et kommunalt indsatsområde for alle plejecentre og hjemmeplejen Virksomhedsplanen og evaluering i 2015 Arbejdsgrupperne Kort om de nye teknologier Smartgulvet projekt Skype Vaske- og tørre toiletter Informationsskærme Sansegyngerne fortsættes… SIDE 3 SKOVHUS-AVISEN NYT FRA SKOVHUSET fortsat fra side 3.... Fokus på demens Marte Meo Pårørende grupper Arbejdet i 2015 Beboer – familie samarbejdet Skovhus-avisens redaktionsgruppe arbejde Beboer – familie samarbejdet i 2015; valg til beboergruppe eller beboerråd. De frivillige i Skovhuset Tid til snak, input, feedback. Vi byder på kaffe og kage. Af hensyn til forplejningen og borddækning vil det være hjælpsomt med tilmelding, men det skal ikke afholde jer fra at deltage hvis I ikke får jer meldt til. Tilmelding til adm. medarbejder Mette Sperling (7232 6602 eller [email protected]) På glædeligt gensyn, på Skovhusets vegne Charlotte Kock Petersen Plejecenterleder SIDE 4 SKOVHUS-AVISEN NYT FRA SKOVHUSET SIDE 5 SKOVHUS-AVISEN NYT FRA SKOVHUSET Musiktilbud i Skovhuset Kor: Alle er velkommen i Skovhuskoret. Koret er for Skovhusets borgere, personale og pårørende med tilknytning til huset. Vi træner stemmen og synger kendte sange sammen. At synge træner vejrtrækningskapaciteten og øger velværet samtidigt med at man har det sjovt. Koret øver kl. 10 den 25.2 i Skovkilden. Lyttegruppe: Vi mødes og lytter til klassisk musik sammen. Musikterapeut Julie medbringer og fortæller om musik fra forskellige perioder. Der er også mulighed for at ønske musik, som vi vil lytte til i fællesskab. Lyttegruppen mødes d. 2.2. og d. 16.2 kl. 13 i Koglen. På glædeligt genhør Julie, musikterapeut SIDE 6 SKOVHUS-AVISEN NYT FRA SKOVHUSET / DR TV Oplæste undertekster er til dig som har svært ved at læse underteksterne på tv. Får du det hele med når de taler fremmedsprog på tv? Måske kan du ikke læse underteksterne fordi du har svært ved at se? DR har en særlig tjeneste til dig - nemlig oplæste undertekster, hvor en stemme læser underteksterne op når der tales fremmedsprog. Hvad er det og hvor kan jeg ”høre” dem? Oplæste undertekster er betegnelsen for en talesyntese, der læser underteksterne op når der tales fremmedsprog. De oplæste undertekster kommer på hver gang, der optræder et fremmedsprog i et indslag eller et helt program med undertekster. Underteksterne bliver læst op på DR1Syn, DR2Syn og DR3Syn, som er DR1, DR2 og DR3’s tvillingekanaler. På synskanalerne ses det originale billede og høres den originale lydside fra hovedkanalerne, men når der sendes fremmedsprogede programmer med undertekster, bliver den originale lydside dæmpet, og en talesyntese læser underteksterne op. Hvordan finder jeg oplæste undertekster? I dag finder man oplæste undertekster på DR1Syn, DR2Syn og DR3Syn og on demand både på dr.dk/tv og i DR TV app’en. Alle med digitalt tv modtagelse har mulighed for at finde synskanalerne på deres tv. Det er forskelligt, hvilket kanalnummer de ligger på alt afhængigt af, om man modtager tv via antenne eller kabel-tv. Kabel-tv: YouSee: DR1Syn: 890, DR2Syn: 891 og DR3Syn: 892 DR TV/On demand: På dr.dk/tv: Vælg menupunktet "programmer" øverst på siden, herefter vil du i højre side af skærmen se en menu der hedder "Vælg tilgængelighed". Her vælger du oplæste undertekster, og du får en oversigt over alle programmer, som ligger tilgængeligt med oplæste undertekster. DR TV app: Vælg menupunktet "programmer" nederst i app'en. Derefter gå i drop-down menu, som er placeret øverst i app’en og scroll ned til Oplæste undertekster. Den ligger nederst i menuen sammen med de andre tilgængelighedstjenester. DR Tilgængelighed Arbejdet med tilgængelighed i DR er samlet hos Tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk. Tilgængelighedsredaktionen arbejder tæt sammen med landets Handicap Organisationer for at sikre at tilgængeligheden er i top. Du kan følge DR tilgængelighed på Facebook: Få det hele med – DR Tilgængelighed og få oplysninger om alle DRs tilgængelighedstjenester. SIDE 7 SKOVHUS-AVISEN Fødselsdage i februar 2. februar Arne Jensen 77 år Bolig 214 3. februar Daisy Lindstrøm 84 år Bolig 118 5. februar Hans Christian Hansen 81 år Bolig 301 7. februar 12. februar Emmy Gjellerup Finn Olsen 91 år 74 år Bolig 117 Bolig 311 15. februar Søren Bendsen 71 år Bolig 211 18. februar Gunnar Christensen 81 år Bolig 017 Skovhuset ønsker jer alle hjertelig tillykke med fødselsdagen VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE 15. januar Mona M. Rasmussen bolig 120 15. januar Jørgen B. Jensen bolig 021 16. januar Ely Laustsen bolig 222 SIDE 8 SKOVHUS-AVISEN Dødsfald 1.januar 15. januar Bodil Christiansen bolig 021 Jørgen Schou Christiansen bolig 019 Æret være deres minde. Vores tanker går til familien SIDE 9 SKOVHUS-AVISEN DEBATREDAKTIONEN V.Grethe Gram, bolig 23 Foto: Jan Grarup WILLUMSENS MUSEUM Skovhuset, Laila, havde arrangeret et besøg på Willumsens Museum, og selvom beboeren havde besøgt museet tidligere, var det en dejlig mulighed for at gense museet. I en tid hvor ny teknologi og et forrygende jag når rekord-højder, er Kunst og Klassisk Musik, som et pusterum i min hverdag. "Kunsten er een stor digtning om mennesker og natur, og Kunsten er et meget lavmælt oprør mod det bestående." Skrev billedkunstneren Povl Christensen i bogen "Den blå fugl." Udstillingen viser J. F. Willumsen's enestående grafiske værker fra 1. Verdenskrig, og billeder af den prisbelønnede krigsfotograf Jan Grarup samt værker af den verdensberømte spanske kunstner Francisco de Goya's serie med titlen "Los Desastres de la Guerra", på dansk "Krigens Rædsler" Havde den gamle redakteur ikke vidst det før, (det havde hun), var denne fantastiske udstilling, en enestående og forfærdelig åbenbaring om Krigens Rædsler. Masse-medierne viser os "Krigens Rædsler" hver eneste dag, Syrien, Iran, Ukraine, og rædslerne over terror-handlinger mange steder, sidst ved terrorangrebet i Paris mod journalister og tegnere. Journalister er mange steder et jaget folkefærd, alene i Rusland er der myrdet 49 journalister i Putin's tid, deriblandt den verdensberømte journalist Anna Politkovskaja. Det er grumt at forholde sig til, måske derfor er det ikke så sært, at mange danskere ser "X Faxtor" og "Vild med Dans", de to mest sete programmer i dansk TV. Willumsen malede andet end Krigens Rædsler, denne beboer blev usikker på Willumsen's værk "Aftensuppen" der fik tankerne hen på noget religiøst, måske var det farvevalget, men også noget der henledte opmærksomheden på sultende mennesker. Det bliver mere tydeligt, når man læser, at billedet er malet i 1918 i slutningen af 1. Verdenskrig hvor sulten hærgede Europa. En forfærdelig, men tankevækkende udstilling. Museet fraråder at børn under 12 år ser udstillingen! Krig er forfærdelig, men man må huske at Krig også meget indbringende. Grethe Gram PS Indgangen til museet kostede 50,00 kr. pr. person, men den gamle redakteur havde sit pressekort med, det blev vist til en meget myndig dame i receptionen. Et meget mistænksomt blik og: "Er DE stadig aktiv?" Meget forståeligt, en 81årig person i kørestol, hun må være udenfor arbejdsstyrken. Men den gamle redakteur, tænkte på ovenstående omtale af besøget, ku' med god samvittighed sige: ”I høj grad". SIDE 10 SKOVHUS-AVISEN MÅNEDENS PORTRÆT v. Grethe Gram, bolig 23 Hvem er han? Gunnar i Stuen Nord, født 1934, der efter et langt hospitalsophold kom til Birgitte-Hjemmet og derefter til Skovhuset. Gunnar har to søstre i Jylland, den ene 75 år, som netop har fornyet sit kørekort, den anden 84 år. Søstrene er bemærkelses-værdige, idet ingen af søstrene vil have nogen form for hjælp, tværtimod hjælper den yngste søster ofte andre med behov for hjælp. Første gang debat-redakteuren besøgte Gunnar, var det første hun bemærkede, ikke Gunnar! Men 4 kæmpe-store fotografier af Kong Christian den X og Dronning Alexandrine, Kong Frederik den IX og Dronning Ingrid, i flotte rammer med Kongekroner over rammerne..Fotografier i den størrelse ser man ellers kun på danske Ambassader i Udlandet. På bordet havde Gunnar stakke af Billed-bladet, og redaktøren blev nervøs for, om hun nu blev hørt i tekster om de Kongelige, som hun mildest talt ikke er særlig velbevandret i.For ikke at være helt på Herrens Mark på grund af sin uvidenhed, ku' hun fortælle Gunnar, at den gamle redakteur i flere år sad i UNICEF's danske komité med Dronning Margrethe, som iøvrigt var årsag til at hun fik en skideballe, der ville noget. UNICEF's danske afdeling havde jubilæum, i den anledning var der fornem reception, du ved, pindemad i den ene hånd, glas i den anden, da Dronning Margrethe nærmede sig den gamle redakteur, hvilket ikke var hendes kop the, idet der med hendes Majestæt fulgte den evige cigaret, der er en pestilens for mennesker med lungesygdommen K.O.L. Redakteuren forsøgte at snige sig væk i et gunstigt øjeblik. Men har gjorde hun regning uden vært! "INGEN, OVERHOVEDET INGEN, FORLADER MAJESTÆTEN" - UNICEF's danske general-sekretær havde bemærket tilbage-trækningen og afleverede århundredes skideballe til synderen. Samtalen kom heldigvis fra Majestæteriet og ind på Gunnar's barn- og ungdom på den fædrene gård i Solbjerg, her var intervieweren på Herren's Mark, hvor ligger Solbjerg? På grund af Gunnar's dialekt var der ingen tvivl: Jylland, men hvor i Jylland. Kan du ikke nævne den nærmeste større by? Hadsund. Redakteuren var glad for at hun for nylig havde købt en computer, som forhåbentlig kunne hjælpe hende. fortsættes……. SIDE 11 SKOVHUS-AVISEN fortsat fra forrige side……… Solbjerg og Hadsund ligger i nærheden af Limfjorden. Efter skoletid hjalp Gunnar til på forældrenes gård, indtil han skulle ind som soldat. Det var dengang heste ikke var rideheste men arbejdsheste, som man skønnede på og som havde det godt, ligesom køerne, der naturligvis kom på græs, og svinene havde plads til at rode, og ikke som nu levede et kummerligt liv i smalle båse. Det var dengang man roligt kunne spise kød uden tanke på hverken: Listeria, MRSA, antibiotikaresistens og meget andet. Gunnar blev Garder og Oversergent i Sandholm Lejren, der nu er asylcenter. Når én har været gift med en Garder, er hun ikke i tvivl om, hvor på rangstigen en Garder befinder sig i militæret. Alene Bjørneskindshuen! Det var dog nær gået galt for Oversergenten og hans deling, som skulle på terræn-løb, det forventedes at der løbet en bestemt rute, men det var koldt, så oversergenten og hans deling besluttede af forkorte turen ved at løbe over den frosne Sjælsø. Men, men en deling Gardere og deres Oversergent vejer en del, og midt ude på Sjælsø begyndte isen at knage. Nu var gode råd dyre, hvordan forklare at Oversergenten og hans deling kom hjem pjask-våde fordi turen var forkortet, for slet ikke at tale om evt. druknede. Men Oversergenten fik sin mænd fordelt på isen, og nåede tørskoet over til den anden bred af Sjælsø. Her kunne han ha' mødt den gamle redakteur og hendes sønner på skøjter. Deres gamle stråtækte hus lå ned til Sjælsø. Gunnar overtog senere sin fædrene gård. Hvorfor hedder det aldrig sine forældres gård eller sin mødrene gård. På spørgsmålet om hvordan Gunnar befinder sig på Skovhuset, var svaret at Gunnar befinder sig fint, at "pigerne" er flinke, nogen flinkere end andre, blev vi enige om. Maden som regel god, tja, mente intervieweren, men nu var det altså Gunnar's mening, pointerede Gunnar! Hårdt presset, også kaldet Ledende Spørgsmål, blev Gunnar spurgt om der overhovedet ikke var noget, han kunne tænke sig anderledes, og Gunnar svarede, at det ville være rart, hvis pigerne kom lidt hurtigere, når Gunnar ringede på nødkaldet, og sommetider måtte han ringe flere gange før, han fik hjælp. Både Gunnar og den gamle redakteur var enige om, at nogen af pigerne kom hurtigere end andre. Grethe Gram SIDE 12 SKOVHUS-AVISEN MÅNEDENS GULDKORN v. Nete Johansen, bolig 320 Alle tænker på, at verden burde forandres. Men ingen tænker på, at vi selv burde være anderledes. Lev Tolstoj 1828 - 1910 Løst og fast om livets gang på 3. sal Januar, den første måned i det nye år, er gået meget hurtigt. To storme - Dagmar og Egon - har raset over hele landet. Men når vejret er klart kan man godt fornemme, at dagene bliver længere og lyset og solen lover forår forude. 31/12-14. En festlig nytårsaften med fin middag og kl. 12 et hop ind i det nye år. Derefter en dejlig midnatsgudstjeneste fra Christianskirken i København på TV. 15/1 inviterede Skovhuset på en vellykket tur til "Den Blå Planet". Beboerdeltagere var Lillian, Stuen , Else fra 2.sal og Kaj og undertegnede fra 3. sal. Gemytlige Preben Bisp som sikker fører og tre gode hjælpere, Anne, Berit og Leila, gjorde turen behagelig for os. Start kl.10 i rigtig godt dansk regnvejr, men det forhindrede ikke, at humøret var højt. Turen gik igennem den altid travle hovedstad til altid blæsende Amager. Altid blæsende Amager oplevede vi virkelig på vejen fra bus til planeten - turen tag næsten pusten fra os - vi følte, at Egon stadig rasede derude. Vel indenfor på Den Blå Planet ventede der os en stor oplevelse. Akvariet er opbygget således, at det føles som om vi - tilskuerne - går blandt de mange forskellige fisk - og kan betragte dem i deres eget element, hvor fiskene bevæger sig let og elegant. Efter et let måltid, måtte vi lige ind og opleve det hele en gang til, inden turen gik hjemad. Denne gang ad motorvejen, og vi var vel hjemme igen ved 16-tiden en god oplevelse rigere, og stor tak for turen. Nete Johansen Dragefisk SIDE 13 SKOVHUS-AVISEN NYT FRA SKOVKILDEN FEBRUAR MÅNEDS AKTIVITETER DAG DATO SØNDAG 1 MANDAG 2 KL. ARRANGEMENT 11.00-11.30 GYMNASTIK 13.00-14.00 KLASSISK LYTTEGRUPPE I KOGLEN TIRSDAG 3 10.30 GÅTUR I OMRÅDET. MØDES VED INDGANGEN I STUEN 11.00-11.30 GYMNASTIK ONSDAG 4 10.30 BANKOSPIL 13.00 HOLD TRÆNING I REDSKABERNE GUDSTJENESTE M/NADVER TORSDAG 5 10.30 FREDAG 6 10.00-11.30 SYNG MED ”LAU SPILLER” LØRDAG 7 SØNDAG 8 MANDAG 9 TIRSDAG 10 11.00-11.30 GYMNASTIK 14.30 KØRETUR FOR GÆSTEHUSET 10.30 GÅTUR. VI MØDES V/HOVEDINDGANGEN 11.00-11.30 GYMNASTIK ONSDAG 11 11.00-11.30 GYMNASTIK 13.00 HOLD TRÆNING I REDSKABERNE TORSDAG 12 11.00-11.30 DANS FREDAG 13 10.00 LØRDAG 14 SØNDAG 15 MANDAG 16 DER BAGES FASTELAVNSBOLLER FASTELAVN 10.30 TØNDESLAGNING 13.00-14.00 KLASSISK LYTTEGRUPPE I KOGLEN TIRSDAG 17 10.30 BØRNEHAVEN SLÅR KATTEN AF TØNDEN SIDE 14 SKOVHUS-AVISEN ONSDAG 18 10.30 KØRETUR FOR UDEFRA KOMMENDE DAGCENTER BRUGERE 11.00-11.30 GYMNASTIK TORSDAG 19 13.00 HOLD TRÆNING I REDSKABERNE 14.30 KØRETUR FOR 1.+2. SAL 10.30 GUDSTJENESTE 14.30 KØRETUR FOR STUEN FREDAG 20 11.00-11.30 GYMNASTIK LØRDAG 21 SØNDAG 22 10.30 MANDAG 23 11.00-11.30 GYMNASTIK TIRSDAG 24 10.30 GUDSTJENESTE I GRØNNEVANG KIRKE GÅTUR 11.00-11.30 GYMNASTIK ONSDAG 25 10.00-11.00 KORSANG V/JULIE 11.00-11.30 GYMNASTIK TORSDAG FREDAG 26 27 13.00 HOLD TRÆNING I REDSKABERNE 10.30 BANKOSPIL 14.30 KØRETUR FOR 3. SAL 10.30 KØRETUR FOR UDEFRA KOMMENDE DAGCENTER BRUGERE 11.00-11.30 GYMNASTIK LØRDAG 28 SIDE 15 SKOVHUS-AVISEN NYT FRA SKOVKILDEN Ny medarbejder i Skovkilden fra den 5/1 2015. Mit navn er Berit Jeppesen, jeg er 36 år gammel. Privat bor jeg i Frederikssund, er gift og har 2 børn. Jeg er uddannet social og sundhedsassistent. Jeg kommer fra en stilling i et aktivitets center i Halsnæs kommune. Jeg gælder mig rigtigt meget til at lærer borgerne i Skovkilden og i Skovhuset at kende, samt komme i gang med forskellige aktiviteter, sammen med Jer. Venlig hilsen Berit Jeppesen. I 2015 vil vi i Skovkilden arbejde på, at få følgende aktiviteter igangsat. Vejledning i brug af PC: For beboere og dagcenter gæster. Henvendelse til Theresa eller Ulla i Skovkilden, for aftale. Brugerråd: I Skovkilden vil der blive valg til dagcentrets brugerråd. Brugernes meningsfulde hverdag: Der vil blive en brugerundersøgelse i løbet af året. Folkedans og sanglege: Det er nu tid til at danse lidt folkedans og sanglege. Træning i det fri: Når vejret tillader det, er der træning i det fri. Jazz musik: Lill undersøger, om vi kan få Jazz musik i Skovkilden. Foredrag: Vi prøver at engagere nogle foredrag i Skovkilden. Hjertestien ved Fantasiens ø: Når vejret er til det, vil vi arrangere ture på Hjertestien. Spil og musik i haven: Der er kommet udendørs musikredskaber og skakspil. Læsegruppe: Inden længe vil Skovkilden stå for en læsegruppe. Stavgang: Der bliver mulighed for at gå stavgang, når vejret tillader det. Håndarbejde: Her først på året, vil Lill og Marianne komme rundt i afdelingerne, hvor der vil bliver mulighed for at deltage i et fælles projekt om at sy patchwork eller I kan brodere, strikke m.m. Der vil blive gjort opmærksomt på, når aktiviteterne starter. SIDE 16 SKOVHUS-AVISEN NYT FRA TEAM A Tur til J.F. Willumsens museet. Den 7/1 var der tur til J.F. Willumsens museet i Frederikssund. Udstillingen hed ” Krigens aftryk”. Der blev kigget på billeder og skulpturer. Derudover var der tid til en pause i caféen, med kage og kakao/kaffe. Deltagende beboere var Grethe, bolig 23, Brian, bolig 11, Else, bolig 221 og John bolig 213. Tur til Vejby Billiardklub og frokost i Gilleje. Den 12/1 var der tur til Vejby billardklub. Der blev spillet skomager til den helt store guldmedalje. Og Preben frivillig forklarede om de forskellige typer billardborde. Efter 4 kampe kørte bussen videre til Gilleleje havn, og målet var grillen. Frokosten stod på knæk/grill pølser, samt hyggen ved at høre på de lokale fiskere. Deltagende beboer var Erling bolig 24, Anker bolig 108. Laila, pædagog NYT FRA TEAM B På første sal - (det var dog sidst i december – men det skal da med) – fejrede vi en 102 års fødselar. Det er helt fantastisk at kende et menneske, der har oplevet så meget i sit liv. Tillykke til Iris I onsdags på en ganske almindelig dag (bortset fra Annis fødselsdag – osse tillykke) lavede vi brunch til både syd og nord. Det var med hele udtrækket: Scrambled eggs, stegte pølser og amerikanske pandekager. Den 29. januar, om aftenen, laver vi den nye nationalret: Stegt flæsk og persillesovs til hele etagen. Helt fra bunden – og efter beboernes ønske. Tina Laurberg SIDE 17 SKOVHUS-AVISEN NYT FRA TEAM C Nuet….. Jeg kom gående gennem afdelingen en lidt grå og regnfuld formiddag. Jeg stoppede op i dagligstuen hvor jeg bare fornemmede en stemning af hjemmelig hygge og nærvær. Beboerne sad omkring bordene og der blev småsnakket omkring temaer i avisen, samt hvad dagen havde at byde på i Skovhuset. Lanterner var tændt på altanen, og der var lys på bordene, hvilket gave et dejligt lys både ude og inde, i baggrunden blev der spillet klassisk musik. Husassistenten gik og nynnede og lavede mad i køkkenet, det blev også et samtaleemne, nemlig skulle der serveres noget særligt til frokost, og hvem ville deltage i indkøb og tilberedning. Min opmærksomhed faldt på, at alle deltog i samværet dog med hver deres egen lille ting, som netop gav ro hos den enkelte beboer. Der blev løst kryds og tværs, lagt kabale, læst avis, lavet perler og en enkelt drink . Alle med hver deres lille ting som gav mening i deres verden, men som også skabte et fælleskab af at være sammen om noget forskelligt. Jeg blev så fyldt op af denne stemning og den måde vi møder mennesket på, stor ros til personalet som formår at aflæse og imødekomme den enkelte beboer til et meningsfuldt liv. Det er de helt små ting i hverdagen som skaber roen og samværet, et sted hvor man har lyst til at være og hvor man kan være sig selv i samværet med andre. En stor tak til jer for at arbejder andrekendende i forhold til de forskelligheder i møder KH Rikke Bundgaard områdeleder SIDE 18 SKOVHUS-AVISEN INTERVIEW MED BEBOER v. Tina Laurberg Fastelavn på landet Sonja er født på en bondegård på Møn nær Møns klint – som den ældste af 4 piger. Sonja husker stadig, da hendes lillesøster blev født en vinterdag under krigen. Der lå sne op til telefontrådene. Faren skulle hente jordemoderen med slæden, men kunne simpelthen ikke komme frem på grund af sneen. Heldigvis boede mormoren på aftægt på gården, så hun hjalp til under fødslen. Det var tradition til fastelavn, at omegnens unge karle og piger red rundt til gårdene og sang og spillede. De var en 15- 20 stykker. Og nogle af dem var klædt ud. På gårdene fik de kaffe eller en øl og samtidig fik de penge, som gik til idrætsforeningen. I idrætsforeningen kunne man om sommeren spille fodbold, håndbold og dyrke gymnastik. Sonja selv spillede håndbold i flere år. Sonja og de andre børn gik rundt til de nærliggende gårde og raslede. Man kunne være heldig at få sig en 5 øre eller en 10 øre. Sonja Knudsen, bolig 106 SIDE 19 SKOVHUS-AVISEN NYT FRA LEJERBO En hilsen til Jørgen, Lejerbo fra Grethe Gram, bolig 23: SÅ SKETE DET IGEN! Teleselskab, Udbyder eller hvad den slags hedder, havde igen flyttet om på mine TV-kanaler. Hvor var DR K? DR 2? Da den gamle redakteur er teknisk analfabet, var gode råd dyre. Mødte Jørgen, Lejerbo, på gangen som tilbød at hjælpe analfabeten. Og TAK til Jørgen, DR K, DR 2, på plads og en blomst til Jørgen. Grethe Gram Plan for vinduespudsning: 2015: Den 26.03.2015: Pudsning ind- og udvendig kr. 100 Den 23.06.2015: Pudsning kun indvendig kr. 80 Den 15.09.2015: Pudsning ind- og udvendig kr. 100 Den 03.12.2015: Pudsning indvendig kr. 80 Man tilmelder sig vinduespudsning i administrationen i Skovhuset hvor man også får betalingsvejledning. Betaling kan enten ske gennem bankoverførsel eller mobil overførsel. Tilmelding og betaling senest 5 hverdage før. Den dag vinduespudseren kommer skal vindueskarmen være ryddet. Betaling: Bankoverførsel : Reg nr 9309 konto nr 4583013585 Mobil overførsel via SWIPP: tlf nr 2621 5354 ( kan bruges hvis egen bank er tilmeldt denne betalingsform) Hvis der er fejl i din bolig Hvis du oplever en fejl i din lejlighed, så kan du få hjælp hos medarbejderne til at indberette fejlen til Lejerbo. KONTAKTOPLYSNING til Lejerbo: TELEFON: 4825 4196 kontortid mellem 9-10 (læg gerne besked) SIDE 20 SKOVHUS-AVISEN MÅNEDENS DIGT V.Grethe Gram, bolig 23 Piet Hein SIDE 21 SKOVHUS-AVISEN NABOER OG FRIVILLIGE Turnus Kirke Care Øst januar – juni 2015 Følgende fredage fra kl.19 – kl. ca.23 (Mødes og afslutter i Skovhuset): 6/2 Birgitte og Jette 13/2 Per, Annette og Mandana 20/2 Claus og Helle 27/2 Jørgen og Charlotte Grønnevang Kirke: Sognecafé: 10. februar, kl. 14 - 16 "Liv og tjeneste som biskop" Lise Lotte Rebel er vores biskop i Helsingør stift. For signaturen vil det være spændende at stifte bekendtskab med den kvindelige biskop. Måske der kunne arrangeres en tur til Grønnevang Kirke, til et, uden tvivl, spændende møde. Sognecafé: 24. februar, kl. 14 - 16 "Kristne i Nordkorea" Ida Roswall er aktiv som frivillig i Hillerød Kirke. Samtidig har hun hjerte for Kirken rundt omkring i verden især dér, hvor de kristne har meget svære livsvilkår. Det lyder spændende, det er ikke enhver givet, at besøge det lukkede Nordkorea. Grethe Gram SIDE 22 SKOVHUS-AVISEN NABOER OG FRIVILLIGE Indslag fra Axel, RØDE KORS: RØDE KORS På plejecenter Skovhuset har RØDE KORS EN KIOSKVOGN, som de kører rundt med i Skovkilden, såvel som på alle etagerne. KIOSKVOGNEN kører rundt: LIGE uger: TIRSDAG og FREDAG Fra kl. ca. 09.30 / 10.00 til salget er færdigt ULIGE uger: ONSDAG Fra kl. ca. 09.30 / 10.00 til salget er færdigt KIOSKVOGNEN Her vil du kunne købe alm. kiosk-varer, i et pænt, men naturligvis begrænset omfang. Bl.a: sodavand – øl – vin – spiritus – kager – chokolade – bolsjer – lakrids samt div. toiletartikler. Der kan også købes ugeblade mod forudbestilling. BETALING Hos kioskvognen kan man kun handle med kontanter. Vi modtager desværre ikke Dankort – og man kan ikke købe på kredit. Vi er frivillige fra RØDE KORS der betjener vognen. Det er SuperBest der forsyner kioskvognen med varer. SIDE 23 SKOVHUS-AVISEN MÅNEDENS QUIZ v. Tina Laurberg Vinderen af januar måneds quiz er: Mary Andersen, bolig 22 Præmien er en æske chokolade. QUIZ FEBRUAR 1. Ordet faste stammer fra fastelavn. Hvad var forbudt under fasten i gamle dage? a. At spise frugt? b. At spise kød? c. At spise brød? 2. Hvad hedder tirsdagen efter fastelavn? a. Sorte tirsdag? b. Hvide tirsdag? c. Grønne tirsdag? 3. Og hvad hedder så onsdagen FØR fastelavn? a. Støvonsdag? b. Hvide onsdag? c. Askeonsdag? Navn: ___________________________________ Bolig nummer: ___________ Svarene på denne quiz lægges i den hvide postkasse ved spaden i stueetagen (kopirummet) senest fredag den 13.februar 2015. SIDE 24 SKOVHUS-AVISEN TELEFONLISTE Administration Hovednummer 7232 6600 Centervænget 43-45, 3400 Hillerød e-mail: [email protected] Hjemmeside: http://www.hillerod.dk/ForBorgere/Pension_Aeldre/Plejecentre/Skovhuset.aspx Plejecenterleder Charlotte Kock Petersen 7232 6601 Aktivitetscenter Skovkilden Musikterapeut Skovkilden Aktivitet Julie Kolbe Krøier 7232 6607 7232 6608 7232 6616 Udviklingssygepl Klinisk vejleder Kostansvarlig Klinisk diætist Fysioterapeut Klinisk sygeplejespecialist Hanne Jensen Christina Christens Helle K. Rasmussen Heidi Niemeier Maria W. Bernburg Vibeke Munck 7232 6611 7232 6612 7232 6613 7232 6614 7232 6615 7232 6610 Stuen Områdeleder Personalekontor Kirsten Blæsgaard Svendsen 7232 6620 7232 6621 1. sal Områdeleder Personalekontor Birgitte Rosenquist 7232 6640 7232 6641 2. sal Områdeleder Personalekontor Rikke Bundgaard 7232 6660 7232 6661 3. sal Områdeleder Personalekontor Lone Thomsen 7232 6680 7232 6681 Gæstehus, 1. sal Områdeleder Personalekontor Birgitte Rosenquist 7232 6640 7232 6637 Faglig udvikling Boligfløjene: - SIDE 25
© Copyright 2025