DGI Sydøstjylland - Lokalforeningspulje 2017

DGI Sydøstjylland - Lokalforeningspulje 2017
Lokalforeningspuljens formål i 2017, er


At støtte opgaven i DGIs Strategi 2020 om at styrke foreningerne ved at støtte
foreningernes arbejdes med at få flere medlemmer.
At bidrage til målsætningen i Bevæg dig for livet om at få flere medlemmer i
foreningerne.
Det gøres gennem tre typer tilskudsmuligheder for foreningerne:
Etableringstilskud
Nyetablerede foreninger der melder sig ind i DGI Sydøstjylland, har mulighed for at få
et etableringstilskud på kr. 2.000 kroner. Tilskuddet gives på baggrund af en samtale
med en af DGI Sydøstjyllands konsulenter, hvor det i fællesskab aftales, hvad pengene skal bruges til.
Samtalen giver samtidig den nystartede forening mulighed for at få et indblik i DGI
Sydøstjyllands virke. Ansøgninger behandles løbende.
Udviklingstilskud
Medlemsforeninger der opretter en ny idræt eller nyt initiativ med henblik på at få nye
medlemmer, har mulighed for at få et udviklingstilskud på op til 2.000 kroner til uddannelse, rekvisitter m.m., hvis det er af afgørende betydning for, at idrætten/initiativet sættes i gang. Det er en forudsætning, at idrætten registreres hos DGI Sydøstjylland og efterfølgende modtager informationer herfra.
Tilskuddet gives på baggrund af en samtale med en af DGI Sydøstjyllands konsulenter, hvor det i fællesskab aftales, hvad pengene skal bruges til.
Samtalen giver samtidig den nystartede aktivitet mulighed for at få et indblik i DGI
Sydøstjyllands virke. Ansøgninger behandles løbende.
Udviklingstilskud til samarbejde med skoler
Medlemsforeninger der som led i skolereformen samarbejder med den lokale skole har
mulighed for at få et udviklingstilskud på op til kr. 2.000 kroner til dækning af udgifter
der ikke dækkes af skolen/kommunen, hvis det er af afgørende betydning for at samarbejdet sættes i gang.
Tilskuddet gives på baggrund af en samtale med en af DGI Sydøstjyllands konsulenter, hvor det i fællesskab aftales, hvad pengene skal bruges til.
Hvem kan søge
Nye og eksisterende medlemsforeninger i DGI Sydøstjylland.
Hvem godkender
Direktøren godkender bevillinger.
Puljebeløb 2017
50.000 kr.