Pressemeddelelse - Faster Andelskasse

Pressemeddelelse
Faster Andelskasse åbner sin første filial
Filialen får en central placering i Lem
Kunderne kender os rigtig godt lokalt i Astrup, Faster, Skjern - og dermed i vores kerneområde.
I rigtig mange år, ja næsten 100 år, har vi gjort en dyd ud af at være ”Dit selvstændige
pengeinstitut” helt lokalt, men nu har vi på opfordring fra Dynamik i Lem, borgerne og kunder
valgt, at vi laver en bemandet afdeling i Lem. Vi har åbent 2 dage i ugen til rådgivning eller efter
aftale.
Nogen vil sikkert spørge os, hvorfor?
Vi går jo imod strømmen, når man bl.a. senest i aviserne har kunnet læse at 3 ud af 4 bankfilialer
er forsvundet siden 1980’erne og at både landdækkende banker og større lokale banker lukker
flere af deres afdelinger – også i Ringkøbing-Skjern kommune.
Vi vælger at tro på, at de forespørgsler vi har fået, er udtryk for et reelt ønske og behov hos
borgerne i omegnsbyerne omkring Lem og ikke mindst Lem by.
Faster Andelskasse ser Lem, som en spændende by med stor lokal opbakning fra byens borgere.
Dette bl.a. synliggjort via de mange aktive foreninger og ikke mindst Dynamik i Lem.
Direktør Jan Kirkensgaard udtaler: ” Vi kommer med et bæredygtigt koncept med
gennemskuelighed for vores kunder og et koncept, hvor kunderne ikke behøver, at spekulere på
om venner eller naboer med samme økonomi mon har en bedre ”pris” end en selv – for det har de
ikke! – vi tilbyder alle kunder samme gode vilkår og har et simpelt koncept”
”Ligeledes har vi ikke en stor telefonomstilling eller automatiseret telefonsystem. Hos Faster
Andelskasse taler du altid med en medarbejder”
”Vi er meget bevidste om, at vi med 11 ansatte er et af Danmarks mindste pengeinstitutter, men vi
er også meget bevidste om, at vi har fundamentet til at fortsætte med at være et af de ældste og
mest solide pengeinstitutter, hvis blot vi følger med tiden og er forandringsparate – og det er lige
netop, hvad vi er og sender signal om med dette tiltag”, fortsætter direktør Jan Kirkensgaard.
Pressemeddelelse
”Vi har spurgt både vores repræsentantskab og bestyrelse inden vi traf denne, for os store
beslutning, og de mener også, at vi med den fornødne opbakning fra lokalområdet omkring Lem,
kan sikre, at borgerne igen får et lokalt pengeinstitut og ikke mindst en andelskasse i byen.
”Forpligtelsen for at følge med tiden ”stikker dybt” i os, og vi har netop haft afsæt i denne
kendsgerning de seneste 97 år. Dette er nok også et bevis på, at vi er hverken ”rustne” eller
”kedelige” efter så mange år.
Vi er et full-service pengeinstitut for private og mindre erhverv med personlig rådgivning og godt
kendskab til vores kunder og deres behov. Vores pengeinstitut mødes i dagligdagen med de
samme mange krav, som andre pengeinstitutter i Danmark – og vi lever fuldt ud op til disse krav.
Faster Andelskasses første åbningsdag bliver den torsdag den 19. januar 2017, kl. 9.30 og
herefter vil afdelingen være åbent både torsdage og fredage.
I forbindelse med åbningen vil der være en konkurrence og flotte præmier til vinderne.
Der læses mere om Faster Andelskasse og vores ny tiltag på hjemmeside: www.faster.dk
Faster Andelskasse – dig som midtpunkt
Kontaktperson: Direktør Jan Kirkensgaard:
Telefon 96 48 70 18 – mobil 20 40 76 67