vv SKOLEMATERIALE PRÆSENTERER DETTE BURDE SKRIVES I NUTID MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 1.0 INDLEDNING 1.1 FAKTA 1 S2 S2 2.0 FRA BOG TIL TEATER 3.0 KÆRLIGHED S3 S4 4.0 UNGDOM, UDVIKLING OG USIKKERHED S5 4.1 NIELS MALMROS: KUNDSKABENS TRÆ S6 5.0 IDENTITET S7 S8 6.0 EKSISTENTIALISME 7.0 FESTSANGENE I FORESTILLINGEN S9 7.1 SANG: MIN SØSTERS 40ÅRS FØDSELSDAG 8.0 ANTYDNINGER OG UNDERTEKST 8.1 NED TIL HUNDENE 9.0 HELLE HELLE S 12 S 13 10.0 KILDER OG BAGGRUND 10.1 LINKS S 14 S 14 S 11 S 10 MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 2 1.0 INDLEDNING Antydningens kunst Dorte stiger ind og ud ad sit liv, som hun stiger ind og ud ad toget på perronen i den lille by Glumsø, hvor hun bor til leje. Alt, hvad hun gør, spænder ben for, hvad hun egentlig burde gøre. Hun burde pakke flyttekasserne ud og få styr på sit liv, men i stedet vandrer hun søvnløst og formålsløst rundt om natten. Hun burde tage til Kua og møde op til forelæsningerne, men i stedet driver hun rundt i Københavns gader og møder Hase i Scala. DETTE BURDE SKRIVES I NUTID er Mungo Parks dramatisering af Helle Helles roman af samme navn. Helle Helle mestrer antydningens kunst i en sådan grad, at overfladen er tæt på at sprænges af underspillet undertekst. Vi følger Dorte, som bor i en lejet bungalow i Glumsø og læser dansk på Københavns Universitet. Hun tilbringer dog mere tid i kantinen end i forelæsningssalen, for det er svært at samle sig om nutiden, når fortiden støjer. Vi pendler mellem nutid og datid, hvor vi møder fasteren, som Dorte er opkaldt efter, og de forskellige mænd, Dorte har flygtige forhold til. Historien om Dorte dirrer af undertekst, som det er op til beskueren at fortolke … God læselyst! 1.1 FAKTA INSTRUKTØR: Martin Lyngbo MEDVIRKENDE: Mungo Parks ensemble, se www.mungopark.dk SCENOGRAF OG KOSTUMEDESIGNER: Bodil Bay Schultz LYDDESIGN: Rasmus Overgaard Hansen LYSDESIGN: Jacob Rasmussen I FORESTILLINGEN INDGÅR MUSIK OG TEKST AF: Helle Helle, Søren Kragh Jacobsen, Aksel Agerby, Niels Clemmensen, J.A.P. Schultz, Vidar Sandbeck, Roger Waters/David Gilmour og Mark Knofler FAG: DANSK, SAMFUNDSFAG, PSYKOLOGI, MUSIK, DRAMA EMNER: KÆRLIGHED, UNGDOM, UDVIKLING, IDENTITET, ENSOMHED, MINIMALISME, EKSISTENTIALISME MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 3 2.0 FRA BOG TIL TEATER Helle Helles roman Dette burde skrives i nutid udkom i foråret 2011. I tråd med Helle Helles øvrige romaner handler den om usikre eksistenser, som har svært ved at finde ud af at leve deres liv. Et tema, der går igen, er den tilstand, mennesker befinder sig i, lige før det totale sammenbrud. Vi møder hovedpersonen, lige inden skallen krakelerer. Måske går det godt, måske går det galt. Det ved vi ikke, for det er tilstanden før sammenbruddet, hun skildrer. ”Vi går bare og venter på, at det går i stykker”, siger Dorte til Per om deres forhold. Netop denne ventetid, før det uundgåelige nødvendigvis må indtræffe, beskriver Helle Helle med minimalistisk præcision og hudløs ærlighed. Romanen, der på sin egen facon bugner af antydninger, er nu blevet dramatiseret på Mungo Park. På scenen bliver de ordknappe sætninger forvandlet til korte replikker, der giver beskueren noget at tænke over. Romanen udkom i 2011 og blev modtaget med begejstring af anmelderne, der gav både fem og seks stjerner. Bogen blev kaldt et nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd og forfatteren blev tildelt titlen som uofficiel Danmarksmester i antydningens kunst. Helt officielt er bogen netop blevet prist med De Gyldne Laurbær. Det er første gang, Helle Helles litteratur dramatiseres til teatret. TRAILER Se trailer til DETTE BURDE SKRIVES I NUTID på Mungo Parks YouTube-kanal. 2.0 ARBEJDSØVELSER Hvis du skulle skrive en historie over forestillingen DETTE BURDE SKRIVES I NUTID, hvad ville du så tage med? Er der noget i fortællingen, som er overflødigt, og er der noget, som du ville uddybe? Hvad er forskellen på at læse en historie og på at se en forestilling? Får man det samme ud af historien? Hvorfor? Nævn andre eksempler på bøger, der er dramatiseret eller filmatiseret. Hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige genrer? MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 4 3.0 KÆRLIGHED Første gang vi møder Dorte, står hun i haven foran bungalowen med udlejeren og faster Dorte. Hun når at bo mange forskellige steder i den korte tid af hendes liv, vi følger. Og hvert sted er der en ny mand. Dorte: Det tror jeg. Først har hun et forhold til kærlige og kejtede Per. Men så kommer fætter Lars tilbage fra Amerika, og han har en anden selvsikkerhed end Per, som Dorte tiltrækkes af. Hun flytter sammen med Lars i hans klubværelse, hvor hun lever en skjult tilværelse. Det er hverken tilfredsstillende for hende selv eller for Lars, og han smider hende ud. Hun flytter hjem til faster Dorte for en stund, men da fasteren får en ny kæreste, er der ikke længere plads til Dorte. Så flytter hun til bungalowen i Glumsø, hvor hun møder Knud på stationen, og på sine københavnerture møder hun Hase i Scala. Dorte: Vel ikke nødvendigvis hele tiden. Faster Dorte: Hvis du er i tvivl, så skal du ikke gå efter det. Det skal kunne mærkes ud i fingrene. Faster Dorte: Jo. Hele tiden. Dorte: Hvem siger det? Faster Dorte: Det siger jeg jo. Så det kan du godt regne med. Per, Lars, Knud og Hase er fire forskellige typer mænd, som på forskellig vis tiltrækker Dorte. Måske fordi de alle på hver deres måde har noget, hun søger i sig selv? •Per er god og kærlig, men lidt kedelig •Lars er den forbudte kærlighed, fordi han er Pers fætter. Han er tiltrækkende og selvsikker. •Hase er kreativ og flyvsk. Han drikker øl i Scala og læser digte. •Knud er en flirt, som hun har sex med, men som hun egentlig ikke er forelsket i. Dorte har svært ved at finde den store kærlighed, og driver fra forhold til forhold uden egentlig selv at tage initiativ. Det sker bare. På et tidspunkt har Dorte og faster Dorte en snak om kærligheden: Dorte: Der er en fyr, som arbejder ovre på stationen. I billetsalget. Faster Dorte: Lige derovre? Dorte: Ja. Men han bor sammen med en. Faster Dorte: Det har da aldrig forhindret nogen i at blive glade for hinanden. Dorte: Nej. Men jeg tror ikke, jeg er så glad for ham endda. Faster Dorte: Nå. Ja, så går det ikke, øv. Er du sikker? 3.0 ARBEJDSØVELSER Hvorfor har Dorte så mange forhold? Hvad fortæller forholdene om Dorte? Karakterisér Per, Lars, Hase og Knud. Hvordan er de forskellige? Hvorfor forlader Dorte Per? Hvad mener faster Dorte med, at kærligheden skal kunne mærkes i fingrene hele tiden? Er det et godt råd? Hvad fortæller samtalen mellem Dorte og faster Dorte om deres forhold til hinanden? MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 5 4.0 UNGDOM, UDVIKLING OG USIKKERHED Ungdom er en overgangsfase fra at være barn til at være voksen. I den periode sker der mange grundlæggende forandringer i forhold til afhængighed, selvstændighed, forpligtelse og ansvarlighed. Det kan være vanskeligt at håndtere. Det er det også for Dorte, som er usikker på sig selv og har svært ved at tage ansvar for sit eget liv. Et eksempel er den aften, hvor Lars overnatter på sofaen hos Pers familie, efter Dorte og Lars har kysset bag Pers ryg. Dorte fortæller: ”Om aftenen fik vi ossobuco, vi snakkede, og vi grinede, og vi drak rødvin, og jeg havde ikke en ærlig tanke i mit hoved, alting trak i mig. Vi sad ved bordet til langt over midnat, Lars blev og sov på sofaen i stuen, og jeg lå vågen det meste af natten ovre i den etværelses ved siden af Per. Han åndede tungt og varmt. Ved tre-tiden åbnede jeg vinduet og hørte en nattergal synge ude i regndisen. Det var alt, alt for meget. Det var ikke noget, jeg nogensinde ville være i stand til at dele med nogen.” Dorte kan ikke overskue sin situation. Hun kan ikke overskue, hvad hun skal sammen med Per, som hun ligger ved siden af. Måske vil hun hellere være sammen med Lars? Måske vil hun helst væk fra det hele? Senere, da Dorte er flyttet ind i klubværelset hos Lars, er hun stadig usikker og ensom. Hun ved ikke, hvad hun skal: ”Jeg købte en sodavandsis i kiosken og tog den med tilbage til klubværelset, jeg lå i sengen og spiste den. Jeg rejste mig og åbnede altandøren, jeg smed ispinden ned i buskadset. Jeg gik en tur. Jeg gik hjem. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv, eller hvordan jeg skulle fortsætte.” Når man bliver voksen, har man som regel mere styr på, hvem man selv er, og hvad man står for, og så er det lidt lettere at tackle situationer, hvor man bliver usikker. Gennem tiden har der været en tendens til, at samfundet har problematiseret ungdommen og set med frygt på den. Omvendt er der også en idealisering af ungdommen, og interessen for ungdom rækker således ud over ungdommen selv. Ungdom er i stigende grad blevet et generelt krav og ideal for det moderne menneske. At holde sig ung er nærmest blevet et livslangt projekt. Ungdomskommissionen Ungdomskommissionen blev nedsat i 1945 med det formål at undersøge ungdommens særlige problemer og behov. Kommissionens arbejde kom på flere måder til at danne baggrund for ungdomspolitikken og de offentlige tilskud til det frivillige ungdomsarbejde. Eksempelvis begyndte man i 1950’erne at etablere ungdomsklubber som en socialpædagogisk foranstaltning. 4.0 ARBEJDSØVELSER Diskutér, hvad det vil sige at være ung. Hvordan definerer man ungdom? Karakterisér Dorte og faster Dorte. Selvom faster Dorte ikke er så gammel som Dorte, virker det som om, at de har nogle af de samme problemer. Hvordan kan det være? Hvad tror du titlen DETTE BURDE SKRIVES I NUTID betyder? MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 6 4.1 NILS MALMROS: KUNDSKABENS TRÆ Ungdom er et tema, der er blevet taget op i mange bøger og film. Særligt i 1970-1980’erne blev der produceret mange ungdomsfilm. En af de mest kendte inden for genren er Nils Malmros’ århusianske ungdomsfortælling fra 1981, hvor man følger en skoleklasse gennem to år. I filmen Kundskabens træ møder vi Elin, som er en af klassens populære piger. Hun har mange veninder, og drengenes interesse for hende er voksende. Hun bliver kæreste med klassekammeraten Helge. Men Elin er ikke med på Helges begyndende seksuelle tilnærmelser, og hendes afvisning af ham sætter gang i en social lavine. Hele klassen vender sig mod Elin, der bliver udstødt. Hun kan ikke hente hjælp fra sine forældre, der mener, at hun selv er skyld i mobningen. Den psykologiske realisme og den sociale indsigt er med til at gøre Kundskabens træ til en tidløs klassiker. Filmen beskriver overgangen fra barn til voksen med stor indlevelse. Kundskabens træ er filmet over to år, og giver således et realistisk billede af både den fysiske og psykiske udvikling, klassen gennemgår. Kundskabens træ er sidste del at en trilogi, indledt med Lars Ole, 5.c og Drenge. Nils Malmros Nils Malmros er filminstruktør og er født i 1944 i Aarhus. Malmros’ film har tre gange været nomineret til Guldbjørnen på filmfestivalen i Berlin. Tre gange har han vundet Robert-priser og fire gange Bodil-priser for Bedste danske film. Han modtog i 2005 Copenhagen International Film Festivals ærespris Den gyldne svane for sin samlede produktion på indtil da ni film. I 2006 modtog han Nordisk Films hæderspris for sit samlede værk i anledning af Nordisk Films 100 års jubilæum. Kundskabens træ har været vist på Filmfestivalen i Cannes. Kærestesorger fra 2009 er hans seneste film. Filmen er en selvstændig efterfølger til Kundskabens træ, og følger en gruppe unge igennem deres gymnasietid. Malmros har beskrevet den som en film om gymnasieungdommen og det at blive voksen i et borgerligt miljø i starten af 1960’erne. 4.1 ARBEJDSØVELSER Karakterisér Elin. Hvorfor bliver hun udstødt af klassen? Hvilken rolle spiller Niels Ole i forhold til Elin? Hvilke fællestræk er der mellem de problemstillinger, Elin står over for, og de problemer, Dorte har i DETTE BURDE SKRIVES I NUTID? Diskutér om og hvordan, det er anderledes at være ung i dag, end det var i 1950-1960’erne hvor filmen foregår. MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 7 5.0 IDENTITET De hedder det samme, de ligner hinanden, de har fælles problemstillinger i forhold til kærlighed, og de siger hinandens replikker. Dorte er opkaldt efter sin faster Dorte, fordi fasteren ikke selv kan få børn. Denne skæbne binder deres identiteter sammen og giver et billede af, at de to Dorter er to sider af samme person: en yngre og en ældre version af samme karakter. Måske er faster Dorte et billede på, hvordan Dorte er som 45-årig? Identitet er et centralt tema i DETTE BURDE SKRIVES I NUTID. Identitet betyder ’enshed’ eller ’lighed’. Når man taler om identitet i forbindelse med personer, betyder det ’hvem man er’. Identiteten består altså af alle de træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. Men i DETTE BURDE SKRIVES I NUTID flyder Dorte og faster Dortes identiteter sammen, og derfor kan man blive i tvivl om, hvem der er hvem. Deres karakterer er nemlig ikke afgrænset i hver sin personlighed, men smelter sammen til én karakter. Dorte: Jeg blev opkaldt efter faster Dorte, fordi hun ikke selv kunne få børn. Hun havde fået stillet diagnosen allerede som tyveårig, da hun var gift. Hun brød sig ikke om at tale om den diagnose. Mest fordi det var så væmmeligt, den dag hun fik besked. Hun var cyklet hele vejen til Køge for at blive undersøgt. Lægen havde kigget op mellem hendes ben og rystet på hovedet. Lægen: Det er lukket land. Dorte: Hun havde ikke forstået, hvad han mente. Hun havde stået længe i venteværelset bagefter med sin jakke i hænderne. Så gik hun hen og spurgte sekretæren, og sekretæren hentede lægen. Lægen: Jeg sagde, De bliver ikke mor. Det er Dorte, der fører denne dialog med lægen. Hun fortæller om det, som om det er hendes erindring, selvom det egentlig er faster Dortes historie. I historiens nutid har Dorte nogenlunde samme alder, som faster Dorte havde, da hun fik at vide, at hun ikke kunne få børn. Men så blev Dorte født, og faster Dorte fik alligevel en pige. 5.0 ARBEJDSØVELSER Hvorfor er Dorte så gode veninder med sin faster? Betyder aldersforskellen mellem Dorte og fasteren noget for deres forhold? Hvorfor? Diskutér, hvad identitet betyder. Hvordan hænger Dorte og faster Dortes identitet sammen? Hvordan kommer deres dobbeltidentitet til udtryk i forestillingen? Kender du andre eksempler på film eller bøger, hvor en karakter har to identiteter? MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 8 6.0 EKSISTENTIALISME I Mungo Parks forestilling FORFØRERENS DAGBOG bliver eksistentialisme behandlet på et filosofisk plan. I DETTE BURDE SKRIVES I NUTID har eksistentialismen en mere psykologisk karakter. Eksistentialisme er en filosofi, der sætter mennesket i centrum. Det er troen på, at mennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, gennem valg og handling. Man kan ikke ikke-vælge. Alt, hvad man gør, rummer et valg, som har en konsekvens. Og meningen med tilværelsen skabes udelukkende af de valg, vi træffer. Tilsyneladende træffer Dorte ikke mange valg i DETTE BURDE SKRIVES I NUTID. Hun driver uselvstændigt rundt på må og få uden egentlig at tage stilling til sit liv. Men ifølge Jean-Paul Sartre, grundlæggeren af den moderne eksistentialisme, realiserer mennesket sig selv gennem sine handlinger. I Sartres univers eksisterer der ingen gud, og mennesket er derfor overladt til sig selv og er dømt til frihed og angst. På den måde er Dortes handlinger faktisk et udtryk for hendes valg. For selv om hun tilsyneladende ikke aktivt træffer nogen valg, ja så har hendes adfærd en konsekvens for hendes liv. Mange betragter Søren Kierkegaard som grundlægger af eksistentialismen herhjemme. Men eksistentialismen slår først igennem som egentlig filosofisk retning i 1940’erne og 1950’erne. Jean-Paul Sartre Jean-Paul Sartre (1905-1980) er fransk filosof, digter og forfatter og er grundlægger af den moderne eksistentialisme. I 1943 udkom Sartres gennemslagsværk L’Être et le Néant (Væren og intet), som analyserer menneskets forhold til omverdenen. I eksistentialismens storhedstid var Sartre, Simone de Beauvoir (1908-1986) og Albert Camus (1913-1960) blandt dem, der tegnede retningen. Fra eksistentialismens højborg, Paris, bredte filosofien sig til det meste af Europa. Sartres filosofi blev et modefænomen, der påvirkede litteratur, teater og film og kom til udtryk i en særlig livsstil blandt yngre intellektuelle – eksistentialisterne, der frekventerede Paris’ caféer og jazzklubber. 6.0 ARBEJDSØVELSER Hvad er eksistentialisme? Hvordan kommer eksistentialisme til udtryk i forestillingen DETTE BURDE SKRIVES I NUTID? Hvilke valg træffer Dorte, som har betydning for hendes liv? Diskutér, hvilken rolle ’valget’ spiller i eksistentialisme. FACEBOOK Find Mungo Park på FACEBOOK MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 9 7.0 FESTSANGENE I FORESTILLINGEN I løbet af forestillingen er der mange festsange. Dorte læser dansk og vil gerne være forfatter, men det bliver mest til lejlighedssange til fester i Ringstedområdet. Dorte fortæller: Ikke længe efter kom jeg i en periode til at tjene gode penge som sangskriver, jeg forfattede festsange, i første omgang for skolelærere i Ringstedområdet, siden spredte rygtet sig så langt som til Osted, én fest kunne føre fire nye sange med sig. Jeg fik hundrede halvtreds stykket, og jeg kunne godt lave to på en uge, selv om jeg stillede visse krav til mig selv. Jeg lå i vandsengen og forfattede. Jeg sang sangene igennem for Per, før jeg sendte dem af sted. Nogle gange spillede han til. Helle Helle har selv skrevet festsangene i forestillingen. Dengang hun selv studerede, skrev hun nemlig også festsange. Det er disse sange, der synges i forestillingen. Lejlighedsdigtning Lejlighedsdigtning er en dansk tradition, hvor et digt eller en sang skrives til en bestemt lejlighed. Det kan være til runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre mærkedage. Sangen skrives af en fra selskabet eller af en lejlighedsdigter, der ud fra stikord om hovedpersonens liv komponerer sangen til en velkendt melodi. 7.0 ARBEJDSØVELSER Hvorfor er der festsange med i forestillingen? Handler de om noget, der er relevant for historien? Vælg en af sangene i forestillingen og analysér den. Siger sangen noget om stemningen, temaerne eller personerne i forestillingen? Har du selv prøvet at skrive en lejlighedssang? Hvad handlede den om? MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 10 7.1 SANG: MIN SØSTERS 40ÅRS FØDSELSDAG Melodi: Kender du det? /Mona, Mona, Mona/ Det var en meget tidlig morgen først i 1970 Jeg sad ved køkkenbordet med min børnekrydsogtværs Pludselig gik døren op, der lå hun, hun var ny Hun var født i dobbeltsengen og hun skreg i vilden sky Vores mor var lidt kvæstet, så hun tog sig en kop kaff Jeg gik ind og så på barnet, jeg var ærlig talt lidt paf Morgensolen skinned på den lille fine krop Men siden har hun aldrig været så tidligt opp Og hun var så sød og dejlig, min lille rappeand Med lange øjenvipper og en dracula-tand Åh Tina, Tina, Tina godt du kom dengang Så vi kan sidde her og synge denne sang sammen Jeg havde fået mig en søster og nu fik hun sig et navn Hun var byen bedste baby, byen det var rødbyhavn Færgerne de sejled og der skete ikk en skid Somrene var varme og julen den var hvid Og vi gik i kassebukser for vors mor hun solgte tøj Hun stod i sin forretning og fik sig en smøg Og vi flytted otte gange og vors træsko blev for små Og min søster var den pæneste, men det var ok Og hun var så sød og dejlig, min lille rappeand Med lange øjenvipper og en dracula-tand Åh Tina, Tina, Tina godt du kom dengang Så vi kan sidde her og synge denne sang sammen Og nu fylder hun så fyrre, man sku tro det var løgn Jeg kan stadigvæk huske hendes allerførste døgn Når man får sig en søster, får man en at dele med Man deler en historie og man deler et sted Og man behøver ikke altid bruge særlig mange ord Man kan nøjes med at sige: du kender jo mor For som regel har man en mor og måske har man en far Men en søster det er bare en man altid har Og hun var så sød og dejlig, min lille rappeand Med lange øjenvipper og en dracula-tand Åh Tina, Tina, Tina godt du kom dengang Så vi kan sidde her og synge denne sang sammen BILLEDER Du kan se billeder fra DETTE BURDE SKRIVES I NUTID på Flickr. Søg efter: “Mungo Park og DETTE BURDE SKRIVES I NUTID” MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 11 8.0 ANTYDNINGER OG UNDERTEKST Helle Helle mestrer antydningens kunst. Indholdet i hendes tekster ligger mellem linjerne, og hendes romaner stiller derfor krav til læseren om selv at lave mellemregningerne. ’Tekst’ kommer af det latinske ord ’textus’, der betyder ’sproglig sammenhæng’. Tekst er en eller flere ytringer, der tilsammen udgør en meningsfuld sammenhæng. Tekstmæssig sammenhæng kaldes ’kohæsion’. Kohæsion kan være sproglige udtryk, der genoptager og refererer til allerede kendte størrelse, fx Dorte … hun, Per … han, hunden … den. Det kan også være udtryk, der markerer sammenhæng mellem to sætninger som årsag, tidsfølge og modsætning, fx da, fordi, alligevel, på trods af. Men tekstsammenhæng er i lige så høj grad et spørgsmål om modtagerens evne til selv at etablere mening ud fra egen baggrundsviden. Når modtageren af en tekst forsøger at skabe mening med teksten, benytter modtageren den udtrykte information til at konstruere anden information, som ikke er udtrykt. Det vil sige, at modtageren selv udleder noget af teksten, som ikke direkte står i teksten. Dette kan gøres med højere eller mindre grad af risiko. Forfatteren kan nemlig ikke være sikker på, at modtageren udleder det af teksten, som forfatteren ønsker. Lad os se på et eksempel fra DETTE BURDES SKRIVES I NUTID: ”Han fulgte mig på arbejde og tilbage igen. Og tog med til lægen, da jeg var blevet gravid og også med bussen på hospitalet syv lange dage senere, og på hjemvejen sent samme eftermiddag havde han købt en gave til mig.” I dette afsnit står der, at Dorte er blevet gravid, og at hun har været på hospitalet. Men der står ikke direkte, at hun har fået en abort. Det skal modtageren selv udlede ud fra en baggrundsviden om, at det er sandsynligt, at Dorte har fået en abort, når hun har været på hospitalet umiddelbart efter, hun har været hos lægen. Teksten fortæller os, at Dorte har været til lægen og bagefter på hospitalet. Underteksten fortæller os, at hun har fået en abort. Undertekst er altså det, der egentlig står, og som det er op til modtageren selv at udlede. 8.0 ARBEJDSØVELSER Find eksempler på kohæsioner. Hvordan binder kohæsionerne sætningerne sammen? Find eksempler, hvor der er brugt undertekst. Hvad betyder det for modtagerens oplevelse af historien, at Helle Helle bruger undertekst? Bliver det sværere at forstå indholdet? Hvorfor? Lav nogle eksempler på undertekst og vis dem til hinanden. Kan I udlede, hvad meningen er i hinandens eksempler? Diskuter, hvorfor I tror, Helle Helle bruger undertekst. Hvordan virker det på modtageren? MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 12 8.1 NED TIL HUNDENE I titlen Ned til hundene gemmer sig to betydninger. Dels den daglige aktivitet at gå ned til John og Puttes hunde og fodre dem. Dels begrebet ’at gå i hundene’, som man bruger om mennesker, der giver op over for deres liv. Heri består paradokset mellem at have en funktion – at fodre hunde – og at have et indholdstomt liv og give op – at gå i hundene. Romanens hovedperson er en 42-årig kvinde, som er flygtet fra sit parcelhusliv med manden Bjørnvig. Hun er flygtet fra sit skrantende ægteskab, sin depression og sin skriveblokering. Da vi møder hende første gang, står hun og venter på en bus, der ikke kommer. Hun leder efter et sted at græde. Men heldigvis kommer John og Putte og samler hende op. Hun bliver en del af deres sofatilværelse med småkager, pizza, ristet toast, kaffe, fjernsynet der kværner, almindelige hverdagsbemærkninger og hundene, der skal fodres. Mellem linjerne og i flashbacks hører vi om det liv, kvinden er flygtet fra. På et tidspunkt kommer John på hospitalet, og Putte tager med ham. I deres fravær overtager kvinden John og Puttes daglige gøremål. Hun får pludselig en funktion, og hun får en betydning – for andre og for sig selv. 8.1 ARBEJDSØVELSER Karakterisér hovedpersonen. Hvorfor har hun ikke noget navn? Hvorfor er hun stukket af? Karakterisér John og Putte. Hvorfor samler de kvinden op ved busstoppestedet? Hvad får de ud af at have kvinden boende? Hvordan udvikler kvinden sig, mens hun bor hos John og Putte? Find eksempler hvor der bliver brugt undertekst i Ned til hundene. Hvordan virker det? MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 13 9.0 HELLE HELLE Helle Heller er født i 1965 og er vokset op i Rødby. Hun er uddannet på Forfatterskolen i 1991. I korte tekster skildrer hun hverdagsmennesker i hverdagssituationer. Ordene er få, betydningen ligger mellem linjerne, og fortolkningen er op til læseren. Hendes forfatterskab sammenlignes ofte med Herman Bangs. Ligesom han tematiserer hun nemlig stille eksistenser med stor realisme og indlevelse. Romanen Rødby-Puttgarten fra 2005 om en ung parfumeekspedients liv blev et stort gennembrud og gav Helle Helle Kritikerprisen. Ned til hundene fra 2008, blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, og Dette burde skrives i nutid fra 2011 har i år vundet De Gyldne Laurbær. Hendes noveller og romaner er oversat til ti sprog. Bibliografi •Dette burde skrives i nutid 2011 roman •Ned til hundene 2008 roman •Rødby-Puttgarden 2005 roman •Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand 2002 roman •Biler og Dyr 2000 noveller • Hus og hjem 1999 roman • Rester 1996 noveller • Eksempel på liv 1993 Læs mere om Helle Helle og hendes romaner og noveller på hjemmesiden www.hellehelle.net MUNGOPARK v DETTE BURDE SKRIVES I NUTID 14 10.0 KILDER OG BAGGRUND ”Dette burde skrives i nutid” - Helle Helle ”Ned til hundene” - Helle Helle ”Kundskabens træ” - Niels Malmros 10.1 LINKS - www.hellehelle.net - www.mungopark.dk & MUNGO PARK FRITZ HANSENS VEJ 23 DETTE BURDE SKRIVES I NUTID – undervisningsmateriale© DK-3450 ALLERØD Mungo Park, 2010 WWW.MUNGOPARK.DK Tekst og redaktion: Lise Carstensen, Katrina Schelin (+45) 4813.1300 Layout: Jon Kort [email protected]