Aarhus Letbane set med en landmålers optik.
Når Aarhus Letbanens passagerer fra 2017 transporteres langs strækningen mellem
Lystrup og Aarhus H er der lagt stor vægt på, at komforten er i top. En vigtig
delparameter herfor er, at Letbanetoget bevæger sig så jævnt som muligt. Et af
virkemidlerne for at opnå dette, er at letbanetogene er luftaffjedrede, men en helt
anden grundlæggende forudsætning er, at skinnerne ligger præcist det sted, hvor de
er planlagt til at skulle ligge, for at reducere rystelser, ryk i toget, støj samt reducere
sliddet på tog og skinner. Lige linjer er nemmere at tegne på papir og i et
computerprogram, end de er at udføre i den virkelige verden.
AAKJAER Landinspektører har gennem hele processen assisteret den italienske
totalentreprenør ASAL (GCF) med at beregne og afsætte skinnernes endelige præcise
geometriske placering i landskabet og bybilledet.
Letbaneskinnerne på by-strækningen.
I øjeblikket domineres
bybilledet langs havnen af
faststøbningen af skinnerne.
Den nøjagtige tilretning af
skinnernes endelige placering,
både horisontalt og vertikalt,
dikteres af ca. 4.500 små
aluminiumsplader, som er
monteret for hver ca. 3,50
meter på det første betonlag i
bunden af begge skinneforløb. I
disse aluminiumsplader
afsættes en kørnerprik, som
præcist markerer midten af skinneforløbet. Via disse kørnerprikker justeres
skinnernes horisontale placering nøjagtigt på plads.
Højden til kørnerprikkerne indmåles i forbindelse med afsætningen og højdeforskellen
mellem kørnerprikken og den projekterede skinnehøjde kan beregnes. Herefter kan
skinnerne spændes op i den projekterede højde og faststøbningen kan fuldføres.
Letbaneskinnerne uden for byen.
Uden for bymæssig bebyggelse er skinnerne fortrinsvis placeret i skærver, som vi
traditionelt kender det i Danmark. Langs disse forløb har det krævet lidt mere
arbejde, at placere stabile referencepunkter, som den endelige placering af skinnerne
kan baseres på. Derfor kan man langs de strækninger, hvor skinnerne er placeret i
1
skærver se metalpæle stå i hver side af skinnerne for hver ca. 10 meter. På disse
metalpæle er afsat et mærke med et trådkors, som viser dels højden, hvor toppen af
de færdige skinner skal være samt stationeringen på strækningen. Mærket er indmålt
præcist efter afsætningen og vi har på den baggrund kunnet beregne afstanden
mellem referencemærket og den teoretiske midte af skinnerne. Med kendskab til
denne afstand har GCF placeret skinnerne præcist i det horisontale plan.
Letbanens indpasning i den eksisterende
topografi.
Flere steder langs strækningen har det været
snævert med pladsen i forhold til f.eks.
eksisterende bygninger, ligesom det har været
meget vigtigt at tilpasse skinneforløbene til de
krydsende kørebaner i de kryds, hvor biler
krydser letbaneskinnerne. Her har AAKJAER
Landinspektører via præcise opmålinger
kunnet visualisere udformningen af det
eksisterende terræn og beliggenheden af de
tekniske installationer, således at GCF har
kunnet indpasse Letbaneprojektet og den
tilhørende infrastruktur bedst muligt.
Forudsætning for stor nøjagtighed.
Forudsætningen for at få hele skinneforløbet til
at passe sammen med millimeter tolerancer
på den ca. 17 km. lange letbanestrækning
baseres på ca. 600 fikspunkter, der udgør
2
skelettet i den virkelige verdens geometri og dermed
grundlaget i alle geometriske opmålinger og
afsætninger på projektet.
Fikspunkterne er indmålt, så de har en nøjagtighed der
er bedre end 2 mm i både X, Y og Z. Det har været af
stor betydning for projektet, at denne forudsætning er
tilstede for at slutnøjagtigheden for skinnernes
placering kan opnås.
Aarhus har formentlig aldrig tidligere haft et så
omfattende og samtidig nøjagtigt fikspunktnet, og der
viser sig også nogle interessante forhold, når et net af
fikspunkter med så stor nøjagtighed rulles ud over så
stort et område. Blandt andet har tilbagevendende
observationer til disse fikspunkter også givet en god
indikation af de forskellige bygværkers stabilitet. Via
eget udviklet software har AAKJAER Landinspektører
hele tiden efter en opmåling eller afsætning et klart
billede af, hvilke fikspunkter der er troværdige, og
hvilke der bør udelades og evt. beregnes nye
koordinater til.
Udfordringerne.
Et af de uforudsete arbejder viste sig at få lavet et
sammenhændende højdesystem. Det viste sig
under vores indledende opmålinger, at der var
betydelige uoverensstemmelser mellem de
officielle højdefikspunkter langs strækningen. Det
har betydet, har vi har måttet fastlægge et nyt
sammenhængende højdefikspunktsystem langs
hele strækningen, som er bedst muligt tilpasset de
nyest målte officielle højdefikspunkter.
Desuden har vi observeret, at der langs
strækningen er betydelige og varierende kvalitet
af de koter der kan udledes af målinger med GPSudstyr. Vi har flere steder set afvigelser på op til
knapt 4 cm. Derfor har entreprenørerne, der har
udledt koter ed GPS-udstyr skullet håndtere være
påpasselige, hvis stor kotenøjagtighed har været
påkrævet.
3