Finance Controller assistent til Baum Und Pferdgarten Baum Und Pferdgarten søger finance controller assistent med stort engagement, forretningsforståelse, højt humør og personlige ambitioner om at levere verdens bedste service, både eksternt og internt. Finance er en del af vores shared service center, som varetager alle opgaver indenfor administration, finans, kundeservice og logistik for vore 2 brands; Baum Und Pferdgarten og Six Ames. Shared Service center er fysisk placeret i midten af HQ, hvilket er naturligt, da der samarbejdes og ydes service til alle afdelinger. Vi har altid fokus på høj faglig kvalitet og optimering af processer. Dit primære arbejdsområde vil være • Credit controlling og daglig varetagelse af debitorproces • Procesansvarlig for omkostningskreditorer, fra registrering til controlling af rapporteringsindput • Løninput samt indlæsning og controlling af lønomkostinger, selve lønbehandlingen er outsourcet • Deltagelse i udarbejdelse af månedsrapportering til selskabets ledelse • Ansvarlig for dansk og norsk moms • Almindelige finansbogføringer og andre daglige opgaver i afdelingen. Shared service centeret består af et engageret medarbejderteam, som alle arbejder tæt sammen på tværs af daglige opgaver og fagområder. Vores daglig dag er præget af højt tempo og spændende faglige udfordringer og du skal være bevist om og trives med at ad hoc opgaver og deadlines er en naturlig del af vores branche og hverdag Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse og har et par års erfaring fra en tilsvarende stilling eller et revisionsfirma. Du brænder for at få kendskab til og forbedre processer, men da du er finance controller er debit/kredit din basis viden og du forstår værdien af altid valide finansdata. Det vil være nødvendigt for dig at have god IT forståelse generelt, og det er et krav at du tidligere har arbejdet med ERP systemer, gerne Microsoft Dynamics Navision, samt at Excel er et naturligt arbejdsredskab for dig. Vores brands sælges internationalt, du vil derfor have brug for beherske engelsk flydende i skrift og tale samt have god forståelse for de skandinaviske sprog, øvrige sprogkundskaber vil være til din fordel. Løn og øvrige ansættelsesvilkår forhandles ud fra dine kvalifikationer, og vi ønsker tiltrædelse snarest muligt. Send din ansøgning samt CV på mail til [email protected] ”Finance controller assistent”, og gerne så hurtigt som muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Du er velkommen til at kontakte CFO Malene Gybel på telefon 35352115, såfremt du har spørgsmål til stillingen. Baum Und Pferdgarten og Six Ames designer og producerer hver 4 kollektioner årlig. Begge brands forhandles bredt internationalt og vi driver retail virksomhed i form af webshop samt vores 3 flagship stores i hhv. København, Lyngby og Oslo. www.baumundpferdgarten.com
© Copyright 2024