Påskeblomst! hvad vil du her N.F.S. Grundtvig 1817. Bearbejdet 1935 D A #4 & # 4 œ™ Pås 5 G/H Carl Nielsen 1910 j œ œ ke - blomst! hvad - D G u - den Hvem 13 D/F© A vil du duft pragt A D œ œ j œ œ mon, tæn - ker H‹7 du, j œ œ har tør vo C©7 œ #œ œ œ #œ ™ du D ˙ œ™ dig H‹ vel - kom - men ve sang om ga F©‹ œ Œ ve? - H‹ A D j œ œ œ œ œ ømt til at tryk - ke H‹/D GŒ„Š7 œ œ œ œ œ œ™ - lands - by - ha - ve j œ #˙ G F© # &#œ œ œ œ œ œ œ ˙ Me- ner du, en fugl F©‹ dig 2 Ej i liflig sommerluft spired du på blomsterstade, ej så fik du rosens duft, ikke liljens sølverblade; under vinterstorm og regn sprang du frem i golde egn, ved dit syn kun den sig fryder, som har kær, hvad du betyder. 4 Kan de døde ej opstå, intet har vi at betyde, visne må vi brat i vrå, ingen have skal vi pryde; glemmes skal vi under muld, vil ej vokset underfuld smelte, støbes i det dunkle og som lys på graven funkle. 3 Påskeblomst! men er det sandt: Har vi noget at betyde? Er vor prædiken ej tant? Kan de døde graven bryde? Stod han op, som ordet går? Mon hans ord igen opstår? Springer klart af gule lagen livet frem med påskedagen? 5 Påskeblomst! en dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger, og som ved et underværk den mig hæver, vederkvæger: Hanegal og morgensang, synes mig, af den udsprang; vågnende jeg ser de døde i en påske-morgenrøde. i A j œ œ œ œ™ H‹ lyst G6 D/F© E/G© j œ œ œ Bon - de- blomst fra og skær! hvem er œ A œ™ E/G© œ™ og D her? A H‹ # & # œ™ D œ œ ˙ œ ## & œ œ œ œ 9 G/H A ˙ bryst? A7 D j œ ˙ ˙ Dan - marks sko - ve? 6 Ja, jeg ved, du siger sandt: Frelseren stod op af døde! Det er hver langfredags pant på en påske-morgenrøde: Hvad er segl og sværd og skjold mod den Herre kæk og bold? Avner kun, når han vil ånde, han, som svor os bod for vånde.
© Copyright 2024