Bliv medlem af Forum for Kontrakter og Udbud Forum for Kontrakter og Udbud Det er tidskrævende at holde sig opdateret om nye tendenser inden for kontraktretten og udviklingen i udbudsregler og praksis. Kammeradvokaten etablerede derfor i 2011 netværket Forum for Kontrakter og Udbud for offentligt ansatte, der løbende beskæftiger sig med udbuds- og kontraktretlige problemstillinger. Kammeradvokaten orienterer løbende medlemmerne om, hvad der sker på området for kontrakter og udbud. Medlemskabet er som udgangspunkt gratis, og omfatter følgende ydelser: • Løbende orientering om relevant ny praksis samt lovgivning, vejledninger, rapporter m.v. • Kvartalsvise nyhedsbreve inden for udvalgte juridiske emner • Information om mulighed for at deltage i Kammeradvokatens øvrige arrangementer (f.eks. Fagligt Forum for Entreprise, faglige særarrangementer m.v.) • Adgang til at deltage i forummets fire årlige arrangementer (se nærmere om priser på næste side) Medlemskaber Medlemskaber i København Det er muligt at vælge et udvidet medlemskab, som udover de tidligere nævnte ydelser giver fri adgang til de fire årlige møder i forummet i København. Derudover modtager man løbende nyhedsbrevet “Orientering om udbudsret”, der kommenterer alle nye kendelser på udbudsområdet. Det koster 4.800 kr. ekskl. moms pr. år. Det er muligt inden for en myndighed at slå sig sammen og tegne et kollektivt medlemskab og dermed opnå rabat. Ikke-betalende medlemmer skal generelt betale for at deltage i forummets møder. Det koster 1.750 kr. ekskl. moms pr. gang. Intropakke Vi tilbyder en intropakke til alle, som er interesserede i at undersøge, om et medlemskab af Forum for Kontrakter og Udbud kunne være noget for dem. Pakken giver gratis adgang for 3 personer til ét forummøde, ligesom man modtager ”Orientering om udbudsret”. Intropakken kan kun benyttes én gang pr. offentlig myndighed. Medlemskab i Aarhus I 2017 lancerer vi som noget nyt Forum for Kontrakter og Udbud i Aarhus. I introduktionsåret afholder vi tre arrangementer, som vil være tilpassede udgaver af arrangementerne, som afholdes i København. Medlemskab af forummet i Aarhus er gratis det første år. Medlemmerne modtager nyhedsbrevet “Orientering om udbudsret”, der kommenterer alle nye kendelser på udbudsområdet. Vil du være med? Læs mere på: www.kammeradvokaten.dk/ffkou. Har du spørgsmål eller ønsker du at blive medlem, er du velkommen til at kontakte os på: [email protected]. Kammeradvokaten Advokatfirmaet Poul Schmith København Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Aarhus Åboulevarden 49, 1. sal DK-8000 Aarhus C www.kammeradvokaten.dk Kontakt Jens Bødtcher-Hansen Partner, advokat [email protected] Anni Noes Westergaard Advokat [email protected]
© Copyright 2024