Formue og gæld 2015 Arbejde, indkomst og formue 31. januar 2017 Nr. 34 Familiernes formue voksede 5 pct. fra 2014 til 2015 En gennemsnitsfamilie havde ved udgangen af 2015 en nettoformue på 1,8 mio. kr. Det betyder, at nettoformuen er vokset med 5,1 pct. siden 2014. Denne stigning er det samlede resultat af, at de positive formuekomponenter (værdien af boliger, biler mv.), indestående i pengeinstitutter og værdipapirer, pensionsformuen og opsparingen under virksomhedsordningen for selvstændige er steget, samtidig med at gælden i boligen mv., herunder gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter med pant i boligen, samt anden gæld i form af lån i pengeinstitutter mv. er faldet. Disse tal bygger på den nye familiefordelte formue- og gældsstatistik, der første gang blev udarbejdet for 2014. Det er derfor endnu ikke muligt at konstruere længere tidsserier. Se formuer for forskellige familietyper i tabellen nederst. Gennemsnitlig ændring i familiernes formue og gæld. 2014-2015 6 Formueposter Pct. Gældsposter 5 4 3 2 1 0 -1 -2 -3 Nettoformue Fast ejendom mv. Formue i pengeinstitutter mv. Pensionsformue Virksomhedsordningen Gæld i bolig mv. Anden gæld Højere aktiekurser og boligpriser bag formuestigning Væksten i formuen i form af reale aktiver (bolig og bil) på 3,6 pct. skal tilskrives vækst i prisen på ejerboliger, herunder også andelsboliger. For fritidsboligerne har der til gengæld været tale om et fald i den beregnede markedsværdi. Den store vækst på 5,3 pct. i formuen i pengeinstitutter mv., herunder også værdipapirer, skyldes især en stigning i værdien af familiernes aktiebeholdning, der steg hele 24,9 pct. Denne stigning skal ses i sammenhæng med udviklingen i aktiekurserne, der fra 2014 til 2015 steg med 29 pct. I 2016 faldt aktiekurserne igen omend ikke ned til 2014-niveauet. Nyt fra Danmarks Statistik udkommer dagligt kl. 9.00 Link til denne udgivelse: www.dst.dk/nyt/24247 © Danmarks Statistik 2017 ISSN 1601 1015 Følg os på Twitter For gældposterne fordeler faldet sig over en lang række forskellige underposter. Det gjaldt almindelige lån i pengeinstitutter mv. og andre lån, mens der var en vækst i de statsgaranterede studielån og i posten kontokortgæld mv. inkl. SU-lån, hvor det desværre ikke er muligt at udskille SU-gælden særskilt. Vækst i den samlede formue Den samlede familiefordelte nettoformue udgør i 2015 5.346 mia. kr. Det er en stigning på 6,2 pct. i forhold til 2014. Når den procentvise stigning er større end stigningen opgjort pr. familie er forklaringen, at antallet af familier samtidig er steget med 1,1 pct. Som det fremgår af afsnittet nederst, så er den familiefordelte statistik ikke fuldt dækkende, men den nationalregnskabsmæssige opgørelse af formue og gæld for husholdningerne indeholder yderligere information. Fordeling på familietyper Den familietype, der har den største nettoformue, er parfamilier, hvor den person, der har den højeste indkomst, er over 59 år. Denne familietype ejer ofte sin egen bolig, og lånene i boligen er ofte betalt mere eller mindre ud, så prioritetsgælden er forholdsvis lav. Samtidig har denne familietype haft mange år til at spare sammen på pensionsordninger eller i form af bankindestående, værdipapirer mv. For enlige under 30 år uden børn – herunder bl.a. studerende – er situationen helt omvendt: Der er sjældent tale om, at den pågældende har formue i form af ejerbolig, pensionsformuen har man ikke haft mange år til at optjene, og man har eventuelt studielån eller andre lån. Ved vurderingen af denne fordeling skal man naturligvis være opmærksom på, at der i parfamilierne er to voksne, hvis formue tælles med, mens de enlige jo kun består af én voksen. Familiefordelt formue og gæld. 2015 Netto- Formue formue i alt 1=2-7 Reale aktiver, dvs. ejerbolig, bil mv. 2=3+4+5+6 3 Finansiel Pensionsformue i formuer pengeinstitutter, værdipapirer mv. 4 5 Indestående Gæld under virk i alt somhedsordningen Prioritetsgæld (gæld med pant i bolig mv.) Andre lån (pengeinstitutter, kontokort mv.) 6 8 9 7=8+9 gennemsnit pr. familie, 1.000 kr. Familier i alt Enlig uden børn, under 30 år Enlig uden børn, mellem 30-59 år Enlig uden børn, over 59 år Enlig med børn 2 voksne, hovedperson under 30 år 2 voksne, hovedperson 30 - 59 år 2 voksne, hovedperson over 59 år 2 voksne med børn 2 voksne med hjemmeboende børn på 18-24 år 1 835 131 814 1 768 628 316 2 346 4 458 1 679 2 689 224 1 280 2 091 1 164 718 3 687 5 496 3 497 1 417 141 678 958 679 501 1 941 2 474 2 287 405 59 177 526 140 133 393 949 332 838 24 413 594 335 83 1 307 2 009 840 29 0 12 13 11 1 46 65 38 854 93 466 322 536 402 1 342 1 038 1 818 639 43 306 231 357 246 1 005 802 1 419 215 49 160 92 180 156 337 235 399 3 097 5 209 2 996 516 1 616 82 2 112 1 630 481 Mere information: Se mere om formue og gæld på www.dst.dk/stattabel/1988 i statistikbanken og på emnesiderne www.dst.dk/doku/familiefordelt-formue-og-gaeld og www.dst.dk/doku/nationalregnskabsbaseret-formueog-gaeld-for-husholdninger. I statistikbanken kan findes tabeller, der fordeler familierne efter familietype, efter indkomst, efter socioøkonomisk status, efter ejerforhold til bolig og geografi. Kilder og metoder: Data til den nye statistik kommer fra en lang række kilder. Målet har været at samle alle data om formue og gæld, der dækker hele befolkningen, og som kan fordeles på personer og familier. Når data kan fordeles på familier, er det muligt at sammenligne forskellige familietyper ud fra fx indkomst, socioøkonomisk gruppe, geografi mv. Nogle formueposter har det ikke været muligt at få oplysninger om, der opfylder disse to betingelser: Det gælder bl.a. unoterede aktier, der ikke ligger i depot, værdi af indbo mv., kontantbeholdninger, værdien af inventar mv. i selvstændigt erhvervsdrivendes forretninger mv. samt sorte formuer gemt i udenlandske skattely mv. For gæld til det offentlige har Danmarks Statistik valgt ikke at medtage data herom, før der er opbygget et mere pålideligt restancesystem. Selv om den familiefordelte statistik ikke er fuldt dækkende, er den mere omfattende end de statistikker, som Danmarks Statistik tidligere har kunnet offentliggøre om formue og gæld. Ud over den familieorienterede formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, der er mere omfattende, men her kan data ikke fordeles på familietyper mv. Statistikken – især pensionsdelen – er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Nationalbank. Læs mere i statistikdokumentationen. Næste offentliggørelse: Formue og gæld 2016 udkommer uge 3 i 2018. Henvendelse: Bo Møller, tlf. 39 17 31 04, [email protected]
© Copyright 2024