Formue og gæld
2015
Arbejde, indkomst og formue
31. januar 2017
Nr. 34
Familiernes formue voksede 5 pct. fra 2014 til 2015
En gennemsnitsfamilie havde ved udgangen af 2015 en nettoformue på 1,8 mio. kr.
Det betyder, at nettoformuen er vokset med 5,1 pct. siden 2014. Denne stigning er
det samlede resultat af, at de positive formuekomponenter (værdien af boliger,
biler mv.), indestående i pengeinstitutter og værdipapirer, pensionsformuen og
opsparingen under virksomhedsordningen for selvstændige er steget, samtidig med
at gælden i boligen mv., herunder gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter med
pant i boligen, samt anden gæld i form af lån i pengeinstitutter mv. er faldet. Disse
tal bygger på den nye familiefordelte formue- og gældsstatistik, der første gang blev
udarbejdet for 2014. Det er derfor endnu ikke muligt at konstruere længere tidsserier. Se formuer for forskellige familietyper i tabellen nederst.
Gennemsnitlig ændring i familiernes formue og gæld. 2014-2015
6
Formueposter
Pct.
Gældsposter
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
Nettoformue
Fast
ejendom
mv.
Formue i
pengeinstitutter mv.
Pensionsformue
Virksomhedsordningen
Gæld i
bolig mv.
Anden
gæld
Højere aktiekurser og boligpriser bag formuestigning
Væksten i formuen i form af reale aktiver (bolig og bil) på 3,6 pct. skal tilskrives
vækst i prisen på ejerboliger, herunder også andelsboliger. For fritidsboligerne har
der til gengæld været tale om et fald i den beregnede markedsværdi.
Den store vækst på 5,3 pct. i formuen i pengeinstitutter mv., herunder også værdipapirer, skyldes især en stigning i værdien af familiernes aktiebeholdning, der steg
hele 24,9 pct. Denne stigning skal ses i sammenhæng med udviklingen i aktiekurserne, der fra 2014 til 2015 steg med 29 pct. I 2016 faldt aktiekurserne igen omend
ikke ned til 2014-niveauet.
Nyt fra Danmarks Statistik
udkommer dagligt kl. 9.00
Link til denne udgivelse:
www.dst.dk/nyt/24247
© Danmarks Statistik 2017
ISSN 1601 1015
Følg os på Twitter
For gældposterne fordeler faldet sig over en lang række forskellige underposter.
Det gjaldt almindelige lån i pengeinstitutter mv. og andre lån, mens der var en
vækst i de statsgaranterede studielån og i posten kontokortgæld mv. inkl. SU-lån,
hvor det desværre ikke er muligt at udskille SU-gælden særskilt.
Vækst i den samlede formue
Den samlede familiefordelte nettoformue udgør i 2015 5.346 mia. kr. Det er en
stigning på 6,2 pct. i forhold til 2014. Når den procentvise stigning er større end
stigningen opgjort pr. familie er forklaringen, at antallet af familier samtidig er
steget med 1,1 pct. Som det fremgår af afsnittet nederst, så er den familiefordelte
statistik ikke fuldt dækkende, men den nationalregnskabsmæssige opgørelse af
formue og gæld for husholdningerne indeholder yderligere information.
Fordeling på familietyper
Den familietype, der har den største nettoformue, er parfamilier, hvor den person,
der har den højeste indkomst, er over 59 år. Denne familietype ejer ofte sin egen
bolig, og lånene i boligen er ofte betalt mere eller mindre ud, så prioritetsgælden er
forholdsvis lav. Samtidig har denne familietype haft mange år til at spare sammen
på pensionsordninger eller i form af bankindestående, værdipapirer mv. For enlige
under 30 år uden børn – herunder bl.a. studerende – er situationen helt omvendt:
Der er sjældent tale om, at den pågældende har formue i form af ejerbolig, pensionsformuen har man ikke haft mange år til at optjene, og man har eventuelt studielån eller andre lån. Ved vurderingen af denne fordeling skal man naturligvis
være opmærksom på, at der i parfamilierne er to voksne, hvis formue tælles med,
mens de enlige jo kun består af én voksen.
Familiefordelt formue og gæld. 2015
Netto- Formue
formue i alt
1=2-7
Reale
aktiver,
dvs.
ejerbolig,
bil mv.
2=3+4+5+6 3
Finansiel
Pensionsformue i
formuer
pengeinstitutter,
værdipapirer mv.
4
5
Indestående Gæld
under virk
i alt
somhedsordningen
Prioritetsgæld (gæld
med pant i
bolig mv.)
Andre lån
(pengeinstitutter,
kontokort
mv.)
6
8
9
7=8+9
gennemsnit pr. familie, 1.000 kr.
Familier i alt
Enlig uden børn, under 30 år
Enlig uden børn, mellem 30-59 år
Enlig uden børn, over 59 år
Enlig med børn
2 voksne, hovedperson under 30 år
2 voksne, hovedperson 30 - 59 år
2 voksne, hovedperson over 59 år
2 voksne med børn
2 voksne med hjemmeboende
børn på 18-24 år
1 835
131
814
1 768
628
316
2 346
4 458
1 679
2 689
224
1 280
2 091
1 164
718
3 687
5 496
3 497
1 417
141
678
958
679
501
1 941
2 474
2 287
405
59
177
526
140
133
393
949
332
838
24
413
594
335
83
1 307
2 009
840
29
0
12
13
11
1
46
65
38
854
93
466
322
536
402
1 342
1 038
1 818
639
43
306
231
357
246
1 005
802
1 419
215
49
160
92
180
156
337
235
399
3 097
5 209
2 996
516
1 616
82
2 112
1 630
481
Mere information: Se mere om formue og gæld på www.dst.dk/stattabel/1988 i statistikbanken og på emnesiderne www.dst.dk/doku/familiefordelt-formue-og-gaeld og www.dst.dk/doku/nationalregnskabsbaseret-formueog-gaeld-for-husholdninger. I statistikbanken kan findes tabeller, der fordeler familierne efter familietype, efter
indkomst, efter socioøkonomisk status, efter ejerforhold til bolig og geografi.
Kilder og metoder: Data til den nye statistik kommer fra en lang række kilder. Målet har været at samle alle
data om formue og gæld, der dækker hele befolkningen, og som kan fordeles på personer og familier. Når data
kan fordeles på familier, er det muligt at sammenligne forskellige familietyper ud fra fx indkomst, socioøkonomisk
gruppe, geografi mv. Nogle formueposter har det ikke været muligt at få oplysninger om, der opfylder disse to
betingelser: Det gælder bl.a. unoterede aktier, der ikke ligger i depot, værdi af indbo mv., kontantbeholdninger,
værdien af inventar mv. i selvstændigt erhvervsdrivendes forretninger mv. samt sorte formuer gemt i udenlandske skattely mv. For gæld til det offentlige har Danmarks Statistik valgt ikke at medtage data herom, før der er
opbygget et mere pålideligt restancesystem. Selv om den familiefordelte statistik ikke er fuldt dækkende, er den
mere omfattende end de statistikker, som Danmarks Statistik tidligere har kunnet offentliggøre om formue og
gæld. Ud over den familieorienterede formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, der er mere omfattende, men her kan data ikke fordeles på familietyper mv. Statistikken – især pensionsdelen – er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Nationalbank. Læs
mere i statistikdokumentationen.
Næste offentliggørelse: Formue og gæld 2016 udkommer uge 3 i 2018.
Henvendelse: Bo Møller, tlf. 39 17 31 04, [email protected]