National handlingsplan for digitale kompetencer
National handlingsplan for digitale kompetencer Flere danske private og offentlige virksomheder er eller skal i gang med at investere i den digitale omstilling. Her vil mange virksomheder dog møde den udfordring, at de ikke kan finde de nødvendige it-kompetencer og særligt it-specialister. Erhvervsstyrelsens seneste analyse peger på, at der kan komme til at mangle op til 19.000 it-specialister i 20301. Virksomhederne efterspørger især kompetencer, der kræver et højere uddannelsesniveau. I dag er mange af it-specialisterne autodidakte, men fremover vil efterspørgslen efter personer med formelle it-kompetencer stige. Det vil bidrage yderligere til de nuværende rekrutterings udfordringer. DI’s fremskrivninger viser, at Danmark endvidere kommer til at mangle faglærte på de tekniske områder, herunder på områder som er særlig relevante for den digitale udvikling på arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for en national plan for digitale kompetencer med robuste løsninger, der skal virke på både kort, mellemlangt og langt sigt. Uddannelserne har i mange år uddannet for få af de efterspurgte medarbejdere i forhold til 1 Den potentielle mangelsituation afhænger i høj grad af, hvor mange medarbejdere inden for sektoren, der vurderes fremover at skulle have en it-uddannelse, og hvor mange af de it-uddannede, der ansættes i IKT-sektoren. arbejdsmarkedets behov, hvilket betyder, at virksomhederne i mange år har oplevet problemer med rekruttering af it-specialister, ingeniører samt faglærte med digitale kompetencer. Manglen på medarbejdere med digitale kompetencer forventes ikke på kort og mellemlangt sigt at kunne dækkes alene ved, at flere tager en it-uddannelse eller en faglært uddannelse med digitalt fokus. For at kunne imødegå rekrutteringsudfordringerne på kort og mellemlangt sigt, er der behov for såvel rekruttering af flere udenlandske it-specialister som en øget efter uddannelsesindsats. Danmark har derfor brug for en national handlingsplan for digitale kompetencer, som styrker de digitale kompetencer fra første dag i folkeskolen til sidste arbejdsdag. DI’s Digitaliseringspanel foreslår seks konkrete fokusområder til en national handlingsplan for digitale kompetencer. Fokusområderne er nærmere beskrevet nedenfor: 1Danmark skal være Europas førende ”digital hub” 2Danmark skal have en teknologipagt 3Kommende generationer skal tage digitalt ejerskab 4Der skal uddannes flere it-kandidater 5Digital læring skal være fremtidens ABC 6Arbejdsstyrken skal have et solidt løft i digitale kompetencer > KONTAKT Læs mere om DI’s digitaliseringsindsats her: di.dk/digitalisering og følg os på Twitter på @vindfremtiden. 2 1 Danmark skal være Europas førende ”digital hub” Danmark skal gøre mere for at tiltrække og fastholde udenlandske it-specialister, og Danmark skal ikke mindst på kort og mellemlangt sigt gøre mere for at tiltrække og fastholde udenlandske it-specialister og ingeniører samt internationale studerende inden for disse fag i Danmark. Set-uppet omkring Digital Hub DK skal være en fysisk ramme, hvor op mod 1.000 mennesker kan arbejde, udvikle, lave modeller, prototyper osv. i 3 – 6 måneder, hvorefter nye kuld af talenter kommer til, og de udenlandske deltagere gives mulighed for at arbejde eller videreuddanne sig i Danmark. Som del af den indsats skal der skabes et miljø i Danmark, hvor iværksættere og ildsjæle fra etablerede virksomheder kan udvikle fremtidens digitale løsninger sammen med de bedste digitale talenter fra EU. Eksisterende virksomheder kan stille op med problemer og engagerede medarbejdere, der kobles til kreative og højtbegavede mennesker, der i fællesskab kan løse virksomhedens digitale udfordringer eller komme med nye ideer til virksomhederne. Hvad er problemet? Som netop beskrevet i DI Global Talent Survey 2016, er meget få unge talenter interesseret i en karriere i Danmark. Danmark har imidlertid meget at byde på: interessante jobs, god work-life balance, et sikkerhedssamfund samt et godt velfærdssystem, der giver kvinder bedre muligheder for at have en karriere m.m. Der mangler derfor en konkret indsats, der kan få Danmark på den internationale lystavle som en digital hub, hvor internationale it-specialister naturligt vælger en karriere i Danmark. Uddybende beskrivelse af løsningen DI foreslår, at der oprettes en ”Digital Hub Denmark” for at tiltrække flere digitale talenter, og at der samtidig ses på at forbedre de generelle vilkår for at tiltrække og fastholde digitale specialister og studerende i Danmark. Digital Hub DK Digital Hub DK bør etableres som en selvstændig organisation med f.eks. regeringen og DI som de bærende parter. Det samlede budget anslås til at være på ca. 130 mio. kr. over to år, heraf 100 mio. kr. i offentlig finansiering. Midlerne skal sikre, at 1.000 talenter fra ind- og udland løser konkrete digitale problemer. En tredjedel af deltagerne skal komme fra danske virksomheder, en tredjedel skal være specialister fra andre EU-lande, og den sidste tredjedel skal være studerende og talenter fra universiteter i ind- og udland. Organisationen omkring Digital Hub DK skal i vidt omfang finansiere deltagelse af de udenlandske deltagere. Udover at løse konkrete virksomhedsproblemer er målet også at kompetenceudvikle relevante medarbejdere i danske virksomheder og at fastholde de udenlandske digitale talenter hos virksomheder i Danmark. Vi må formå at vise, at Danmark er et attraktivt sted for gode ideer og udvikling. Som en del af set-uppet vil der undervejs være sessioner, hvor ideer testes og vurderes af eksterne paneler. Der vil blive afholdt workshops, foredrag og netværksevents. Det handler om videnspredning og kobling af mennesker med unik viden. Digital Hub DK kan finansieres som en blanding af egenfinansiering, sponsorater, puljetilskud og offentlig støtte. Offentlige interessenter kan eksempelvis være Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Uddannelses- og forskningsministeriet og Københavns Kommune eller andre kommuner i hovedstadsområdet, der vil være et naturligt centrum for Digital Hub DK. 3 Generelle vilkår for tiltrækning og fastholdelse Foruden den konkrete indsats for at gøre Danmark til en europæisk hub for digitale kompetencer skal det være lettere at tiltrække og fastholde it-specialister og studerende fra lande uden for EU, så danske virksomheder får en enkel og ubureaukratisk adgang til højtkvalificeret arbejdskraft. De vigtigste initativer er: • Lønkravet til beløbsordningen for arbejds- og opholdstilladelser skal sænkes fra 400.000 kr. til 325.000 kr. • Fast track-ordningen bør forbedres. • International Citizen Service-centrene bør forbedres med længere åbningstider, bedre service og øget samarbejde mellem myndighederne. • Geninførsel af Green Card-ordningen. Fastholdelse af internationale studerende fra it-specialistuddannelserne bør øges via følgende initiativer: • Stipendier til internationale ikke EUstuderende målrettes efterspørgslen efter it-kompetencer. • Særlige integrationsforløb for itspecialiststuderende. • Muligheden for at søge job i Danmark bør udvides fra et halvt til et helt år for studerende, der har læst en bacheloruddannelse eller mere i Danmark. • Etableringskortordningens periode bør forlænges og udvides. • Skattefradrag for den deltagerbetaling, som studerende fra tredjelande har betalt på kandidatuddannelser i Danmark. Hvem skal gennemføre forslaget? Digital Hub DK skal realiseres ved, at regeringen sikrer den offentlige del af finansieringen og i samarbejde med DI etablerer en organisation, der kan samle de rette aktører og midler og derved gøre Digital Hub DK til virkelighed. Regeringen bør derudover tage initiativ til et servicetjek på området vedrørende international rekruttering og fremsætte lovforslag om justering af stipendierne til internationale studerende, samt forslag om justering af opholds- og arbejdstilladelsesreglerne til de færdiguddannede internationale studerende. De danske virksomheder bør bidrage til at tiltrække udenlandske talenter ved at deltage aktivt i Digital Hub Denmark og ved at sætte aktivt fokus på integration af udenlandske medarbejdere på arbejdspladserne. Oprettelse af ekstra studiejobs og praktikpladser til denne gruppe kan også være en del af indsatsen. Uddannelsesinstitutionerne kan spille med ved en målrettet tiltrækning af og udpegning af talenter til programmet. 4 2 Danmark skal have en teknologipagt En national teknologipagt kan styrke interessen for naturvidenskabelige og tekniske uddannelsesveje på alle niveauer, så det på den lange bane kan lykkes at løfte den tekniske/ naturvidenskabelige arbejdsstyrke og dermed sikre Danmark en førerposition i den digitale omstilling. Hvad er problemet? Danmark mangler 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025 og 30.0o0 faglærte med tekniske uddannelser. Med omstillingen til industri 4.0 mangler der også i høj grad it-specialistkompetencer. En langsigtet løsning kræver, at langt flere unge vælger uddannelser inden for it, teknologi generelt og naturvidenskab på alle uddannelsesniveauer. Hvis det skal lykkes, skal vi både vække flere unges faglige interesse og vise dem relevante og spændende karriereveje. Uddybende beskrivelse af løsningen Erfaringer viser, at det er svært at ændre de unges søgemønster og motivation for at vælge tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. I Holland er det dog lykkedes at få skabt et forpligtende partnerskab mellem de offentlige beslutningstagere på nationalt og regionalt niveau, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og virksomheder. Resultaterne i Holland taler for sig selv: I dag udgør f.eks. antallet af universitetsstuderende, der optages på uddannelser inden for det tekniske og naturvidenskabelige område, 36 pct. af alle universitetsstuderende. I 2006 var det 26 pct. Danmark er i samme båd som Holland før etableringen af deres teknologipagt. Ligesom i Holland har mange aktører i Danmark igennem en årrække forsøgt at gøre noget ved kompetencemanglen og de unges interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fag, men disse initiativer er enkeltstående uden koordination og med hver deres nuance og fokus i forhold til målsætning. I Holland er der kun i begrænset omfang tale om egentlig nye ressourcer, men teknologipagten har medvirket til at begrunde, at ressourcer til eksempelvis efteruddannelse af lærere o.l. er blevet prioriteret i en teknisk og naturvidenskabelig retning. Teknologipagten har haft succes med at skabe et fælles overordnet mål, hvor mange aktører på hver deres område bidrager efter evne til at bringe Holland tættere på målet. Danmark har allerede ladet sig inspirere af aktiviteterne i Holland og har skabt en dansk version af Jet-Net, som bistår skoler, virksomheder og kommuner med at udvikle samarbejde mellem skoler og virksomheder. Det er bl.a. sådanne aktiviteter, som virksomheder i Holland har forpligtet sig til at deltage i, for derigennem at give elevere konkrete oplevelser af de jobs, som findes i virksomhederne. Hvem skal gennemføre forslaget? Regeringen forventes at tage initiativ til at etablere en dansk teknologipagt og sætte sig i spidsen for de overordnede mål. Et eksempel på et mål kunne være at løfte andelen af it-specialister, tekniske og naturvidenskabelige dimittender2 fra de nuværende 24 pct. forventede til 30 pct. i 2025. Der kan laves tilsvarende mål på andre uddannelsesområder og -niveauer, men også inden for andre teknologifremmende områder, der kan understøtte det overordnede mål om, at Danmark skal være helt i front i den digitale omstilling. En dansk teknologipagt bliver dog kun til virkelighed, hvis centrale aktører i alle digitale og teknologirelevante sektorer forpligter sig til konkrete mål og aktiviteter. Organisationer som DI får en central rolle i at rekruttere virksomheder til at deltage i teknologipagten. Derudover arbejder DI allerede i dag 2 Jordbrugskandidater er ikke indregnet i de naturvidenskabelige kandidater. 5 med konkrete projekter for at rekruttere unge til tekniske, naturvidenskabelige og digitale uddannelser på ungdoms- og videregående uddannelsesniveau. For virksomhederne kan det eksempelvis handle om at deltage i uddannelsesaktiviteter, hvor elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne inviteres til at samarbejde med virksomheden, så de får øjnene op for de jobfunktioner og karrieremuligheder, der er i virksomhederne. En anden mulighed er at etablere bredere samfundsrettede aktiviteter, som kan hjælpe til at øge forståelsen for teknisk, naturvidenskabelig og digital viden i danske virksomheder. Alle ambitioner om at reducere manglen af tekniske, naturvidenskabelige og digitale kompetencer i arbejdsstyrken kræver et uddannelsessystem, som øger ”produktionen” af relevante dimittender. For uddannelsesinstitutionerne er det derfor vigtigt at sætte konkrete ambitiøse mål for eksempelvis gennemførelsesfrekvenser. Ambitionen og det særlige ved en teknologipagt er en overordnet politisk målsætning for kompetencer og viden inden for teknologi, naturvidenskab og digitalisering i Danmark. Derfor vil en teknologipagt også bidrage til at øge synligheden af den udvikling, som løbende sker i de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. 6 3 Kommende generationer skal tage digitalt ejerskab Uddannelserne skal i højere grad udstyre kommende generationer med digitale kompetencer, så de selv kan bidrage til at skabe fremtidens digitale løsninger og ikke blot bruger dem. Det gælder både almene it-kompetencer, it-specialist-kompetencer samt it-kompetencer, der er nødvendige inden for de enkelte erhverv og uddannelser. Derfor skal der sættes ind med målrettede uddannelsesinitiativer fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Hvad er problemet? Danske unge bruger i høj grad it- og digitale- teknologier, men forståelsen for, hvordan teknologien virker og kan tilpasses (programmeres) til at løse konkrete problemer, er mindre udbredt. Der mangler relevant it-uddannelse både i folkeskolen samt på ungdomsuddannelserne. Når det kommer til valg af erhvervsrettet uddannelse fravælger danske unge i meget stor udstrækning it-rettede uddannelser. På mange erhvervsrettede uddannelser sker der desuden ikke en tilstrækkelig inddragelse af fremtidens it-værktøjer, der får afgørende betydning for faget og uddannelsen. Det betyder, at virksomhederne og den offentlige sektor både mangler medarbejdere, som kan skabe fremtidens it-løsninger, men også at medarbejderne generelt ikke har tilstrækkelig fortrolighed med it. Derfor bliver den produktivitets- eller effektivseringsgevinst, som ligger i it-redskaberne, ikke realiseret. Uddybende beskrivelse af løsningen Den almene it-forståelse bør være en del af undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. It skal integreres i den måde, man arbejder i folkeskolen, så eleverne er klar på videre uddannelse, hvor it bruges aktivt i læreprocessen. Det betyder eksempelvis, at eleverne i det ordinære uddannelsessystem skal lære kritisk at bruge internettet, online-kurser og lignede til at tilegne sig ny viden. Eleverne skal også få forståelse for muligheder for at skabe med it. Det kræver, at eleverne har en grundlæggende forståelse for, hvordan it-systemer er opbygget, og hvordan man kan tilpasse systemerne, så de kan løse konkrete problemstillinger. Det er ikke nødvendigt, at alle elever lærer at programmere, men det er nødvendigt, at eleverne forstår, hvordan it- systemerne ”tænker”, så eleverne kan forholde sig kritisk til systemernes resultater. Elever, som har interessen for it, skal allerede tidligt have mulighed for at dyrke deres faglighed. Derfor bør folkeskolerne tilbyde valgfag i programmering og informatik, og på de gymnasiale uddannelser bør faget informatik tilbydes på alle gymnasier. Hvis det skal lykkes at styrke it-kompetencerne i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser, bør lærerne allerede i deres egen uddannelse lære at bruge it som et naturligt redskab i undervisningen. Der er også behov for at gøre en indsats for her-og-nu at få styrket it-undervisningen i folkeskolen. Derfor bør kommunerne oprette korps af it-specialister, som den enkelte skoleleder kan inddrage i undervisningen. Virksomhederne kan bidrage med specialister til dette korps. På erhvervsskolerne skal underviserne efteruddannes, så de mestrer den nyeste teknologi og forstår den omstilling af samfundet, erhvervslivet og jobfunktionerne, som digitaliseringen bevirker. Samtidigt bør der ske en inddragelse af eksterne undervisere, hvor det er relevant. De nødvendige underviserkompetencer gælder både i forhold til de tekniske uddannelser men også inden for det merkantile område, hvor e-handel og brug af store mængder af data fylder stadig mere. Samme problemstilling gør sig gældende på de videregående uddannelse. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2015 viste, at under en tredjedel af underviserne på de videregående uddannelser følte sig godt rustet 7 til at bruge it i undervisningen. Det er desuden vigtigt, at de studerende på alle uddannelser introduceres til de relevante digitale værktøjer og redskaber, der skal bruges i faget. Det kræver, at uddannelsesplaner og curricula løbende justeres så de studerende bruger de nyeste redskaber. It-kendskab er ikke kun relevant på it-uddannelserne. Hvem skal gennemføre forslaget? Undervisningsministeriet skal udvikle lærerplaner målrettet folkeskolen og gymnasierne, og kommunerne skal sikre, at folkeskolelærerne har kvalifikationerne til at undervise i fagene. Kommunerne skal også inddrage andre kompetencer som it-specialister, hvor der ikke aktuelt er kvalificerede lærerkræfter til rådighed. For at sikre udbuddet af informatik i gymnasiet skal Undervisningsministeriet forpligte gymnasierne til at udbyde faget. Undervisningsministeriet skal afsætte midler til obligatorisk teknisk-faglig efteruddannelse inden for digitalisering, automation og robot teknologi for erhvervsskolelærere og skabe sikkerhed for, at der kan ske inddragelse af eksterne undervisere. Uddannelses- og Forskningsministeriet skal ligeledes medvirke til at lave en samlet strategi for brug af digitale undervisningsmidler samt opkvalificering af underviserne. Virksomhederne skal spille aktivt ind i processen ved at være med i it-projekter med folkeskolerne og gymnasier. Det kan f.eks. være samarbejder under en dansk Teknologipagt. 8 4 Flere dimittender fra universiteternes it-specialistuddannelser Der skal uddannes flere it-specialister. En af vejene er at få oprettet en ny it-erhvervskandidatuddannelse. En anden vigtig vej er at få skabt større interesse blandt kvinderne for universiteternes it-specialist uddannelser. Desuden skal der oprettes flere uddannelsespladser samt nye it-uddannelser, der svarer til fremtidens behov samt kan appellere til de unge. Hvad er problemet? Optaget på it-specialist uddannelser stiger kun beskedent og kan ikke følge med efterspørgslen. Samtidig er en meget stor del af it-specialist arbejdsstyrken autodidakt. Udfordringen er desuden – at i modsætning til andre videregående uddannelser – er der en lille andel kvinder på it-specialist-uddannelserne. Hovedparten af kvinderne læser på de bløde it-uddannelser. Der er stor arbejdsløshed på disse uddannelser. Undersøgelser viste også, at frafaldet på it- uddannelserne er højt – især blandt kvinderne på it-specialistuddannelserne. Der er i dag mange initiativer bl.a. på Aalborg Universitet og ITU for at tiltrække kvinder til it-uddannelserne, men de skal systematiseres. Den nuværende indsats bør blive national og suppleres med initiativer på de enkelte uddannelsessteder f.eks.: • Rollemodelkampagne – med kvindelige it-specialister • Mentorordninger for kvindelige it-studerende • Særlige initiativer for at tiltrække kvinder med stærke matematikkompetencer til it-uddannelserne, da de erfaringsmæssigt klarer sig godt på uddannelserne. Det kan f.eks. omfatte følgende: • Opsøgende aktiviteter på de gymnasiale uddannelser med unge rollemodeller og sjove oplæg om de sociale medier som unge er optaget af • It-camps for kvinder • Særlige initiativer på uddannelser med lav kvindeandel – som f.eks. at samle kvinder på hold i stedet for at sprede dem tyndt ud mv. Uddybende beskrivelse af løsningen En ny erhvervskandidatuddannelse som it-specialist skal understøtte, at der bliver uddannet flere it-specialister, da uddannelsen kan tiltrække nye typer af studerende. Uddannelserne skal kombinere erhvervsarbejde på ca. 25 timer om ugen med halvtidsstudie på en it-kandidat uddannelse. Uddannelserne skal være åbne for bachelorer fra it-uddannelserne – herunder også professionsbachelorer – men den skal også være for bachelorer, der har tilegnet sig it-kompetencer uden for det formelle uddannelsessystem. Uddannelsen kan åbnes f.eks. på ITU og datalogi på KU. Antallet af it-specialister i arbejdsstyrken skal desuden styrkes ved at øge det alt for lille optaget af kvinder på it-specialistuddannelserne og reducere kvindernes store frafald på it-uddannelserne. Det skal desuden evalueres, hvilke initiativer, der fungerer bedst. Ligesom der skal læres af udenlandske erfaringer. Hvem skal gennemføre forslaget? Forslaget om en it-erhvervskandidat kræver, at regeringen åbner op for, at der kan gennemføres forsøg med at oprette erhvervskandidatuddannelser. Universiteterne er interesserede i at udvikle uddannelserne. Erhvervskandidatuddannelsen medfører ikke offentlige meromkostninger3, da de studerende ikke modtager SU under uddannelsen. For virksomhederne giver det mulighed for at rekruttere engagerede bachelorer, der samtidig 3 I forhold til hvis de unge optages på andre uddannelser. 9 er i kontakt med universitetsmiljøet. Ved at de studerende er i relevante it-job, samtidig med at de læser, øges også it-arbejdsstyrken. Virksomhederne skal bidrage ved at være aktive ved udformningen af uddannelsen og ved at ansætte studerende fra erhvervskandidatuddannelserne. Det kan også være et tilbud målrettet til at videreuddanne it-talenter blandt virksomhedernes nuværende ansatte. Initiativet om flere kvinder på it-uddannelserne skal realiseres af ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser samt virksomheder i samarbejde med uddannelses- og forskningsministeriet. Initiativerne kan med fordel være nogle blandt flere konkrete indsatser under teknologipagten. Der skal afsættes 7 mio. kr. om året i fem år til kampagnen og camps for flere kvinder på it- uddannelserne. Der bør afsættes 30 mio. kr. i 2017 til et markant løft af uddannelsesmiljøet på de videregående it-uddannelser, så uddannelserne bliver mere tiltrækkende for både mænd og kvinder. Samt til at udvikle nye bredt appelerende uddannelser. Der bør afsættes 10 mio. kr. årligt til at ansætte kvindelige it-forskere – gerne i delestillinger mellem universiteter og virksomheder. Virksomhederne med kvindelige it-specialister skal give mulighed for, at de, der har lyst, kan bruge 20 timer om året på at være aktive i en rollemodelkampagne, indgå som mentorer for kvindelige it-studerende m.m. 10 5 Digital læring skal være fremtidens ABC Øget brug af it i undervisningen kan bidrage til at styrke udbyttet af undervisningen. Derfor skal it ikke kun integreres i undervisningen som et redskab til anvendelse af løsning af faglige opgaver, it skal også være med til at udvikle undervisningen, så eleverne, de studerende og kursisterne på en effektiv og tilgængelig måde kan tilegne sig ny viden. Det forudsætter, at undervisere og faglærere kvalificeres i brugen af digital læring. verne mulighed for at gennemgå instruktionen hjemme, så tiden i undervisningslokalet i stedet kan bruges til, at eleverne med støtte fra lærere kan arbejde med opgaver og debattere stoffet. Hvad er problemet? Denne form for undervisning bruges allerede nogle steder til at tilbyde fjernundervisning både på ordinære uddannelser og som efteruddannelse. Men det skal bruges i endnu højere grad. Det vil især have betydning for at øge uddannelsesudbuddet uden for de større byer, og for efteruddannelsesmuligheder for personer, som er i beskæftigelse. It har været en produktivitetsfremmende teknologi i mange brancher og virksomheder, men i undervisningssektoren har it primært gjort sit indtog i form af smarte tavler eller tablets, som er blevet brugt til at gennemføre undervisning på samme måde som i 70’erne. It har dog potentiale for at skabe nye undervisningsformer og give lærerne/underviserne i hele uddannelsessystemet meget bedre redskaber til at evaluere elevernes læringsudbytte. Øget brug af digital læring kræver selvsagt, at lærere og undervisere kan se mulighederne. Derfor skal digital læring være en naturlig del af læreruddannelsen og pædagogikum. For allerede ansatte lærere/undervisere i hele uddannelsessystemet er det nødvendigt at sikre, at de inddrager digital læring i undervisningen, hvilket vil kræve relevant efteruddannelse i brugen af digital læring. Uddybende beskrivelse af løsningen Hvem skal gennemføre forslaget? Digitale undervisningsformer kan bidrage til at ændre fokus i undervisningen. Interaktivt læringsmateriale, nye værktøjer til videndeling og samarbejde, digital undervisningsmateriale m.m. skal i øget omfang bruges på alle uddannelsesniveauer. Undervisningsministeriet bør igennem et egentligt udbud sikre, at de bedste digitale undervisningsmidler er til rådighed til folkeskolen, ungdomsuddannelserne og efter- og videre uddannelserne. Det skal medvirke til at reducere uddannelsernes usikkerhed i forhold til at tage nye teknologier i brug. Det er dertil vigtigt, at de enkelte skoletyper arbejder sammen og udvikler fælles platforme og materiale. Der findes allerede i dag mange løsninger og muligheder, og der kommer stadig flere danske løsninger på markedet. For uddannelsessektoren er det dog en udfordring at tage fat i de nye teknologier, fordi uddannelsesinstitutionerne har begrænsede ressourcer og derfor er tilbageholdende med at investere i teknologier, som kan være forældede om få år. Nogle uddannelser er dog i gang – men det er vigtigt, at alle kommer med. Et konkret eksempel er flipped classroom og bleanded learning, hvor instruktionsdelene af undervisningen afvikles som videoundervisning. Det giver ele- Skolelederne, kommunerne og institutionerne skal sikre, at lærerne/underviserne har kompetencerne til at bruge læremidlerne. Ledelsen på landets uddannelsesinstitutioner har et ansvar for at sikre, at lærere/undervisere løbende udfordres til at udvikle undervisningen. I den forbindelse er det vigtigt, at skolerne sikrer it-ambassadører, som kan hjælpe lærerne med at tage teknologierne i brug. 11 6 Arbejdsstyrken skal have et solidt løft i digitale kompetencer DI foreslår, at efter- og videreuddannelsessystemet indenfor det digitale område analyseres og optimeres. Analysen skal danne grundlag for en sikring af, at der udvikles og udbydes relevante kurser og moduler i takt med udviklingen, og som virksomhederne let og effektivt kan få overblik over og tilgå. Hvad er problemet? Mange virksomheder vil i de kommende år opleve, at jobfunktioner og -krav forandres som følge af øget digitalisering. Samtidig stiger manglen på arbejdskraft inden for især det tekniske område i forhold til digitalisering, automatisering og robotteknologi. Det forudsætter dygtige medarbejdere, som bl.a. kvalificeres hertil gennem deltagelse i efter- og videreuddannelse. Den hurtige digitale udvikling udfordrer grunduddannelserne, som har lang reaktionstid ved introduktionen af nye fag eller uddannelser. Efteruddannelsessystemet er ofte mere agilt og kan hurtigere oprette nye kurser og moduler, når der opstår et behov. Samtidigt har mange SMV’er vanskeligt ved at høste de fulde gevinster ved digitalisering. Der er bl.a. uudnyttede potentialer inden for brug af Big Data (f.eks. kundedata) og sensorer i produktionen. Efteruddannelse er et vigtigt element heri. Men det forudsætter også, at virksomheden og medarbejderne har ressourcer til at gøre brug af den nye viden ved f.eks. at samarbejde med forskningsinstitutioner. Det kan dog især være svært for SMV’er og nystartede virksomheder at gøre brug af de eksisterende teknologioverførselsordninger og at samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det bevirker, at SMV’erne og deres medarbejdere ikke får samme udbytte af nyudvikling og innovation på det digitale område. Uddybende beskrivelse af løsningen Vi skal se hele vores efteruddannelsessystem igennem. Det kræver en grundig analyse af behov, udbud og efterspørgsel på efter- og videreuddannelse inden for områder berørt af digitaliseringen. På nuværende tidspunkt findes en lang række kurser og moduler, som sigter mod at opkvalificere medarbejdere indenfor det digitale område. Det er dog oplevelsen hos virksomhederne, at uddannelsessystemet er trægt, og at det ikke leverer i forhold til virksomhedernes behov. De mange efteruddannelsestilbud er samtidigt vanskelige at få et overblik over, da de er spredt ud over forskellige erhvervsskoler, erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og private udbydere. Erhvervsakademierne gennemfører løbende udviklings- og innovationsprojekter i samarbejde med virksomheder. For at sikre, at virksomhederne – herunder SMV’er – på en mere systematisk og strategisk måde mærker en effekt af denne type projekter og samarbejder, foreslås det, at de midler, som erhvervsakademierne modtager til udviklings- og forskningsaktiviteter (ca. 53 mio. årligt) øremærkes til udviklingsog innovationsprojekter inden for automation og industriel it. Det vil bl.a. gøre det muligt for virksomhederne, at medarbejdere indgår i projekter, som bidrager med udvikling direkte i virksomheder. Deltagelse i udviklingsprojekter kan også kobles direkte til, at medarbejdere deltager i formel efter- og videreuddannelse, herunder eksempelvis akademiuddannelse på erhvervsakademiet. Hvem skal gennemføre forslaget? I forbindelse med trepartsforhandlingerne er der nedsat en ekspertgruppe, som skal analysere efter- og videreuddannelsessystemet. Det foreslås, at ekspertgruppen medtager en analyse af, hvordan det offentlige system kan tilbyde efteruddannelse, som flugter med den hastige digitale udvikling. Den efterfølgende tilpasning af efter- og videreuddannelsessystemet og synliggørelse af mulighederne skal løses i et samarbejde mellem 12 Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Midlerne hertil kan f.eks. hentes i VEU-centrene. Relevante parter og udvalg identificerer sammen med virksomheder kurser og moduler med henblik på at sammensætte konkrete efteruddannelsesforløb. I arbejdet vil også kunne indgå relevante efteruddannelsesudvalg og akademiudvalg, hvor virksomheder er repræsenteret, og udvalgte uddannelsesinstitutioner. Forslaget vedr. erhvervsakademiernes forsknings- og udviklingsmidler gennemføres af Uddannelses- og Forskningsministeriet. > KONTAKT Læs mere om DI’s digitaliseringsindsats her: di.dk/digitalisering og følg os på Twitter på @vindfremtiden.
© Copyright 2024