SAMARBEJDE OM REN BY MED UNGE FRA UDSATTE BYOMRÅDER SAMARBEJDE OM REN BY Vi tilbyder at stå for en grøn dag for jer, hvor I kan være med til at gøre København til en grønnere og renere by. Sammen med Københavns Kommune identificerer vi et område i byen, som trænger til en særlig indsats og laver en plan for arbejdsdagen med klare mål og succeskriterier. FRAK-unge mellem 18 og 25 fra udsatte boligområder leder slagets gang under kyndig og faglig supervision af en FRAK-ansat. Det bliver en sjov dag med jord under neglene, sved på panden og masser af affald i posen! Standardpris: 8.000 kr. ex moms Prisen afhænger dog af hvor mange I er og opgavens omfang STYRK JERES HOLDÅND Ryd op i en park samtidigt med at I leger! Vi kan krydre jeres dag med samarbejdsøvelser, hvor I bliver udfordret, konkurrerer i grupper og deltager i aktiviteter, der styrker jeres holdånd. Jeres medarbejdere deltager i øvelser med fokus på at styrke deres samarbejdsevner mens de hapser affald, slår græs eller fjerner ukrudt. Tilkøb: 5.000 kr. ex moms BLIV VIST RUNDT PÅ NØRREBRO AF UNGE Har I lyst til mere så kan vi tilbyde en guidet tur på indre Nørrebro. FRAK-unge mellem 13-17 år viser rundt i deres kvarter. I får et indblik i deres verden. Kom bag om overskrifterne i aviserne, få et andet blik på Nørrebro og få mulighed for at snakke med nogle af de unge, som mange taler om men ikke med. Priseksempel: 2.000 kr. for 20 personer SPIS JER MÆTTE I ØKOLOGI Vi kan sørge for en udendørs økologisk frokost bestående af lækkerier fra vores venner bag Send Flere Krydderier, som er en socialøkonomisk virksomhed, der skaber jobs for indvandrerkvinder. Priseksempel: 3.500 kr. for 20 personer KONTAKT OS Kontakt os, hvis I er interesserede i at booke os til jeres medarbejderdag! Kontakt Mudi Jarkass, daglig leder i FRAK, på [email protected] / 27858432. Læs mere om os på www.frak.dk ”FRAK gør unge gode til at arbejde” - Musa, 14 år. I Fritidsakademiet (FRAK) lærer Musa og andre unge fra udsatte boligområder, hvad de ikke har lært endnu. De erfarer arbejdsmarkedets spilleregler ved at løse praktiske opgaver for virksomheder, kommuner og festivaler. Fritidsakademiet er en socialøkonomisk virksomhed, som gør unge klar til fritidsjobs og sikrer dem en god start på voksenlivet. Vi brænder for at skabe flere muligheder for byens unge. FRAK-unge har stor erfaring med at løse praktiske opgaver ved større events og har blandt andet arbejdet for Distortion og Roskilde Festival. Vi løser også opgaver for virksomheder. De unge løser opgaverne i fællesskab og arbejder i teams á 3-5 unge som ledes af en gruppeleder, der er over 18 år. På denne måde tilegner de sig nyttige erfaringer og viden om arbejdsmarkedet, der styrker dem når de efterfølgende selv vil søge et fast fritidsjob.
© Copyright 2024