Samarbejde på tværs
Ja tak, siger lærerne bag tværfagligt projekt til at
udvikle lærerkompetencer og undervisningsmetoder på tværs af skoleafdelingerne. Det kan
gøre KTS til landets bedste tekniske skole.
Af Line Riis
Én skole, tre typer ungdomsuddannelser, 600 lærere med
hver deres viden. Hvorfor ikke trække på hinandens kompetencer og erfaringer på kryds og tværs af fagligheder og uddannelser – til gavn for både undervisere og elever? Det ville
da være oplagt, tænkte lærer Gitte Krogh Frederiksen fra Htx
Vibenhus og kolleger fra KTS Nørrebro, som i flere år havde
samarbejdet om værkstedsforløb på tømrer/snedker.
„Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken
hver gang, når nu vi har kompetencerne under samme tag
og kan udnytte hinandens faglige ressourcer på kryds og
tværs,“ siger Gitte Krogh Frederiksen, som selv har prikket
kolleger på skulderen for at få hjælp, da hun skulle begynde
at undervise i et helt nyt fag.
Fo
to:
Mi
kk
el Ø
ste
rg
aar
d
Dengang vidste hun, hvem hun skulle spørge, men det kan
være svært at vide, når man sidder ude på en skoleafdeling,
og der er meget langt til KTS’ øvrige afdelinger og til alle de
andre lærere. Det kræver overblik og indsigt i fag og undervisere – og frem for alt penge.
Initiativtagerne til det nye, tværgående samarbejde søgte
centrale midler til et projekt om faget teknologi og design.
Faget stiller både akademiske og håndværksmæssige krav
til eleverne og kunne derfor profitere af viden fra både htx
og eud. Samtidig skulle de nye eux-uddannelser til at introducere faget og havde brug for grundlæggende viden.
Metoder forgrenede sig
Omdrejningspunktet for samarbejdet var et htx-projekt om
at bygge bænke til et belastet kvarter på Østerbro. 2.v på
Htx Vibenhus skulle udvikle prototyper – en proces, der
indebar alt lige fra innovativ ideudvikling, til en realiserbar
udformning, håndværksmæssig kvalitet og kundeforståelse.
Hvor Gitte Krogh Frederiksen kunne levere viden om planlægning, innovation og eksamensfremlæggelse, kunne kollegerne på Nørrebro bidrage med faglig viden om materialer,
design og holdbarhed m.m. Men efterhånden som projektet
skred frem, begyndte parterne at lære af hinanden.
„Jeg er blevet klogere på nogle ting og har f.eks.
suget viden om at arbejde med hårdt træ
til mig,“ siger Gitte Krogh Frederiksen og
fortæller, at eleverne til eksamensbrug
printede nogle to meter lange visualiseringsplancher af deres projekter
på en printer (plotter), som hun
ikke anede, at Nørrebro havde,
og som hun gerne vil bruge
en anden god gang.
Til gengæld blev Nørrebrolærer Henrik Pedersen
inspireret til at erstatte
sine elevers rapportskrivning med nogle
lignende plancher, fordi
flere af dem har nemmere ved at visualisere en proces frem
for at beskrive den
med ord.
(Selv)respekt voksede
Generelt vurderer
lærerne, at eleverne
fik rigtig meget ud af
samarbejdet på tværs af
fagligheder, uddannelser og
afdelinger. Det var især htxelevernes møde med skp-
1
Indtryk_Tina_rettetCS5.indd 1
07-05-2013 06:40:13
kan blive KTS’ styrke
elever fra Nørrebro, der deltog som assisterende instruktører
under møbelfremstillingen, som gjorde indtryk. Eleverne
fik respekt for hinandens fagligheder, fortæller Gitte Krogh
Frederiksen:
„Det har været rigtig sundt for mine elever at opleve, hvor
fagligt dygtige SKP-eleverne er, og forstå at man kan have
forskellige kompetencer alt efter faglighed.“
Snedkerlærer Arkadiusz Kulon, som underviste og vejledte
htx-eleverne under processen i værkstederne på Nørrebro,
oplevede den positive udvikling, eleverne gennemgik, da de fik
nedsmeltet deres ideer og blev coachet til at genskabe dem.
„Skp-eleverne fra Nørrebro fik den oplevelse lige pludselig at skulle formidle en viden til htx-eleverne og at kunne
bidrage med noget, som de egentlig tog som en selvfølge.
Men de fandt ud af, de faktisk kan noget, som andre ikke
kan,“ fortæller han.
Slut med outdated skolesystem
Fagligt var samarbejdet altså med til at støtte og udvikle
læring og undervisning, og eleverne fik nedbrudt nogle
fordomme om, hvad henholdsvis gymnasieelever og håndværkere kan. Også lærerne fik meget ud af samarbejdet
på det personlige plan. De fik en større forståelse for organisationen og fik skabt relationer til nogle kolleger, de ikke
kendte i forvejen. Det vil alt andet lige kunne bane vejen for
fremtidige samarbejder.
„Jeg synes personligt, at projektet var meget givende. Jeg
opdagede, at der ligger så mange ressourcer andre steder
på skolen, og det, synes jeg, man burde udnytte. Tit sidder
man i sin egen lille gruppe og kan ikke se ud over sin egen
næse, men vi kunne sagtens gøre nytte af hinandens ressourcer. Hvorfor skal htx-lærere komme haltende til undervisningen i praktiske fag, hvis vi kan hjælpe – og omvendt i
de teoretiske fag?“ siger Arkadiusz Kulon.
Gitte Krogh Frederiksen er helt enig.
„Traditionelt set har vi ikke samarbejdet så meget på
tværs af KTS-afdelinger, og det er rigtig ærgerligt set i lyset
af den enorme mængde kompetencer og undervisningserfaring, som mine kollegaer repræsenterer.
Jeg ved godt, at der er en masse problemer med timer og
pengestrømme, men det må være et logistisk problem, der
kan løses. Jeg er helt sikker på, at vi ved et udvidet internt
samarbejde vil få en konkurrencemæssig fordel i forhold til
de gymnasier og erhvervsskoler, vi er oppe imod, og jeg mener, at vi på den måde imødegår en outdated indstilling, hvor
vi holder os i hver vores lejr,“ siger hun.
Derfor blev Gitte Krogh Frederiksen rigtig glad, da hun
læste fokuspunktet om en styrket intern kommunikation i
direktionens udspil til VP 2013.
„Hvis vi skal blive ved med at vokse og tiltrække elever,
bliver vi nødt til at tænke anderledes og kommunikere på
tværs af afdelinger. Gør vi det, mener jeg, at vi har muligheden for at blive landets bedste erhvervsskole.“
CUP-projektet „Teknologi, design og værksted“
CUP-projektet er et tværfagligt samarbejde mellem Htx Vibenhus,
Nørrebro og eux-uddannelserne på KTS. Ideen til projektet opstod på baggrund af et mangeårigt samarbejde mellem Htx Vibenhus og Nørrebro om
værkstedsforløb for htx-elever. De to skoleafdelinger kunne se et potentiale i at udvide samarbejdet til også at omfatte erfaringsudveksling og
undervisningsudvikling.
Htx Vibenhus havde behov for at udvikle faglige kompetencer på studieretningen ”teknologi og design” og for at få adgang til tekniske faciliteter.
Det kunne Nørrebro tilbyde i form af værksteder og faglærere med indsigt i
materialer og teknisk design. Nørrebro havde til gengæld brug for støtte til
at udvikle og strukturere faget teknologi og design i eux-regi og for input til
innovative undervisningsforløb. Her kunne Htx Vibenhus hjælpe med undervisning og sparring.
Med tilskud fra Den Centrale Udviklingspulje (CUP) gik projektet i gang i
foråret 2012 med udgangspunkt i undervisningen af 2.v på Htx Vibenhus.
Det indebar:
• et undervisningsseminar for alle undervisere
• en undervisningsdag for lærerne fra Nørrebro i ideudvikling (KIE)
• fire dages undervisning på Nørrebro i materialer og teknisk design
• fem dages undervisning på Nørrebro i tømrer-/snedkerarbejde med skp-elever
• evalueringsseminar for alle underviserne
Foto: Mikkel Østergaard
Indtryk_Tina_rettetCS5.indd 2
07-05-2013 06:40:15