C(2016) 8395 final

Rådet for
Den Europæiske Union
Bruxelles, den 8. februar 2017
(OR. en)
6102/17
CLIMA 29
ENV 114
ENT 31
DELACT 26
FØLGESKRIVELSE
fra:
Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Europa-Kommissionen
modtaget:
til:
14. december 2016
Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den
Europæiske Union
Komm. dok. nr.:
C(2016) 8395 final
Vedr.:
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/… af
14.12.2016 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 510/2011 for at tage højde for udviklingen i massen af
nye lette erhvervskøretøjer, der blev registreret i 2013, 2014 og 2015
Hermed følger til delegationerne dokument - C(2016) 8395 final.
Bilag: C(2016) 8395 final
6102/17
bh
DG E 1A
DA
EUROPAKOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.12.2016
C(2016) 8395 final
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…
af 14.12.2016
om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011
for at tage højde for udviklingen i massen af nye lette erhvervskøretøjer, der blev
registreret i 2013, 2014 og 2015
(EØS-relevant tekst)
DA
DA
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT
De CO2-emissionsmål, som fabrikanter af nye lette erhvervskøretøjer skal nå, fastsættes som
funktion af bilparkens gennemsnitlige masse og de pågældende køretøjers CO2-emissioner.
For at de i forordning (EF) nr. 510/2009 fastsatte reduktioner fortsat nås er det nødvendigt at
tage højde for udviklingen i massen af nye lette erhvervskøretøjer, der registreres i Unionen.
Som følge heraf skal den gennemsnitlige værdi for referencemassen (udtrykt som værdien M0
i formlen til beregning af målet i bilag I til nævnte forordning) justeres hvert tredje år, første
gang den 31. oktober 2016.
Den nye værdi er baseret på overvågningen af massen i køreklar stand af nye køretøjer i
kalenderårene 2013, 2014 og 2015. Den nye værdi er beregnet udelukkende med de
masseværdier, der kunne bekræftes af de pågældende bilfabrikanter, mens masseværdier, der
var åbenlyst ukorrekte (f.eks. under 500 kg) eller værdier vedrørende køretøjer, der ikke er
omfattet af forordningen, er udeladt; det gælder f.eks. køretøjer med en referencemasse over
2 840 kg.
2.
HØRINGER FORUD FOR RETSAKTENS VEDTAGELSE
Ekspertgruppen om CO2-emissioner fra motorkøretøjer blev hørt og støttede metoden til
beregning af justeringen af den gennemsnitlige masseværdi.
3.
JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT
Formlen til beregning af målet ændres med henblik på at anvende den nye M0-værdi fra den 1.
januar 2018.
DA
2
DA
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) …/…
af 14.12.2016
om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011
for at tage højde for udviklingen i massen af nye lette erhvervskøretøjer, der blev
registreret i 2013, 2014 og 2015
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj
2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden
for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette
erhvervskøretøjer 1, særlig artikel 13, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
DA
(1)
Den værdi for den gennemsnitlige masse, der skal anvendes til at beregne de
specifikke CO2-emissioner for hvert nyt let erhvervskøretøj, skal justeres hvert tredje
år for at tage hensyn til ændringer i den gennemsnitlige masse af nye køretøjer, der
registreres i Unionen.
(2)
Det fremgår tydeligt af overvågningen af massen i køreklar stand af nye lette
erhvervskøretøjer, der blev registreret i kalenderårene 2013, 2014 og 2015, at den
gennemsnitlige masse er steget, og værdien M0, der er omhandlet i punkt 1, litra b), i
bilag I til forordning (EU) nr. 510/2011, bør derfor justeres.
(3)
Den nye værdi bør der derfor fastsættes ved kun at tage hensyn til de masseværdier,
der kunne bekræftes af de pågældende fabrikanter, mens værdier, der var åbenlyst
ukorrekte, udelukkes fra beregningen, f.eks. værdier under 500 kg, samt værdier
vedrørende køretøjer, der ikke var omfattet af forordning (EU) nr. 510/2011, herunder
køretøjer med en referencemasse på over 2 840 kg. Endvidere er den nye værdi baseret
på det vægtede gennemsnit under hensyn til antallet af nye registreringer i hvert
referenceår.
(4)
På baggrund heraf bør den M0-værdi, der skal anvendes fra 2018, øges med 60,4 kg fra
1 706,0 kg til 1 766,4 kg —
1
EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1.
3
DA
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Punkt 1, litra b), i bilag I til forordning (EU) nr. 510/2011 affattes således:
"Fra 2018:
Specifik CO2-emission = 175 + a × (M – M0)
hvor:
M
= køretøjets masse i kilogram (kg)
M0
= 1 766,4
a
= 0,093.".
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14.12.2016.
På Kommissionens vegne
Formand
Jean-Claude JUNCKER
DA
4
DA