Årsvikariat som naturvejleder Et partnerskab bestående af “Land, by og kultur”samt “Dagtilbud & Undervisning” i Ringkøbing-Skjern Kommune, Sundhedscenter Vest og Ringkøbing-Skjern Museum opslår hermed et årsvikariat som naturvejleder i perioden 1.april 2017- 30. marts 2018 Du får base på Ringkøbing-Skjern Museum - Bundsbæk Møllegård, Bundsbækvej 25, 6900 Skjern, men skal samarbejde bredt med alle deltagerne i partnerskabet. Naturvejleder-stillingen har specielt fokus på at formidle natur og kultur til skoleelever og førskolebørn i Ringkøbing-Skjern Kommune samt til lokalbefolkningen og turister. Arbejdet indbefatter: formidling i og om alle kommunens naturområder og kulturmiljøer formidling til børn og voksne, f.eks. skoleklasser, lokalbefolkningen og turister frivillige og naturplejeprojekter udarbejdelse af pressemeddelelser, afrapporteringer m.m. projektarbejde o.lign. Vi forventer: at du kan brænde igennem som formidler, men også har ideer til at inddrage andre i formidlingen - gerne på kommerciel basis at du har erfaring med formidling og friluftsliv at du har lyst til at arbejde med borgerinddragelse i tværfaglige projekter, hvor natur, kulturmiljø, friluftsliv, sundhed, undervisning og turisme bringes i spil at du har en faglig relevant uddannelse at du har kørekort og egen bil Ansættelse senest pr. 1. april 2017. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Løn efter aftale. Stillingen indebærer skiftende arbejdstider samt arbejde i weekender Vi tilbyder et spændende dynamisk arbejdsmiljø, stor mulighed for fleksibilitet og gode kollegaer, der alle brænder for formidling af natur- og kulturhistorie omkring Ringkøbing Fjord. Hør nærmere kontakt formidlingsinspektør Per Lunde Lauridsen på tlf. 6086 4047 Vi ser frem til at modtage din ansøgning som mail med dokumentation for uddannelse, hidtidig arbejde samt formidlingserfaring senest d. 6. februar 2017 kl. 12.00 Samtaler finder sted i uge 8 Ansøgningen sendes som mail til Ringkøbing-Skjern Museum: i [email protected] Vi gør opmærksom på, at du skal fremvise en §36 straffeattest (børneattest). Yderligere informationer om stillingen på museets hjemmeside: w ww.levendehistorie.dk
© Copyright 2024