Invitation til Hørgården - renovering og ny tilbygning. Foto 3B Årsmøde i FBBB, netværket for Bæredygtige Byer og Bygninger 27. marts 2017 i København Bæredygtighed og den digitale fremtid Visioner og realiteter - hvor langt er vi? Vellykkede digitale løsninger vil åbne vores muligheder for at passe bedre på jordens ressourcer og gøre livet nemmere for mennesker. Grønne løsninger driver i forvejen en stor del af den digitale udvikling. I den fagre nye, digitale verden kan vi fodre programmerne med ”Big data”. Computermodeller kan bygges i dimensioner, der ikke alene tager højde for energiforbrug, men også indeklima, materialeforbrug, biofaktor, økonomi m.m. I visionerne for den digitale fremtid sikrer modellerne os optimering på alle planer. Men hvor langt er vi egentlig med den bæredygtige, digitale udvikling i den virkelige verden? I spændende omgivelser - i Saint Gobains ”Habitarium” i 8-tallet med et 3D laboratorium, spændende 1:1 modeller af centrale elementer, der påvirker komfort og indeklimaet - har vi fået tre nøglespillere til at fortælle fra hver deres del af værdikæden i byggeriet, hvordan de oplever visioner og realiteter omkring bæredygtighed og den digitale fremtid. Tid: 27. Marts 2017 kl. 12-16 Sted: Habitarium, Saint Gobain, Robert Jacobsens Vej 62A, 2300 Kbh. S. Pris: 500 kr. for medlemmer og 750 kr. for ikke medlemmer excl. moms. Tilmelding på www.fbbb.dk senest 15. marts 2017. Program Kl. 11:30 - 12:00 Ankomst og registrering - sandwich Kl. 12:00 - 12:15 Velkommen v/Elsebeth Terkelsen, FBBB og Peter Hedegaard, Saint Gobain Ordstyrer Pernille Hedehus, bestyrelsesmedlem i FBBB Kl. 12:15 - 12:45 Entreprenøren og rådgiveren - VDC og Urban VDC v/ Andreas Kragh, Afdelingschef, VDC-LAB & Support, MTH Kl. 12:45 - 13.15 Bygherren og VDC - renovering og ny tilbygning til Plejecentret Hørgården v/ Mette Thiberg, Byggechef i Boligforeningen 3B Kl. 13:15 - 13:45 Om ”Habitarium” og producentens erfaringer med VDC v/Nicolaj Hvid Kl. 13:45 - 14:00 Pause - kaffe og frugt Kl. 14:00 - 15:30 Opdeling i hold á fire personer - rundtur i 3D, i ”Habitariet” og gruppedebat Kl. 15:30 - 16:00 Paneldebat og opsamling fra rundturen og gruppedebatten om muligheder og udfordringer ved VDC Kl. 16:00 SLUT NB! Efter årsmødet - kl. 16.00 – ca. 17.00 - afholder FBBB generalforsamling. Alle er velkomne. Det er også muligt alene at deltage i generalforsamlingen. Dagsorden og forslag ifølge vedtægterne. På gensyn! Programmet arrangeres i samarbejde med: Peter Hedegaard, Saint Gobain Mette Thiberg, 3B Andreas Kragh, MTH Pernille Hedehus og Elsebeth Terkelsen, FBBB
© Copyright 2024