Børne og Unge Topmøde 2017
Temamøde 3 Fleksible læringsmiljøer – en forudsætning for en varieret og motiverende skoledag Kort om temaet • Skolen skal skabe læringsmiljøer, der sikrer alle elever en varieret og motiverende skoledag • Skolen skal give alle børn og unge kompetencer og robusthed til fremtidens arbejdsmarked og samfund • Der er behov for at gentænke struktur og organisering af skoleåret og skoledagen • Skolestarten, klassestrukturen, skoleskemaet, anvendelsen af skolebygningerne og samarbejdet mellem de fagprofessionelle er på spil i udvikling af fleksible læringsmiljøer • Kommuner og skoler har brug for frihedsgrader og rammer, der muliggør udvikling af fremtidens skole KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål 1. Ny viden fra forskning om fleksible læringsmiljøer, der kan differentieres, motivere og fremme alle børn og unges læring og trivsel 2. Ny inspiration fra kommunalpolitiske tiltag, der har været med til at skabe en varieret og motiverende skoledag 3. Nye konkrete billeder fra den kommunale praksis på udvikling af fleksible læringsmiljøer KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Aldersintegrerede klasser og rullende skolestart på skolerne i Frederikshavn Kommune Oplæg v./ Christina Lykke Eriksen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget Vibeke Post Madsen, skole- og dagtilbudschef Børne og Unge Topmøde 2017 Aldersintegrerede klasser og rullende skolestart på skolerne i Frederikshavn Kommune Oplæg Christina Lykke Eriksen Formand for Børne- og Ungdomsudvalget Vibeke Post Madsen Skole- og Dagtilbudschef Børne og Unge Topmøde 2017 Hvorfor aldersintegrerede klasser og rullende skolestart? Økonomi: • Den økonomiske gevinst findes i form af færre skoleudsættelser og ingen omgængere • En klog måde at spare penge på Skolereform: • Undervisningen kan i højere grad tage udgangspunkt i den enkelte elevs faglige og sociale kompetencer • Peger mod reformens mål Den politiske beslutning: • Børnene starter i skole i det kvartal, hvor de fylder 6 år • Der er optag 4 gange i løbet af skoleåret • Børnene optages i aldersintegrerede klasser • Organiseringen af de aldersintegrerede klasser besluttes i de enkelte distrikter Børne og Unge Topmøde 2017 Hvilken reaktioner er vi blevet mødt med? • • • Positive tilkendegivelser over, at børnene bliver mødt og udfordret, hvor det enkelte barn er fagligt Makkerordning giver tryghed for både barn og forældre Forældrebekymringer gående på, at den nye struktur kan være vanskeligt for barnet at navigere i • For mange rul ind i skolen i løbet af et skoleår • Mange daglige skift, kan være udfordrende for sårbare børn Børne- og Ungdomsudvalget har ændret på en tidligere beslutning i forhold til antallet af rul ind i skolen. • Fra august 2017 er antallet af rul ændret fra de nuværende fire rul til tre rul Børne og Unge Topmøde 2017 Hvordan kom vi derhen? • • • Byggede på erfaringer og gode historier fra de to skoler der allerede havde rullende skolestart: • Skagen skole og Torslev skole Ledere, afdelingsledere og medarbejdere var inddraget i arbejdet I de enkelte distrikter samarbejdede dagtilbud og skoler sammen om at skabe rammerne Antal måneder Gn. pr. elev Skoleåret 2014-15 540 mdr. 12 mdr. Skoleåret 2015-16 564 mdr. 12 mdr. Skoleåret 2016-17 310 mdr. 4,5 mdr. Gevinst • Tilgodeser det tætte samarbejde mellem børnehaver og skoler Børne og Unge Topmøde 2017 Hvorfor aldersintegreret undervisning • • • Undervisningen tager udgangspunkt i det enkelte barns læringsbehov og forudsætninger Elevernes selvsikkerhed og selvstændighed øges, da de lærer ældre elever at kende og idet de ældre elever samtidig har mulighed for at hjælpe de yngre Læner sig op af de tre nationale mål om, at Folkeskolen skal … udfordre alle elever, så alle bliver så dygtige, som de kan … mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater … øge trivslen for eleverne Børne og Unge Topmøde 2017 Praksiseksempel på organisering af den rullende indskoling i aldersintegrerede klasser. KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Refleksion med sidemanden Hvilke overvejelser gør I jer i forhold til organisering af skolestart og klasseopdeling i egen kommune på baggrund af oplæg fra Frederikshavn? KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Filmklip med inspirationshilsen fra Søren Borup, skoleleder i Viborg Kommune KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Fleksible læringsmiljøer – pointer fra EVA’s undersøgelse om linjer og hold i udskolingen Oplæg v./ Lise Tingleff Nielsen, områdechef, EVA www.eva.dk Fleksible læringsmiljøer – pointer fra EVA’s undersøgelse om linjer og hold i udskolingen Lise Tingleff Nielsen, områdechef, EVA Det er helt oplagt at lave en struktur, som tager afsæt i: Hvad skal eleverne lære? 1-tallernes skole er ikke en naturlov 16 Aktuelle udfordringer i skolens ældste klasser: • Dalende trivsel i udskolingen • Særligt drengene giver udtryk for at kede sig, ligesom de præsterer ringere end pigerne (målt på karakterer) • Relevant kvalificering til ungdomsuddannelse 17 ”Selvom vi syntes, vi havde en god udskoling, var det påfaldende, at elevernes glød og læringslyst aftog i udskolingen. Så vi ville gerne Danmarks Evalueringsinstitut dels matche skolens virkelighed med(EVA) eleverne, dels skabe en statslig form for ejerskab hos eleverne. er en selvstændig organisation. Hvis man netop aktivt kunne tilvælge noget og EVA’s på formål er atfåudforske den måde et ejerskabog til udvikle sin egen skolegang, det betyde, at vi i højere grad kvaliteten indenmåtte for dagtilbud, skole fik elever, der passede deres skolegang, kom til og uddannelser, evalueringer, tiden og ikkegennem lavede hærværk”, pædagogisk afdelingsleder i udskolingen analyser og redskaber. 18 Fleksible læringsmiljøer – hvilke begrundelser anvendes? Tværfaglighed Venner Motivation/ fastholdelse Læring/didaktik Interesser Forandring og nye klasser 19 Differentiering Anvendelses -orientering Eksempel - linjer Klassetrin 1.-6. kl Linje X Linje G Linje M Linje K 20 1.-6. kl. 1.-6. kl. Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold Hold 21 1.-6.kl. 1.-6.kl. 1.-6.kl. Klassetrin Eksempel - hold Erfaringer fra EVA’s undersøgelse af linjer og hold i udskolingen 1. Mulighed for nye arbejdsformer og elevinddragelse Nye linjer og hold giver anledning til nye arbejdsformer, fx projektarbejde, simulering og samarbejde med eksterne parter. ”Dagen er ikke, som den har været siden 0.klasse. Man lærer noget nyt og laver nye ting, i stedet for at man trækker den samme bog op af tasken hver dag og ved, hvad man skal. Om onsdagen kan det meget vel være: ”Jep nu går vi i gang med en opgave, Og I skal ud og interviewe en international arbejdsplads”, elev på linje ”Det der med, at vi ligesom får friere tøjler. Jeg kan huske i 7. klasse, da vi skulle lave vores første halvstore profilopgave. Der blev vi sendt ud, og så skulle vi finde tre eller fire steder på Amager, som vi selv valgte, som vi så skulle skrive noget om på engelsk. […] Så får man friheden til at bestemme.”, elev på linje 22 Erfaringer fra EVA’s undersøgelse af Linjer og hold i udskolingen 2. Nyttig forandring vs. Utryghed i nye relationer Ny klassedannelse – fx via linjer – kan være et tiltrængt frisk pust, men også en udfordring socialt. ”Det er en ny start. Og jeg kan mærke, at min holdning til skolen er blevet mere positiv, efter at jeg startede på linje”, elev på linje 23 Erfaringer fra EVA’s undersøgelse af Linjer og hold i udskolingen 3. Varierende og tilpassede læringsforløb vs. Opdateret viden om den enkelte elev Holddannelse giver mulighed for variation og bedre tilpassede læringsforløb. Lærerne fortæller samtidig, at det kan være en udfordring at fastholde blik på og viden om den enkelte elev. Eleverne er meget glade for variation ”Der mangler kontinuitet i undervisningen. […] Så ud fra et lærerperspektiv kan det godt være lidt frustrerende at skulle forholde sig til så mange elever”, lærer 24 Erfaringer fra EVA’s undersøgelse af Linjer og hold i udskolingen 2. Fagligt fokus vs. Lærerkompetencer Linjer og hold er i høj grad båret af de lærere, som har tegnet linjens/holdets profil. Lærerengagement og kompetencer bliver derfor helt centralt - og måske en indirekte anledning til niveaudeling… ”Nogle gange kan du også bare vælge efter læreren. De fleste kan regne ud, hvilke lærere, der er på hvilke hold, og derfor også, hvilket niveau, der passer til dig…”, elev på hold 25 26 Der er mange rigtig gode muligheder i fleksible læringsmiljøer, men der er ingen smutveje… Den dygtige lærer, den fagligt fokuserede undervisning og den tilpasse udfordring vil altid være alfa og omega. 27 www.eva.dk Tak for opmærksomheden KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Spørgsmål og kommentarer fra salen KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Modernisering af børn og unges bygninger - hvordan? Oplæg v./ Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge Lene Vestervang Olsen koordinerende projektleder Jette Bjørn Hansen, skoleleder Frederiksbjerg Skole Aarhus Kommune FREDERIKSBJERG SKOLE Grundlæggende forudsætninger AFDELINGSOPDELT SKOLE ALDERSINTEGRERET INDSKOLING MELLEMTRIN LINIEOPDELT UDSKOLING ORGANISERING ELEVER – MEDARBEJDERE LEDELSE Ledelsesstruktur • • • • • Skoleleder Indskolingsleder Mellemtrinsleder Udskolingsleder Administrativ leder INDSKOLING 0.-2. KLASSE LÆRERE OG PÆDAGOGER MELLEMTRIN 3.-6. KLASSE LÆRER OG PÆDAGOGER UDSKOLING 7.-9. KLASSE LÆRERE TAP - ADMINISTRATION - TEKNISK SERVICE - CAFE GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER • KLYNGER • STAMHOLDSKLYNGER (0.-2. klasse) • FAGKLYNGER (3.-9. klasse) • FAGLOKALER • FAGTORVE • GRUPPERUM • PÆDAGOGISKE KØKKENER SKOLEMAD FOR ALLE SUNDHED SKOFRI SKOLE panowalks.dk/frederiksbjerg-skole/ KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Filmklip med inspirationshilsen fra Susanne Holst, læringskonsulent i Undervisningsministeriet KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Digital afstemning Gå ind på slido.com Log ind med #tema3 Sæt kryds ved tre udsagn, du vil stemme på Tryk send KL´s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Tak for nu Vi mødes i plenum kl. 16.00
© Copyright 2024