Grønnevang Skoles Nyhedsbrev Indskolingen og udskolingen marts15 Kære forældre på Grønnevang Skole Så er det forår, påsken nærmer sig og i aften afholdes der forårskoncert på Jespervej. Overskuddet går i år til børn i Guatemala gennem Ibis. Vi er i fuld gang med at evaluere det første udviklingsår i reformen. Det gør vi for at kunne justere indenfor nogle områder, der ikke helt har virket efter hensigten . Vi har fokus på de overordnede mål for folkeskolen og de mål , der var tænkt i reformen. På alle forældremøder i aug./sep. vil skolens ledelse ligesom i dette skoleår indlede , og der fortælle jer om, hvordan elevernes skoledag bliver på de enkelte klassetrin. Lige nu synes vi, at vi kun har brug for mindre justeringer , bl.a. tænker vi at gå tilbage til lektionslængder a´ 45 min. i stedet for 30 min. Vi er også i gang med at se på kontaktvoksne/klasselæreropgaven, for at se på, om det vi har indført er hensigtsmæssigt, eller om vi også her skal justere. Som vi har skrevet tidligere i år skal vi huske på at al begyndelse er svær og at afprøve nye tiltag kræver både tid og tilvænning , før man efterfølgende kan vurdere om , det bør ændres. I den næste periode Lige efter påske skal vores 4. klasser vælge om de ønsker tysk eller fransk. Det kommer der mere information om til alle elever og forældre på 4. årgang. Lørdag den 11. April er der markedsdag i udskolingen, hvor klasser skal konkurrere om at samle flest penge ind til vores skolefond. Markedet åbner for gæster kl. 10-13 . Familie, venner og andre interesserede gæster er meget velkomne. Der bliver lavet et program og et kort over skolen specielt til den dag. Tirsdag d 5. maj kommer børnepsykolog John Halse og holder oplæg for vores nuværende forældre i 0. klasserne og kommende nye forældre, som snart starter i tidlige SFO. John Halse vil fortælle om vigtigheden af at forældre og de professionelle står sammen om fælleskaber og læring. Vi ønsker at sætte et særligt fokus på, hvordan samarbejde mellem skole og hjem kan være med til at få et klassefællesskab til at vokse. Et velfungerende fællesskab er en vigtig forudsætning for børnenes læring og udvikling. Vi skal sammen dele ansvaret så børnene oplever overensstemmelse mellem skole og hjem. Lørdag d 9. maj er der forældrearbejdsdag på Jespervej, hvor vi bl.a. har fokus på udeområderne. Vi håber at se rigtig mange. Vi er så småt i gang med at planlægge 5. årgangs farvel il indskolingen og overgangen til udskolingen. Torsdag i uge 24 bliver der en afslutningsforestilling, hvor alle vores 5 klasser skal optræde for forældre og kammerater. Der kommer mere om dette. Og så går afgangsprøverne for 9.årgang i gang i uge 19 og de mundtlige prøver starter i juni. Sidste skoledag for 9.årgang er 29. maj. Vi ønsker alle jer alle en rigtig god påske. Hilsen Michael og Susanne
© Copyright 2024