DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Skatteministeriet Implementeringscenter for Inddrivelse Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: [email protected] Att.: Programchef Thomas Monefeldt Skanderborg, den 14. februar 2017 hsa/CEL Inddrivelse af forsyningsselskabernes fordringer DANVA medlemmer er af Implementeringscenteret for Inddrivelse blevet bedt om at besvare en række spørgsmål i forbindelse med inddrivelse af krav, der er overgivet til SKAT i perioden fra den 1. september 2013 og frem. Da vandselskaberne siden 2010 har skullet anvende SKAT som inddrivelsesmyndighed, har selskaberne imidlertid også overgivet en række krav forud for den 1. september 2013. En del af disse krav er omfattet af de skridt, der blev foretaget for at hindre forældelse i forbindelse med standsningen af EFI (lov 1253 af 17/11/2015). Men disse krav ses ikke at indgå i arbejdet med at identificere krav, som med en høj grad af sikkerhed må antages at være retskraftige (ikke forældede). Da hensigten med lovændringen er at sikre alle retskraftige fordringer, der er overdraget til SKAT til inddrivelse mod utilsigtet forældelse, herunder også fordringer der ikke var indberettet via EFI, og da det er blevet fastholdt, at selskaberne ikke selv må forestå inddrivelsen, skal DANVA bede Implementeringscentret for Inddrivelse om at oplyse sine planer for at sikre inddrivelse af de fordringer, der er modtaget af SKAT forud for den 1. september 2013. Da baggrunden for denne anmodning er ønsket om at kunne berolige vores medlemmer i forhold til, at disse krav også vil blive inddraget, før de er forældede, skal vi bede om en tilbagemelding snarest - ikke mindst fordi udsendelse af spørgeskemaet har givet anledning til bekymring herom. Med venlig hilsen Carl-Emil Larsen DANVA Vandhuset • Godthåbsvej 83 • 8660 Skanderborg • Tlf.nr.: 7021 0055 • Fax: 7021 0056 [email protected] • www.danva.dk
© Copyright 2024