Villads Heshe 9.i, Fjerritslev Skole Borups allé 8 Vold i nyhederne Et essay af Villads Heshe Jeg ligger i min seng. Jeg e r lige vågnet. Jeg tager min mobil op fra gulvet for a t tjekke facebook, som jeg a ltid gør, lige når jeg e r vågnet. Jeg kan se, a t BT har lagt e n nyhed op om e t voldigt overfald på e n kvinde i 20’erne. Jeg klikker med det samme ind på a rtiklen. Jeg har a ltid været intresseret i krig og vold. Det har jeg været, lige siden jeg var lille. Dengang hvor min farfar første gang viste mig en a rtikel i e n a vis om 2. verdenskrig. Jeg læser godt nok a ldrig a vis mere. Jeg bryder mig ikke om a t blækken fra a viserne, smitter a f på ens fingre. Generalt synes jeg, bare a t det e r nemmere a t finde nyhederne på mobilen via webaviser. Så slipper jeg for a t få blækken på fingrene og bruge krafter på at skifte side hele tiden. Og så kan jeg faktisk slet ikke tåle lyden, a f papir der rør ved hinanden. Det e r faktisk ikke særlig praktisk. Hvad med når vi læser bøger oppe i skolen, e ller når jeg ligger oppe i sofaen, og hygger med min familie, og min mor e ller far sidder og kigger i ugeavisen. Jeg kan virkelig ikke holde de lyde ud. Det har jeg aldrig kunnet. Jeg e r lige blevet færdig med a t læse. Kvinden var blevet overfaldet a f 3 mørke fyre i hættetrøjer. Det var e n virkelig god a rtikel, hvor der også var e n video a f overfaldet. Det er der for e ksempelt a ldrig i normale a viser. Hvordan skulle de kunne ligge e n video ind i a visen. Det e r e ndnu e n grund til, a t jeg ikke gider a t læse a viser. Jeg kigger videre på min mobil. Jeg ser e ndnu en a rtikel. Denne gang fra Metroxpress. Den handler bare om Linse kessler, der nu har fået lavet sine bryster e ndnu større. Jeg scroller forbi den. Det e r jo fuldkommen ligegyldig info efter min mening. Jeg ser e n ny a rtikel fra metroekspress. Det handler om e t skoleskyderi i USA. Jeg skal lige til a t klikke ind på den da min far kalder. “Villads du skal i skole let nu røven for helvede!” Det kan godt være det lyder hårdt, men sådan har vi næsten a ltid snakket til hinanden. Ligesiden den dag jeg kom hjem fra børnehave, og sagde fuck for første gang. Jeg går ned og tager e n potion havregryn, drikker et glas vand og børster mine tænde, hopper på cyklen, og c ykler så i skole. Oppe i skolen snakker a lle om det overfald, BT skrev om. Alle stod og lavede sjov med pigens a nsigt efter overfaldet, og a ndre stod bare og lyttede interessant med. Det e r faktisk helt utroligt, a t vi kan finde det sjovt og spændene, a t folk ikke har det godt. Jeg ved godt det e r forkert, men hvad jeg ikke ved e r hvorfor, jeg a lligevel finder det så interresant. Det ligger på e n måde bare i min natur. “Hey Villads har du også hørt om skoleskyderiet i USA?” råber Jeppe. “Ja, men nåede ikke a t læse det”. “Okay drenge find jeres c omputere frem og lav videre på jeres avis” siger Mette som e r vores lære. Mig og Jeppe e r sammen. Vi har selvfølgeligt valgt a t skrive om vold. Det e r a nden gang, vi skriver om det. Vi e lsker begge to nyheder om vold. Nogen gange prøver jeg a t sætte mig i ofrenes sted, og tænker over a t der jo måske e r nogle stykker, som ikke finder det så sjovt. Dem som det går ud over. Jeg prøver a t sige til mig selv, at jeg skal stoppe med a t finde det så interresant. Men jeg kan ikke. For hvis jeg skal have noget underholdning, så kræver det også at der e r nogle mennesker, som e r kommet har det skidt. P å vejen hjem fra skole går jeg stadig, og tænker over hvor dumt, det e r a f mig a t gå så meget op i vold. “Stop dig selv Villads”. “Det ikke e n skid interresant” Gik jeg og sagde til mig selv hele vejen hjem. Jeg Sætter mig ind i sofaen, og skammer mig. Men så kommer der en meddelse på min mobil. Bt har lige lagt e n ny a rtikel op om e t drab på e n ældre dame. Nu tænker i sikkert jeg smidder min mobil væk, og går i gang med noget a ndet. Men hvad fanden gør den kraftidiot til mig selv istedet for. Han låser da selvfølgelig sin mobil op, og læser den skide a rtikel.