Nederlag til Mors- Thy - Mors

Nederlag
til MorsThy
KONTRA: For mange fejl og en effektiv aarhusiansk kontramaskine var for
stor en mundfuld for de blå i tirsdagens træningskamp
ÅRHUS
MORS-THY
HÅNDBOLD, LIGA TESTKAMP
30-25
Af Mathias Lykke
[email protected]
ÅRHUS: I næste uge starter
forårssæsonen i 888 ligaen,
og Mors-Thy kunne tirsdag
aften skrue på knapperne i
den sidste træningskamp,
inden det går løs. Holdet fik
ikke det optimale startskud
og tabte 30-25 til Århus på
udebane.
Mors-Thy blev ramt af en
velsmurt kontramaskine fra
århusianerne i første halvleg, der straffede de blåblusedes fejl prompte. I den anden ende havde Mors-Thy
også store problemer med at
score på Århus’ målmand
Emil Nielsen.
Århus var foran 17-14 ved
pausen, og hjemmeholdet
formåede at køre sejren
hjem i en anden halvleg, der
bar præg af mange tekniske
fejl fra begge mandskaber.
Mors-Thy sluttede ellers
efterårssæsonen med en fornem stime på fem kampe
uden nederlag.
Det blev til fire sejre, og i
den sidste kamp delte morsingboerne point med stormagten KIF København.
Samme niveau har MorsThy ikke formået at holde i
januars træningskampe og
møder håndboldligaen med
nederlag i bagagen.
KAMPFAKTA
{{Pausestillingen: 17-14.
{{Målscorere for Mors-Thy Håndbold: Stefan Nielsen 5, Jens Christian Brauner 4, Marcus Dahlin 3,
Nicolai Sommer 3, Mads Andersen 3, Christoffer Cichosz 2, Henrik Tilsted 2, Lasse Justesen 1, Allan Toft Hansen 1, Lasse Pedersen
1.
Stefan Nielsen og Mors-Thys ligaherrer snublede i vinterpausens sidste testkamp mod Århus.
Arkivfoto: Torben Hansen