Ligareserver tæt på bundniveau HC MIDTJYLLAND 2 MORS-THY 2 HÅNDBOLD, 2. DIVISION HERRER 34-28 Af Mathias Lykke [email protected] HERNING: - Det var meget tæt på at være det dårligste, vi har spillet i denne sæson. Det var meget langt fra en godkendt indsats. Det var den umiddelbare reaktion hos træner Lars Krarup, der havde set Mors-Thys ligareserver tabe 34-28 til HC Midtjylland. Mors-Thy ligger solidt placeret i toppen af rækken, mens HC Midtjylland stadig kæmper for at opretholde forspringet til nedrykningsstregen under dem. Dette kan i følge nordvestjydernes træner også være den største hæmsko for det flotte håndboldspil i øjeblikket. - Gnisten og viljen til at kæmpe var der bare ikke. Vi ligger fint i toppen og har en fornemmelse af, at vi har point nok, men vi har givet hinanden håndslag på, at vi skulle blive ved og se, hvor langt vi det kan række. Hvis vi fortsætter med at spille så dårligt, vil vi ikke få mange point til kontoen i resten af forårssæsonen, fortæller en tydeligt skuffet Lars Krarup. Gæsterne blev bombet i stykker i første halvleg, hvor særligt forsvaret fik en ualmindeligt sløv start på kampen. Derfor var HC Midtjylland også fortjent foran 17-11 ved pausen. - Jeg troede ikke, det kunne blive værre, men det blev bare markant dårligere efter pausen. Forsvaret sejlede stadigvæk, og det vidner de 34 mål også om, siger Mors-Thy-træneren. KAMPFAKTA {{Pausestillingen: 17-11. {{Målscorere for Mors-Thy Håndbold II: Frederik Nørbjerg 8, Nikolaj Spanggaard 5, Mathias Stisen 4, Kasper Kristiansen 3, Kristoffer Kristensen 3, Kasper Lindgren 3 og Kaare Ravn Larsen 2.
© Copyright 2024