mangfoldighed og mænd. Inspiration til arbejdet med
Mangfoldighed og mænd Inspiration til arbejdet med mangfoldighed og ligestilling i dagtilbud Ulla Gerner Wohlgemuth Marianne Kemény Hviid 1 Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Fredensborg Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Hjørring Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Hørsholm Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Skanderborg Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Aalborg Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Ledelse og ledelsesfokus - politiske mål . . . . . . . . . 20 Forældregruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Drenge og piger – piger og drenge . . . . . . . . . . . 23 Faglighed og profession . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Projektsamarbejde og sparring . . . . . . . . . . . . . 25 Baggrund og fakta om mandlige pædagoger . . . . . 26 Hvis du vil læse mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Webadresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Kontaktadresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Mangfoldighed og mænd. Inspiration til arbejdet med mangfoldighed og ligestilling i dagtilbud. Ulla Gerner Wohlgemuth og Marianne Kemény Hviid. Juni 2016. Grafisk arbejde og produktion: Hanne Nissen, UC SYD Foto anvendes med tilladelse fra: Forældre samt Fredensborg Kommune, Børnehusene Kokkedal, Hjørring Kommune, Børnehaven Emilie, Bagterp Børnehus, Hørsholm Kommune, Æblegården, Løvehuset, Solhuset, Skanderborg Kommune, Dagtilbud Skanderborg Vest, Aalborg Kommune, Børne/Familieområdet centrum/sydvest Ulla Gerner Wohlgemuth/Marianne Kemény Hviid, UC SYD Colorbox. Publikationen udgives i samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Det daværende Ministerium for Ligestilling og Kirke udbød i 2013 Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i dagtilbud. Puljen blev udviklet i samarbejde med Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL). © Professionshøjskolen University College Syddanmark Esbjerg – Haderslev (UC SYD) Publikationen kan hentes på ucsyd.dk/mangfoldighed-og-maend Med tak til de deltagende dagtilbud i Fredensborg, Hjørring, Hørsholm, Skanderborg og Aalborg kommuner. 2 3 Mangfoldighed og flere mænd i dagtilbud Forord En håndbog med beskrivelser og anbefalinger Hermed præsenteres en publikation, hvis omdrejningspunkt er fem projektarbejder centreret om mangfoldighed i dagtilbud med særligt henblik på at tiltrække og fastholde flere mandlige pædagoger på 0-6 års-området. Publikationen er bygget op som en lille håndbog og indeholder dels en beskrivelse af de 5 projekter, dels en række konkrete anbefalinger til, hvordan man kommer i gang, hvem man skal inddrage, hvor man kan hente hjælp, og med hvem man kan samarbejde. Hensigten med publikationen er at inspirere andre dagtilbud og kommuner til at iværksætte arbejdet med mangfoldighed og ligestilling i en pædagogisk hverdag. Ideen bag projekterne Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling1 udbød i efteråret 2013 en Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i dagtilbud. Ministeriet begrundede relevansen af puljen ved at pege på disse fire forhold. Indsatsen er vigtig –– For arbejdspladsens skyld. En mangfoldig personalesammensætning bidrager til et godt arbejdsmiljø, dynamik og udvikling. –– For børnenes skyld. Mangfoldighed og flere mandlige pædagoger i vores dagtilbud giver børnene en bredere palet af voksne, udfoldelsesmuligheder og identifikationsmuligheder. –– For mændenes egen skyld. Det kan bidrage til et mere nuanceret billede af hvem mænd er, og hvad de kan, og dermed udvide paletten af jobmuligheder. 1 Daværende Ministerium for Ligestilling og Kirke. Puljen blev udviklet i samarbejdet med Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL). 4 –– For samfundets skyld. Et kønsopdelt arbejdsmarked er et ufleksibelt arbejdsmarked, der fastholder lønforskelle mellem mænd og kvinder, og medvirker til flaskehalse, der gør vores samfund sårbart i krisetider – og i tider med vækst. (Ministeriet for Ligestilling og Kirke, oktober 2013). Mangfoldighed kan naturligvis have andre perspektiver end køn. Ministeriets begrundelser kunne med lethed omskrives til fx fokus på etnicitet, kultur, alder eller religion. I denne omgang har ministeriet valgt at vende blikket mod et område, hvor mænd er kraftigt underrepræsenterede. Fem kommuner – Fredensborg, Hjørring, Hørsholm, Skanderborg og Aalborg – modtog bevilling til deres projektforslag. Projekterne blev forankret i de kommunale forvaltninger, i forskellige afdelinger og støttet lokalpolitisk, men gennemført af ledere og pædagoger i dagtilbuddene. I de følgende afsnit vil hvert af de fem praksisorienterede projekter blive præsenteret med mål, ide og aktiviteter, refleksioner og resultater. Det er projektdeltagernes egen tilgang til opgaven, deres oplevelser og erfaringer og det, de gerne vil give videre til andre, som præsenteres, og som ligger til grund for anbefalingerne. Det skal samtidig understreges, at der ikke er tale om en evaluering af aktiviteterne. Alle projekter vil gerne i dialog med andre, der vil arbejde med fremme af mangfoldighed og flere mandlige pædagoger; kontaktoplysninger er anført ved præsentationen af de enkelte projekter. Metode Videndeling og formidling af erfaring og viden Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling valgte at tilknytte to konsulenter til projekterne, Ulla Gerner Wohlgemuth og Marianne Kemény Hviid, begge fra Professionshøjskolen UC SYD. Konsulenternes opgave var at være sparringspartnere for projekterne og bistå dem med videndeling og formidling af erfaring og viden; dette var en central del af puljens formål. Alle projekter modtog to til tre konsulentbesøg. Konsulenterne deltog desuden i særlige arrangementer hos nogle af projekterne. Derudover var der en del korrespondance pr. mail og telefonsamtaler. Projekternes erkendelser og læring var det vigtigste. Udviklingsprojekter er skabt til at give rum for undersøgelser af det, man ikke er sikker på, men gerne vil blive klogere på. På den baggrund har de to konsulenter valgt at præsentere en række tværgående problemstillinger med tilhørende opmærksomhedspunkter, og herudfra opstillet de nævnte anbefalinger. De enkelte projekter har i forskelligt omfang været omtalt i lokalpressen og lokale tv-stationer. Det har styrket mangfoldighedsdebatten med lokalpolitikere, forældrekredsen og naboinstitutioner. Pædagogfaget præsenteret i mangfoldighedsperspektiv skulle gerne tiltrække dygtige unge kvinder og (ikke mindst) mænd. Det er også i dette lys nærværende publikation skal ses. Tak til alle medvirkende for et godt samarbejde og held og lykke med det videre arbejde – for det slutter ikke her. God læselyst! Ulla Gerner Wohlgemuth & Marianne Kemény Hviid UC SYD Midtvejs i projektperioden blev der afholdt et fælles én-dagsseminar, hvor også medarbejdere fra ministeriet og fra BUPL deltog. Her fremlagde deltagerne deres projekter for hinanden, og på tværs af projekterne blev de forskellige udfordringer diskuteret. BUPL har fra første færd været en interesseret medspiller og samarbejdet med ministeriet om udviklingen af Puljen til fremme af mangfoldighed og flere mænd i dagtilbud. Tidsskriftet Børn & Unge havde i marts 2015 et stort tema om mænd i pædagogfaget, og de fem projekter blev præsenteret under overskriften ‘5 kommuner jagter mænd’. 5 Projekternes erkendelser og læring var det vigtigste. Udviklingsprojekter er skabt til at give rum for undersøgelser af det, man ikke er sikker på, men gerne vil blive klogere på. 6 7 Fredensborg Kommune Et attraktivt arbejdsfelt for alle – pædagogisk professionalisme som rekrutterings- og fastholdelsesstrategi Refleksioner og resultater I Fredensborg har seks huse med 525 børn i 0-6 års-alderen samt 95 medarbejdere, heraf 5 mandlige pædagoger og 2 mandlige medhjælpere/meritstuderende, været inddraget. Desuden har professor, ph.d. Dorthe Staunæs, AU, været inddraget i arbejdet. Medarbejdergruppen beskrives i øvrigt som aldersmæssigt, seksuelt og etnisk mangfoldig, men med stort overtal af etnisk danske kvinder. Et resultat af uddannelsesforløbet ‘ Forskelskraft’ var afgørende for store dele af projektets videre arbejde; mænd og kvinder er forskellige, men ikke som følge af køn, mere som følge af person. I forbindelse med uddannelsesforløbet konstaterede projektet også, at målformuleringen for projektet var lagt på et for højt teoretisk niveau. Det gav frustrationer. ‘Pointen var, at man ikke skal starte med teori. Man skal starte med at kigge på egen praksis og finde ud af, hvor og hvordan vi møder piger og drenge, kvinder og mænd forskelligt. Dette skaber mening og motivation og grobund for at sætte sig ind i teori’. Hensigten med projektet var at medvirke til at gøre det pædagogiske arbejdsfelt på 0-6 års-området attraktivt for alle, herunder mænd, gennem forankringen af en fælles reformuleret professionsidentitet med fokus på forskelligheder som en ressource. ” … når man snakker køn, er der tendens til at køre rygrad. Og reaktionen er måske: ‘Årh, hvad er der at snakke om?’. Der blev formuleret en lang række mål, der først og fremmest havde fokus på et ønske om at reformulere den pædagogiske professionsidentitet. Der blev arbejdet med at udvikle tydelig og klar retorik omkring mål, udvikling, læring, kompetencer og viden, og helt eksplicit at indtage et køns- og mangfoldighedsperspektiv. –– Indsamling af viden om trivslen hos mænd i pædagog-, medhjælper- og praktikstillinger –– Inddragelse af professionsidentiteterne som et aktiv i rekrutteringsstrategierne –– Videndeling, formidling og synliggørelse af den reformulerede professionsidentitet. Idé og aktiviteter Det var særligt fokus på tre aktiviteter –– Udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af et internt uddannelsesforløb, ‘ Forskelskraft’, om 8 –– køn pædagogik og professionalisme, hvor alle medarbejdere har været deltagere –– En anderledes personalesammensætning, hvor der kun var mandlige pædagoger på samme stue –– Etablering af en ambassadørgruppe (en fra hvert hus) med særlligt ansvar for at sætte køn på dagsordenen. Med uddannelsesforløbet ‘ Forskelskraft’ ønskede projektet at fokusere på forskellighed, og hvordan forskellighed håndteres. En aktivitet drejede sig om køn og udklædning. Pædagogerne ønskede at iagttage, hvordan legen blev arrangeret, hvilke børn valgte hvilke dragter, hvordan støttede pædagogerne valget, og hvordan påvirkede dette eventuelt børnenes valg? På baggrund af, at der var indført kommunalt ansættelsesstop, og at man kun havde ganske få mandlige pædagoger ansat, satte Børnehusene i Kokkedal som eksperiment tre mandlige pædagoger sammen på en stue for 0-3 årige (vuggestue) og iagttog, hvad der skete. Ambassadørgruppen, der skulle sætte fokus på køn, føjer sig ind i rækken af ambassadørgrupper, som Børnehusene i Kokkedal nedsætter, når man ønsker at sætte fokus på specielle initiativer og aktiviteter. Fra eksperimentet med at samle tre mandlige pædagoger i vuggestuen blev det bl.a. afdækket, at –– nogle kolleger undrede sig over, at tre mandlige kolleger skulle bemande en stue uden kvindelige kolleger – forundringen havde afsæt i forventninger om, at mænd snitter, banker og laver bål og ikke kan finde ud af perleplader og bløde værdier –– de mandlige praktikanter, der var med i eksperimentet, erkendte, at vuggestuebørn er så meget mere end bananmos og bleskift –– samtaler mellem mandlige vuggestuepædagoger og fædre, der var urolige over sønnernes prinsesselege, kunne afdramatisere legenes betydning –– forældre ofte går forbi en fri mandlig vuggestuepædagog og i stedet afleverer deres barn til en kvindelig pædagog. Samlet for arbejdet i dette projekt blev erkendelsen hos den medvirkende personalegruppe, at kønnede forestillinger blev synliggjort, men at faglige kvalifikationer er vigtigere end køn, når personalet skal sættes sammen. Som argument for at motivere flere mandlige pædagoger til at beskæftige sig med de helt små børn, formulerede en af de mandlige pædagoger, at netop det, at arbejdet foregår lige i frontline, og at der er resultater allerede på den korte bane, idet ‘det lille barn går fra at være spejlblank til at være et selvstændigt individ på rekordtid’ – netop det giver faglig stolthed. Det er i særlig grad fagligt motiverende at se børnene udvikles, trives og klare sig i det korte tidsspænd, de er i vuggestuen og børnehaven. Det er de færreste andre job, der så tydeligt og så hurtigt viser resultatet af ens faglige indsats. Ambassadørgruppens opgaver blev i slutningen af projektperioden overdraget til en permanent ambassadørgruppe, der fremover også skal sikre et vedholdende fokus på kønsperspektiver. Kontakt Fredensborg Kommune Egevangen 3B, 2980 Kokkedal telefon +45 7256 5000 www.fredensborg.dk 9 Hjørring Kommune Skovmænd - skoven som mulighedsrum Idé og aktiviteter let på småskrammer. ‘Det er jo den store forskel – herude har vi ikke al det legetøj – vi er her og får legene til at opstå. Det er frihed på en anden måde. Der er længere elastik - det er et friere liv’. Børnene er samtidig blevet mere nærværende og spontane. Hjørring Kommune råder over Bagterp Skov med en skovhytte, som ligger lidt syd for Hjørring By omtrent midt imellem de tre deltagende institutioner. Bagterp Skov blev centrum for projektaktiviteten under overskriften: ‘Hvad kan vi bruge naturen til?’ Det øgede fokus på køn affødte ideen om at projektansætte en mandlig pædagog med base i skoven. Skovmanden skulle arrangere og varetage aktiviteter i området. I nærheden af skovhytten blev anlagt bål- og spiseplads, mudderhuller, tovbaner, bageovn, huler m.m. Baseret på en turnusordning opholdt børnene fra de tre institutioner sig i skoven i forløb af varieret varighed. Bagterp Dagtilbud rummer 179 børn fordelt på 3 dagtilbud og 38 pædagoger, som var tilknyttet projektet. Udgangspunktet for projektet var, at kommunens dagtilbud ønsker at blive kendt for et godt arbejdsmiljø, der også tiltrækker mandlige pædagoger. Projektet hvilede på en formålshypotese om, at mænd på dagtilbudsområdet tiltrækkes, trives og kan fastholdes i jobbet, når og hvis disse dagtilbud er forankret i natur og uderum. Et andet formål var ønsket om at udvikle en pædagogisk tilgang, ‘der ville kunne finde styrke i mandlige værdier i deres møde med børnenes udvikling’. Projektet anvendte termerne kønsroller, dyder og fagidentitet og havde som sit tredje formål en frisættelse af ‘mandlige værdiers fag-identitet’. Projektets mål blev, at forsøget skulle overgå til drift og dermed også støtte et langsigtet mål om at styrke børnenes interesse for naturen. 10 Aktiviteterne blev styret under overskriften ‘skoven som mulighedsrum’ og ‘at være ude i al slags vejr’. Aktiviteterne blev i nogen grad årstidsreguleret og af vekslende varighed: Spiselige ting i skoven, snegleprojekt, kort/find vej og lær skovens træer at kende. En delaktivitet: ‘Sorte Tyr kalder alle krigere sammen’ varede fx 2 uger fra morgen til lukketid og var udelukkende for skolegruppen. Refleksioner og resultater Projektets afsæt om tilstedeværelsen af specifikke mandlige værdier blev testet. Den mandlige pædagog udfordrede de tre dagtilbuds vaner, rutiner og systemer og erklærede i den forbindelse: ‘… jeg laver ingen mandlige aktiviteter – det er noget, alle kan lave’. Den særstatus, projektet - muligvis utilsigtet - tildelte den mandlige pædagog grundet målformuleringerne, tilskyndede flere kvindelige kolleger til at deltage i løsning af det, de selv beskrev som uventede/uvante opgaver. En kvindelig projektdeltager forklarede: ‘I begyndelsen… klappede de, når jeg flækkede en pind – nu har jeg også ” Man tager 10 børn og går ind i skoven, ser en bakke – så render ungerne op og ned ad den. Vi siger ikke, hvad de skal, vi skal bare være i nærheden. ...her ude, det er simpel, god og enkel pædagogik – børnene kan se et formål med meget af det, vi gør. fældet et træ. Nu klapper de ikke mere. Godt nok er han Skovmanden – men jeg er Skovdamen!’ Projektet valgte at benævne dette ‘upåagtet faglighed’. Projektet fandt at –– værdier, som projektdeltagerne mente at vide kunne være specifikke mandlige værdier, også kan være værdier hos kvinder –– værdier er et spørgsmål om personlige præferencer, og ‘det afgørende er det professionelle niveau og den voksnes positionering’ –– det er for unuanceret at arbejde hen imod en nominel balance i personalegruppen, blot fordi mænd (p.t.) er i mindretal. Det er den fagprofessionelle tilgang til dagtilbuddets arbejde mere end en mandlig over for en kvindelig pædagog, det handler om. Projektdeltagerne iagttog derudover, at der skete et kulturmøde i skoven både mellem personalegrupper og mellem børnene, fordi skoven stiller andre krav til samarbejde og til det at vise nye fagligheder frem: ‘… de andre har noget at byde på, som vi ikke troede, de havde’. Den mandlige pædagog er i dag fastansat i et dagtilbud i kommunen. Kontakt Hjørring Kommune Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring telefon +45 7233 3333 www.hjoerring.dk Projektdeltagerne har fået en øget selvindsigt i egne kompetencer, og de har betonet nyttevirkningen af udelivet og samvær på tværs af alder for børnene. Timerne i skoven har gjort børnene mere robuste og givet dem mod til at gøre andre og nye ting, fx gå på toilettet i skoven og tage 11 Hørsholm Kommune Mangfoldighedens arkitektur Idé og aktiviteter Projektet blev indledt med en introworkshop, hvor deltagerne opstillede hypoteser om, hvilke ekstra aspekter mandlige medarbejdere formodedes at bidrage med. Det drejede sig fx om vilde lege, mere afslappethed, større begrebsverden/sproglige nuancer, andre aspekter i forældresamarbejdet, mere modspil pædagogerne imellem og ikke mindst at lære børn, at mænd også kan give omsorg. TNS Gallup var initiativtager til ideen om at arbejde med nudging i kommunale dagtilbud. Projektet blev gennemført med Hørsholm Kommunes Center for Børn og Voksne som partner i tre dagtilbud. I projektet deltog en række TNS Gallups medarbejdere samt ca. 10 ledere og medarbejdere i dagtilbuddene Solhuset, Løvehuset og Æblegården. TNS Gallup hyrede derudover seks mandlige pædagogstuderende som deltagere i projektets første fase. Projektet havde nudging som omdrejningspunkt. Nudging beskrives som adfærdsarkitektur, et lille kærligt skub til at gøre noget rigtigt, og sigtet var at fremme handlingsog oplevelsesmæssig diversitet (mange mulighedsrum) blandt børn og pædagoger i dagtilbud. Formålet var at undersøge, hvilke konkrete nudging-tiltag der kunne være med til at etablere en mangfoldighedsarkitektur blandt børn og pædagoger, og som ville kunne tiltrække og fastholde mandlige pædagoger. Om effekten af de manglende mandlige pædagoger udtalte projektlederen: ‘Vi bliver blinde på vores egen praksis’. 12 Målet blev todelt, at –– tiltrække og fastholde flere mandlige pædagoger gennem udvikling af konkrete maskuline nudgingtiltag, fx omkring fysisk udfoldelse og science-tilgange til naturfænomener – forventet som en attraktiv arbejdskontekst for mandlige pædagoger –– få de udviklede nudges til at fungere som incitament til at understøtte en mangfoldig institutionskultur, selv når mandlige pædagoger måtte være fraværende eller i underskud. Projektet baserede arbejdet på følgende tilkendegivelse: ‘Der er også kvindelige pædagoger, der langt hen ad vejen kan opfylde det med de aspekter, men langt størstedelen har – som traditionelle kvinder – … svært ved at bryde ud af hverdagen … vi kvinder skaber en lidt mere forsigtig verden’. Derefter blev udviklingen af nudges sat i gang. For at kompensere for underskud af mandlige kolleger inddrog projektet mandlige pædagogstuderende i introworkshoppen og i idégenerering og fremstilling af prototyper. Der blev udarbejdet 8 nudge-prototyper, hvoraf følgende blev testet: –– Glædesbobler – skriv et positivt budskab til medarbejderne hver dag – målgruppe: Pædagogerne –– Floor/wall stickers – der gør opmærksom på, at her bliver man beskidt – målgruppe: Forældrene –– Ny pædagogrolle – en pædagog er dedikeret til kun at lege med børnene – målgruppe: Børn og pædagoger –– Vildkat(aloget) – et katalog med vilde (udendørs) lege – målgruppe: Børn og pædagoger –– Behovs-rum – rum deles op efter børn behov, fx vild/ løve, rolig/snegl, kreativ/abe – målgruppe: Børn Refleksioner og resultater Mange relevante problemstillinger relateret til dagtilbudsområdet blev rejst, men som det blev udtrykt: ‘Vi er i tvivl … kan vi nudge os til flere mænd? Hvilken en form for mænd får vi ind? Dem, der svinger i tovene og laver bål, eller nogen der står mere på bløde værdier’. En observation og derved et resultat af projektindsatserne fremstod meget markant: Arbejdsopgaver og deres tendens til at blive bundet til køn. De kvindelige pædagoger var mere tilbøjelige end mandlige pædagoger til at afbryde deres aktiviteter sammen med børnene for at ordne ’praktiske ting til tiden’, og de kvindelige pædagoger tog sig oftere end mandlige pædagoger af praktiske opgaver. Et af de medvirkende dagtilbud indførte af den årsag et enkelt rotationsprincip. Praktiske opgaver, som fx at anrette eftermiddagsmad, går på skift mellem alle pædagoger. Bevidsthed hos ledelsen om, at der skal arbejdes med mangfoldighed med børnene, er et andet vigtigt udkomme af projektets aktiviteter. Som det blev formuleret, ” … vi er ambassadører i institutionerne. Kontakt Hørsholm Kommune Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm telefon +45 4849 0000 www.horsholm.dk 13 Skanderborg Kommune Mangfoldighed i Skanderborg – jeg gør det samme, bare på en anden måde … I projektet i Skanderborg Vest medvirkede fire dagtilbud på 0-6 års-området. Projektet var under ledelse af en styregruppe på seks personer. Formålet var at undersøge, hvad mangfoldighed er og at afprøve, hvad dette øgede fokus kan tilføre det praktiske pædagogiske arbejde. Hypotesen var, at det er vigtigt, at små børn får et bredt spekter af identifikationsmuligheder, og at der bliver skabt et inkluderende miljø, der lægger lige vægt på forskelligartede aktiviteter og samværsformer. De mangfoldige perspektiver havde til hensigt at ruste kommunen til arbejdet med at tiltrække og fastholde en alsidig personalegruppe, herunder flere mænd i det pædagogiske arbejde. Projekterfaringerne skulle sidenhen udbredes til kommunens øvrige dagtilbud og potentielle ansøgere. Omdrejningspunktet for aktiviteterne blev afviklet i et samarbejde med Videncenter for Pædagogik og Pædagogisk arbejde, professionshøjskolen VIA, og var rettet mod tre målgrupper – personale, forældre og børn – for at sætte ny viden i spil i det praktisk pædagogiske arbejde på en meningsfuld måde. ” Vi skal satse på forældrenes og personalets udvikling – vi er centrum i barnets liv. Idé og aktiviteter Der blev lagt op til forandringsprocesser blandt personalet – tankemønstre, vaner og principper for accepteret adfærd skulle ændres med inspiration fra Otto Scharmers Teori U og nye legetyper inspireret af Roger Callois: 1. Kamp og konkurrence, 2. Vovestykke og risiko, 3. Kaosleg, vildskab og bevægelse (risky play) og 4. Imitation, social dramatisk leg, rolleleg. 14 De planlagte handlingsrettede aktiviteter var bl.a.: Oplæg for pædagogstuderende, artikelskrivning, temaaftener for ansatte, trivselsarrangementer og en hjemmeside. Derudover skulle ordlyden i dagtilbuddets stillingsannoncer og hjemmesider undergå forandringer, ligesom kønsfordelingen blandt nyansat personale skulle optimeres betydeligt. Refleksioner og resultater Forud for projektet havde ansættelsesudvalg i de tilknyttede dagtilbud konstateret forskelle i ansøgninger fra mænd henholdsvis kvinder. Udvalgene mente, at mænd oftere tillader sig ‘sjuskefejl’ i ansøgninger, ikke tænker på at aflægge ‘forbesøg’, ikke vedlægger udtalelser og af disse grunde kan blive sorteret fra. Det har betydet, at –– jobopslag er revideret og gjort mere tydelige –– der ses mindre kritisk på formelle og uformelle kodekser i forbindelse med ansøgninger –– mænd indkaldes til samtale ved alle ansættelser i dagtilbud –– mandlige ansøgere eventuelt kontaktes og anmodes om forbesøg, hvis det enkelte hus (børnehave) ønsker det –– mænd opsøges aktivt til medvirken i ansættelsesudvalg. Erfaringen i projektet er nu, at flere mænd søger opslåede stillinger på 0-6 års området. Imidlertid er det en erkendelse, at deltidsstillinger ikke har appel til mandlige ansøgere. Et ønske om en fuldtidsstilling kan dog ikke altid imødekommes. I forhold til forældregruppen og børn noterede projektet sig, at børnene lettere kastede hæmningerne over bord end visse af personalet (og forældrene). Fysisk udfordrende aktiviteter kunne pludselig vise sig at give privilegeret plads for stille eller mere forsigtige børn, og børn, som almindeligvis er tilbageholdende, viste sig ind i mellem som mere modige end forventet af pædagoger og forældre. Projektet iagttog også, at hvis pædagogen (den voksne) er skeptisk, bliver børnene skeptiske. Dette forhold blev synligt – også i relation til forældre - i ugeprojektet for 3-årige – ‘6 meter ned – Vild svimmelhedsleg’, der blev afsluttet med forældrefredag. Her fik forældrene et nyt blik for deres børns potentialer og mod på grænseoverskridende aktiviteter. Turde far/mor også sætte sig op i tovbanen? Turde pædagogen? Projektet har endvidere oplevet, at mange forældre havde stor interesse for og viste engagement i aktiviteterne knyttet til projektet og enkelte har over for pædagogerne givet udtryk for at det betyder noget at have set sit barn i andre rammer og på andre betingelser. Kontakt Skanderborg Kommune Rådhuset, Adelgade 44, 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Børnene har haft stort udbytte af forskelligheden i aktiviteter og et stort udbytte af at se forskelligheder hos hinanden, særligt da projektet filmede nogle lege og efterfølgende talte med børnene om legen og hvem, der havde deltaget i legen. 15 Aalborg Kommune En mand for enhver pris! Centralt for projektet var målet om, at børn må og skal møde pædagoger af begge køn; ‘vi kan ikke være andet bekendt,’ som det blev formuleret. Projektets deltagende institutioner har adskillige mandlige pædagogstuderende i praktik, men ‘det ses ikke i vores ansøgerskare’. Idé og aktiviteter Projektet valgte følgende overskrifter for aktiviteterne: ‘En mand for enhver pris’ og ‘Lej en mand’. Dele af projektarbejdet fandt sted i samarbejde med Professionshøjskolen UC Nord. Andelen af mandlige pædagoger på 0-5 års-området i Aalborg Kommune er 4,2 % svarende til 27 mandlige pædagoger på dagtilbudsområdets 151 dagtilbud. Andelen er noget lavere end landsgennemsnittet på 6,5 %. Ingen mænd er ansat i vuggestuerne i Aalborg Kommune. Andelen af mandlige pædagoger i dagtilbuddene havde betydning for projektets etablering. Det samme havde en forventet etablering af en integreret institution til 80 børn i bymidten – ‘et fyrtårn for arbejdet med ligestilling i børnehøjde’ . Kommunen havde spurgt sig selv: Hvad har tiltrukket de mænd, som er ansat i dagtilbud, og hvordan fastholdes de? Samtidig mente kommunen at have konstateret ‘fordomme og formodninger’ om mandlige pædagoger i dagtilbud og ønskede bl.a. på den baggrund at afdække eventuelle eksisterende barrierer for ansættelsen af mandligt, uddannet personale. Var sådanne barrierer ‘fysiske, mentale eller kulturskabte’? 16 Ved projektets begyndelse oplevede initiativtagerne et betydeligt røre og skepsis – herunder også modstand fra kvindelige pædagoger grundet ‘de provokerende overskrifter’. En af projektets mandlige deltagere udtalte i den anledning, at hans reaktion havde været: ‘Gu’ vil I ej have flere mænd. I er ikke parate til mænd!’ Arbejdet blev tilrettelagt i fire faser. Først en undersøgelse blandt mandlige pædagoger og pædagogstuderende i praktik (23 deltagere ud af 27 mulige) under overskriften: Analyse af holdningerne hos de mandlige pædagoger i dagtilbuddene. Dernæst gennemførtes workshop med dagtilbudsledere og pædagogiske ledere under temaet: Indførelse af særlige ansættelsesprocedurer. I tredje fase blev en mandlig pædagog projektansat under mottoet ‘lej en mand’. Den mandlige pædagog drog rundt blandt de 7 forskellige dagtilbud med det formål at ‘forstyrre’ det pædagogiske miljø, skabe ny viden og evidens samt interesse og nysgerrighed. Sidste fase handlede om behandling og analyse af data/ dokumentation og formidling. Refleksioner og resultater Resultaterne af undersøgelsen i fase 1 mundede ud i følgende hovedkonklusioner, at –– dagtilbuddene skal profilere sig bedre fagligt –– uddannelsesstederne skal informere bedre om pædagoguddannelsen –– mandlige pædagoger ofte kan fungere som rollemodeller for drengene –– nogle mandlige pædagoger har interesse for idræt og bevægelse eller naturbørnehave –– holdninger til pædagogfaget skal bearbejdes – internt såvel som eksternt. Projektet erkendte, at der var en særlig udfordring – en projektdeltager forklarede: ” Det er et tabu at ansætte en mand, hvis der er to lige dygtige ansøgere tilbage, for der er en vis modstand i forældregruppen. Resultatet blev en række retningslinjer for rekruttering, herunder at mandlige pædagoger opfordres til at søge på lige fod med kvindelige ansøgere, at mandlige ansøgere så vidt muligt indkaldes til samtale, at man opgør antallet af mandlige og kvindelige ansøgere, at der skal stilles ensartede spørgsmål til ansøgerne, så spørgsmål ikke ‘skelner’ mellem køn, og endelig at der skal formuleres en begrundelse for ansættelse/afslag. Fase 3 gav anledning til mange betragtninger koblet til hverdagens aktiviteter og den ‘indlejede mand’. Skyldtes ‘de vilde lege’, at det var en mand, eventuelt en særlig mand, eller havde den mandlige pædagog alene nyhedens interesse? dvs. med tilstedeværelsen af både mænd og kvinder. At drengene vil kunne identificere sig med den eller de mandlige pædagoger – også ved et eventuelt fravær af en fadermodel – er sandsynligt. Mere sandsynligt er det dog efter projektets opfattelse, at mangfoldigheden nuancerer og tilbyder børn flere identifikationsmuligheder, reelle billeder og rollemodeller, ligesom projektet har iagttaget, at kommunikations- og samværsformer bliver bredere og mere alsidige, når mænd og kvinder arbejder sideordnet og ligeværdigt i dagtilbuddet. Resultatet er således blevet ‘… en tendens til, at der ansættes flere mandlige ledere, mandlige vikarer og mandlige pædagogmedhjælpere’. Hertil kommer erkendelsen af, at det er en ledelsesopgave at ændre kulturen fra det overvejende kvindeorienterede til en mangfoldighedskultur. Som konsekvens af blandt andet dette projekts påpegninger har Aalborg Kommune besluttet at bygge en fyrtårnsinstitution med en mangfoldig personalegruppe. For som projektlederen blandt andet udtrykte det:‘… vi ved med vores faglighed, at børn skal møde begge køn’. Kontakt Aalborg Kommune Boulevarden 13, 9100 Aalborg telefon +45 9931 3131 www.aalborg.dk Samlende konkluderede projektet, at kvaliteten af dagtilbuddets ydelse ikke udelukkende afhænger af en mands tilstedeværelse; kvalitet har med mangfoldighed at gøre, 17 Anbefalinger Introduktion Tværgående temaer På baggrund af sparringsbesøgene, notater, drøftelserne på midtvejsseminaret og projekternes egne evalueringer er det muligt at udpege en række tværgående temaer, som rammesætter vilkårene for og omkring projekternes målrettede arbejde med at rekruttere, ansætte og fastholde mandligt, pædagoguddannet personale. Kendetegnende for de tværgående temaer er, at de karakteriseres af en række identiske forhold - opmærksomhedspunkter. Opmærksomhedspunkterne må hverken betragtes som uforanderlige eller som udtryk for en bestemmende rettesnor. De tværgående temaer griber ind i hinanden og må forstås som sider af samme sag. Samhørigheden mellem temaer og opmærksomhedspunkter gør det muligt at opstille en række konkrete anbefalinger. 18 Anbefalingerne er baseret på projekternes læring og erfaringsdannelse samt konkrete iagttagelser gjort som følge af ændret praksis. Anbefalingerne kan grupperes under disse overskrifter: –– Ledelse og ledelsesfokus - politiske mål –– Forældregruppen –– Drenge og piger –– Faglighed og profession –– Projektsamarbejde og sparring. Anbefalingerne ledsages af citater, der har til formål at illustrere de erkendelser, der ligger til grund for anbefalingerne. Citaterne stammer fra interviews med projektdeltagere, fra projekternes præsentationer og slutrapporter samt fra midtvejsseminaret. 19 Anbefalinger Ledelse og ledelsesfokus - politiske mål Anbefalinger Ligestillingsloven og lokale værdier Ifølge ligestillingsloven § 4 skal offentlige myndigheder inden for deres område indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Det er imidlertid og samtidig en forudsætning for vellykkede indsatser rettet mod mangfoldighed og kønsmæssig ligestilling i dagtilbuddet, at indsatserne er accepteret på alle niveauer – fra den ansættende myndighed til den daglige ledelse i den enkelte institution. Trods parathed og forpligtelse i den kommunale og daglige pædagogiske ledelse kan ansættelse af mandlige pædagoger udfordres af andre faktorer. Flere projekter har erfaret, at en mandlig pædagog ikke nødvendigvis er et ønske hos alle forældre eller hos alle kvindelige kolleger. I Aalborg udtalte en projektdeltager: ” 20 Der skal ske noget i ledelsestilgangen og i organiseringen. –– Undersøg den overordnede kommunalpolitiske målsætning for dagtilbudsområdet så jeres projekt er i tråd med politisk besluttede indsatser. –– Undersøg om kommunen har en specifik ligestillingsmålformulering for ansættelsen af både mandlige og kvindelige pædagoger i dagtilbuddet eller generelt. –– Bed om at jeres udviklingsprojekt forankres i kommunens øverste ledelse. –– Brug http://ligestillingsvurdering.dk/relevanstest som inspiration til fx at lave en målgruppeanalyse. –– Den konkrete målformulering for jeres projekt – fx at børn i dagtilbuddet skal møde både mandlige og kvindelige pædagoger – skal forpligte områdeleder/ ledelse i de enkelte dagtilbud. –– Vær opmærksom på at mangfoldighed og ligestilling relateret til mænd og pædagogisk arbejde i dagtilbuddet ikke er aktualiseret i alle personalegrupper og ikke nødvendigvis derfor opleves som et behov. Som det blev formuleret i Hørsholm: ‘Det er nødvendigt med bevidsthed fra ledelsen om, at der skal arbejdes med mangfoldighed med børnene’. Ansættelsesretlige forhold og forpligtelser Der er to forhold, som tilsammen utilsigtet ofte spænder ben for en indsats omkring ligestilling. Det ene forhold er, at dagtilbuddenes pædagogiske personalegruppe altovervejende er kvinder, og det andet forhold er de ansættelsesretlige forhold og forpligtelser, der er knyttet til interne personalerokader. De to forhold kan utilsigtet ‘forsinke’ eller ‘forskubbe’ ønsket om at ansætte nye (mandlige) pædagoger, fordi ‘der er altid en kvinde at tage af,’ som Aalborg formulerede det. Tiltrækning og rekruttering af kvalificeret personale beror som oftest i en særlig afdeling i den ansættende myndighed, der tilser, at jobopslag følger reglerne. Det er imidlertid problematisk, såfremt indarbejdede formuleringer i jobopslag og uudtalte forforståelser samt forventninger til potentielle ansøgeres tolkning af teksten i jobopslaget skygger for forståelsen af, hvilke ansøgere der efterspørges, og hvordan de forventes at reagere på opslaget. Anbefalinger –– Vær opmærksom på at den ansættende myndighed er forpligtet overfor allerede ansat personale, der afventer at kunne returnere fra orlov, uddannelse, barsel, nedsat tid, normeringsændringer el. lign. –– Fokuser på forhold knyttet til rekruttering og ansættelse, og vær opmærksom på mulige rutiner/ systemer i tiltrækningen af personale, herunder mulige barrierer set i kønsmæssigt perspektiv. –– Lad jeres ‘nye’ jobopslag gennemløbe en ‘kritisk læsning’. Fremstår budskabet om den ledige stilling lige attraktivt for en mangfoldighed af modtagere? Forklarer jobopslaget hvilke forventninger dagtilbuddet har til interesserede ansøgere? Forventes det - og kan det læses ud af opslaget - at ansøgere er på forudgående besøg i dagtilbuddet? Samtidig er mange ledere i dagtilbud praktisk udfordret af en målsætning, om at personalegruppen skal bestå af såvel mandlige som kvindelige pædagoger. Ofte er der ingen mandlige ansøgere til ledige stillinger overhovedet, og er der en ansøgning fra en mand, må denne ikke nyde særlig fremme. –– Arranger personaleudvikling hvor læring om køn, professionsidentitet og pædagogisk faglighed er på dagsorden. ‘Der skal tydeligt fokus på personalets læring,’ som det blev udtrykt hos en projektdeltager i Skanderborg. –– Tjek jeres beskrivelser af de enkelte dagtilbud og værdi–– grundlag. Fremhæver beskrivelserne ydelser, kvaliteter og muligheder som lærings- og omsorgstilbud for de 0-6 årige, og pointerer beskrivelserne, at de kvalificerede pædagoger altid er mænd OG kvinder? 21 Anbefalinger Forældregruppen Forældregruppen er som oftest begejstret for at møde mandlige pædagoger i dagtilbuddet. ‘Det er især forældregruppen, der har vist interesse, deltaget og bakket op, ud over forventning’ hedder det slutrapporten fra Hjørring. Denne begejstring er ikke sjældent knyttet til en grundlæggende forventning om, at den mandlige pædagog ‘bidrager’ med noget andet end de kvindelige kolleger. Forventningen er samtidig et udtryk for forældregruppens billede af dagtilbuddets samlede ydelse og personalets ansvarsområder. Tilsyneladende opfatter forældrene ofte tilstedeværelsen af en mandlig pædagog som garant for en specifik pædagogisk dagtilbudsydelse, ikke sjældent koblet til udendørsaktiviteter som bål, klatring og fodbold. Anbefalinger Drenge og piger – piger og drenge Anbefalinger Anbefalinger –– Inddrag forældrene tidligt og i det forberedende arbejde med jeres projekt samt i nødvendige drøftelser om tillid og forventninger til den kvindelige henholdsvis den mandlige pædagog. –– Afstem forventninger til jeres projekt og dets aktiviteter med forældrekredsen, for det kan ikke umiddelbart forventes, at alle forældre har tænkt over, hvorvidt mangfoldighed, herunder mandlig repræsentation i dagtilbuddet, er relevant. –– Indbyd til forældremøder og vær også klar til modstand. Nogle projekter erfarede, at udsagn som ‘det har vi prøvet’ eller ‘hvorfor nu det’ ikke var ualmindelige. –– Vær forberedt på, at nogle aktiviteter i jeres projekt kan udfordre forældrenes forestillinger om køn og dermed især deres forventninger til, hvad deres eget barn kan. –– Drøft forventninger til drenge og piger med forældrene og i personalegruppen og debatter forestillinger om fx påklædning, farvevalg, lege, pligter, opgaver. –– Arrangér fx temaaftner, hvor I kan tale om mod og forsigtighed – vilde lege, stille lege – og retten til at sige ja eller nej og melde sig ind eller ud i en leg, hvor man bliver snavset, træt, sulten. –– Diskuter de tilbud børnene får om medvirken i leg og aktiviteter, og om tilbuddene er præget af omgivelsernes forventninger til børn, køn og leg; ‘denne leg interesserer ‘typisk’ drengene’, og ‘denne aktivitet interesserer ‘typisk’ pigerne’. –– Vær opmærksom på give plads til BØRNS forskellighed, evner, lyst og vilje, mod og forsigtighed; leg skal muliggøre, at det enkelte barn har frihed til at sige ja og nej – uanset køn. –– Indfør rutiner, der sikrer, at alle børn tilskyndes til at deltage i alle aktiviteter. –– Debatter jeres sprogbrug - sproget ‘kønner’ (drengepige og drengestreger - vilde drenge og stille piger). Et aspekt af forventninger til krop og køn knytter sig selvsagt også til børnene - til ‘hvem leger hvilke lege’, og hvordan pædagogen støtter drengen og pigen – eller det tilbageholdende barn – i forskellige lege. Og er der overhovedet aktiviteter for drenge versus aktiviteter for piger? Skanderborg gjorde denne erfaring i forbindelse med forventninger til drenge og piger og præciserede: ” Vi kommer til at forskelsbehandle børn, fordi vi handler ud fra personlige normer. Flere af projekternes deltagere har udfordret forventninger til ‘hvem leger hvad’ og dermed også udfordret enkelte børn, og som man noterede sig i Skanderborg: ‘… og fx var der en pige, som altid er bange for at blive snavset – hun endte med at ligge i skovbunden og rode efter frøer’. I forbindelse med generelle drøftelser af sprog, køn og dagtilbud formulerede Fredensborg det på følgende måde: ‘Vi er også blevet opmærksomme på pasnings- og omsorgsretorikken’. Iagttagelsen i den forbindelse blev blandt andet, at den enkelte pædagog kan have brug for at hanke op i sig selv og sine egne forforståelser af ‘køn, leg og udholdenhed’. Dette illustreres af en projektdeltager i Hjørring, som mindede om, at ‘drenge kan altså også blive trætte og pjevsede’. 22 23 Anbefalinger Faglighed og profession Den erfaring flere projekter har gjort er, at initiativer, der fokuserer på en mangfoldig personalegruppe i dagtilbuddet, ikke skal stå på eller alene stille skarpt på ‘mænd’. Fredensborg erklærer således: ‘Flere mænd-retorikken skal i stedet handle om professionsidentitet og kvalitetsløft’. Det enkelte dagtilbud er af indlysende grunde interesseret i at kunne tiltrække den bedste faglige arbejdskraft. At denne består af kvinder OG mænd er en omstændighed, men den må ikke betyde, at den enkelte tileller fravælges på grund af køn. Hjørring formulerede det således: ” Det handler om fagligheden, at få kvalificerede mandlige pædagoger - ikke om at få mænd ind i dagtilbud. Projektdeltagernes refleksioner om køn og fag – køn og opgaver i den pædagogiske dagligdag – har i sagens natur været uundgåelige, ikke mindst fordi nogle af projektdeltagerne har kunnet berette om børnenes fascination af en mandlig pædagog – bare fordi han er ‘anderledes’. ‘Der er spotlighteffekt i at træde ind på scenen som mand, der ligger forventninger,’ som det blev formuleret i Skanderborg. Flere af projekterne har erfaret, at forventninger om den mandlige pædagogs særlige evner som iværksætter af specifikke initiativer også har kunnet genkendes hos dem selv, blandt kolleger og ledere, og flere af projektdeltagerne har erklæret, at deres egne forforståelser om køn åbenbart var gledet relativt ubesværet og uimodsagt ind i hverdagen. Man havde ikke sat spørgsmålstegn ved disse forforståelser, snarere kunne man se, at forforståelserne var blevet bekræftet løbende af omgivelserne; forældre, kolleger, ledelse – og børnene. Erkendelsen af at stereotypisere forventninger til køn, og opdagelsen af en inerti i egne og andres forestillinger om køn og køns formåen, var en øjenåbner for mange af deltagerne. 24 Anbefalinger –– Fokuser på ‘professionsidentitet, faglighed og kvalitetsløft’ fremfor ‘flere mænd’ eller ‘færre kvinder’. –– Drøft egne forforståelser og traditionelle forventninger til mænd og kvinder - køn, krop, opgaver og ansvar i dagtilbuddet og de aktuelle opgaveløsninger. Fasthold temaet til regelmæssig debat, for som Skanderborg formulerede deres erfaringer med en debat om vaner og opgaver: ‘Pædagogerne vil gerne udfordres, men skal huskes på det i det daglige’. –– Diskuter om den daglige opgavefordeling er blevet til som et udtryk for forventninger til ‘hvad køn kan’ og forforståelser af ‘hvad køn interesserer sig for’. –– Indfør praksis, der fordeler pædagogfaglige arbejdsopgaver blandt alle pædagoger, mandlige såvel som kvindelige, fx som rotationsprincip – den pædagogiske hverdag giver genkendelighed, men kan medføre ‘blindhed’. –– Sæt ‘synsninger’ til debat, herunder den private opfattelse over for den professionel anskuelse. Anbefalinger Projektsamarbejde og sparring Afslutningsvis kan projekterne, deltagerne og konsulenterne pege på forhold i såvel idefasen, beskrivelsen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opsamlingen samt ikke mindst videreførelsen af projektet, som andre vil kunne have glæde af, uanset projektets størrelse. Anbefalinger –– Udform en projektplan med en oversigt over og beskrivelse af opgaver, herunder præcisering af ansvar for at fastholde mål og pejlemærker for handling og opfølgning på de formulerede indsatser. Det skal fremgå, hvem der tager têten i hvilke situationer, når udfordringer skal løses (husk ledelse og beslutningskraft). –– Udarbejd en klar og retningsvisende tidslinje. –– Indarbejd en beskrivelse af, hvordan og hvor ofte projektet og dets deltagere deler erfaringer og resultater med andre. Videndeling og formidling kan medvirke til at holde projektet og deltagernes egen udvikling på sporet og medvirke til at facilitere og forankre individuel og organisatorisk udvikling, læring og forandring. –– Søg samarbejde med andre, der arbejder med lignende projekter – træk gerne forskere, undervisere og andre eksperter ind, når I er klar. Det er frugtbart at have en eller flere at teste ideer på, og det assisterer jer i arbejdet med at få egen praksiserfaring sat i teoretiske perspektiver. –– Beskriv hvordan erfaringer og resultater skal forankres og indgå i arbejdet fremover, hvem har opgaven - udarbejd en praktisk plan for dette arbejde. Mange gode iagttagelser og forslag til forbedringer strander i tid og rum. –– Hav eventuelt en ‘plan B’. 25 Baggrund og fakta om mandlige pædagoger Hvis du vil læse mere Andre udgivelser Gennem de seneste år har der været en stigning i antallet af mandlige studerende på pædagoguddannelsen. Askland Leif & Rossholt Nina. 2011. Køn i børnehøjde. Dansk Psykologisk Forlag Andelen af mænd på pædagoguddannelsen er steget fra 17 procent i 2000 til 28 procent i 2015. Mandlige pædagoger udgør 2,7 procent af de ansatte i vuggestuerne, 6,7 procent i børnehaver og 6,8 procent i integrerede institutioner. På fritidshjem/i SFO er andelen af mandlige pædagoger 31 procent. Bauchmüller, R.; Rasmussen, A.W. & Gørtz, M. 2011. LongRun Benefits from Universal High-Quality Pre-Schooling. AKF. http://www.eva.dk/projekter/2008/koen-oguddannelsesvalg/projektprodukter/blik-for-koen Bøe, Ingrid.1996. Kjønsblind, kjønsnøytral, kjønsbevisst? Oslo (Mulig genudgivelse i 2014?) Dansk Pædagogisk Tidsskrift. 2015. 1-15, DPT - og børnehaven Baagø Nielsen, Steen & Hjort, Katrin (red.). 2003. Mænd og omsorg. Gyldendal/Hans Reitzel Et attraktivt arbejdsfelt for alle. Et udviklingsprojekt om køn og pædagogik, Fredensborg Kommune, 2015 Davies, Bronwyn. 2003. Hur pojkar och flickor gör kön (originaltitel: Frogs and Snails and Feminist Tales. Preschool Children and Gender.) Liber AB Hvordan ser dagtilbuddet ud i drengeperspektiv? Et udviklingsprojekt i Børnehuset Nattergalen 2012-13 (støttet af BUPL’s Udviklingspulje, september 2013) Gerner Wohlgemuth, Ulla. 2011. Mænd brænder også for pædagogik. Hvorfor vælger stadig flere mænd pædagoguddannelsen – fordi arbejdet tænder dem? VERA – tidskrift for pædagoger 2-29, NO.57, Drivkræfter i pædagogisk arbejde TEMA køn og pædagogik, Børn og Unge, september 2014 Blik for køn i pædagogisk praksis. 2010. EVA Både dansk og international forskning peger på, at mandlige pædagoger - ligesom fx normeringer og uddannet personale - har en positiv effekt på børnenes udvikling og på, hvordan børnene klarer sig i skolen (AKF 2011). Et projekt støttet af BUPL’s udviklingspulje peger på, at der bliver flere drenge involveret i aktiviteterne, når der er mandlige pædagoger ansat, og mandlige pædagoger medvirker til at understøtte aktiviteter og samspil, der kan matche såvel drenges som pigers udvikling, læring og muligheder for udfoldelse. (Hvordan ser dagtilbuddet ud i drengeperspektiv? Et udviklingsprojekt i Børnehuset Nattergalen 2012-13 (støttet af BUPL’s Udviklingspulje, september 2013). Kampmann, Jan. 2000. Børnekultur, køn og læreprocesser i børnehaven og indskoling. Kvinder, Køn & Forskning, nr. 1. Kirk, Ane, Scott Katrine, Siemen, Karoline & Wind, Anne (red.) 2010. Åbne og Lukkede døre - en antologi om køn i pædagogik. Forlaget Frydenlund Lindblom, Martin. 2008. Ligestilling starter i vuggestuen. Børn & Unge, no. 17 Ligestilling starter i vuggestuen, Børn og Unge 2008, 17 Olsen, Jesper, Aggerholm, Kenneth & Jette ,Kofoed. 2008. Flere end to slags børn – en rapport om køn og ligestilling i børnehaven. DPU, Aarhus Universitet 26 Voergård-Olesen, Rikke & Hudecek Olesen, Sine (red. og tekst), 2015. Et udviklingsprojekt om køn og pædagogik. Et attraktivt arbejdsfelt for alle. Børnehusene Kokkedal, Fredensborg Kommune Webadresser Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: www.uvm.dk Professionshøjskolen University College SYD (UC SYD): www.ucsyd.dk Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening: www.bupl.dk Center for daginstitutionsforskning (RUC): www.ruc.dk/en/research/search-research-centers/ cedif/ 27 Mangfoldighed og mænd Kontaktadresser Ministeriet Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Søren Feldbæk Winther, specialkonsulent, MBUL, Ligestillingsafdelingen, telefon 2268 8562 [email protected] BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Christina Elling Skarving, konsulent, telefon 3546 5154 [email protected] Inspiration til arbejdet med mangfoldighed og ligestilling i dagtilbud Ulla Gerner Wohlgemuth Marianne Kemény Hviid Konsulenter Ulla Gerner Wohlgemuth, ph.d., MVO, chefkonsulent/lektor på UC SYD [email protected] Marianne Kemény Hviid, ph.d., MVO, chefkonsulent på UC SYD [email protected] 28 29
© Copyright 2024