Hent som PDF fil

Til lovforslag nr. L 145
Folketinget 2016-17
Skriftlig fremsættelse (23. februar 2017)
Miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække
(Lovforslag nr. L 145)
Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af Fødevare- og Landbrugspakken. Lovforslaget
indeholder forslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække med henblik på at bemyndige miljø- og fødevareministeren til årligt at fastsætte
krav om etablering og placering af målrettede efterafgrøder
svarende til en nærmere fastsat kvælstofreduktion.
Den foreslåede ændring indebærer en bemyndigelse til
miljø- og fødevareministeren til at fastsætte krav om etablering og placering efterafgrøder samt en mulighed for at reducere virksomhedernes kvælstofkvote for planperioden,
hvis virksomhederne ikke udlægger efterafgrøderne.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 5. april
2017.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
CK001204
Miljø- og Fødevaremin.,
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, j.nr. 17-0112-000001