1. No category

November 2015
N
yt
Landbrug og
fødevarer
Læs om ny lovgivning, interessante afgørelser og nyttig viden.
Vores brancheteam rådgiver landbrugs- og fødevarebranchen om de
mange komplicerede retsforhold,
sektoren er underlagt. Vi arbejder
tæt sammen med branchens egne
konsulenter, Videncentret for Landbrug og Axelborg og har tilsammen
mange årtiers erfaring på området.
Landbrugsseminar
Sæt allerede nu kryds i kalenderen
den 17. marts 2016 (København)
eller den 31. marts 2016 (Aarhus),
hvor vi holder landbrugsseminar.
Invitation følger.
Nyt lovforslag om at ophæve randzoner
kravet om udlægning af randzoner
bortfalder.
nelovens regler, fordi reglerne og
grundlaget herfor var for uklart.
Det vil fortsat være muligt for den
enkelte landmand at bevare sine udlagte randzoner på frivillig basis, som
et alternativ til at opfylde miljømæssige krav. Det kan bl.a. være kravet
om efterafgrøder eller de grønne
krav i EU’s landbrugsreform.
I kølvandet på dommen opgav anklagemyndigheden at forfølge en lang
række tilsvarende sager. Udfaldet var
bl.a. et resultat af, at den daværende
fødevareminister udtalte, at hun gav
landmændene et ”fjumreår”.
Miljø, vækst og beskæftigelse
Regeringens hensigt med forslaget er
at fokusere den fremtidige miljøindsats på de områder i landet, hvor
udfordringerne er størst. Miljøindsatsen skal være mere effektiv samtidig
med, at råvaregrundlaget øges til
gavn for vækst og beskæftigelse i
landdistrikterne.
Af: Håkun Djurhuus
Lov om randzoner
Randzoneloven, som trådte i kraft
den 1. september 2012, blev indført
som en del af Danmarks implementering af EU’s vandrammedirektiv.
Loven stiller krav om, at der ikke må
dyrkes, sprøjtes eller gødskes i en
randzone på ni meter omkring alle
vandløb og søer, som er beskyttet
efter anden lovgivning.
Med et nyt lovforslag foreslår Miljøog fødevareministeren at ophæve
randzoneloven. Det vil medføre, at
I maj 2015 afgjorde byretten i Holstebro, at to landmænd ikke kunne
straffes for overtrædelse af randzo-
Efter flere års heftig debat foreslår
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer
Hansen nu at ophæve randzoneloven. Loven er blevet stærkt kritiseret for at være for uklar i forhold til
landmændenes forpligtelser.
Forholdet til EU-retten
I bemærkningerne til lovforslaget er
det fremhævet, at randzonereguleringen hviler på et usikkert miljøteknisk grundlag i form af utilstrækkeligt
underbyggede miljøvurderinger af
virkemidlet randzoners effekt.
Der rejses dermed, fuldt forståeligt,
kritik af, om randzonerne er hensigtsmæssige, fx i forhold til de betydelige
byrder, som randzoneudlægningen
påfører det danske landbrugserhverv.
Det hævdes i bemærkningerne til
lovforslaget, at ophævelsen af randzonereguleringen vil nødvendiggøre
kompenserende miljøforanstaltninger med henblik på at kunne leve op
til Danmarks internationale forpligtelser, navnlig i relation til vandrammedirektivet fra 2000. Dette er dog
næppe korrekt.
Nyt · Landbrug og fødevarer
Der er således betydelig faglig uenighed om, hvorvidt randzonelovens
ophævelse nødvendiggør kompenserende foranstaltninger, ”der skal
hindre direktivstridige forringelser af
miljøtilstanden.”
Der verserer ved Østre Landsret en
principsag om, hvorvidt randzonereguleringen er ekspropriativ. Sagen er
anlagt af Landbrug & Fødevarer.
Opsigtsvækkende landsretsdom om fødevareanprisninger
Aabybro Mejeri har fået medhold i, at anprisningen af deres
is Energitæt ikke var i strid med
fødevarereglerne. Det havde fødevarekontrollen ellers vurderet og
sanktioneret.
Af: Gundula Maria Kjær
Den 8. oktober 2015 gav Vestre
Landsret Aabybro Mejeri medhold i,
at mejeriets betegnelse af et isprodukt som ”energitæt” ikke var i strid
med fødevarereglerne. Isen sælges
hovedsagligt til cateringbranchen,
som videresælger den til hospitalsvæsenet og plejehjem.
Isen var anprist med følgende: ”Energitæt – et højt indhold af protein, fedt
og kulhydrat.” Fødevarestyrelsen vurderede i juli 2012, at anprisningerne
2
ikke var omfattet af EU-reglerne for
ernærings- og sundhedsanprisninger
af fødevarer.
Reglerne om fødevareanprisninger
Man må som udgangspunkt kun
anvende godkendte anprisninger.
Der er dog en undtagelse i anprisningsforordningen, som omfatter
varemærker, handelsbetegnelser og
fantasinavne. Disse behøver ikke at
være godkendt, så længe de på fødevaren er ledsaget af en godkendt,
beslægtet ernærings- eller sundhedsanprisning.
Sagen om Aabybro Mejeri
Fødevarestyrelsen fandt ikke, at
Aabybro Mejeri levede op til kravet
om godkendte anprisninger. Derfor
fik mejeriet en indskærpelse, hvilket
medførte, at mejeriet mistede deres
elitesmiley, og at de fik en bøde på
10.000 kr.
Sagen gik videre til Vestre Landsret
efter at både Miljø- og Fødevareministeriets klagecenter og byretten havde givet Fødevarestyrelsen
medhold.
Vestre Landsret henviste i sin dom
til undtagelsen i anprisningsforordningen for varemærker og handelsbetegnelser. Landsretten vurderede,
at anprisningen ”Energitæt” anvendt
sammen med anprisningen ”Forøget
indhold af protein”, der er angivet
som en tilladt ernæringsanprisning,
ikke udgjorde en overtrædelse af
anprisningsforordningens regler.
Dermed blev mejeriet frifundet.
Bedre vejledning til virksomheder og
kontrollanter på vej
Fødevarestyrelsen er generelt i gang
med at ændre praksis for kontrol af
ernærings- og sundhedsanprisninger
af fødevarer.
Et af elementerne i forårets politiske
aftale om fødevarekontrollen i Danmark (Fødevareforlig 3) er netop at
sikre ensartethed i kontrollen af anprisninger og at give bedre vejledning
til virksomheder og kontrollanter.
Fødevarestyrelsen melder desuden,
at der i fremtiden vil være færre
kontroller af anprisninger.
Bech-Bruuns kommentarer
Dommen er opsigtsvækkende, da
landsretten sjældent udtaler sig
om fødevarereguleringen. Hvis en
sag alligevel når til domstolene, er
domstolene typisk enige i fødevaremyndighedernes afgørelser.
En forklaring på dette kan være, at
domstolene må læne sig op ad fødevaremyndighederne som sine faglige
eksperter, fordi domstolene ikke så
ofte skal forholde sig til fødevarereguleringen. Derfor kan der være en
tendens til, at de giver myndighederne medhold, hvilket for eksempel
også skete i byretten i denne sag.
Nyt · Landbrug og fødevarer
Nyt inden for arveret og
generationsskifte med
betydning for landbruget
Af: Sebastian Christmas Poulsen og
Johan Hartmann Stæger
Lovforslag om fremtidsfuldmagter
En fremtidsfuldmagt skal gælde i
en fremtidig situation, hvor man på
grund af sygdom eller anden svækkelse ikke selv kan tage vare på sine
forhold. Tidligere har det været usikkert, hvor langt sådanne fuldmagter
rakte, men de har alligevel sammen
med testamentet været en del af
planlægningen for flere store landbrugsbedrifter.
Regeringen forventer nu at fremsætte et længe ventet lovforslag
om fremtidsfuldmagter. Hvis loven
som forventet bliver vedtaget, bliver
der oprettet et særligt register til at
oprette fremtidsfuldmagter, og der
bliver fastlagt et særligt system for,
hvordan og under hvilke betingelser
fremtidsfuldmagten kan sættes i
kraft.
Der er gode muligheder for at
skræddersy sin egen fremtidsfuldmagt, så den er præcist tilpasset ens
specifikke situation, så virksomheden
ikke risikerer at være uden beslutningstager i en kortere eller længere
periode.
Bliver reglerne om formueskattekurs
genindført?
Den 5. februar 2015 afskaffede den
tidligere regering muligheden for at
anvende de såkaldte formueskattekursregler til værdiansættelse i
forbindelse med generationsskifte.
Det fremgår af regeringsgrundlaget
for den nuværende regering, at
regeringen vil genindføre reglerne.
Vi ved endnu ikke, om eller hvornår
reglerne bliver genindført, men hvis
dette sker, genetableres en sikkerhed for værdiansættelser i generationsskifter.
EU-forordning om arveret
EU-forordning nr. 650/2012 har virkning for dødsfald, som er sket efter
den 17. august 2015. Forordningen
3
har betydning for alle danskere, som
har aktiver, herunder bedrifter, investeringer eller arvinger i udlandet.
Danske statsborgere kan i et testamente vælge, at arven skal fordeles
efter dansk ret. Hvis resultatet af
folkeafstemningen om retsforbeholdet bliver et ja, så vil forordningen
komme til at gælde i Danmark.
Værdiansættelse af fast ejendom
ved arv
Vi har tidligere beskrevet en afgørelse fra Vestre Landsret, som sår tvivl
om, hvorvidt det stadig er muligt at
udlægge en ejendom fra et dødsbo
til en arving til en værdi svarende
til den seneste offentlige vurdering
med fradrag af 15 procent. Denne
mulighed har meget stor betydning
ved arv af landbrugsbedrifter, hvor
den faste ejendom ofte udgør betydelige værdier.
Bech-Bruun repræsenterer foreningen Danske Arveretsadvokater, som
er indtrådt i sagen i Højesteret til
støtte for dødsboet. Sagen bliver
afgjort i Højesteret i marts 2016.
Indtil da er det fortsat usikkert, om
15 procent-reglen kan anvendes.
Forslag om lempede gødningsregler i høring
Et lovforslag, der skal give landmændene mulighed for at gøde
mere, er sendt i høring. Forslaget
skal sikre et bedre proteinindhold i
dansk korn og give de danske landmænd lov til at gøde på konkurrencedygtige vilkår.
Af: Håkun Djurhuus og Mark Villingshøj Nielsen
Lovforslaget, der skal give landmændene mulighed for at gøde mere,
er en del af regeringens fødevareog landbrugspakke, der indgår i
regeringsgrundlaget ”Sammen om
fremtiden”.
Formålet er at styrke de danske landmænds konkurrenceevne i forhold
til udlandet og give mulighed for at
producere korn af højere kvalitet.
Lovforslaget giver Miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til gennem
udfasning at lempe de helt særegne,
særdeles restriktive, reducerede
danske kvælstofnormer.
Ministeren bemyndiges med lovforslaget til gradvist at udfase den
reduktion af kvælstofnormerne, som
i dag gælder i medfør af gødskningsloven. I dag er normerne reduceret,
så det er tilladt at gøde op til ca. 80
procent af det såkaldte økonomiske
optimum.
Betydning for landmændene
Lovforslaget bemyndiger ministeren
til at tillade landmændene at gøde
mere. Ministeren er dog bundet af, at
den øgede kvælstofnorm skal være
i overensstemmelse med Danmarks
EU-retlige forpligtelser (primært i
nitratdirektivet og vandrammedirektivet).
Den øgede gødningsmængde har til
formål at øge råvaregrundlaget og
dermed gøre fødevare- og landbrugssektoren bedre rustet til at øge
eksporten, skabe mere vækst og flere
arbejdspladser i samspil med natur
og miljø.
Ministeren bemyndiges i lovforslaget
til at videreføre princippet om, at der
fastsættes en kvælstofnorm for hver
enkelt afgrødekategori ved standardudbytte for klimaområder, jordbonitet og særlige vandingsbehov.
Bech-Bruun følger lovforslaget og
den kommende handlingsplan for
ny målrettet regulering af landbruget tæt og holder jer opdateret via
nyhedsbreve.
Se lovforslaget
Lovforslaget var i høring til den 22.
oktober 2015 og forventes at træde
i kraft hurtigt, så reglerne kan nå at
ændres inden den nye dyrkningssæson i foråret 2016. Lovforslaget med
bemærkninger kan læses her.
Nyt · Landbrug og fødevarer
Offentlighed på landbrugets område: Miljø- og
Fødevareministeriet får
afgørelsesportal
Alle afgørelser fra Miljø- og Fødevareministeriets klagecenter på
NaturErhvervsstyrelsens område vil
fremover blive offentliggjort på en
digital portal. I lyset af den senere
tids problemer med støtteordninger, uberettigede støttetræk
mv. er det positivt, at landbruget
nu får mulighed for at kontrollere
styrelsen.
Af: Mark Villingshøj Nielsen
Den 1. juli 2015 trådte en ny afgørelsesportal i kraft under Miljø- og Fødevareministeriet. Dette betyder, at
alle afgørelser, som Klagecentret for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri træffer, nu bliver offentligt tilgængelige.
Alle afgørelser på Fødevarestyrelsens
område har været offentliggjort siden
den 1. januar 2012. Det er derfor
et skridt mod mere åbenhed og
transparens i forvaltningen, at alle afgørelser på NaturErhvervsstyrelsens
område nu også bliver offentliggjort.
De eksisterende afgørelser fra
Fødevarestyrelsens område er blevet
overført til den nye portal, mens det
på NaturErhvervsstyrelsens område
dog kun er de afgørelser, som er
truffet efter den 6. april 2015, som er
tilgængelige på portalen.
4
Mere åbenhed i forvaltningen
Miljø- og Fødevareministeriet meddeler, at årsagen til at afgørelsesportalen er blevet oprettet, er
ønsket om større åbenhed, dialog
og transparens i forvaltningen og at
imødekomme offentlighedens ønske
om at få adgang til alle klagecentrets
afgørelser.
Landbrug & Fødevarer har tidligere
været i dialog med NaturErhvervsstyrelsen og det forhenværende
Fødevareministeriums klagecenter
om behovet for en afgørelsesportal.
Det er positivt, at behovet er imødekommet fra ministeriets side.
Manglende åbenhed i krydsoverensstemmelsesreglerne
Der er dog fortsat udfordringer med
åbenhed og gennemsigtighed på
landbrugets område.
Miljø- og Fødevareministeriets lovede ”nabotjek” af reglerne for krydsoverensstemmelse i flere EU-lande
foreligger nu i udkast. Resultaterne
er dog i realiteten ubrugelige, fordi
en række af de lande, som skulle
sammenlignes, har nægtet at udlevere centrale oplysninger om,
hvordan de håndterer reglerne om
krydsoverensstemmelse.
Vi fører blandt andet sager om
krydsoverensstemmelsestræk og
følger derfor udviklingen vedrørende ”nabotjekket” af andre landes
krydsoverensstemmelsesregler tæt.
Nyt medlem i brancheteamet
Gundula Maria Kjær er regulatory
affairs specialist hovedsageligt inden
for rådgivning af fødevareklienter.
Gundula har tidligere arbejdet som
policy officer i Generaldirektoratet
for sundhed og fødevaresikkerhed
i EU-Kommissionen som taleskriver
og koordinator af samarbejder med
andre generaldirektorater.
Endvidere har Gundula før ansættelsen i Bech-Bruun arbejdet 10 år i
Fødevareministeriet med fødevarelovgivning og -politik og koordinering
af dansk holdning ved EU-afstemninger på fødevareområdet.
Kun i Danmark og Sverige er oplysninger om, hvordan de enkelte
krydsoverensstemmelseskrav kontrolleres og vurderes, offentligt
tilgængelige.
Afgørelsesportalen findes på
www.fkcafgorelser.dk.
Håkun Djurhuus
Partner
T +45 72 27 33 44
[email protected]
Sebastian Christmas
Poulsen
Partner
T +45 72 27 56 65
[email protected]
Johan Hartmann Stæger
Advokat
T +45 72 27 35 74
[email protected]
Mark Villingshøj Nielsen
Advokat
T +45 72 27 34 70
[email protected]
Gundula Maria Kjær
Regulatory affairs specialist
T +45 72 27 34 62
[email protected]